Læsetid: 4 min.

Serbien og EU efter valget

Den store valgsejr for 'Listen for et Europæisk Serbien' bringer ikke nødvendigvis Serbien nærmere til EU
16. maj 2008

Det serbiske parlamentsvalg i søndags har været udlagt som et valg for og imod Europa, og har ført til betydelig fremgang for de mest EU-venlige partier og lister. Valget er imidlertid også blevet en bekræftelse af, at det overvældende parlamentariske flertal stadig er mod Kosovos løsrivelse - kun Liberaldemokraterne har blandt de lidt større partier holdt fast ved deres ønske om at anerkende fuld selvstændighed for Kosovo, og deres liste gik et mandat tilbage i forhold til parlamentsvalget i januar 2007.

Naturligvis er det bemærkelsesværdigt, at valget den 11. maj var noget nær en katastrofe for ministerpræsident Kostunicas eget parti (fra 47 til 30 mandater) og også gav klar tilbagegang til Tomislav Nikolics ultranationalistiske Serbiske Radikale Parti (fra 81 til 77). Men 229 af 250 mandater er faldet på partier, som står fast på "Serbiens territoriale integritet", det betyder, at tage absolut afstand fra Kosovos løsrivelse fra Serbien.

I betragtning af, at to tredjedele af EU's medlemsstater nu har anerkendt Kosovo som uafhængig stat, og i betragtning af, at det er EU, der er udset til at afløse FN-missionen UNMIK i Kosovo, er Kosovo stadig en sten i skoen i forholdet mellem EU og Serbien.

En del sten i skoen

Hvis udfaldet af valget virkelig fører til dannelsen af en 'europæisk' regering, vil denne være bundet til at fortsætte en slags fodnotepolitik over for EU, hvor man ved enhver relevant lejlighed vil gøre opmærksom på, at man altså stadig ikke formelt kan anerkende Kosovo som andet end en del af Serbien. Det bliver et nyt, uløseligt Balkan-problem i stil med det makedonske navnespørgsmål, som stadig blokerer for Republikken Makedoniens optagelse i NATO.

Det giver heller ikke det bedste udsigter til en 'europæisk' regeringsdannelse, at valgets strategiske vinder, Ivica Dacic fra Milosevics gamle socialistparti, SPS, som gik frem fra 16 til 20 mandater, på valgnatten erklærede, at hans første forhandlinger ville blive med ministerpræsident Kostunica og hans liste. Kostunica selv var påfaldende fattet og velartikuleret på valgnatten, tydeligt mere optaget af de mandater, Tadic mangler i at nå det nødvendige flertal på 126 (han kan uden SPS højst mønstre 123), end af sin egen listes tab på over 35 pct.

Og den ultranationalistiske leder Nikolic gik skarpt i rette med præsident Tadics 'formaning' til politikerne om at følge vælgernes afgørelse og slutte op om de pro-europæiske partier, han opfordrede direkte til en samling mod Tadic, så dennes liste og dens støtteparti Liberaldemokraterne vil blive holdt helt ude af regeringsdannelsen.

Han ventilerede endda muligheden af, at socialisten Dacic kunne blive gjort til leder af den alternative regeringsmulighed på 127 mandater (SRS+DSS+SPS)!

Milosevic slået i hjel

Tadic har klart taget afstand fra en sådan regeringsdannelse som "udemokratisk" og i øvrigt selv rakt hånden ud mod Dacic - hvis SPS nu åbenbart alle anser for "stuerent", til trods for partiets fortid og det faktum, at dets nuværende leder efter Milosevics død i marts 2006 offentligt erklærede, at ekspræsidenten var blevet myrdet i Haag, fordi domstolen ikke havde villet give ham mulighed for hospitalsbehandling i Moskva!

Men samtidig er der noget dybt betænkeligt ved den situation, at hele landets præsident i den grad optræder som partileder - Nikolic har direkte betegnet det som et forfatningsbrud, og smukt ser det i hvert fald ikke ud.

Den mulighed ligger stadig i kortene, at der kan dannes et alternativt flertal, som gør Tadics valgsejr helt værdiløs.

På valgnatten udråbte Dacic sig selv til valgets eneste vinder, men holdt samtidig kortene tæt ind til kroppen.

Det kan virke lidt morsomt at karakterisere en fremgang på fire mandater for mere værd end en fremgang på 18. Men SPS er i samme position i dag som Det Radikale Venstre var i dansk politik før 2001. Det er nu dette parti, der holder Serbiens politiske skæbne, herunder dets forhold til EU, i sine hænder.

Bedre levestandard nu

Betyder dette, at EU's politik over for Serbien op til valget har været en fiasko? Nej, ingenlunde. Især er der næppe tvivl om, at Stabilitetsaftalen og løftet om gratis visum til EU, som blev lovet få dage før valget, har mobiliseret især unge vælgere. EU har spillet sine kort dristigt op til valget. En anden vigtig begivenhed var en aftale mellem den italienske bilfabrik FIAT og den serbiske bilindustri i Kragujevac. Uden udspil som disse var der næppe så mange, som ville have stemt for "Listen for et europæisk Serbien".

Hvad vil nu kunne få SPS til at vælge 'Europa-vejen' i stedet for den trodsige afvisning af EU's tilbud, Kostunica har gjort sig til talsmand for sammen med Nikolic?

Formentlig hensynet til landets økonomiske vækst. Det, som står øverst på dagsordenen for de fleste serbere i dag, er en forbedring af levestandarden. Og det er i høj grad det, SPS er gået til valg på. Heri ligger håbet for en "europæisk" regeringsdannelse i Serbien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu