Læsetid: 6 min.

De sulter på Afrikas Horn

Den etiopiske regering bærer en del af ansvaret for, at fire millioner etiopiere er truet af sultedøden. Det har ikke regnet i et år, men advarslerne er blevet ignoreret og nu bæres de dødeligt syge børn ind på klinikker i store dele af landet
I Etiopien er 10 procent af befolkningen kronisk i fare for sult i mellem tre og 12 måneder om året. De første krisetegn på en omfattende tørke meldte sig allerede sidste år, hvor flere store og små regntider udeblev. De afsvedne landskaber taler nu deres tydelige sprog i et land, der normalt er den næststørste leverandør af mad i hele Afrika. Arkiv

I Etiopien er 10 procent af befolkningen kronisk i fare for sult i mellem tre og 12 måneder om året. De første krisetegn på en omfattende tørke meldte sig allerede sidste år, hvor flere store og små regntider udeblev. De afsvedne landskaber taler nu deres tydelige sprog i et land, der normalt er den næststørste leverandør af mad i hele Afrika. Arkiv

Joel Robine

21. maj 2008

ADDIS ABABA - Landsbyboerne i det sydlige Etiopien har altid levet på kanten af døden. Hver 10. etiopiers overlevelse balancerer på, at regnen kommer som den plejer, så der kan høstes kål og kartofler i januar, majs i april og hvede i juli. Kan de det, så klarer bønderne sig, men i løbet af det sidste år er regnen ikke faldet, så nu ligger de og dør.

En tørke har ramt hele Afrikas Horn og udløst at tæt på fire millioner etiopiere har akut behov for fødevarehjælp, men vejret alene bærer ikke ansvaret. Det gør politisk manipulation og skruppelløshed også, idet den etiopiske regering ikke i tide har villet erkende problemets omfang af frygt for negativ omtale i den internationale presse.

Ofrene for tørken og den dumstædige regering i Addis Ababa bliver hver dag båret ind til en lille katolsk hjælpeorganisation i Durame, 300 kilometer syd for Etiopiens hovedstad. Her plejer søstrene at hjælpe 25 fejlernærede børn om måneden, men nu kommer der 25 om dagen. Organisationen har derfor i al hast udvidet deres lille sengeafsnit med noget, der mest ligner en lade med lerklinede vægge, plastikpresenninger og tæpper lagt på jorden som ladens eneste møbler. Her sidder over 100 stakkels børn stuvet sammen på gulvet med hver deres forælder eller bedsteforælder, der forsøger at få lidt energirig kost i dem. Der er ingenting at lege med, og ingen børn med kræfter til at lege. De enten græder eller sover, mens forældrene bare stirrer tomt ud i luften.

Proteinkiks og tid er det eneste, der kan bringe deres børn tilbage til livet igen, men ikke alle børnene har den tid, der skal til. Fem døde i sidste uge og flere vil dø i den kommende tid, for selv om regnen så småt er begyndt at falde, så vil der gå tre måneder før hveden er vokset frem på marken og er blevet til noget, der kan spises eller sælges.

"Jeg kom fordi min søn svulmede op. Vi har ikke noget mad at spise eller mælk at drikke. Derfor blev han syg," siger en far.

"Min kone døde for to måneder siden, for der er ikke kommet regn i et år, og jeg havde ikke penge til at tage hende til hospitalet. Jeg har ikke fået noget udbytte af min mark, og derfor sulter vi. Jeg har seks børn, der nu bliver passet af deres bedstemor. Jeg ved ikke, hvad de spiser, men hun finder nok lidt på markerne. I fire måneder har vi sultet, og for nylig kom der hagl, og ødelagde det, vi havde sået."

På vejene i området vidner hyrdernes små kvægflokke om, at også dyrene lider. Der kan tælles ribben på alle køerne og huderne synker sammen mellem hoftebenene. Hyrderne er afhængige af, at kunne sælge deres dyr for at købe den frugt og de grøntsager de ikke selv dyrker, men priserne på kvæg er styrtdykket, fordi hyrdefolkene er desperate for at komme af med dem, og fordi ingen gider købe de sølle skrog.

Appel bevidst forsinket

Ifølge Søster Selina, der er en af de ledende kræfter i hjælpeorganisationen, gør den etiopiske regering, hvad den kan for at hjælpe ofrene. Men det er ikke sandt, siger højtplacerede kilder i Addis Ababa. De er ikke i tvivl om, at regeringen gør noget, men den gør ikke, hvad den kan, og den gør det alt for sent.

I januar ville de internationale nødhjælpsorganisationer have udsendt en appel om hjælp, men det afviste regeringen selv om de første krisetegn meldte sig allerede sidste år, hvor flere store og små regntider udeblev. Forklaringen på regeringens sendrægtighed er, at Etiopien i øjeblikket har en økonomisk vækst på over 10 procent, og at landet i løbet af de sidste tre år har fået ros for et program, der netop skulle forhindre sultkatastrofer.

