Nyhed
Læsetid: 4 min.

Mad bruges som våben

Under påskud af jagt på terrorister får Vestens bedste allierede på Afrikas Horn, Etiopien, lov at myrde, voldtage, sulte og brænde huse af. Det ligner Darfur, men er det ikke. Ikke endnu
Situationen i Etiopien i dag minder foruroligende om måden hvorpå, det marxistiske regime kontrollerede og manipulerede fødevarer i landets hungerkatastrofer i1980-erne. Arkiv

Situationen i Etiopien i dag minder foruroligende om måden hvorpå, det marxistiske regime kontrollerede og manipulerede fødevarer i landets hungerkatastrofer i1980-erne. Arkiv

Chris Rainier

Udland
30. maj 2008

ADDIS ABEBA - Det var tre rædselsslagne drenge, der mødte op på Hotel Semien i Addis Abeba forleden. Først ville de helst op på et værelse, så ville de hellere ud i en park, inden de endte med alligevel at gå op på et værelse. Men kun for et kort øjeblik, for efter syv minutter turde de ikke mere og ville ud.

"Giv os et eller andet i en pose, så det ser ud, som om vi er kommet for at hente en gave," bad de og fik en pose fra en dansk tøjbutik med det seneste nummer af The Economist som fyld. De tre drenge kommer fra Etiopiens Ogaden-provins, hvor de har været vidner til en helt upåagtet katastrofe for Etiopiens somaliske mindretal. Det var det, de skulle have fortalt om, men de turde ikke siger andet end, at "drab og tortur foregår konstant, mange af mine slægtninge er blevet dræbt. Mange landsbyer er blevet brændt og piger voldtaget. Det bliver værre og værre. Der er ikke mad, og der kommer ikke hjælp fra resten af verden". Stort set uden for udenlandsk opmærksomhed har den etiopiske hær i over et år forsøgt at nedkæmpe en rebel-opstand med metoder, der på mest brutale vis går ud over den civile befolkning.

Etiopiens regering er den vestlige verdens bedste allierede i området på og omkring Afrikas Horn, og den samme etiopiske hær er i øjeblikket i krig med islamistiske grupper i Somalia omkring en besættelse af landets hovedstad Mogadishu og en række andre større somaliske byer. Set med internationale øjne er stabilitet i Somalia vigtigere end ukendte etiopiske provinser, og derfor frygtes det, at Etiopien mere eller mindre har fået frie hænder til at gøre, hvad den vil i Ogaden.

Provinsen er i dag nærmest blevet afskåret fra omverdenen, idet grænserne til Somalia på to sider er blev lukket, mens grænserne til nabo-delstaterne i det føderale Etiopien er blevet sat under militærkontrol for at forhindre uvedkommende adgang. Få udenforstående ved derfor, hvad der egentlig foregår inde i området, men i en detaljeret og alarmerende rapport løfter menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch noget af sløret.

"... vi har dokumenteret massive forbrydelser begået af den etiopiske hær, inklusive bevidste angreb på civile, kollektiv afstraffelse i form af nedbrænding af landsbyer, offentlige henrettelser for at afskrække landsbyboere, seksuel vold som krigsvåben, tusinder af vilkårlige henrettelser og handelsblokade af hele konflikt-området samt mennesker i hundredetusindvis, der er tvunget fra deres hjem og drevet til sult og fejlernæring," hedder det i en erklæring fra Human Rights Watch.

Mad som taktik

Et element i den etiopiske taktik i Ogaden er kontrol og manipulation med fødevarer. Når grænserne er lukkede, kan hyrde-folkene ikke sælge deres dyr på markederne i Somalia, og de tjener dermed ikke penge. Nødhjælpskonvojer er blevet nægtet adgang, og den civile befolknings egne forråd er blevet ødelagt. Det er uhyggeligt, og det minder om hungerkatastrofen i 1980'erne, hvor det daværende marxistiske regime brugte fødevarer som et våben mod befolkninger og rebeller, det gerne ville til livs.

"Vidner har beskrevet etiopiske soldater, der afbrænder hjem og ejendom, og med det den nylige høst og andre madlagre beregnet på den civile befolkning, konfiskation af husdyr, drab på hyrder i uautoriserede områder og i få tilfælde, skud mod og drab på flygtende civile," lyder rapporten.

