Læsetid: 6 min.

Næste spekulationsboble: CO2, sol og vind?

De satans spekulanter gør meget godt, siger Peter Wendt. George Monbiot er ikke nødvendigvis uenig
Olieprisens himmelflugt, som accelereres af spekulanters deltagelse, kan på et tidspunkt være med til at lede spekulanter over i nye markeder som f.eks. de boomende aktier i selskaber, der fremstiller vindmøller og anden vedvarende energiteknologi

Olieprisens himmelflugt, som accelereres af spekulanters deltagelse, kan på et tidspunkt være med til at lede spekulanter over i nye markeder som f.eks. de boomende aktier i selskaber, der fremstiller vindmøller og anden vedvarende energiteknologi

Peter Elmholt

Udland
29. maj 2008

Investeringsselskabet KlimaInvest er ikke sat i verden for at redde klimaet. Det er her for at hjælpe investorer med at tjene penge på klimaet. Investeringsobjektet er kvoter på EU's CO2-kvotemarked. Altså de tilladelser til udledning af CO2, som EU har udstedt inden for det politisk aftalte loft for udledning i Europa. Kvoterne kan handles, så et elselskab eller en industrivirksomhed, der vil udlede mere CO2 end sin kvote, kan købe ledige kvoter af virksomheder, der udleder mindre, end de har lov til. Det giver mulighed for spekulanterne, der kan købe kvoter i forhåbningen om, at kvoteprisen vil stige og derfor kan sælges med fortjeneste. Det er den niche på det finansielle marked, KlimaInvest - etableret sidste år, hjemmehørende i Hellerup - opererer i. Som man selv formulerer det:

"Selskabets mission er at skabe en værditilvækst ved at investere egenkapitalen i en portefølje af CO2-kvoter."

Man spekulerer altså i at gøre selskabet rigere ved at købe og sælge kvoter på de rigtige tidspunkter. Er det nu godt eller skidt for klimaet? Det norske konsulentfirma Point Carbon vurderer i en ny rapport, at der i år 2020 vil være et globaliseret marked for CO2-handel på to billioner euro - omkring 15 billioner kroner. Allerede i dag er der på dette marked mange finansielle aktører som KlimaInvest, foruden de energiselskaber og industrier, som er direkte underlagt kvotesystemet. Hvad sker der, hvis denne verdens spekulanter fortsætter deres vandring fra dot. com-boblen, der brast i år 2000, via den amerikanske huslåns-boble, der kollapsede i efteråret, over den aktuelle spekulation i olie og fødevarer til en fremtidig investeringsrus i klimakvoter? En CO2-boble?

Kedeligt uden bobler

Peter Wendt er en erfaren finansmand og i dag bestyrelsesmedlem i KlimaInvest.

"Finansielle bobler er der mange af, og det skal der være. En verden uden bobler er en forfærdelig kedelig verden," siger han.

Det spændende for ham er, at CO2-handelssystemet i modsætning til dot.com-markedet, det amerikanske boligmarked og olie- og fødevaremarkederne er et politisk konstrueret marked. Ved at indføre 'cap and trade', et loft over den tilladte CO2-udledning for store dele af europæisk erhvervsliv samt retten til at handle den begrænsede kvotemængde, har EU-politikerne sat en pris på CO2-udledning.

"I systemets første periode fra 2005-07 brød det fuldstændig sammen, fordi der var givet alt, alt for mange udledningstilladelser, og prisen for kvoter derfor faldt til nærmest nul. I den igangværende fase fra 2008-12 er der strammet op, så der efter planen bliver knaphed på kvoter og dermed en stigende pris. Fra 2013 skal der strammes yderligere," siger Wendt.

"Der er ingen af os, der endnu ved, om et sådant konstrueret marked kommer til at virke, men hvis det gør, har vi pludselig fået en helt ny type instrument. Tidligere har vi haft rene markedskræfter på den ene side og politi og bekendtgørelser på den anden. Det er meget spændende og meget komplekst og et af de mest usikre områder, jeg har beskæftiget mig med. Hvad sker der f.eks., hvis politikerne i EU ikke kan blive enige om strammere kvoter efter 2013? Der er en kanonstor politisk risiko forbundet med det, KlimaInvest har begivet sig ind i."

Hvis CO2-markedet omvendt kommer til at virke, kan det blive et tilløbsstykke for spekulanter, og det kan presse CO2-kvoteprisen højere og højere op. Måske så højt, at kvotevirksomhederne bygger så mange vindmøller og sparer så megen fossil energi, at kvoteloftet slet ikke nås. Altså en CO2-prisboble.