Programmet er en slags sikkerhedsnet bestående af uddeling af mad eller penge til de, der er truet af sult. Men distributionen af mad har ikke været tilstrækkelig og de, der har fået penge har nu ikke noget at købe. Men den positive fortælling om et rost sikkerhedsnet og den økonomiske vækst vil regeringen ikke lade overskygge af nye kriser. Derfor har den ignoreret advarslerne fra hjælpeorganisationerne og Etiopiens landbefolkning.

"Regeringen er optaget af vækst, og gør ikke noget ved sultproblemerne. Regeringen vil ikke lytte og erkende tørken og fødevarekrisen i landet. Den prioriterer vækst over virkelighed," siger en nødhjælpskilde.

Efter afvisningen af appellen i januar sloges organisationerne med regeringen i tre måneder, før den endelig i april gik med til en begrænset appel, der udadtil ikke måtte kaldes en appel, men en 'behovsoversigt'.

"Regeringen vil gerne præsentere en ny vej, et nyt Etiopien, hvor det går ufattelig godt, så den vil ikke have, at folk begynder at spørge, hvorfor der så er fødevarekrise. For at bevare den gode historie både indad- og udadtil har den nedtonet fødevarekrisen," siger en anden nødhjælpsekspert i Addis Ababa.

Ingen af de internationale kilder tør udtale sig med navn, da den etiopiske regering ikke tøver med at suspendere eller helt udelukke internationale organisationer, hvis deres udmeldinger ikke passer regimet. Tidligere er Røde Kors' arbejde blevet suspenderet i en provins, fordi organisationen kom med en rapport om de lokale børns underernæring. Det er en relativt almindelig melding i et land som Etiopien, men den irriterede regeringen og ud røg Røde Kors.

Da den internationale 'behovsoversigt' endelig kom i april, ville regeringen ikke høre tale om mere end 1,8 millioner mennesker med akut fødevarebehov selv om organisationerne satte tallet til 3,5 millioner. Siden har regeringen justeret tallet lidt op, men samtidig er krisen vokset til at omfatte henved fire millioner mennesker, siger organisationerne.

Selv om appellen nu er udsendt kommer den for sent for mange landmænd, der i april skulle have sået, så de kunne høste i juli. Men uden regn og hjælp til såsæd er de ikke kommet i gang, og nu er mange så afkræftede, at de ikke kan arbejde i marken. I stedet bliver de kolde af regnen og kommer dermed i fare for sygdomme og epidemier.

Fødevarer som våben

Det paradoksale ved sulten i Etiopien er, at landet faktisk er rigt på fødevarer. En organisation som FN's Fødevareprogram (WFP) har Etiopien som den næststørste leverandør af mad i hele Afrika. Kun overgået af Uganda. En anden del af sult-problematikken handler derfor om, at Etiopien er elendig til at fordele maden. Årsagen er dels at landets størrelse svarer til Spanien og Frankrig lagt sammen, dels regeringens manglende lyst til privatiseringer.

Addis Ababa-regeringens skalten og valten med fødevarehjælpen giver mindelser om hungersnøden i 1980'erne, der i høj grad skyldtes den daværende regerings tilbageholdelse af fødevarer som et våben mod oprørske befolkningsgrupper. I dag er regeringen en anden, og det er årsagen til manipulationen også, men resultatet af politikken er det samme. Ingen ved hvor mange, der allerede er døde som følge af krisen, for dødstal er endnu mere kontroversielle end tallet for de sultne.

Ifølge Unicef truer sultkrisen yderligere 2,6 millioner mennesker i nabolandet Somalia, og også i Kenya og Sudan er der rapporter om sult.

"Vi har alle indikatorer på en katastrofe, selv om det endnu er for tidligt at kalde det sådan. Men jeg er meget bekymret for, at det kun er et spørgsmål om uger, før vi er nødt til at kalde det det," siger Christian Balslev-Olesen, der er chef for FN's Børnefond (Unicef) i Somalia, til The New York Times.

I Durame i Etiopien kæmper de katolske søstre for at hjælpe de sultramte børn, og der er ikke udsigt til at krisen aftager før tidligst om tre måneder, når markerne forhåbentlig kan høstes.

"Vi afviser ikke nogen," siger søster Selina.

"Vi giver dem et sted at være, så længe de har brug for vores hjælp. Men så snart de er på benene, sender vi dem hjem, så der er plads til nye."

Etiopiens meteorologiske institut forventer, at regnen vil falde som den skal i juni, men så venter nye ulykker. Megen og pludselig regn vil skabe oversvømmelser og skylle mennesker og de marker, der bliver sået i disse dage, væk. I så fald vil krisen fortsætte.

Reportagen fra Etiopien er lavet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper sultofre i andre dele af Etiopien. Arbejdet kan støttes via www.noedhjaelp.dk

Også WFP, Unicef og FAO har nødhjælpsprogrammer i Etiopien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu