Læsetid: 2 min.

Den Afrikanske Union tør ikke røre Mugabe

Selv om det er oplagt, vil Den Afrikanske Union (AU) vil ikke ekskludere Zimbabwe fra AU, der i dag afslutter sit møde om Robert Mugabe, som blev udråbt som Zimbabwes præsident i weekenden
Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, mødte i går op til Den afrikanske Unions møde i Egypten og blev her mødt med en opfordring til at samarbejde med oppositionen for at løse landets politiske krise.

Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, mødte i går op til Den afrikanske Unions møde i Egypten og blev her mødt med en opfordring til at samarbejde med oppositionen for at løse landets politiske krise.

Udland
1. juli 2008

Robert Mugabe havde over weekenden travlt med at blive udråbt som præsident, så han kunne møde op som statsoverhoved til et møde i Den Afrikanske Union (AU), den afrikanske pendant til FN's Sikkerhedsråd.

"Det er vigtigt for Mugabe, at AU's udmelding om valget knytter sig til ham som Zimbabwes nye præsident, og han regner ikke med at blive korrekset for alvor, for når han møder op og taler sin egen sag, er det usandsynligt, at flertallet af afrikanske lande vil sætte sig op imod den gamle høvding," vurderer Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Speciel status

AU kan ekskludere medlemslande, der ikke afholder frie valg, og Madagaskar blev ekskluderet i 2001, efter at den siddende regering havde stjålet valget. Men i et oplæg til en resolution, der ventes at blive vedtaget i dag, undlader de afrikanske udenrigsministre at kritisere Mugabe direkte. De opfordrer i stedet til samarbejde med oppositionen.

"Det er oplagt at ekskludere Zimbabwe, men Mugabes specielle status som afrikansk frihedshelt skærmer ham," vurderer Stig Jensen med henvisning til Mugabes tid som leder af frihedskampen, der førte til den britiske overklasses fald i 1979, samt de ti år han forinden udholdt i fængsel med isolation og tortur.

Da oppositionen vandt valget i marts tog det tre lange uger at optælle stemmerne. Efter tre måneders voldelig klapjagt på oppositionstilhængere trak oppositionen sig fra 2. valgrunde, som Mugabe som eneste kandidat alligevel insisterede på at afholde i fredags. Og herefter tog det blot et døgn at tælle stemmerne op, så Robert Mugabe kunne kåres som præsident i weekenden inden mødet om Zimbabwe i AU.

Mens oppositionsleder Morgan Tsvangirai har søgt tilflugt på den hollandske ambassade, var Arthur Mutambara, der før har ledet en udbryderfraktion fra oppositionen, mødt op til den ceremonielle indvielse af Robert Mugabe som præsident.

"Det kunne tyde på en begyndende splittelse i oppositionen og et forsøg på at positionere sig i forhold til forhandlinger om en samlingsregering," siger Stig Jensen.

I går opfordrede den kenyanske premierminister, Raila Odinga, Den Afrikanske Union (AU) til at udelukke Mugabe fra organisationen.

USA vil i FN's Sikkerhedsråd foreslå en række sanktioner imod Mugabe-styret i Zimbabwe, heriblandt en våbenboykot, fastfrysning af værdier og et rejseforbud. Sikkerhedsrådet ventes senere på ugen at tage stilling til de eventuelle sanktioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars R. Hansen

"Mugabes tid som leder af frihedskampen, der førte til den britiske overklasses fald i 1979"

Her kunne man måske tilføje, at UK og vesten i øvrig samt apartheid styret i Sydafrika (den sidste forsyningslinje til Rhodesia) påførte Rhodesia en økonomisk, politisk og kulturel blokade, hvorved Mugabes konstante angreb på det imperialistiske Storbritannien og vesten i øvrigt bliver lidt søgte.

Men ellers er det jo ikke overraskende at AU ikke kan mønstre hård kritik af Mugabe, da Mugabe alene adskiller sig fra adskillige andre afrikansk ledere ved dårlige presserådgivere og mistænkeligt meget vestlig presse opmærksomhed.