"Grådighedsfaktoren."
Jørgen Ørstrøm Møller vender tilbage til udtrykket flere gange, når han skal forklare den finansielle krise, der med start i USA har ramt den internationale økonomi og nu spiller kompliceret og foruroligende sammen med prisstigninger på olie og fødevarer og med den globale klimakrise.
Jørgen Ørstrøm Møllers udkigspost er Singapore, hvor han i en årrække var Danmarks ambassadør i hele fire lande: Singapore, Australien, New Zealand og Brunei, og hvor han nu er tilknyttet Singapores universitet, parallelt med sin stilling som adjungeret professor ved Copenhagen Business School hjemme i Danmark. Ørstrøm Møllers globale udsyn har dertil rod i bl.a. jobbet som departementschef i Udenrigsministeriet op gennem 1990'erne. I dag er den tidligere diplomat en yderst produktiv forfatter - til dato 36 bøger om international politik og økonomi - samt forelæser og analytiker og dermed en af de globale iagttagere, som bl.a. danske politikere og erhvervsfolk lytter til med størst respekt og opmærksomhed. De, der ikke gør, er selv ude om det.
For Jørgen Ørstrøm Møller varsler dramatiske begivenheder i den nære fremtid.
"Verden varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder," lyder profetien.
'Knaphed' er - kombineret med grådighedsfaktoren - et nøgleord.
"Vi bevæger os fra en verden af overflod, hvor der var nok af stort set alt - høj økonomisk vækst, råmaterialer, billig energi, tilstrækkeligt med vand og i lang tid ingen pris på miljøet - til en periode, hvor der bliver knaphed på stort set alt," siger Ørstrøm Møller.
"Vi får lavere vækst i USA, lavere vækst i Europa, lavere vækst i Japan, og vi får knaphed på råmaterialer, energi og fødevarer med deraf følgende meget store prisstigninger. Vi får som noget helt nyt en stigende pris på rent miljø, og vi får - måske vigtigst af alt - vand som knaphedsfaktor."
"De andre faktorer kan man i høj grad handle, men det er vanskeligt med vand," betoner han. En kommende strid om vand er tydeligvis noget, der i særlig grad bekymrer.
"Vand har den forskel fra f.eks. olie, at én stats brug af vandreserver kan fratage dem fra andre. Tænk på de store flodsystemer: Nilen, floderne i Mellemøsten osv. Hvis ét land opfører en dæmning og dermed afskærer et andet land adgangen til vand, har man en meget håndgribelig konfliktrisiko. Dertil kommer, at folk kan klare sig et stykke tid uden olie, men ikke uden vand."
"Jeg ser altså for mig, at der opstår en række knaphedssituationer, hvor landene meget brutalt vil kæmpe om at få ressourcerne til den billigst mulige pris, og hvor man vil søge at lægge byrderne over på andre."
En drivende faktor bag knapheden og kampen om ressourcer er, at et stigende antal mennesker takket være den økonomiske vækst i primært Asien kommer op på et indkomstniveau, hvor deres efterspørgsel virkelig får global betydning.
"Der bliver tale om en kamp, hvor ikke alle kan blive vindere, og hvor det ikke kan udelukkes, at militær magt tages i anvendelse for at sikre nationale interesser. Det vil være første gang i historien, at det globale samfund konfronteres med en sådan kamp om indkomstfordeling. En grim kamp der vil pågå det næste tiår, måske længere. Der vil ikke blive givet ved dørene," forudser Ørstrøm Møller.
Finanskrise og magtskifte
På sin egen måde kan den aktuelle finanskrise blive del af omfordelingskampen.
"Finanskrisen er normal i den forstand, at det måske er 15. eller 20. gang inden for de seneste århundreder, at man ser en finanskrise opstå i et af verdens rigeste lande. Der er intet nyt i, at det finansielle system kører skævt på grund af en grådighedsfaktor hos dem, der træffer investeringsbeslutninger. Alligevel er der noget nyt og interessant denne gang," betoner den mangeårige iagttager af den globale økonomi.
Det nye er den dramatiske omfordeling af rollerne og magten i det globale økonomiske spil, som nu finder sted.
Den finansielle krise, der har forplantet sig til realøkonomien i USA og Europa, er udløst af den amerikanske boligboble, blæst op af massiv og ukritisk långivning i kombination med kapitalfonde og andres spekulation i værdistigningerne på husmarkedet - og nu punkteret med tvangsauktioner, omfattende tab for bankerne samt økonomisk afmatning som konsekvens.
"Man skal tilbage til 1980'erne for at finde noget i retning af en finansiel krise i USA. Da Sydøstasien ramtes af finanskrisen i 1997-98, blev amerikanske banker ikke rigtig berørt, og derfor lærte de ikke noget. De blev overmodige og har troet, at de kunne gå på vandet."