"Og så braser det hele sammen, fordi det viser sig, at virksomhederne har sparet for meget fossil energi, og så ryger hele eller dele af vores kæmpefortjeneste. Det er en mulighed og en risiko for sådan nogle som os," påpeger Peter Wendt.

Loftet ikke lavt nok

Information har spurgt den britiske miljøanalytiker og -forfatter George Monbiot, om spekulative CO2-bobler er godt eller skidt for klimaet.

"Problemet med kvotesystemet er ikke spekulanterne. Når der er et marked, vil der også være spekulanter. Problemet er, at politikerne ikke har defineret CO2-kvoteloftet stramt nok, hvorfor kvoteprisen fortsat er alt for lav og ikke sender et klart markedssignal. Det er derfor, vi i Europa ser en helt ny generation af kulkraftværker blive planlagt af elselskaber, der er trygge i overbevisningen om, at CO2-prisen vil forblive så lav, at det bliver en god forretning for dem at køre nye kulkraftværker de næste 40 år. Det er jo en frygtelig dom over dagens system fra markedets aktører," siger George Monbiot.

- Men hvis loftet bliver strammet, og prisen stiger, så strømmer spekulanterne ind og skaber en CO2-prisboble, som måske brister?

"Det er ikke let at se, om det vil være en god eller dårlig ting. Jeg vil gerne se spekulanterne strømme ind og gøre CO2 meget dyr ved at opkøbe kvotekontrakter. Det vil demonstrere, at der faktisk er tillid til systemet. Og hvis spekulanter driver prisen op over et niveau, der er begrundet i de fysiske realiteter, ja, så kan det faktisk lede til temmelig positive forandringer," mener Monbiot.

En VE-boble?

Spekulanterne bærer selv en del af risikoen ved at puste en sådan boble op. Brister den, før de er kommet ud af markedet, kan de tabe alle pengene. Derfor er det centralt i KlimaInvests forretningsstrategi at sprede investeringerne til andre aktiviteter, der har med klima at gøre, f.eks. brintbiler og bølgeenergi. Det kan føre til endnu en spekulationsboble: En VE-boble på den vedvarende energis område. Dagens oliespekulanter er f.eks. helt indstillet på, at billedet på et tidspunkt vender. Når olieprisen er blevet høj nok, kommer de initiativer, der får olieefterspørgslen til at falde, og for spekulanterne gælder det derfor om at komme væk i tide og flytte investeringerne til det, der følger efter: Aktier i de stadig mere attraktive grønne virksomheder, der fremstiller oliens afløsere. Samme incitament kan komme fra et presset CO2-marked med stigende priser. Den internationale analysevirksomhed KPMG fortæller i en ny rapport, at handlen med vedvarende energiselskaber er steget med hele 47 procent sidste år.

"Halvdelen af dem, der har svaret på vore spørgsmål - og to tredjedele af dem i Europa - er enige i, at der er en reel risiko for en boble i den vedvarende energisektor," oplyser Andrew Cox, chef for energiafdelingen i KPMG.

Den danske vindmølleproducent Vestas' aktier nåede fredag det højeste niveau nogensinde som investorers reaktion på meddelelsen fra investeringsbanken Goldman Sachs om, at Vestas' markedsværdi bør opjusteres til 157 mia. kr. Bliver grønne energivirksomheder spekulanternes foretrukne objekt, kan deres aktiekurser ligesom dot. com-virksomhederne blive drevet til urealistiske højder - med fare for at jordforbindelsen mistes, og en aktieboble brister.

"Men i den periode, hvor alle vil investere i vindmølleproduktion, får man et hop opad i beholdningen af vindmøller, og den falder jo ikke bort, fordi boblen brister. Tænk hvis folk sagde, 'der kommer nok en boble, så lad os lade være med at investere i vindmøller'," noterer Peter Wendt, der sammenligner med anlæggelsen af jernbaner i Europa.

"Der blev lynhurtigt og i skarp konkurrence anlagt et effektivt net af jernbaner. Ni ud af 10 af jernbaneselskaberne gik bagefter fallit, men sporene lå der jo."

"Pointen er, at du ikke skal anskue begivenhederne som investor. Se på dem som fremtidig forbruger. De, der skal skrive historien, vil sige: 'Hvor var de kloge dengang. Hvor var det strategisk rigtig et at bygge alle de vindmøller.' Men det var ikke spor strategisk rigtigt set. Det var en samling forbandede spekulanter. Det kan godt være, spekulanterne selv døde af sult, fordi en boble bristede, men de efterlod en gave til menneskeheden."

