Læsetid 3 min.

Myanmar frygter politisk nødhjælp

Frankrig vil nu tvinge nødhjælp ind i Myanmar. Men juntaen er bange for nødhjælpsarbejdere, der spreder dårlige nyheder om styret og skaber kontakt til befolkningen. Med forsikringer om neutralitet kan nødhjælpsorganisationerne måske få adgang til det lukkede land, mener en ekspert
Omkring 5.000 kvadratkilometer står fortsat under vand i Myanmars Irrawaddy-delta, og flere end en million mennesker menes at være blevet gjort hjemløse af cyklonen. Men det kniber med at få nødhælpen frem til ofrene.

Omkring 5.000 kvadratkilometer står fortsat under vand i Myanmars Irrawaddy-delta, og flere end en million mennesker menes at være blevet gjort hjemløse af cyklonen. Men det kniber med at få nødhælpen frem til ofrene.

8. maj 2008

Myanmars militærjunta gav i går grønt lys for et nødhjælpsfly fra FN, der skal bringe hjælp til ofrene for cyklonen. Men ellers går det trægt med at få hjælp ind til de millioner ofre for weekendens cyklon. En talsmand for FN siger, at myndighederne har udpeget en mand, der skal gennemgå visa-ansøgninger fra hjælpearbejdere, men at der endnu ikke er udstedt nye visa. Adskillige hjælpearbejdere sidder derfor i nabolandene og venter på indrejsetilladelse til det isolerede land.

Og ifølge en dansk Myanmar-ekspert er der da også en udbredt mistillid til nødhjælpsarbejderne - måske ikke helt grundløst set fra styrets perspektiv.

Da munkeopstanden i Myanmar i september blev slået hårdt ned af militærjuntaen, kom billederne til de internationale tv-stationer sandsynligvis fra nødhjælpsarbejdere, der opholdt sig i landet. Efter cyklonen og en flodbølge hærgede, slog titusinder ihjel og gjorde millioner hjemløse, har landet mere end nogensinde brug for international hjælp, men styrets frygt for at flere tusinde nødhjælpsarbejdere skal afsløre flere af regimets overgreb eller skabe kontakt til den undertrykte og isolerede befolkning og dermed underminere styret, har indtil videre medført lukkede grænser for de mange organisationer, der står på spring.

"Selv om nødhjælpsfolk skal forholde sig neutrale i forhold til deres officielle mandat, så er de også mennesker, der ikke kan lade være med at rapportere om de overgreb, de ser. Det sker tit," siger Timo Kivimäki, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asien Studier.

Ekstra forsigtige

Timo Kivimäki mener, at nødhjælpsorganisationerne må lægge ekstra vægt på at adskille nødhjælp fra kritik af styret, når de skal forhandle med militærstyret om at få adgang til landet.

"Hvis du kender lidt til Myanmars største by, Yangon, kan du se på BBC's videoer fra munkedemonstrationerne sidste år, at de er taget fra Traders Hotel, hvor FN-ansatte og andre nødhjælpsorganisationer bor. Vi er alle mennesker, og når man ser folk blive brutalt slået ned af politiet, så rapporterer man om det, selv om man kun har et mandat til humanitært arbejde," siger Timo Kivimäki, der dog opfordrer til forsigtighed:

"Nu er nødhjælpsorganisationerne her helt på styrets nåde, og befolkningen har brug for hjælp, så jeg vil råde dem til at være ekstra forsigtige."

Nedtoner kritik

Selv om Folkekirkens Nødhjælp ikke i øjeblikket forhandler direkte med regeringen i Myanmar, har organisationen nedtonet sin kritik af styret. Det fortæller international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach:

"Det er vores opgave at bringe nødhjælp ud, men også at påpege, hvordan magtstrukturer fastholder folk i nøden, men vi har nedtonet den politiske debat om Burma (Myanmar, red.) i vores udtalelser i denne periode for at sikre et fokus på det humanitære behov i landet," siger Christian Friis Bach.

Han understreger, at Folkekirkens Nødhjælp nødig går på kompromis med principperne om at afdække undertrykkelse, men at man i den akutte krise vægter hensynet til at beskytte partnerorganisationernes arbejde i Myanmar højere.

Mellemoptimisme

Røde Kors i Myanmar er den største uafhængige nødhjælpsorganisation internt i landet, og generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, var i går på vej til Myanmar for at hjælpe de lokale Røde Kors-folk i forhandlingerne med regeringen om adgang til katastrofeområderne.

"Den lokale Røde Kors-organisation står stærkt, så vi forhandler gennem den, også fordi der er så stor skepsis over for udlændinge," siger Anders Ladekarl, der er mere optimist end pessimist om udfaldet.

"Vi er en af de mest apolitiske nødhjælpsorganisationer, men man har nok ikke den samme bevidsthed i Myanmar om det stærke mandat, som Røde Kors har. Vi er ikke en ngo, men er oprettet på initiativ fra regeringer," siger Anders Ladekarl.

"Vi har været i Myanmari mange år, så der er måske større mulighed for at bygge den tillid, som er nødvendig for at skabe resultater i et så lukket land."

Tvang

Frankrig vil dog ikke acceptere flere fløjlshandsker over for regimet i Myanmar. Landets udenrigsminister, Bernard Kouchner, sagde i går, at FN's Sikkerhedsråd burde tvinge Myanmars militærjunta til at tillade forsyninger ind i landet. Han henviser til FN's "ansvar for at beskytte".

"Vi forsøger at finde ud af, om vi i FN kan bruge dette ansvar for at beskytte som et grundlag, der kan skaffe os adgang til Myanmar," sagde Bernard Kouchner til AFP.

Kouchners udmelding kom samme dag, som oppositionspartiet i Myanmar, med Aung San Suu Kyi i spidsen, meldte ud, at de overlevende for weekendens cyklon har hårdt brug for international hjælp.

Ifølge de seneste opgørelser har cyklonen kostet 22.000 mennesker livet, mens 41.000 er meldt savnet. En amerikansk diplomat ved USA's ambassade i Myanmar oplyste i går aftes, at han havde fået oplysninger om, at dødstallet i forbindelse med cyklonen muligvis er så højt som 100.000.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Katastrofen i Burma har evt. et (meget lille) lyspunkt. Da der var et kæmpe jordskælv i Nicaragua, førte det direkte til Somozadiktaturets fald, hvor de styrende nassere ikke var i stand til at stille noget ordentligt op for at hjælpe Nicaraguas hårdramte befolkning. Vi kan se en lignende situation udfolde sig i Burma. Mon ikke nogle folk også i militæret er tillstrækkeligt frastødt af regeringens sløvhed om cyklonens katastrofiske effekter på befolkningen til at gøre noget for at vælte regimet?