"Det er det, jeg kalder grådighedsfaktoren. Profitmotivationen der går ud over alle grænser. Bankfolk bliver vurderet på, hvor meget de kan levere hver kvartal, og så bliver de for dristige og løber risici, som de faktisk ikke burde løbe. Og så går det galt."
Hvor de amerikanske bankers nedtur og tab har trukket europæiske finansielle institutioner med sig, er det ifølge Jørgen Ørstrøm Møller bemærkelsesværdigt, at ikke ret mange asiatiske banker har brændt fingrene.
"De var igennem vridemaskinen i 1997-98, hvor de havde været mindre påpasselige i deres investeringsmønstre. Det førte til indførelse af regler, som gennem de seneste 10 år har gjort dem mere forsigtige. Og derfor løb de ikke hen og satte fingrene på kakkelovnen denne gang."
Hvor USA og Europa har levet for lånte penge, har Asien sparet op.
"Bortset fra de mellemøstlige petrolandes olieformuer er Asien det eneste sted, hvor der præsteres en reel opsparing. Hidtil har Asien været tilfreds med at lade det vestlige finansielle system rokere rundt med dets opsparing og bestemme hvor den skulle investeres," siger Ørstrøm Møller med henvisning til, at især USA har lånt massive summer i Kina for at foretage erhvervsinvesteringer eller simpelthen leve, herunder købe boliger, for de lånte penge. Asiatiske lande har i dag tusinder af milliarder til gode i dollar.
"Udlånet fra Asien skete ud fra en forventning om, at den ekspertise, der var opsamlet i de vestlige finansinstitutioner, kunne sikre et højere afkast, end Asien selv kunne finde frem til. Den forventning er faldet bort. I dag siger Asien: 'Vi har set, hvorledes disse folk, som vi havde tillid til, rent faktisk er nogle kludremikler. Og når det er tilfældet, hvorfor skal vi så lade dem rokere rundt med vores opsparing?'"
"Derfor ser du, at Asien i øjeblikket køber sig ind som mindretalsaktionær i stort set samtlige vestlige finanshuse. UBS, Merril Lynch, Citi Group osv. Ligesom asiatiske virksomheder og fonde overtager virksomheder i USA og Europa."
At især et kriseramt USA føler sig presset til at sælge ud af både sine finansinstitutioner og sit produktionsapparat for at finansiere et fortsat overforbrug, indebærer, at Asien fra nu af får stigende indflydelse på det globale investerings- og produktionsmønster.
"Det er klart, at det fremover vil blive mere indrettet efter asiatisk behov," siger Ørstrøm Møller, som i en nylig analyse i Ugebrevet Mandag Morgen beskrev, hvordan dette kan føre til en bølge af vestlig protektionisme og krav om stop for virksomhedsopkøb og indgreb mod kapitalbevægelser.
Er der vilje?
Verden går altså mod en fremtid præget af fire-fem knaphedsfaktorer kombineret med en øget økonomisk magt på asiatiske hænder.
"Noget af det centrale for lande bliver at sikre sig adgang til knaphedsfaktorerne ved at købe sig ind der, hvor de findes. Kombinerer du dette med, at retten til at bestemme det internationale kapitalmønster forskyder sig fra Vesten til Asien, får du en uhyre interessant konklusion," siger Ørstrøm Møller.
"Verdenshistorien viser, at et skift i magten sjældent er foregået fredeligt. Normalt har det affødt konflikt, og jeg tror, vi kommer til at stå over for nogle alvorlige globale problemer, hvis ikke Vesten erkender, at vi skal dele indflydelse med de nye fremstormende lande. Gør vi det ikke godvilligt, vil de konkludere, at der må andre midler til."
Samtidig skal der erkendelser til på et andet niveau. Fødevare-, olie- og klimakrise får ikke Jørgen Ørstrøm Møller til at mene, at den økonomiske vækst skal stoppes.
"Men der er brug for en politisk og folkelig bevidsthed om, at det spil, hvor man ikke vil påtage sig sin del af ansvaret - eksemplificeret ved USA's nej til Kyoto-aftalen - ikke går længere. Det brutale budskab er, at en større del af den økonomiske vækst skal bruges til at løse de nævnte knaphedsproblemer, og at en mindre del derfor kan kanaliseres over i højere levestandard for borgere, der allerede har nok."
Ørstrøm Møller henviser til Lester Brown, stifteren af det amerikanske Earth Policy Institute, der siger, at en strid er på vej mellem 800 mio. overernærede personer bag rattet i deres biler og to milliarder mennesker, der kæmper for at skaffe penge til det daglige måltid. Der findes teknologiske muligheder for at tackle både fødevare-, energi- og klimakriserne, mener Ørstrøm Møller.
