Læsetid: 4 min.

Mobilkameraer ansporer til 'æresdrab' i Irak

Beviser på utroskab i form af sexscener optaget med mobiltelefoners kameraer er en del af forklaringen på den stigende vold mod Iraks kvinder
Irakiske kvinder har god grund til at se bekymrede ud. Mobilkameraer udgør en stadig større trussel mod kvinders liv, fordi optagelser af utroskab fører til æresdrab.

Irakiske kvinder har god grund til at se bekymrede ud. Mobilkameraer udgør en stadig større trussel mod kvinders liv, fordi optagelser af utroskab fører til æresdrab.

Ahmad al-Rubaye

20. maj 2008

SULAYMANIYAH - En pøl af størknet mørkt blod og et afrevet rødt tørklæde markerer det sted, hvor Ronak blev skudt. Den irakiske kvinde var flygtet til et kvindehjem i den kurdiske by Sulaymaniyah, da hun blev anklaget for utroskab af sin mand. Hun blev skudt tre gange af en mand, der lå på taget af bygningen overfor.

Ronak blev såret af kuglerne i nakken og det ene ben, men overlevede efter en fire timer lang operation. Hun er blot det seneste offer i den bølge af 'æresdrab', der har ramt irakiske kvinder på grund af påstået amoralsk adfærd.

Mange bliver brændt ihjel ved at blive overhældt med benzin eller paraffin, som derefter antændes. Andre bliver skudt eller kvalt. FN anslår, at mindst 255 kvinder blev myrdet i æresrelaterede drab i irakisk Kurdistan alene i de første seks måneder af 2o07.

Mordet på kvinder, som straffes for at have overtrådt de traditionelle moralbegreber, er desto mere udbredt i de øvrige Irak, hvor myndighedsstrukturerne har været nedbrudt siden Saddam Husseins fald i 2003.

Sexoptagelser

En overraskende forklaring på den massive tilvækst i antallet af 'æresdrab' har at gøre med den stigende udbredelse af billige mobiltelefoner med indbygget kamera. Mange mænd ynder at fotografere sig selv under seksualakten og sende billederne videre til venner. Dette praleri har i mange tilfælde fået dødelig udgang i et samfund, hvor sex før eller uden om ægteskabet anses for at retfærdiggøre mord.

Det første tilfælde af sex optaget på en mobiltelefon, som har ført til mord, blev registreret i 2004. Filmen af en ung mand, der elsker med en 17-årig pige, cirkulerede rundt i den kurdiske hovedstad, Arbil, og blot to dage senere blev hun dræbt af sin familie, og en uge efter blev han dræbt af sin.

Siden da er der sket en kraftig vækst i antallet af kvinder, som udsættes for vold, for det er næsten altid kvinder frem for mænd, der må bøde, når deres kærlighedsliv bliver eksponeret på mobiltelefoner.

Nøje planlagt

I 2007 blev mindst 350 kvinder - det dobbelte af det foregående år - udsat for vold som resultat af 'beviser fra en mobiltelefon', fortæller Amanj Khalil fra Institute for War and Peace Reporting med henvisning til de tal, som er indsamlet af kvindeorganisationer og politidirektoratet i Sulaymaniyah.

Det reelle tal ligger formentlig langt højere. Lig bliver begravet i bjergene, volden skjules. Storfamilier og klaner føler ægte skam over handlinger, der strider imod de gængse moralbegreber.

Som oftest er gengældelsen nøje planlagt. I tilfældet Ronak, hvis virkelige navn ikke er oplyst, satte hendes attentatmand sig til rette på taget af en tom kontorbygning, hvor han måtte vente på hende i lang tid. Ronak, som har tre børn, er fra byen Chamchamal på vejen mellem Sulamaniyah og Kirkuk. Anklaget af sin mand for utroskab og af frygt for at blive offer for 'æresdrab', var hun flygtet fra sit hjem og havde søgt tilflugt hos politiet, som i marts sendte hende til Asuda-centret i Sulaymaniyah, et af seks hjem i Kurdistan for kvinder, der trues af vold eller æresdrab.

Hun må have troet sig i sikkerhed. Sammen med fire andre kvinder boede hun på første sal, som kun kan nås af en smal trappe og er låst indefra. Politiet yder en vis beskyttelse, men medlemmer af hendes familie kan have forfulgt hende fra Chamchamal.

"Da vi skulle i retten (sammen med Ronak for at søge skilsmisse, red), havde vi på fornemmelsen, at nogen fulgte efter os," siger Khanum Raheem Lateef, Asudacentrets bestyrer.

