En færge med 845 om bord sank under et voldsomt i uvejr i Filippinerne i weekenden. Manuel Espina, der er talsmand for rederiet Sulpicio Lines, sagde, at færgen MV Princess of Stars havde 724 passagerer og 121 besætningsmedlemmer om bord, da den stødte på grund som følge af en tyfon, der spredte død og ødelæggelse i øriget. Kun ganske få vides at have overlevet skibsforliset, og de siger, at mange passagerer ikke kom væk fra færgen i tide. Det officielle dødstal efter færgekatastrofen samt oversvømmelser og jordskred på fastlandet var sent søndag 155.
ritzau