Læsetid: 2 min.

53,4 procent sagde nej i Irland

Lissabontraktaten forkastet ved den irske folkeafstemning med klart nej
Lissabontraktaten forkastet ved den irske folkeafstemning med klart nej
13. juni 2008

DUBLIN - Et flertal af de irske vælgere forkastede EU's nye reformtraktat ved landets folkeafstemning. 53,4 procent stemte imod, mens 46,6 procent stemte for, viste det officielle resultat fredag aften.

Den irske premierminister, Brian Cowen, sagde efter sit nederlag i folkeafstemningen, at han stadig tror Lissabontraktaten er i live. Cowen fremsatte udtalelsen i en samtale med EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.

Irland er det eneste af de 27 EU-lande, som har holdt folkeafstemning om Lissabontraktaten, og det er blevet sagt mange gange i valgkampagnen, at de tre millioner vælgere stemte på vegne af de op mod 500 millioner EU-borgere. Med irernes forkastelse af traktaten hersker der usikkerhed om, hvad der videre vil ske. Nej-siden i Irland har insisteret på, at en genforhandling er mulig, hvilket er blevet afvist af regeringen og de øvrige store partier i parlamentet.

Den irske justitsminister, Dermot Ahern, forventer, at de øvrige 26 medlemslande vil ratificere Lissabontraktaten inden udgangen af året.

- Vi er på vej ind i et ukendt farvand, sagde han om Irlands egen position.

Den irske finansminister, Brian Lenihan, gentog, at den irske regering vil få svært ved at overtale de andre medlemslande til en genforhandling af traktaten.

- Jeg er meget, meget skuffet over resultatet. Jeg finder, at det er en trist dag for Europa og for vores egen befolkning også. Men sådan er demokrati, og jeg accepterer det.

Under 50 procent af de irske vælgere deltog i folkeafstemningen, og i en stor del af befolkningen har der ikke været synlig interesse for kampagnerne. Cowens centrumhøjre parti og de øvrige store partier er blevet kritiseret for at have informeret for lidt og for at have ført en mindre intensiv kampagne end nej-siden, som synes at have fået mere vind i sejlene, efter at en tiltagende økonomisk krise i Irland kom til at præge dagene op til afstemningen.

Et centralt argument for nej-siden har været advarsler mod harmonisering af skattelovgivningen i EU, hvilket den mener Lissabontraktaten åbner op for. Den økonomiske krise er slået igennem, efter at den irske republik siden midten af 1990'ene har oplevet en historisk økonomisk fremgang som følge af enorme amerikanske investeringer i landet i forbindelse med en usædvanlig lav selskabsskat på 12,5 procent.

Det venstreorienterede Sinn Fein og en ny bevægelse, Libertas, har ført an i nej-sidens kampagne. Libertas, der ledes af mangemillionæren Declan Ganley, har sagt, at Irland kan få en stærkere position i Europa med et nej. Han stemte selv for Nicetraktaten, men finder Lissabontraktaten udemokratisk, da han mener, den er blevet forkastet af de franske og hollandske vælgere - omend det var i en anden udformning.

Den irske befolkning opfatter sig selv som overvejende proeuropæisk, og landet har haft mange fordele af dets 35 år lange medlemskab.

En af de mest markante nej-sigere, Mary Lou McDonald fra Sinn Fein, har afvist, at irerne bliver isoleret.

- Regeringen bliver kun isoleret, hvis den vælger at stille sig på et isoleret sted. Dette er et sandhedens øjeblik for demokratiet, sagde hun.
/ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu