Note
Læsetid: 1 min.

Lsd'ens far død

Udland
2. maj 2008

Albert Hofmann, schweizeren, som opdagede det bevidsthedsudvidende stof lsd, er død. Han blev 102 år. Hofman, som var kemiker, lokaliserede i 1943 nærmest ved et tilfælde Lysergsyre Diethylamid (lsd), da en lille mængde lækkede ud på hans hånd under et laboratorieforsøg. Han bemærkede, hvordan han selv blev meget rastløs og lettere svimmel på samme tid. Senere samme dag slog virkningen igennem med fuld kraft, da han noterede en stærkt stimuleret forestillingsevne. Hofman beskrev oplevelsen i bogen Lsd - mit problembarn. Under den eneste overlagte indtagelse af stoffet oplevede han en ubehagelig reaktion. Mens Albert Hofmann udelukkede fokuserede på lsd’ens smertelindrende medicinske virkning og rolle i studiet af den menneskelige hjerneaktivitet, blev stoffet populært under 1960'ernes ungdomsoprør. Med inspiration fra den amerikanske universitetslektor Timothy Leary blev lsd brugt til at finde nye, mere farverige og intense vinkler på virkeligheden. Men brugen var en balancegang, fordi lsd tillige kunne skade helbredet, og det brede publikums brug af stoffet blev snart forbudt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her