ISTANBUL - En alvorlig trussel mod Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, er dukket op. Truslen kommer hverken fra den amerikanske regering i Washington, fra FN i New York eller fra Atom-energiagenturet (IAEA) i Wien, men fra Irans egen hovedstad, Teheran.
Med denne uges valg af Ali Larijani til parlamentsformand er det nemlig i høj grad en trussel fra egne rækker, der nu truer med at skubbe Irans kontroversielle præsident fra posten. Som parlamentsformand har Ali Larijani en formidabel platform til at udfordre præsidenten fra nu af og frem til præsidentvalget næste år. Ideologisk er der ikke den store forskel på de to, men i facon og intellektuel tyngde er forskellen betydelig. Selv om Vesten primært beskæftiger sig med atomspørgsmålet, er det, der optager iranerne i langt højere grad økonomien, der har udviklet sig helt katastrofalt under Ahmadinejad.
Blottet for indsigt
Det er almindelig kendt, at præsidenten er helt blottet for indsigt i de mest banale økonomiske sammenhænge, og hans politik har derfor ført til, at inflationen er vokset fra 12 procent, da han blev valgt, til 30 procent i dag, selv om olienationen har tjent styrtende på de eksplosive oliepriser. Arbejdsløsheden er endnu højere end inflationen, og huspriserne bare stiger og stiger, fordi præsidenten tvinger renten ned. Sådan er Ali Larijani ikke. Selv om han deler Ahmadinejads religiøse synspunkter og tro på den udemokratiske islamiske republik, så er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved hans kompetence.
"Hr. Larijani har ry for stille kompetence, der i stigende grad vil være attraktiv, i takt med at økonomien forværres," skriver BBC's Teheran-korrespondent, John Leyne, i en analyse.
Ali Larijani vandt et overvældende mandat ved parlamentsvalget i marts, der samtidig blottede en splittelse i den konservative iranske lejr, med Larijani og Ahmadinejad i spidsen for hver sin gruppe. Da parlamentet i denne uge valgte Larijani til formand, var det med 232 ud af 263 afgivne stemmer, og han har dermed enorm opbakning også i parlamentet, der har gode muligheder for at gøre livet surt for præsident Ahmadinejad, hvis den politiske vilje til den slags er til stede.
Iranere på kollisionskurs
Indtil sidste efterår var Ali Larijani Irans chefforhandler i atomspørgsmålet, og som forhandlingerne skred frem, blev det klart for hans forhandlingspartnere, at chefforhandleren var en helt anden pragmatisk og jordbunden type end den flyvske og populistiske præsident Ahmadinejad. En vestlig diplomat i Teheran noterer sig over for det tyske nyhedsbureau DPA, at det gik galt mellem Larijani og Ahmadinejad, fordi "uanset hvad Larijani opnåede i de besværlige forhandlinger med (EU's udenrigspolitiske chef, Javier) Solana, så ødelagde Ahmadinejad det med én eneste populistisk bemærkning".
I sin første tale efter denne uges valg gjorde Ali Larijani det imidlertid helt klart, at han ikke er en, der falder til patten i atomspørgsmålet. For netop at undgå beskyldninger om at stå for en blødere linje, gik han højre om Ahmadinejad og skærpede retorikken i sin reaktion på en kritisk IAEA-rapport, der udkom i mandags.
"Hvis de fortsætter ad dette spor, vil det nye parlament blande sig i sagen og sætte nye retningslinjer for samarbejdet med IAEA. Hvis de vil have et mere oprigtigt samarbejde med Iran, så er de nødt til at lave mere afbalancerede rapporter og ikke forsøge at skabe mediestorm," sagde parlamentsformanden.
Parlamentet svarede med dramatiske tilråb som "Død over Amerika", men i lyset af den almindelige brug af den slags udråb, bør det nok blot oversættes til et knap så dramatisk "Hørt!". Hvorom alting er, viser talen, at Iran, sin nye parlamentsformand til trods, ikke er ved at ændre kurs i spørgsmålet om landets atomprogram.
