Læsetid: 3 min.

Paris' homo-borgmester retter blikket mod den franske præsidentpost

Paris' populære borgmester på 7. år stiller op som leder af socialistpartiet i konkurrence med Ségolène Royal - og siger nu åbent, at han gerne stiller op som præsidentkandidat i 2012. Hans homoseksualitet skulle ikke være en hindring, mener opinionsmålinger
Paris- populære, succesrige, sarkastiske borgmester, Bertrand Delanoë, vil formentlig forsøge at blive partiets præsidentkandidat om fire år. Her ses han på Socialistpartiets kongres, hvor sloganet er: -klarhed, mod og kreativitet-.

Paris- populære, succesrige, sarkastiske borgmester, Bertrand Delanoë, vil formentlig forsøge at blive partiets præsidentkandidat om fire år. Her ses han på Socialistpartiets kongres, hvor sloganet er: -klarhed, mod og kreativitet-.

STEPHANE DE SAKUTIN

Udland
26. maj 2008

PARIS - Vil en sort amerikansk præsident en dag give hånd til en fransk bøssepræsident?

Barack Obama har allerede taget store skridt i retning af at ændre på den konventionelle racelogik i amerikansk politik.

Paris' populære, succesrige, bryske, sarkastiske og homoseksuelle borgmester, Bertrand Delanoë, tog i går sit første skridt på et fire år langt forhindringsløb, som i teorien kan bringe ham ind i Elysée Palæet, den franske præsidents domicil, i 2012.

I foråret antydede Delanoë utilsløret i en interviewbog - der opridser en markedsorienteret og decideret Blair-agtig fremtid for socialismen i Frankrig - at han vil stille op til posten som leder af Socialistpartiet til november og formentlig forsøge at blive partiets præsidentkandidat om fire år.

Han siger, han er klar til at "investere mine overbevisninger og min energi i mit land, hvis demokratiet og socialistpartiet skulle opfordre mig ... til handling".

I en kortfattet reference til sin seksuelle orientering afviser Delanoë den forestilling - som ofte luftes ude i provinsen, men er tabu i de parisiske medier - at folkedybet i La France ikke er klar til at vælge en bøsse som præsident for republikken.

"Folk siger, at homoseksualitet er acceptabelt i Paris, men ikke i forstæderne og i provinsen; men det er en vrangforestilling," har han udtalt.

"Når folk oplever, at det ikke er noget problem for mig, er det ikke noget problem for dem."

Når udsigterne for Delanoë er på tale, undgår de landsdækkende aviser dette emne helt ud i det absurde. Blogs og chatrum på internettet er anderledes uforsigtige. En typisk bidragyder skrev i går, at Delanoë "har stukket sig blår i øjnene", hvis han ser stort på den galopperende homofobi blandt vælgere på begge fløje i den franske provins.

57 pct. synes han er god

Opinionsundersøgelser tegner et langt mere opmuntrende billede for Delanoë: En rundspørge foretaget denne måned for magasinet Le Point nåede frem til, at 57 procent af franskmændene mener, at Paris' borgmester vil være en god præsident, mens kun 28 procent mente det samme om Ségolène Royal, sidste års fejlslagne socialistiske præsidentkandidat.

Man kan tvivle på, hvor meget man kan stole på opinionsundersøgelser fire år forud for næste valg. Ikke desto mindre fik rundspørgens resultat og Delanoës kommende bogpræsentation en panikslagen Royal til så tidligt som sidste weekend åbent at erklære sin egen interesse i Socialistpartiets lederstol.

Skønt der også er andre kandidater, ser kampen om at blive det næste store slagnummer på den franske venstrefløj ud til at blive et kapløb med kun to heste: Delanoë på 58 og Royal på 54 år.

Bløder op rent politisk

Efter at han blev valgt ind som Paris' borgmester i 2001 (og genvalgt igen i år), har Delanoë slået sig selv fast som en kompetent og opfindsom politiker, der er i stand til at spænde over den ideologiske kløft i Frankrig mellem socialistiske idealer og markedets realiteter. Et typisk Delanoë-initiativ som gratis bycykler a la det københavnske system finansieret af et privat firma til gengæld for reklameplads og skaber profit til bystyret.

I en interviewbog med Libérations redaktør Laurent Joffrin, som udkom i går, lovede Delanoë at føre samme slags pragmatisk og markedsorienteret socialistisk politik ud i hele landet.

Ordet 'liberal' i betydningen fri markedsøkonomi bør ikke undgås af de franske socialister, men generhverves som et venstrefløjsbegrebet, mener Delanoë.

Socialt demokrati bør handle om idealer og målsætninger og "godt lederskab", siger han, ikke om antikapitalistisk ideologi.

Borgmesteren gik endog så langt som til at sige, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair - som er en hadet og hånet figur på den franske venstrefløj - havde opnået "fremragende ting".

© The IndependentOversat af Sara Høyrup/texthouse.eu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her