"Det er alene et spørgsmål om penge. Hvis du f.eks. bruger nogle af pengene til at bygge anlæg, der konverterer kul til olie, i stedet for at bruge dem på at hæve levestandarden, så er der ikke noget problem. Der er kun det problem, at folks levestandard ikke stiger, og det vil de ikke acceptere," siger han.
'Folk' er i den sammenhæng verdens middel- og overklasse. Hvis Vesten ikke vil afgive indflydelse til Asien, og hvis middelklasen ikke vil afstå fra yderligere velstandsstigning for at kunne afhjælpe truslerne mod miljøet og fødevareforsyningen, så er der lagt op til den brutale globale byrdefordelingsstrid - med denne verdens fattige som de åbenlyse tabere.
"Jeg vil ikke sige, at jeg er optimistisk. Det er for meget sagt. Der er et vist håb om, at en bevidsthedsændring er på vej. I Kina er f.eks. en stærkt stigende miljøbevidsthed undervejs, fordi folk mærker problemerne i deres dagligdag."
"Men om det indebærer, at der også kan sikres politisk opbakning til at bruge vore økonomiske ressourcer på at løse problemerne, frem for på at hæve levestandarden yderligere, det er spørgsmålet."
Fra udkigsposten i Singapore lyder ønsket om langt mere målrettet politisk indsats for at hindre konflikt, der kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende globale politiske og økonomiske system.
Historien gentager sig,- hvis man ikke lærer af den!
Og det har man aldrig gjort!
Det gælder ikke alene de af Ørstrøm nævnte problemer.
Tidligere dyrekøbte erfaringer sættes livligt over styr på alle områder, hvor det overhovedet er muligt at dumme sig.
Ørstrøms overskrifter er ikke ukendte, men hvad mener han, at vi i detaljer skal gøre for at mindske problemerne.
"... Der findes teknologiske muligheder for at tackle både fødevare-, energi- og klimakriserne, mener Ørstrøm Møller.
Det er alene et spørgsmål om penge. ..."
Det er lidt vel optimistisk. Hvis vi skal håndtere både energi- og klimakriserne, så skal vi kunne producere mere end 10TW energi uden at udlede CO2, om en generation eller to.
Det er der ikke nogen kendte teknologier der kan. Så det er ikke kun et spørgsmål om penge. Der skal forskning og innovation til.
Det bliver de skitserede udfordringer kun større af.
Penge og politisk vilje.
Der er en udbredt forståelse blandt økonomer og politiske iagtagere af at en større eller mindre del af væksten skal omsættes i initiativer til global problemløsning som kyote aftalen etc. Men allerede her holder enigheden op .
De mere fundamentalistisk indstillede vil abogere for en stram statslig kontrol af verdens resourcer mens de mere liberale vil mene at også dette marked er selvregulerende og at man kun skader ved at kontrollere.
Jeg er ikke selv af den overbevisning at politikere har den store indflydelse på f.eks. olie eller fødevarepriser men jeg mener at deres ansvar ligger i" damage control" af de værste konsekvenser af globale problemer.
Lige såvel som man i det 20. århundrede i forbindelse med verdenskrigene oprettede internationale politiske organer forestiller jeg mig at der i spørgsmål om klima , vand , energi og finans kriser i fremtiden vil være en øget politisk vilje til at løse problemerne globalt nærmere end lokalt. Spørgsmålet er bare hvem der skal betale. Derfor tror jeg også et det er vigtigt at den vestlige verden er pioner på det område hvis den vil gøre sig håb om at beholde sin indflydelse der hvor den idag er ved at miste den.
Tak for en vigtig artikel om et ubehageligt emne, vi alle er nødt til at se i øjnene. Det er på høje tid at vågne op af vores døs. X-faktor på tv, charterferien til Bali og den nye bil har fyldt alt for meget. Men nye tider kommer og det kræver en kæmpe fælles indsats af os alle som verdensborgere.
"Men der er brug for en politisk og folkelig bevidsthed om, at det spil, hvor man ikke vil påtage sig sin del af ansvaret - eksemplificeret ved USA's nej til Kyoto-aftalen - ikke går længere. Det brutale budskab er, at en større del af den økonomiske vækst skal bruges til at løse de nævnte knaphedsproblemer, og at en mindre del derfor kan kanaliseres over i højere levestandard for borgere, der allerede har nok."
En egentlig omfordeling kommer ikke af sig selv, men fordrer en stærk styring af den globale økonomi og en planlægnlægning af produktion og fordeling af ressourcer.
Global fattigdom og ressourceknaphed skyldes ikke markedsfejl. Det frie marked er kun frit for den grådige kapitalist. Det er frihed til at være et dumt svin imod naboen, ikke frihed tll at få mad i maven. Historien viser det.