Mange selvmord

Gardinerne var trukket for på kvindehjemmet, bortset fra i køkkenet, hvor et vindue var taget af. Kl. 11 gik Ronak ud på badeværelset, og da hun kom tilbage i køkkenet, lå attentatmanden på taget kun seks meter væk og skød hende tre gange.

Kvindernes position i det irakiske samfund er blevet drastisk forværret siden besættelsens begyndelse. Men trods det rædselsvækkende høje antal æresdrab er kvindernes status på vej til at blive forbedret i Kurdistan, som har en sekulær regering. Kurdisk politi og kurdiske domstole er mere imødekommende end andre steder i Irak over for de kvinder, der trues på livet. I Bagdad og Basra findes ingen kvindehjem.

Sårbarhed over for vold er ikke det eneste område, hvor de irakiske kvinders status er blevet undergravet. En kvinde kan kun få bevilget et pas, dersom hun møder op sammen med en mandlig slægtning. En kvinde, hvis far var for syg til, at han kunne begive sig hen på paskontoret, måtte ledsages af sin 14-årige bror, som måtte stå inde for hende, før pasmyndighederne ville udstede et nyt pas til hende.

Mange kvinder søger at undslippe lidelsesfulde ægteskaber - som oftest arrangeret af deres forældre - ikke ved at flygte, men ved selvmord. I 2007 begik omkring 600 kvinder og piger i Kurdistan selvmord, de fleste ved at brænde sig selv ihjel eller ved at drukne eller skyde sig, oplyser sundhedsministeriet i Kurdistans nationalregering.

"Kvinder føler, at de ikke har noget håb om at undslippe underkastelse," udtaler Sherizaan Minwalla, en advokat i Sulaymaniyah, som repræsenterer mange ofre for hustruvold: "Selvmord forekommer dem som et rimeligt valg og tilmed som en protest."

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hmm det her kan jo ikke passe for Islam er jo en meget menneskevenlig religion der ikke er kvindeundtrykkende, er det ikke det vi hele tiden hører?
Tørklædet er kun et stykke stof....etc. etc. Der er nu en eller anden brik der ikke helt passer ind.

Måske derfor vi har det svært med kvindelige dommere med tørklæder, for hvad er det egentlig lige de signalerer?

Forøvrigt rart at vi har gjort Iraq til en stærk muslimsk stat, det må da glæde de borgerlige vælgere herhjemme, tillykke med at jeres regering har nosset godt og grundigt i det!

Hvor mange danske kvinder er det nu, der er ofre for ægtefællens eller samleverens vold hvert år ? Jeg husker ikke tallet, og jeg husker heller ikke, hvormange af dem, der dør af det.

I Frankrig er der en kvinder, der dør af vold i parforholdet, hver tredie dag.

Kom til Europa venner, så skal I bare se kultursamfund for fuld udblæsning.

Jeg ved ikke, hvorfor danske kvinder bliver tævet.

Mht Frankrig: Det er blot et eksempel, som jeg kender til, og jeg ved heller ikke, hvorfor de franske kvinder bliver tævet til døde.

Søg selv videre i statistikkerne for det øvrige "kristne" Europa.

Overhund Bush og underhund Fogh fortsætter med at udbrede fred og demokrati med krudt og kugler. Hu hej, hvor det går!

Tak for vinket med vognstangen, jeg tror, at jeg har gættet svaret, men det drejer sig for mig ikke om at afgøre, hvilke mænd der er de mest voldelige.

Jeg forsøger blot at pege på, at selv i vore (Europa) overlegne, kristne samfund er der ting, som i hvert fald jeg ikke finder særlig tiltalende:

Faktisk kan jeg ikke forstå, hvorfor kvinder skal tæves i den grad det er tilfældet (af deres "mænd"). Siden den katolske kirke - og visse andre kristne kirker, regelmæssigt futtede kvinder af på bålet, har vi da ikke i vor kultur eller religion særlige begrundelser for at tæve eller slå kvinder ihjel. Har vi ? Hvorfor gør vi det så ?

At der findes andre kulturer eller religioner, der opererer med æresdrab og den slags. Nå ja, det virker ejendommeligt og det er kritisabelt i vore øjne - også i mine, men ville det ikke være en god ide at os selv lidt i spejlet før vi begynder at tænke på de andres "dannelse" ?