"Jeg er ked af det, men sådan er det. De der satans spekulanter gør meget godt," siger KlimaInvests bestyrelsesmedlem.

Serie

Krise i hele systemet?

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tanke opret en statslig folke fond til invistering i vedvarnde energi.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Hvorfor opretter staten Danmark ikke et fondt selvskab der har til foremål at omdanne Danmark 100% til VE. staten fordobler alle indbetalinger med penge fra olie formuen.

Til opstart af fonden bruger staten 5.4 milliarder kr fra olie foremuen, og tildeler hver borge En aksie i fonden til værdi af 500 kr. Som staten nu bruger til at lave vedvarnde energi, alle øvrige private indbetalinger til fonden, er 100% fradrags berettigt. Fonden invistere nu i private selvskabers projekter om vedvarnde energi eller energi bespaelser ved at invistere direkte i projeket med riciko villig kapital, kommuner der har behov for at gøre sine bygninger energi effektive ved en renovering, kan nu bruge den fond til at gøre dette muligt hvis kommunen ikke selv har den økonomiske mulighed til dette, hele nasionens alle borgere bliver tilgode set af de opstaende aksier, alle gevinster fra fondens aktiviteter går til nye vedvarnde invisteringer.

Fonden øges hvert år med minst 5,4 milliard ved en tvangs indbetaling til fonden på 500 kr pr dansker, hvor der købes en aksie hvert år til dette projekt. På sigt kan denne fond invistere med vores VE teknologi i andre lande og gøre vort land meget rig.

Alle indbetalinger fordobles med inbetalinger fra olie formuen DVS 5,4 milliard kr er 10.8 milliard kr + alle frivillige indbetalinger. de føste par år udbetaler foden ikke sine overskud, ex når danmark er ca 40-50% forsynet med VE vil fonden udbetale et fast årlig procent sats af fondens årlige indtægter til alle fondens intresenter. på et tidspunkt skal denne fond også invistere i udlandet exembelvist kan denne fond hjælpe vores nabo lande og ulande med at blive 100% fri for forsil energi ved at fonden ejer de VE projekter som der opstilles i udlandet.

Påsigt vil denne fondt give et stort overskud til staten, der vil eje minst 50% af fondens aktiviteter.

Lige SDEs holdning, læg PSO-indbetalingerne over i en fond, så forbrugerne, dem der betaler gildet, også får ejerskabet til bl.a. vindmøllerne.

Yderst fornuftigt. Uanset hvilke forretningsstrategier som ligger bag investring i mølleparker, så mener jeg afgjort, at vi bør passe på klimaet. Der er ikke én eneste klimaekspert som vil modsige, at den globale opvarming grundet CO2-udslip er fremtidens vigtigste udfordring. Seneste så jeg "Den Ubehagelige Sandhed", en film Al Gore har stået fadder til, og det har bekræftet min tror på, at det er på høje tide, at vi gør noget i klimaspørgsmålet. Jeg ser helst at mine børn om 10-20 år lever med bedre muligheder, end dem som jeg har haft i mit liv.

om det er vindmøller, biogas,energi besparelser, eller shai agassis/Dongs el bil projekt. Så bør denne fond være med i invisteringeren

Ved staten ejer en halvdel og det danske folk den anden halvdel det giver os alle en gylden fremtid. tænk på en tid om 20-30 år hvor vi alle er medejere af den infrastruktur der giver os alle vores daglige energi. Dette samfund vil aldrig opleve inflasion og vi altid ha forsikret sin velfærd for evig tid.

En anden klar fordel ved det direkte medborger ejerskab er at alle borgere vil være dirkete motivieret i at energi sektoren udskiftes til VE hurtigst muligt.
med denne enkle metode der vil alle borgere være positive over at gøre noget for at løse klima krisen.

So, now the speculators, who have cast 100 million people into starvation, are being praised in the pages of Information: Even praising their stupidity, which causes bubbles.

Nothing like a market to control the atmosphere. When it crashes, the atmosphere goes with it. Great idea.

What about all the people who end up dead? Recycling, that must be the answer! Use their skin for lamp shades, that was the solution of a previous German regime. No doubt with modern technology, this untapped resource could be put to all kinds of uses. I wish I had thought of this first:

http://www.theyesmen.org/en/hijinks/vivoleum

Looks like we can continue to depend on Information to provide innovative solutions to the World's problems.

Greed is good!
Stupidity is better!
All hail the new Information!