Er det ikke vigtigere at vi i Vesten bruger kræfterne på forskning og udvikling i alternativ energi, en omlægning af kostvanerne med mindre kød og flere grønsager, samt forske i vandindvinding af havvand ol.
Det er i mine øjne her vi bør bruge vore kræfter samtidig med at vi lærer at livet er mere end forbrug og smide væk.
Ligeledes skal vi holde op med at lave konspriationer om muslimerne kun tænker på at overtage hele verden med sharialove osv, når den største fare er vor egen grådighed.
Når du lærer ham at kende, vil du vide, at Gud er kærlighed. Han har skabt menneskene i sit eget billede, dvs. at vi har frihed til at vælge mellem godt og ondt.
Ikke noget problem, kapitalismen og det frie marked vil sørge for at oprette ligevægt. Måske vil der dø nogle 100 millioner mennesker eller flere, men det er jo blot en lille dysfunktionalitet eller?
Måske burde man gøre noget, men lige nu er vore politikere i gang med en meget meget vigtigere opgave, nemlig at lave en sangbog til den danske folkeskole, hvor man i øvrigt ikke synger morgensang mere.
Så kan man jo ikke bekymre sig om hungersnød og vandmangel vel? Lad os nu lige få propropertionerne i orden her.
Snork sover det. politiske VKO flertal på christiansborg ?.
Energi:Tirsdag den 06.05.08. passerede olieprisen 122.5$ /tønde . Marts 2005, forudsagde Goldman Sachs' analytiker. At prisen på råolie ville sprænge alle rammer og stige uventet til 105 dollar pr. tønde i 2008. Nu spår, samme analytiker at verden vil se olie priser over 200$ /tønde, om bare 6-24 md. Intet tyder på at han tager fejl i sine spådom. Vi er alle vidner, til oliealderes endeligt. OPEC siger nu ovenikøbet at +200$ pr tønde, er den rigtigte pris for olien.
Mandag den 05.05.08 kom energi forliget, fra Febuar i år. Til første behandling i folketinget. Til nogen forundring, har man fra det politiske flertal side VKO. Bevist valgt at sylte teknologi rådets rapport fra september 2007. En særdeles veldukomenteret rapport 109 sider lange rapport.Om fremtiden for det danske energisystem. Rapportens konklusion er entydig uomtvistelig tydelig . Rapporten fortæller, ved et oliepris senarie på 50 $/tønde rå olie i pris. Koster det ca 300 kr pr Dansker i gennemsnit pr år (1,4 milliard pr år). At drive Danmark med 45%. VE samtidigt, reducere det Danmarks co2 udslippet med 50%. i 2025. DVS + 50$ pr tønde der er en økonomisk overskuds foretning, for samfundet at omligge samfundet masivt til VE nu !! med olie priser på +120 dollar pr tønde.
http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p07_det_fremtidige_danske_energisystem...
Teknologi rådets rapport blev skrevet efter vudring, af et politisk fremtids pannel beståde af : fremtrædee politikere på milliø og energi området alle, partier i folketinget, DVS alle partier i folketinget de har været medforfattere til denne gode rapport. At synte en så klar rapport, danner grundlag til nogen forundring.
Kære VKO, husk det er jer der bære ansvaret for udviklingen i Danmark nu. Vælgerne vil derfor i fremtiden straffe jer for jeres nøl, når de mærker energi&fødevare priserne som en øget begrænsning, af deres personlige velfærd om få år. Det er for vores nasions sikkerhed, vigtigt at i bevæger jer i denne sag.
Virkeligheden viser os et Danmark. Hvor vores olie produktion fra nordsøen styrt dykker, (10% mindre olie/ år, 24% mindre olie siden 2004). Den globale olie produktion, som viser tydelige tegn på sårbarhed i forsynings sikkerheden, derfor de kraftigt stigede olie prisen.
Ændres vores politik ikke, så vil Danmark, om få år igen. være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten med de koncekvenser det har for vores velfærd.
Daniel Nybro Andersen (RV), og Martin Sørensen (SF). Vi har i fælleskab vendt os protest mod denne skadelige udvikling for vores land. Med en underskrift indsamling, vi stiller sammmen med nu over 900 andre Danskere. Fire konkrete spørgsmål til regeringen:
http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php
1: Hvorfor erstatter regeringen ikke olien og naturgassen fra Nordsøen med ny vedvarende energi i samme takt som den forsvinder?
2: Har Danmark råd til et velfærdssamfund, hvis Danmark er energiimportør i fremtiden?
3: Hvorfor skal vi borgere betale CO2 afgift, på energi der er produceret CO2 neutralt?
4: Vil I kæmpe for at Danmark bliver CO2 neutral før år 2040?
VKO har ikke udvist rettidig omhu, så det er i sidste øjeblik, at vi igen forsøger at få Statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard til at svare på fire spørgsmål.
