Læsetid: 3 min.

Nepal afskaffer kongedømmet

Verdens sidste hindukonge har fået besked på at forlade paladset, men bombesprængninger i hoved-staden antyder, at overgangen til republik ikke modtages med nepalesernes udelte begejstring
Nepals overgang fra kongedømme til en republik blev i går fejret i Nepals gader.

Nepals overgang fra kongedømme til en republik blev i går fejret i Nepals gader.

PRAKASH MATHEMA

Udland
29. maj 2008

NEW DELHI - Nepals konge har fået ordre til at forlade det palads, hvori hans familie har resideret i næsten 240 år - en ydmygelse, der dannede optakt til, at det lille Himalaya-kongedømme i går gjorde sig klar til at overgå til en ny status som verdens nyeste republik. Proklamationen var ventet i aftes, men forelå endnu ikke ved redaktionens afslutning.

Den første opgave for de 575 medlemmer i det nyvalgte parlament, der blev indsvoret tirsdag, har hele tiden være en formel proklamation af republikken, og først herefter ventes den sidste monark at forlade paladset.

Når republikken først er erklæret, vil kongen "automatisk miste sin position og plads i paladset", erklærer Baruram Bhattarai, der indtager en stilling som nummer to i Maoist-partiets hierarki. "Han har intet valg, og skulle han nægte at rømme paladset, vil vi bruge loven til at tvinge ham ud."

Det er anspændte tider for Nepal. Det er kun lidt over en måned siden, at de maoistiske oprørere vandt en klar majoritet ved valget til parlamentet og den grundlovgivende forsamling efter at have ført partisankrig i 10 år. Siden har de forsøgt at samle en koalitionsregering, som de selv vil stå i spidsen for.

Men selv om maoisterne har forpligtet sig på fred og insisterer på, at deres væbnede kamp er ovre, hersker der stadig betydelig usikkerhed i Nepal i dets overgangsfase til en ny æra.

Dette hænger til dels sammen med den stadige trussel om vold. I de seneste dage er en række bomber blevet sprængt i hovedstaden Katmandu med fem kvæstede, heraf to alvorligt, som resultat.

Forlydender vil vide, at bomben var rettet imod prorepublikanske politikere og aktivister, men det står fortsat uklart, hvem der stod bag aktionerne. Omkring 10.000 politifolk er udkommanderet i Katmandu for at skærpe sikkerheden.

Stabile tider

Ian Martin, der leder FN's overvågningsmission i Nepal, udtrykker håb om, at parlamentets tiltrædelse kan blive begyndelsen på en mere stabil sikkerhedssituation i landet uden yderligere politisk motiverede drab. Han indrømmer dog, at han ikke har så meget at have sit håb i.

"Tiden er kommet, hvor alle politiske partier må demonstrere, at de har den politiske vilje til at stille alle, som har begået menneskeretskrænkelser, for retten. Heri ligger også, at det må være slut med at gribe ind for at beskytte egne tilhængere og kun kræve retfærdighed, når ens støtter er i offerets rolle," siger han.

"Jeg håber på det, men det er svært for mig at tro på, at det vil ske, for i de tre år, jeg har været i Nepal, har jeg ikke oplevet et eneste tilfælde af, at gerningsmænd til politiske drab er blevet retsforfulgt ved en civil domstol."

Nepals overgang til republik er uadskilleligt forbundet med den fredsproces, der med hjælp fra det internationale samfund er blevet sat i gang for at bringe den 10 år lange borgerkrig, der er skyld i over 13.000 menneskers død, til ophør.

Sidst i 2006 indvilligede maoisterne i at blive del af den politiske hovedstrøm og indgå i en overgangsregering. Men deres ufravigelige krav om modydelse har bestandig været, at monarkiet skulle afskaffes. For få år siden ville de øvrige politiske partier næppe have været rede til at føje maoisterne i dette forlangende. Men det blev der ændret på, da den upopulære Gyanendra pludselig kunne overtage tronen efter en massakre i 2001, hvorunder otte medlemmer af kongefamilien blev dræbt, herunder hans bror, kong Birendra,

Folkets modvilje imod Gyanendra nåede nye højder i februar 2005, da han suspenderede parlamentet, greb magten selv og dermed førte Nepal tilbage til en status, som ikke var set siden 1990, da det absolutte monarki blev afskaffet.

Hans beslutning resulterede i omfattende demonstrationer imod ham og gav maoisterne skyts til deres krav om fundamental omkalfatring af landets politiske infrastruktur. Ud over at nedlægge monarkiet, er det maoisternes ønske at gøre Nepal til en forbundsstat og skabe bedre vilkår for dets mange fattige borgere. At indfri dette løfte bliver en stor udfordring: Indtil 1950 var Nepal et stort set lukket rige for den omgivende verden, og dele af landet har stadig ikke gennemgået selv den mest elementære udvikling. Fattigdom er udbredt.

Som led i forberedelserne til monarkiets afskaffelse er kong Gyanendras kontrafej allerede blevet fjernet fra Nepals valuta ligesom ordet 'kongeligt' er blevet sløjfet fra navnet på hæren og det nationale luftfartsselskab. Alle referencer til monarken er endvidere strøget i nationalsangen. Når dette læses, er monarken formentlig også rykket definitivt ud af paladset.

© The Independent & InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her