Ifølge internationale observatører i Addis Abeba er der ikke noget, der tyder på, at den etiopiske regering er ude på at komme hele sin somaliske befolkning til livs på samme måde som de afrikanske folk søges udryddet fra Darfur-regionen i nabolandet Sudan. I stedet er regeringen på jagt efter rebeller fra Ogaden National Liberation Front (ONLF), der efter en årrække som politisk parti har grebet til våben, og som sidste år gennemførte et terrorangreb mod en kinesisk-ledet olieboreinstallation i Ogaden. 73 mennesker blev dræbt. Selv om Ogaden ikke er Darfur, så har Addis Abeba-regeringens rebel-jagt de samme drakoniske konsekvenser for civilbefolkningen. Ligesom i Sudan skelner militæret ikke mellem civile og rebeller, men betragter alle, der ikke allerede har forladt regionen, som støtter for ONLF.

"Ogaden er ikke Darfur, men situationen i Ogaden følger et skræmmende velkendt mønster: En brutal anti-oprørskampagne med etniske overtoner, hvor regeringen med vilje angriber civile og forflytter store civilbefolkninger koblet med alvorlige restriktioner på humanitær hjælp," lyder det fra Human Rights Watch.

'Vi gør ikke noget galt'

Internationale observatører i Addis Abeba har uhyre svært ved at sige noget om situationen, for det er de færreste, der har adgang til Ogaden, og de, der har adgang, kan ikke skaffe sig noget dækkende billede gennem sporadiske kontakter med militær og oprørere, da de aldrig selv kommer i nærheden af krigshandlingerne.

Et andet problem er, at den etiopiske regering er ekstremt følsom overfor kritik af dens fremfærd i Ogaden. Flere nødhjælpsorganisationer er helt eller delvist blevet forment adgang til Ogaden for eksempel på grund af relativt ukontroversielle rapporter om børns fejlernæring i området. Et tredje problem er, at det er svært at vide, hvem der gør hvad, og hvorfor. Human Rights Watch taler om summariske henrettelser begået af ONLF, og ud over ONLF, den etiopiske hær og militser støttet af hæren, opererer også en række mindre oprørsgrupper i Ogaden og blandt dem radikale islamiske bevægelser, der er kommet ind over grænsen fra Somalia.

"Vi anerkender, at Etiopien har berettigede og alvorlige interne og regionale sikkerhedsproblemer, og at alle krigsførende parter deler ansvaret for forbrydelser mod civile. Ikke desto mindre er der intet, der berettiger de alvorlige krænkelser, vi ser i dag i Ogaden," skriver Human Rights Watch.Den etiopiske regering benægter rutinemæssigt, at den skulle foretage sig noget ulovligt i Ogaden.

"Jeg kan forsikre om, at regeringen ikke har som sin opgave at dræbe folk og putte dem i massegrave," sagde regeringstalsmand Bereket Simon, da dagbladet Christian Science Monitor spurgte tidligere på året.

Reportagen fra Etiopien er lavet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En af grundene til manglen på mad og de stigende priser på mad er, at fossile brændstoffer er steget voldsomt i pris. En anden grund til manglen på mad er, at store landbrugsarealer bruges til at dyrke afgrøder til biobrændstof.

Men her er måske en del af løsningen på de problemer, som samtidig bidrager til at løse problemet med CO2:

Uddrag fra artiklen:

"Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof" fra Ingeniøren

(http://ing.dk/artikel/88494)

"Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.

Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.

Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af."

"De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.

Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse."

Men det bliver endnu bedre, for algeproduktionen abosrberer store mængder CO2 fra luften:

"De algeproducerende anlæg skal helst stå i nærheden af en gedigen CO2-forureningskilde, for eksempel udstødningsdampen fra et stort skib eller røgen fra et kraftværk. De behøver store mængder CO2 for at formere sig hurtigst muligt.

20 gange mere brændstof fra alger end fra raps eller solsikke

Og det går stærkt med algevækst, hævder Algealink. Rigtigt stærkt. Algerne fordobler sig selv i firmaets anlæg helt op til tre gange om dagen, men det afhænger meget af både temperatur, lys og algeart. I bedste fald kan man høste alger til biobrændstof hver tredje time, oplyser selskabet.

Sammenlignet med at dyrke afgrøder til biobrændstof kan alger producere 10 til 20 gange mere på det samme areal."

Per Thomsen

Schmidt -Rasmusssen:

"En af grundene til manglen på mad og de stigende priser på mad er, at fossile brændstoffer er steget voldsomt i pris. En anden grund til manglen på mad er, at store landbrugsarealer bruges til at dyrke afgrøder til biobrændstof."

Og jeg formoder stærkt, at det er endnu et plot islamofascisterne har sat i værk for at undergrave vores ytringsfrihed og demokratiske levemåde?

Handler alt om islam? God lille dhimmi ...

Du fatter åbenbart ikke de fantastiske, potentielle konsekvenser af denne opfindelse, der potentielt kan redde milliarder fra sultedøden, reducere drivshusgasserne og samtidigt betyde, at verdens energiforbrugere ikke vil være i lommen på de ofte udemokratiske stater, der har de fleste af olieressourcerne.