I april 2008 regner staten nu med, at overskuddet på olien bliver 10 mia. kr. mere i 2008, end man regnede med to måneder tidligere. Så hurtigt stiger oliepriserne. Det er rigtig fedt, fordi vi sælger olie til udlandet. Men om 5 år bliver det rigtig dyrt, når vi skal til at købe udenlandsk olie for at dække vores eget forbrug.
Vores land har en unik chance. Brug olie overskudet fra statskassen. Til en hurtig overgang til Vedvarende Energi. Lad os sammen kick-genstarte vores økonomi, før krisen rammer os. Sådan kan vi navigere Danmark sikkert igennem det usikre farvand, som energi-, fødevare- og klimakrisen vil medføre os. Vi kan forsikre vores velfærd til fremtiden - og endda uden det koster os noget nu. Venter vi 5 år mere, så er toget kørt. Sker det så bliver Danmark også nødtil at købe dyr udenlandsk olie, for at dække vores eget forbrug. Det bliver dyrt, og det kommer til at give vores land, en markant og socialt unfair forringelse af vores velfærd.
Støt op om vores underskift indsamling det er af vital betydning for vores land, at vi ændre energi politik nu.
For bør virkeligheden med, olie priser på snart 130-200 $/tønde. Sammen teknologi rådets veldukomenteret rapport. Ikke danne grundlag for en genforhandling af energi forliget. Er det realistisk, at Danmarks officielle olie pris senaier, forsat bygger på - 50 $ for olien i fremtiden. Når opec mener +200$/tønde, er den rigtige pris for olien?
Snork sover det, politiske VKO flertal på christiansborg.?
"'Folk' er i den sammenhæng verdens middel- og overklasse. Hvis Vesten ikke vil afgive indflydelse til Asien, og hvis middelklasen ikke vil afstå fra yderligere velstandsstigning for at kunne afhjælpe truslerne mod miljøet og fødevareforsyningen, så er der lagt op til den brutale globale byrdefordelingsstrid"
Det er et meget interessant - og temmelig problematisk - skred der sker i artiklen netop her. Fra "middel- og overklasse" til "middelklasse". Det underliggende præmis er at det, som sædvanlig, er den globale middelklasse der skal indstille sig på ikke at opleve vækst, og måske endda et fald i levestandard, mens den globale overklasse åbenbart (som altid) kan forvente fortsat stigning.
Når jeg læser om fordelings- og ressourceproblematikker kommer jeg altid til at tænke på real-fordelingen: "A study by the World Institute for Development Economics Research at United Nations University reports that the richest 1% of adults alone owned 40% of global assets in the year 2000, and that the richest 10% of adults accounted for 85% of the world total. The bottom half of the world adult population owned barely 1% of global wealth."
1% er ca. 60 millioner mennesker, mens 10% er tættere på de 800 millioner som udgør den samlede middel- og overklasse artiklen citerer for at være industrialiserede og bilkørende. Reduceres den rigeste procent til blot at være lig med de andre 9% (4.5% andel per procent), så er der altså 35.5% af verdens goder der direkte kan omfordeles til fordel for de fattigste.
Det var da et sted at starte - uden at middelklassen behøver at opleve et drastisk fald i levestandard, og uden at gribe ind i mere end en forsvindende lille minoritets opulente og urimelige forbrug.
"Vand har den forskel fra f.eks. olie, at én stats brug af vandreserver kan fratage dem fra andre. Tænk på de store flodsystemer: Nilen, floderne i Mellemøsten osv. Hvis ét land opfører en dæmning og dermed afskærer et andet land adgangen til vand, har man en meget håndgribelig konfliktrisiko. Dertil kommer, at folk kan klare sig et stykke tid uden olie, men ikke uden vand."
^^man behøver ikke spekulere over konceptuelle konflikter, når vi allerede har haft haft hydrokonflikter mellem Israel og Palæstina - eller rettere staten Israel har stjålet palæstinensernes vandreserver, simple as that.
"Fra udkigsposten i Singapore lyder ønsket om langt mere målrettet politisk indsats for at hindre konflikt, der kan sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende globale politiske og økonomiske system."
Yes, that same system that Frej Klem Thomsen points out benefits the richest 1 percent, while starving the poorest. Is this what Information is now promoting? The list of interviewees is of leading propagandists for monopoly capital.
As I have pointed out elsewhere, there is no evidence whatsoever for physical shortages:
http://www.information.dk/159040
Finally, the current Interviewee sees a brutal confrontation coming. However, the brutal confrontation of the neo-liberal war on the poor, manifested today by a billion dollars a day of military spending on wars by the USA, is the cause of the crisis. This Interviewee is nothing but an apologist for militarism. No surprise that he represents a Danish State currently engaged with the USA in a war of aggression and fully supporting it's not so secret campaign of kidnapping, rape, torture, and murder.
