Læsetid: 2 min.

Længere køer i Europas suppekøkkener

Stigende fødevarepriser betyder travlhed for de frivillige, der deler gratis mad ud til Europas fattigste. Sammenslutningen af europæiske suppekøkkenener, EuroFoodbanks, advarer nu i EU. At bekæmpe sult er jo netop det, der retfærdiggør EU's landbrugspolitik, lyder anken
I takt med de stigende priser på mad øges presset på suppekøkkener i mange europæiske lande. Arkiv

I takt med de stigende priser på mad øges presset på suppekøkkener i mange europæiske lande. Arkiv

23. maj 2008

BRUXELLES - Da Joseph gik på pension for 14 år siden, spurgte den lokale præst, om han ikke ville sørge for noget mad til de sultne i sognet. Det har han så gjort siden, og indenfor det seneste år har galopperende fødevarepriser betydet ekstra travle dage i suppekøkkenet i Bruxelles' fattige bydel Anderlecht.

"Sidste år var det kun 250 mennesker om ugen. Nu kommer der 300," siger Joseph, mens de frivillige, der er tilknyttet køkkenet forbereder poser med ris, mælk, gryn, sukker og olie. Nogle gange er der også juice eller dåser med ravioli, ja endda kød - alt afhængigt af, hvad de har fået denne uge.

En bedaget schæferhund, der venter på sin ejer, flytter sig tøvende, da mændene bærer de blå plastikkasser med mere mad ind fra en nyankommet varevogn.

"Det er da klart, at folk ikke kan få det til at hænge sammen. Madprisen stiger, prisen for varme stiger, huslejen stiger - kun arbejdsløsheden er som den altid har været," siger en af mændene.

Men selv her i det relativt fattige kvarter er der overskud fra supermarkederne. Restvarerne skal sorteres, noget er så dårligt, at det ryger direkte i affaldscontaineren, andet er lige til at servere hver onsdag og fredag, når de frivillige åbner dørene for kvarterets trængende. Og det er ikke kun i Anderlecht, at der er blevet flere trængende i takt med, at madpriserne er steget. Det samme er sket i store dele af Belgien og i andre lande i Europa.

Flere trængende

Suppekøkkenet i Anderlecht kører blandt andet på grund af mad fra de såkaldte madbanker, der findes i Belgien og en række andre europæiske lande. De samler mad ind fra madproducenterne og fra EU's overskudslagre og fordeler det til de frivillige organisationer, der igen giver det videre til de trængende.

"Vi får ikke mindre mad, men vi har flere trængende," fortæller Alfons de Vadder, der er - frivillig - direktør for den belgiske Madbank, Voedselsbank eller Banque Alimentaire. De besøgende er som regel arbejdsløse, enlige forældre, gamle med en for lille pension og en stigende gruppe af folk med stor gæld. "Og så er der de illegale indvandrere, men vi gør ingen forskel. Når nogen er i en trængt situation, får de hjælp," siger Alfons de Vadder. I 2007 indsamlede den belgiske Madbank 12 millioner kilo mad til en værdi af 207 millioner kroner, fortæller han stolt.

Maden blev sidste år fordelt til 108.000 trængende. Allerede nu, kun godt et kvartal inde i 2008 er det antal vokset til 110.000. "Det skyldes fødevarepriserne," fastslår de Vadder.

Landbrugsstøtten

Madbankerne har sluttet sig sammen på europæisk niveau, og de kæmper nu for at få mere støtte via EU-Kommissionen, fortæller Jean Lecointre fra Paris, hvor EuroFoodbanks har sit hovedkvarter. Før var der varer i EU's overskudslagre, men det er der ikke så meget mere, derfor handler det nu om penge. Ud af landbrugsbudgettets 54 milliarder euro, går 390 millioner euro via Madbankerne til støtte for Europas sultne. Støtten kommer via EU's landbrugsafdeling, siger Jean Lecointre og henviser til, at bekæmpelse af sult var en af de vigtigste opgaver dengang det europæiske samarbejde blev dannet. "Det er det, der retfærdiggør landbrugspolitikken."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu