Tør man tro, at 85-årige Robert Mugabe mister magten efter 28 år som Zimbabwes ubestridte leder?
"Det er muligt," siger oppositionsleder David Coltart, som Information har mødt i København.
Robert Mugabe tabte første runde af præsidentvalget i marts til oppositionslederen Morgan Tsvangirai og står nu over for risikoen for at tabe anden valgrunde den 27. juni.
Valgkampen har budt på en sand bølge af politisk vold. Op mod 50 oppositionsaktivister er blevet dræbt, flere end 1.000 mennesker er drevet på flugt, og i går blev oppositionspartiet MDC's (Movement for Democratic Change) præsidentkandidat, Morgan Tsvangirai, og generalsekretær, Tendai Biti, anholdt. Tsvangirai blev senere på dagen først løsladt, og sebere anholdt igen, mens Biti er blevet anklaget for landsforræderi.
Men Mugabe har kun sig selv at takke for den opposition, der nu truer hans politiske liv, vurderer David Coltart, der var med til at grundlægge MDC og som blev valgt til senator den 29. marts i Bulawayo.
En del af Mugabes politiske strategi har nemlig altid været at bevare et skin af legitimitet ved at skabe forudsætningerne for en opposition.
"Mugabe har udvist en udsøgt finesse i sin politiske karriere. Han har villet fremstå som en statsmand med internationalt format, der ikke undertrykker politiske modstandere med vold. Derfor har han tolereret en vis demokratisk åbning i forfatningen," fortæller David Coltart og remser op:
"Han lovgiver ikke mod andre partier, afholder regelmæssige valg og tillader uafhængige aviser - dog kun til en pris så dyr, at kun forretningseliten har råd," siger David Coltart, der mener at Mugabes regime har afholdt sig fra politisk vold siden 1987 og indtil nu.
Men Mugabes strategi har nu indhentet ham.
"Det skete, da han tabte valget i 2000 om den ny forfatning, som ville give ham mere magt. Men da var det for sent. Ånden var ude af flasken, MDC var blevet en politisk bevægelse med en international profil, og det blev svært at presse den tilbage i flasken igen," siger David Coltart, der mener, det stadig er muligt for oppositionen at vinde omvalget:
"Jeg siger muligt - ikke sandsynligt."
Valgobservatører
- Flere iagttagere mener, at oppositionens sejr afhænger af tilstedeværelsen af internationale valgobservatører, men dem
har Mugabes regime indtil videre afvist.
"Joh, observatører er vigtige, men endnu vigtigere er de lokale politibetjente og soldater. På grund af den økonomiske krise kan Mugabes regime hverken give dem penge, mad eller tøj nok, og deres opbakning svinder derfor ind," siger Coltar og fortæller, at han under sin valgkamp oplevede støtte fra en politiofficer, der sagde: 'Vi støtter jer. Hvis I får problemer, ring til mig'. Og det er ifølge David Coltart en bred tendens.
Folk er ikke længere parat til at snyde på Mugabes regimes vegne.
Sydafrikas rolle
- Sydafrika er meget tilbageholdende over for at kritisere Mugabe. Hvorfor?
"Det undrer også os," siger Coltar, der mistænker den sydafrikanske præsident, Mbeki, for at bekymre sig for meget om sin indenrigspolitiske popularitet.
"Mugabes regime har skabt et billede af sig selv som et bolværk mod vestlig kolonialisme, og den propaganda giver stadig genlyd blandt Mbekis vælgere. Mbeki frygter måske, at Mugabe fremstiller ham som for vestligt indstillet, og det afholder ham fra at presse Mugabe yderligere," vurderer Coltar.
- Dele af militæret truer med et kup. Så hvis I vinder valget, hvad vil I så stille op med sejren?