Is Land og Folk going to be the only place left to look if one wants to avoid capitalist propaganda? What we are seeing in these days is the disintegration of Denmark, as a State and as an intellectual community.
"... Der findes teknologiske muligheder for at tackle både fødevare-, energi- og klimakriserne, mener Ørstrøm Møller.
Det er alene et spørgsmål om penge. ..."
Mener Møller at man kan begynde at brænde penge af, når oliekilderne om kort tid løber tørre? Mener han at man kan fodre dyr og mennesker med penge, når madkrisen tager til? At man kan drysse penge ud over tørkerammede områder og dække Nordpolbassinet med pengesedler i stedet for is? At man kan forsegle den optøende permafrost med pengesedler for at hindre at den frigiver enorme mængder af metan? At folk kan begynde at drikke penge, når de mangler vand? At penge kan sættes ind i højteknologiske produkter til erstatning for metaller som er brugt op? Osv.? Åbenbart, og her er han jo enig med alverdens herskere fra Bush og desPutin til Bin Laden og hans saudiske feudalvenner, den kinesiske partiledelse osv.
Kapitalismen i alle sine former fra privat- til statskapitalisme med de medfølgende former for religiøst barbari osv. har medført en uhyre fordummelse, som det er tvivlsomt om menneskene kan nå at vågne op af, før det er for sent.
Frej Klem Thomsen skriver ovenfor om omfordeling, og jeg er enig I, at den nuv. fordeling er et moralsk problem.
Når jeg prøver at forestille mig en omfordeling, synes jeg det bliver indviklet.
De rigeste 1-10 procent forbruger jo ikke svarende til deres formue. Gav man de riges penge til de fattige, som idag forbruger meget lidt, ville pengene straks blive til forbrug.
Vi har allerede resourceknaphed. Ville det i overhovedet være muligt at omsætte 35,5% af verdens formue til forbrug?
- jeg tror det ikke.
Der er løsninger i massevis:
""We need something like whales, but infinitely more abundant," said "NPC rep" "Shepard Wolff" (actually Andy Bichlbaum of the Yes Men), before describing the technology used to render human flesh into a new Exxon oil product called Vivoleum. 3-D animations of the process brought it to life."
http://www.theyesmen.org/en/hijinks/vivoleum
og ikke mindst:
http://www.dilbert.com/2008-05-02/
Nu har man haft travlt med at indføre LEAN først i den private og nu i den offentlige sektor. Næste skridt burde være borgernes tur:
LEAN FORBRUG
Vi kunne komme livsstilssygdommene til livs herunder især fedmeepidemien. Men så ville virksomhederne nok begynde at hyle i kor over en mindre efterspørgsel.
Kan man forvente andet fra kapitalismen? Men, pessimismen er ikke vejen frem. Mennesket skal og vil overkomme dyre stadiet – det har jeg lovet jer. Allahhimself.
Tænk globalt, handel lokalt. = mindre globalisme, mere Voltaire tak.
"Vi skal alle passe vores haver lidt mere" mens vi bør bekymre os lidt mindre om nu, kineserne, indrene, russerene og amrikanerne passere deres haver, i tilfrestillede omfang. hvis vi hyllede de "gamle" dyder om selvforsyning så ville de globale kriserne helt enkelt løse sig selv.
Men Vi lever desvære i den forsile logisk tidsalder, hvor ellers logiske handlinger, er blevet økonomisk ulogisk. udelukkede af forsile årsager. den forsile energi er så billig, så det ikke er økonomisk logisk at producere vores fødevare og forbrugs artikler så tæt på forbrugeren som praktisk muligt. Dette faktum ophæver den ellers normale logik.
Det har aldrig været logik at fragte normale fødevare 2000-3000km i gennemsnit fra jord til bord, giver det andet end forsillogisk menig at fragte grøntsage og frugt pr luft fragt den halve verden rundt. Mit personligt værste exembel på forsil logik, Er fra en fiske tur til thorsminde, hvor det kun var muligt at købe canadiske night crawlers hvor vi faktisk kun ønskede at købe danske sandorm. det var helt sikkert billigere at købe og sælge canadiske regnorm der var fløjet 5000 km fra canada til danmark end at grave sandorm op 20-50km væk fra thorsminde, dette er et klassisk exempel på den logik som der nu driver verden.
Derfor tvinger globalismen os væk fra Voltaire´s simple logik, om at hvis vi alle passede vores egen have så ville problemerne løse sig selv helt automatisk.
Problemet er nu helt enkelt, den forsile energi´s himmelflugt medføre nu et helt enkelt og logisk markeds fejl, hvad skal nu erstatte de lange transport veje når det ubæredygtige system forvendeligt og helt logisk bryder sammen efter at den globaliserede forsile logik har totalt ødelagt det existerdede lokale forsynings net af fødevare og forbrugs artikler.
