Læsetid: 3 min.

Narkokarteller spreder terror i Mexico

Mexicansk politi lider svære tab i kampen mod en stadig mere magtfuld narkomafia. Iagttagere taler om, at landet er ved at udvikle sig til 'et nyt Colombia'
Udland
19. maj 2008
Mexicos præsident Felipe Caldéron har optrappet kursen imod karteller og forhandlere af narkotika i landet. Han har således udkommanderet yderligere 3.000 soldater oven i de 30.000 han tidligere har indsat til at bistå politiet.

Mexicos præsident Felipe Caldéron har optrappet kursen imod karteller og forhandlere af narkotika i landet. Han har således udkommanderet yderligere 3.000 soldater oven i de 30.000 han tidligere har indsat til at bistå politiet.

Alfredo Estrella

En politimand, der gennemhulles af beskydning fra Kalasjnikov-bevæbnede mænd, da han træder ud fra sit hus - nej, det er ikke et enkeltstående mafiadrama, men en såre almindelig foreteelse i dagens Mexico under den borgerlige præsident Felipe Caldérons æra. Alene i år har 1.100 mennesker mistet livet i narkorelateret vold, heraf adskillige politimænd. For to uger siden nåede voldsbølgen et nyt kulminationspunkt, da 20 politifolk blev myrdet, deriblandt fire politichefer.

Situationens alvor sættes i relief af, at tre ledende politifolk for nylig ikke så anden udvej end at søge om politisk asyl i USA efter at være blevet truet på livet af narkokarteller. Asylansøgere er som hovedregel normalt mennesker, der flygter fra politi og myndigheder, der forfølger dem. I Mexico er rollerne byttet om: Der må ordensmagten flygte fra svært bevæbnede kriminelle bander.

Den mest fremtrædende af de i alt seks politichefer, der er blevet myrdet inden for den seneste måned, var den fungerende politidirektør for Mexicos forbundspoliti, Edgar Millan Gomez, der stod i spidsen for antinarkostyrkens forsøg på at optrævle det magtfulde narkokartel i delstaten Sinaloa, et af de største karteller ved siden af Golf-kartelet og Arellano Felix-kartellet.

De mange politidrab har spredt terror i politiets geledder. At likvidationerne foregår så let, er også et vidnesbyrd om i hvor høj grad det er lykkedes for narkomafiaen at infiltrere det sikkerhedsapparat, som skulle forestille at bekæmpe den. Pågribelser af politifolk, der er gået i narkokartellernes tjeneste, forekommer jævnligt. I marts arresterede soldater i delstaten Tamaulipas seks lokale politichefer på en benzintank i besiddelse af kostbare armbåndsure og konvolutter fyldt med store sedler - efter alt at dømme kartelpenge. Udsmuglingen af narkotika til USA beløber sig ifølge BBC til 20 mia. dollar om året. Råder man over sådanne summer, kan man købe mange politifolk.

Rivaliserende bander

Drab i forbindelse med interne opgør mellem rivaliserende bander er heller ikke ualmindelige - i forrige weekend blev Edgar Guzmán, søn af den lokale gangsterboss, Joaquín 'El Chapo' Guzmán således mejet ned på en parkeringsplads i byen Culiacán, og rygterne har lige siden svirret om gengældelsesaktioner og bombeangreb - byen holdes i et "angstens greb" og indbyggerne holder sig helst bag tillukkede skodder, beretter dagbladet Libérations korrespondent, Emmanuelle Steels.

Hovedparten af narkodrabene sker i den nordlige del af landet i byer som Tijuana og Ciudad Juárez, hvor de største narkokarteller har opslået deres hovedkvarterer. Voldseksplosionen hænger i høj grad sammen med den optrappede kurs imod narkokartellerne, som præsident Felipe Caldéron har iværksat. Caldéron svor efter at have deltaget i politichef Millans begravelse, at "gaderne skal erobres tilbage fra kartellerne", hvorpå han udkommanderede yderligere 3.000 soldater oven i de 30.000 han tidligere har indsat, til at bistå politiet med at få bugt med volden i Sinaloa. Soldaterne er oppe imod trænede drabsmænd - kartellernes farligste elementer omfatter tidligere specialstyrketropper, der kendes som Zetas.

Myndighederne hævder, at de mange politidrab er tegn på, at hårdt-mod-hårdt-strategien imod narkobaronerne er begyndt at virke. Og ganske vist er det lykkedes at konfiskere store våbenlagre, men endnu har 'de store fisk' klaret frisag, og kartellernes stærke finansielle rygrad gør dem vanskelige at knække.

6.000 ofre for volden

Iagttagere har sammenlignet de senere års udvikling i Mexico med det terrorregime, som narkokarteller opretholdt i Colombia i 1990'erne. Alejandro Gutiérrez, en mexicansk journalist, der har skrevet en bog om Felipe Caldérons kamp imod narkomafiaen, vurderer, at den nuværende krise vil spidse yderligere til:

"Den mexicanske stat har aldrig før stået over for en udfordring af tilsvarende omfang, og det har beklageligvis resulteret i en uovervejet strategi. Hæren har slet ikke kompetence til at udføre denne opgave, som grundlæggende er af politimæssig karakter. Felipe Caldéron har begået en stor fejl ved at give militæret frie hænder uden at oprette kontrolmekanismer. Dermed vokser risikoen for overgreb."

Dødstallet i Mexicos 'narkokrig' er skræmmende højt - siden 2006 er 6.000 mennesker blevet ofre for volden. Et særligt kapitel i denne tragedie er Mexicos mange myrdede journalister. At Mexico er blevet det farligste land for journalister på den vestlige halvkugle at operere i hænger i høj grad sammen med mexicanske journalisters heltemodige forsøg på at afdække narkokartellernes aktiviteter og korrumperende indflydelse på det omgivende samfund. Igennem de seneste otte år er 24 mexicanske journalister blevet myrdet, mens otte savnes og formodes dræbt, oplyser Internationalt Pen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her