"Vi har mange planer, men det, der truer os i forhold til militæret, er vores plan om at etablere en sandhedskommission. Vi må ikke blive for ivrige, for så vil de mistænkte for forbrydelser mod menneskeheden gribe til våben. Vi må tage dem alvorligt, når de truer med at 'go back to the bushes,' (tage tilbage til bushen; altså føre guerillakrig, red.) som de siger. Men samtidig må vi tage hensyn til ofrene, som kræver retfærdighed."
- Men hvad stiller I op, hvis der kommer et kup?
"I realiteten er valgprocessen allerede blevet kuppet. Strategien fra Mugabes regime er at afholde valget i håb om at få flest stemmer og undgå at skulle sætte militæret ind, men hvis det ender dér, og militæret smider figenbladet, så går MDC en meget svær periode i møde," siger Coltar.
Men det bliver heller ikke let for Mugabes regime at beholde magten efter et eventuelt kup. For Mugabes parti, ZANU-PF, er splittet, understreger Coltar:
"To tredjedele af de menige soldater og politibetjente ønsker forandring. Zimbabwe er i økonomisk nedsmeltning, og folk er gennemgående meget trætte af Mugabe. Efter et kup bliver det meget svært at kontrollere landet."
- Der er rygter om, at MDC og ZANU-PF forhandler om muligheden for at indgå i en samlingsregering og aflyse valget, vil I det?
"Der har hele tiden været forhandlinger om en samlingsregering, men ZANU-PF har aldrig været seriøse omkring det. Det er mest for at holde Sydafrikas præsident Mbeki hen," siger Coltar.
- Vil I helt afvise en samlingsregering?
"Nej. Zimbabwes problemer er så dybt sammenvævede, at det bliver svært at stabilisere landet uden at samarbejde med alle aktører," siger Coltar, der også frygter at oppositionen mangler kapacitet til at styre landet.
"Bare tag mig. Jeg er uddannet advokat, men har aldrig stået i en retssag, men har ført en politisk kamp."
David Coltart vurderer dog, at det bliver svært at få et samarbejde stablet på benene: "Tag bare spørgsmålet om, hvem der skal lede samlingsregeringen. Mugabe eller Tvangirai?"
At tiden er ved at rinde ud for Mugabe-regimets monopol på magten, er David Coltart dog ikke i tvivl om:
"Mugabes regime er desperat. De tager én dag af gangen og har ingen strategi for, hvad der skal ske efter valget den 27. juni. Seddelpressen løber, og i sidste uge satte regeringen 500 millioner-dollar sedler i omløb uden tanke for konsekvenserne. Den fejl må vi ikke begå. Valget den 27. juni er kun en del af processen, endnu et skridt fremad. Til gengæld er det enden for Mugabe og hans regime. Han ved det måske ikke, men det er det."
«Die Massnahme/Forholdsregelen» av Bertolt Brecht
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Decision
De som bruker Forholdsregelen kan man vente seg absolutt alt fra. farlige folk,som det heter.
Hvofor er ikke den vanlige edder og galde plassert på denne debattside av autokratiet anti-imperialistiske frontkjempere.
Propagandaaparatet til Arabisten Osama Primakov er ikke finkalibrert til å levere forklaringer på Mugabes handlinger som ikke lyder fullstendig vanvittige når skylden skal plasseres på USA og de veslige kolonimakter.
Robert Mugabe har modtaget tre millioner AK-47 kugler, 3.000 mortérgranater og 1.500 skulderbårne panserværnsvåben fra et omstridt kinesisk våbenskib.
http://www.berlingske.dk/article/20080519/verden/80519041/
Nå er det oppe mye interessant her. stakkars Brecht som kanskje trodde på et eller annet oppi sin stalinisme,han fikk en stat ledet av slike skrekkmonstre som Walter Ulbricht og Erich Mielke som fulgte læreboka i Forhåndsregelen bokstavelig: de anga,fengslet og om nødvendig drepte sine egne når de fant det for godt.
Ikke noe rart at Brecht gjemte bort det stykke som er et i sannhet ekte stalinistisk diktverk; han fikk det allikvel etter seg selv nærmest som i en gresk tragedie,skjebnen rammer en.