Faktisk er det mindre vigtigt om fødevaren nu er 100% økologisk. så længe den er lokalt fremtillet for det er langt nemmere at ændre ikke økologiske lokale producenter til den bæredygtige økologiske drift end det er muligt at erstatte de extremt lange transport veje med et nyt lokalt distrubitions system.
Jeg taler ikke imod global handel, nej sådan skal dette indlæg her i debatten ikke læses. Tværtimod så hylder jeg den rigtige handel, når den kan foregå bæredygtigt i respekt overfor det lokale markdet som de nye produkter kommer ind på. Det har aldrig givet eller været logisk mening at, æbler produceret i kina, eller new zeeland skulle udkonkurere danske æbler der må siges at være noget mere "bæredygtige" end de ælber der fragtes 10,000-20,000 km fra jord til bord. men produceredede de gode new zeelændre en speciel æbel vin eller, æble snaps ud af deres gode ælbler så giver det da god logisk menig at fragte den vin eller snaps fra kina eller new zeeland til europa, det samme kan siges om specielle oste, skinke, computere specalværktøj mm.
For det som den golbale forsile logik medføre det er helt enkelt, de danske "urentable" æble plantager nedlægges æble træerne fælles, Til fordel, for de importeredede forsilt logiske billige æbler fra new zeeland eller kina. Hade vi passet vores egen have, Ved at udligne markeds fejlen fra de forsilt logiske billigere æbler fra ex new zeeland. Da bevare de danske ælber, deres logiske plads på det danske markdet.
Hade den billige energi der gør det rentabelt ex flyve frugt fra new zeeland til europa, Fragte danske basis grøntsager fra polen eller holland til Danmark. ikke været billig så ville det danske markdet eller det tyske markdet mm. Ikke været ødelagt, af de produkter som der ikraft af en kompination af billig arbejdskraft, og billig energi nu ødelægger et ellers velfungeredede lokalt forsynet markdet. ved at underbyde prisen, med den markdes fejl som den forsile logik medføre i markdet.
Kunne kineserne producere specielle produkter, som vi i vesten ikke kan producere ligeså godt, ja så har vi igen en logisk handel. og ikke denne forsilt logiske handen der nu er ved at ødelægge verden totalt.
Med de 4 kriser der hænger uløseligt sammen, fødevare, energi, økonomi og klima krisen.
En god måde at indføre en voltairs simple logik på markdet ,var ved at indføre en co2 moms,der krævede en. afgift for hver co2 kvote. blev ført ind på markdet, nu ville den externality som den forsile energi medføre set i forehold til både klima krisen, og energi krisen automatisk udliges. Vare der er produceret i new zeeland ville kun få en plads på vores markdet. Hvis de kunne føres her op til vores verdens del hvis de ikke har brugt mere co2 end den vare som der er produceret lokalt. på den helt enkle måde gives der plads til de mere specialicerdede produkter, hvor en mer pris kan acepteres pga varens exklusive specialitet. dette giver plads til den logiske export mens den naturlige handel, beskyttes fra den externality som den billige forsile energi medføre i markdet.
For eventuelle løsningstilgange kan interesserede individer læse lidt om økologisk økonomi og industriel økologi.
Lean forbrug er ikke en løsningstilgang til disse problemer, det er meget naivt at tro det
Det virkeligt "interessante" i alt det her er :
Hvad sker der naar de Asiatiske og de Olieproducerende landes
dollar-opsparinger bliver værdi-løse som følge af USA's (bevidst ?)
uansvarlige økonomiske politik ?
HVEM HAR EFTERLADT ET AABENT HTML-TAG ??
KAn vi venligst faa fjernet dette kursiv-rod, tak ..
martin sørensen
Det er da ikke transport i sig selv der er problemet, men drivmidlet !
At der konkret for tiden ,så at sige eksisterer en (økonomisk)sammensværgelse mod forskning, udvikling og brug af bæredygtig transport er en helt helt anden historie.
Men givet at drivmidlet er bæredygt (moderne automatiske Darrieus sejl exempelvis) er transport i selv da et gode ! (ellers havde naturen næppe heller tilladt så mange migrende arter)
Artiklen kommer som et aber dabai til bogen "The Globalization of Poverty and the New World Order" af Michel Chossudovsky, der er professor i økonomi ved Ottawa Universitet - om bogen kanman læse følgende:
In this new and expanded edition of Chossudovsky’s international best-seller, the author outlines the contours of a New World Order which feeds on human poverty and the destruction of the environment, generates social apartheid, encourages racism and ethnic strife and undermines the rights of women. The result as his detailed examples from all parts of the world show so convincingly, is a globalization of poverty.
