Skidt har det længe set ud for den britiske Labour-leder, Gordon Brown. Udover problemerne nationalt og i England har den hårdtarbejdende skotte haft alvorlige problemer netop i Skotland, hvor det nationalistiske SNP siden sejren ved regionalvalgene for et år siden har bidt den britiske regering i London i haserne og truet med en folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien.
Derudover har SNP efter dannelsen af en mindretalsregering i Edinburgh styret Skotland med en bemærkelsesværdig succes, som har rystet Labour, der nu må finde sig i at være reduceret til det største oppositionsparti i det regionale parlament.
På den baggrund kan man ikke fortænke de engelske medier i at drage et kollektivt lettelsens suk, da det så ud, som om leder Alex Salmond for første gang var løbet ind i betydelige problemer på flere fronter.
"Wobbly Wednesday", døbte englænderne dagen, hvor regeringen ganske rigtigt så noget vakkelvorn ud - endda på årsdagen for den politiske sejr.
Problemer på stribe
Hvad der skete onsdag var i stikordsform, at et nyt kontroversielt forslag til en lokal skotsk indkomstskat blev dømt "sandsynligvis ulovlig"; uddannelseseksperter i Skotland meddelte, at den regionale regerings melding om, at klassestørrelserne i Skotland fremover skal ligge på imponerende 18 elever, var totalt underfinansieret og umuligt at udføre i praksis; planen om at oprette the Scottish Futures Trust for at finansiere gildet blev ligeledes dømt "urealistisk og uigennemførlig" af finansielle eksperter; og endelig blev færgeruten fra Rosyth til Zeebrugge nedlagt, et estimeret tab for Skotland på omkring 20 millioner pund (180 millioner kroner) om året plus et tab af transportforbindelse til det europæiske kontinent.
Ikke lige det jubilæum man må gå ud fra, at den ellers i særklasse succesrige politiker og regionale leder SNP's førsteminister, Alex Salmond, havde ønsket sig.
Selvsikker festmiddag
På den anden side var det, som avisen The Scotsman skrev i går, bemærkelsesværdigt, at ledelsen i SNP ikke "burede sig inde og rugede over nederlagene", men i stedet "gik ud på en af Edinburghs mere fancy restauranter" for at fejre et-års-dagen for magtovertagelsen i regionen med et enormt festmåltid domineret af skotske regionale produkter.
Ingen tale om ministres tilbagetræden eller omdannelse af regeringen, selv om den naturligvis også lovede at ville gøre noget ved de nye problemer.
Grunden til, at ministrene kunne gå i byen og fejre magtens sødme, var - som den skotske avis skriver - at "SNP føler sig fuldstændigt hjemme og er fuldstændigt sikre ved at være i regering".
Især har leder Alex Salmond vist sig at være en stabil og dygtig politisk leder, især når det drejer sig om at kommunikere og holde folkestemningen på sin side.
Et eksempel fra sidste uge kunne være den ugentlige spørgetime til ministeren torsdag, hvor Salmond svarede på en byge af spørgsmål og kritik om netop de førnævnte emner.
Men så stillede en partifælle på de bagerste rækker et 'venligt' spørgsmål om de stigende priser på benzin, og Salmond rullede sig ud og tordnede løs med beskyldninger om, at det er en "national skandale", at skotterne ikke modtager flere penge fra det britiske olieudbytte i Nordsøen.
Fredag var skandalerne glemt, og alle de skotske medier fokuserede deres dækning på Salmonds tirader mod englænderne.
En strategisk kovending
Salmonds uventede evner som leder har efterladt den skotske fraktion af Labour og dets leder, Wendy Alexander, i store vanskeligheder.
I forsøg på at gøre noget ved det tog Alexander den 6. maj det overraskende skridt at gå direkte imod moderpartiet og dets leder Gordon Brown. Alexander annoncerede, at hun nu støtter SNP's krav om en folkeafstemning om skotsk uafhængighed. Tidligere mente hun - som Labour i Storbritannien - at en folkeafstemning var overflødig, dels fordi hun var modstander af et uafhængigt Skotland, dels fordi det - trods alt og indtil videre - er et mindretal af skotterne, der ønsker at løsrive sig fra Det Forenede Kongerige.
Men nu ønsker hun at "bringe spørgsmålet på bordet og tackle det", som hun sagde.
Browns karakteristisk vage svar var, at han har brug for "mindst et år" til at tænke over, om han støtter ideen om en folkeafstemning.
Alexanders kovending er dels drevet af kravet om at 'gøre noget'. Det står nemlig klart, at Labour ikke er uundværlig i skotsk politik - noget som for bare fem år siden ville være helt uhørt. Dels håber hun, at hun med meldingen kan holde selvstændigheds-diskussionen på lavt blus (der er nu nedsat en konstitutionel kommission, der skal barsle med et forslag næste år). Alexander kan så håbe på, at skotterne i stedet for at drømme om uafhængighed på et tidspunkt forlanger mere substans af SNP i form af en forbedret økonomi og konkrete resultater på sundheds- og skoleområdet.
Stigende opbakning
Foreløbig ser det imidlertid dystert ud. Den seneste meningsmåling fra TNS fra den 3. maj viste, at SNP's forspring til Labour er øget til 14 procentpoint i forhold til valgresultatet fra maj 2007.
Eneste lyspunkt set med britiske/engelske øjne er, at tilslutningen til et uafhængigt Skotland trods SNP's popularitet er svundet ind. En måling fra instituttet YouGov fra 1. maj viste, at kun 25 procent af skotterne ønsker deres egen stat, mens 59 procent er glade for det regionale parlament.