"Tja, de fik lavet "a pig´s dinner" ud af demokratiet, og nu er de blevet lokket i et nyt baghold af vestlig teknologi. Hvad skal det dog ende med, for disse stakkels ikke-omstillingsparate kridttidstyper?", skriver Nancy Boy først i "strengen".

Tja, det kunne jo ende med at de får øjnene op for mobilens mange andre muligheder: Måske Happy-Slapping (?) kunne blive populært blandt kridttidstyperne ligesom hos os kulturelt, regiøst og teknologisk overlegne ...

Hvis vi skulle uddele fine prædikater, behøvede vi ikke at tage til Irak for at finde kvalificerede kandidater ... de bor iblandt os, og de er vist ikke alle muslimer de dér happy-slappers ?

@NancyBoy

Det der flertal af udenlandske kvinder på danske krisecentre er for størstedelens vedkommende gift med danske statsborgere viser de tørre tal:

"Spørgsmål 14: Hvem er den voldsudøvende part?
Svar: Hovedparten af de voldsudøvende mænd er 30-39 år. Knap 70% er danske statsborgere. Volden udøves i mere end 90% af tilfældene af en nuværende ægtefælle/samlever eller tidligere ægtefælle/samlever. Volden udøves i de resterende tilfælde af familiemedlemmer eller andre."

Læs selv resten her hos servicestyrelsen: http://www.vfcudsatte.dk/page239.asp

Og glem så ikke at risikoen for at en person øver vold stiger med graden af traumatisering. Det vil sige, at mennesker, der har været i krig, har problemer med konflikter. Det gælder også mænd, der er flygtet. Det vil også sige, at det skal der tages højde for, når talene tolkes.Hvis man gør det, viser det sig vist at danske mænds kultur er stort set lige så voldsfremmende, som udenlandske mænds...

Ups, jeg faldt lige over en artikel i Information fra 15. januar 2008. "Politikere skævvrider debat om vold" er titlen.

Der blev i Danmark "kun" registreret 28.000 tilfælde af hustruvold i 2006. Onde tunger mener dog, at hustruvolden nok er væsentlig mere udbredt idet en del kvinder værger sig ved at indrømme, at de er blevet udsat for vold, men det er da sikkert nok noget opdigtet vrøvl.

Betrykkende at vide, at vi i vort kulturelt, religiøst og teknologisk overlegne samfund har så godt styr på vores indbyggede kridttidsmentalitet, at vi kun i 28.000 tilfælde tæver vore kvinde.

Ali Mohammad-Ali

Det er ikke altid gavnligt at være fordomsfuld og stædig (NancyBoy). Du vil åbenbart ikke tage imod vel dokumenterede argumenter der beviser, at "kridttidstyperne" som du kalder dem for, ikke er meget mere voldelige end andre mænd i Europa. Du vælger i stedet for at tage skyklapperne på (som din Pia Kjærsgaard) og er total ligeglad med hvad man prøver at forklare.

Det er lige præcist sådan nogle typer der IKKE vil forstå hvad der forgår rundt omkring i verden der har disse holdninger. I stedet for at have så travlt med at pege finger af andre, så synes jeg at man skal gøre denne verden til et bedre samfund. For det vil ikke hjælpe dig eller resten af verden at befrie Danmark for disse typer som du hader, for så er du ikke bedre end Hitler.

@Alfons Åberg

Jeg tror du har fat i noget, men har han ikke altid været underligt fraværende, på et eller andet plan?

@Vibeke

Jeg har efterhånden indset at du er på en livslang mission, for at bevise mænds generiske ondskab, helt uden smålig skelen til kulturelle forskelle. Forhåbentlig er du vel klar over at man ikke behøver at være etnisk dansker, for at være en voldsudøvende dansk statsborger? Så de der "statistikker" giver jeg ikke meget for.

Og Vibeke's livslange og uendeligt bitre mission for et mere oplyst Danmark udi "Mænds generiske ondskab" ender alligevel op med en sur pebermø, som ynder at sidde i plenum sammen med alle de andre pebermøer, mukkende om en yderst succesrig mission...

Det er kvalmt at se Per og Vibeke sidde og sammenligne danske og irakiske forhold.

Hustruvold er fuldtud akcepteret i det irakiske samfund, det er det ikke i det danske.

I 2003 var jeg nede at se militærpolitiet undervise en klasse irakiske politiaspiranter. De blev spurgt om, hvor mange af dem der slog deres koner, og de rakte alle hånden i vejret.

Jeg tvivler på at resultatet ville være det samme på politiskolen i København.