Kan der være noget om dette, får måske man skulle låne bogen på biblo så.
til E. Hansen
Jo du har skam ret men det er utopisk,
Se denne rapport.
http://www.netl.doe.gov/publications/others/pdf/Oil_Peaking_NETL.pdf
EXECUTIVE SUMMARY
The peaking of world oil production presents the U.S. and the world with an
unprecedented risk management problem. As peaking is approached, liquid fuel prices and price volatility will increase dramatically, and, without timely mitigation, the economic, social, and political costs will be unprecedented. Viable mitigation options exist on both the supply and demand sides, but to have substantial impact, they must be initiated more than a decade in advance of peaking. In 2003, the world consumed just under 80 million barrels per day (MM bpd) of oil. U.S. consumption was almost 20 MM bpd, two-thirds of which was in the transportation sector.
The U.S. has a fleet of about 210 million automobiles and
light trucks (vans, pick-ups, and SUVs). The average age of U.S. automobiles is nine years.
Under normal conditions, replacement of only half the automobile
fleet will require 10-15 years. The average age of light trucks is seven years.
Under normal conditions, replacement of one-half of the stock of light trucks will require 9-14 years. While significant improvements in fuel efficiency are possible in automobiles and light trucks, any affordable approach to upgrading will be inherently time-consuming, requiring more than a decade to achieve significant overall fuel efficiency improvement.
Besides further oil exploration, there are commercial options for increasing world oil supply and for the production of substitute liquid fuels: 1) Improved Oil Recovery (IOR) can marginally increase production from existing reservoirs; one of the largest of the IOR opportunities is Enhanced Oil Recovery (EOR), which
can help moderate oil production declines from reservoirs that are past their peak production: 2) Heavy oil / oil sands represents a large resource of lower grade oils, now primarily produced in Canada and Venezuela; those resources are capable of significant production increases;. 3) Coal liquefaction is a wellestablished technique for producing clean substitute fuels from the world’s abundant coal reserves; and finally, 4) Clean substitute fuels can be produced from remotely located natural gas, but exploitation must compete with the world’s
growing demand for liquefied natural gas. However, world-scale contributions from these options will require 10-20 years of accelerated effort.
Dealing with world oil production peaking will be extremely complex, involve
literally trillions of dollars and require many years of intense effort. To explore
these complexities, three alternative mitigation scenarios were analyzed:
• Scenario I assumed that action is not initiated until peaking occurs.
• Scenario II assumed that action is initiated 10 years before peaking.
• Scenario III assumed action is initiated 20 years before peaking.
For this analysis estimates of the possible contributions of each mitigation option were developed, based on an assumed crash program rate of implementation,
Og læs dennne rapport. bestilt og købt af det tyske energi ministerium.
www.energywatchgroup.org/fileadmin/global/pdf/EWG_Oilreport_10-2007.pdf
side 71
CONCLUSIONS
The major result from this analysis is that world oil production has peaked in 2006. Production will start to decline at a rate of several percent per year. By 2020, and even more by 2030, global oil supply will be dramatically lower. This will create a supply gap which can hardly be closed by growing contributions from other fossil, nuclear or alternative energy sources in this time frame. The world is at the beginning of a structural change of its economic system. This change will be triggered by declining fossil fuel supplies and will influence almost all aspects of our daily life. Climate change will also force humankind to change energy consumption patterns by reducing significantly the burning of fossil fuels. Global warming is a very serious problem. However, the focus of this paper is on the aspects of resource depletion as these are much less transparent to the public. The now beginning transition period probably has its own rules which are valid only during this phase. Things might happen which we never experienced before and which we may never experience again once this transition period has ended. Our way of dealing with energy issues probably will have to change fundamentally The International Energy Agency, anyway until recently, denies that such a fundamental change of our energy supply is likely to happen in the near or medium term future. The message by the IEA, namely that business as usual will also be possible in future, sends a false signal to politicians, industry and consumers – not to forget the media.
ERGO olie produktionen har toppet husk nu den første rapport, der i øvrigt er bestilt af det amrikanske energi ministrum,
Vi kan ikke løse denne stukturelle krise med små løsninger som dem du foreslår nej det kræver et opgør med vores nuværnde tanker.
Nu ser vi koncekvensen:
http://ing.dk/artikel/88017?nyhedsbrev
http://borsen.dk/webtv?clipid=2091
og dette er kun toppen af isbjerget.
"Solnedgang for oljealderen
Av Erik Solheim, 08.05.08
Somme søkjer tilflukt i etanol og biodiesel. Andre drøymer om hydrogen. Men dei som trur ein kan halde oppe dagens aktivitet med slike middel, har ikkje spurt naturlovene om kva som er mogleg, skriv Erik Solheim. (...)"
http://www.dagogtid.no/nyhet.cfm?nyhetid=1293
Tak til Martin sørensen for gode linker.
Se Al Gores nye show: http://www.ted.com/talks/view/id/243