Læsetid: 4 min.

Al Gore velsigner Obama og hans klimapolitik

Den tidligere vicepræsident viger uden om at kritisere Republikaneren John McCain, hvis klimapolitiske program er mindre ambitiøst og lægger mest vægt på markedsmekanisme og privat kapital
Tidligere vicepræsident Al Gore gav mandag aften præsidentkandidat Obama sin fulde opbakning. Gore sammenlignede atmosfæren i hallen i Detroit med stemningen under John F. Kennedys tiltrædelsestale i 1960.

Tidligere vicepræsident Al Gore gav mandag aften præsidentkandidat Obama sin fulde opbakning. Gore sammenlignede atmosfæren i hallen i Detroit med stemningen under John F. Kennedys tiltrædelsestale i 1960.

Rebecca Cook

18. juni 2008

BOSTON - Tidligere vicepræsident og eminente klimaforkæmper Al Gore deponerede sit håb om en "virkelig forandring" af USA's klimapolitik i Demokratiske præsidentkandidat Barack Obama og "millioner af unge amerikanere" på et valgmøde mandag aften i landets automobilhovedstad Detroit.

Det var første gang, at de to politikere optrådte sammen i valgkampen. Gore havde fra starten af de demokratiske primærvalg gjort det klart, at han ville holde sig neutral og først melde ud med sin opbakning til en kandidat, når forløbet var kommet til ende. Men ingen var i tvivl om, at hans foretrukne kandidat ville være Obama. Gores forhold til Hillary Clinton i Det Hvide Hus var anstrengt - for at bruge et mildt udtryk.

Den tidligere vicepræsident slog alle de mest effektfulde strenge an i sin introduktion af Obama til et publikum på 20.000 mennesker. Han pegede f.eks. på parallellen til valgkampen i 1960, hvor Republikaneren Richard Nixons slogan gik på, at "erfaring tæller". Samme slogan bruges af John McCain og blev tidligere anvendt af Clinton.

Gore citerede demokraten John F. Kennedys replik. "At ekskludere personer under 44 år fra magten ville have betydet, at Thomas Jefferson ikke skrev Uafhængighedserklæringen, at George Washington ikke ville have anført den amerikanske hær, at Jamas Madison ikke ikke havde skrevet forfatningen og at Christopher Columbus ikke havde opdaget Amerika."

Som 12-årig dreng stod Gore den januardag i 1960 foran Capitol og lyttede til John F. Kennedys første tale som præsident. "Jeg ved, hvor stor en inspiration, han var for min generation. Og jeg kan føle den samme atmosfære i denne hal i aften sprede sig hele landet rundt," sagde den tidligere vicepræsident.

Med en åbenlys reference til valgfiaskoen i Florida i 2000 og Højesterets indsættelse af George W. Bush betonede Gore, at resultatet af demokratiske valg "gør en stor forskel" for almindelige amerikanere og f.eks. for planetens overlevelse.

Han ville dog ikke høre tale om en dæmonisering af John McCain, hvis nævnelse straks udløste buh-råb. "Nej, nej," afbrød Gore forsamlingen. "McCain fortjener vores respekt. Han udviste stort mod som soldat og krigsfange og har tjent mange år i Kongressen. Ydermere har han demonstreret vilje til at debattere kritiske emner, herunder klimakrisen, som republikanerne totalt har afvist at diskutere."

McCain og klimaet

Gore undlod klogeligt at kritisere McCains klimapolitik, som er bedre end Bushs, men ikke nær så vidtrækkende som Obamas. Hvis McCain vinder præsidentvalget 2008, håber Gore selvsagt at opnå indflydelse på hans regerings klimapolitik.

De to præsidentkandidater har endnu ikke debatteret deres divergerende holdning til en fremtidig amerikansk klimapolitik. Det vigtigste berøringspunkt er grundlæggende enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og at der er et presserende behov for handling. McCain vil lægge et loft over industriens udledning af CO2 med en kvoteordning, som minder om den Europæiske Unions. Obama støtter i princippet samme model.

Men her skilles deres veje. McCains ambition er at nedbringe USA's CO2-udslip i 2050 til 60 pct. af niveauet i 1990, mens Obama forpligter sig til en reduktion på 80 pct. Den republikanske kandidat vil for størsteparten lade den frie markedsmekanisme og risikovillig privat kapital forske i og udvikle alternative energikilder. Han afviser føderal regulering af energibranchen med henblik på energibevaring.

Markedet bestemmer

Republikaneren har også lagt afstand til skattelettelser til selskaber, som forsker i alternativ energi eller energibevarende foranstaltninger. "Jeg stoler på markedet," bedyrede han fornylig. Især subsidier vækker stærk antipati hos McCain, som vil afskaffe en særlig benzinskat, der begunstiger bioethanol-branchen. Men der er en bemærkelsesværdig undtagelse: McCain går ind for statsstøtte til USA's atomkraftindustri.

Republikaneren var des-uden den første til at foreslå en midlertidig ophævelse af forbundsstatens benzinafgift denne sommer for at spare amerikanske bilister nogle håndører på den dyre brænsel. I et betydningsfuldt holdningsskifte mandag erklærede McCain endvidere, at han som præsident vil lade delstaterne selv afgøre, hvorvidt de ønsker at bore efter olie langs kyststrækninger. Forbundsstaten forbyder denne praksis. Han vender sig stadig imod olieudvinding i en naturpark i Alaska.

Kritikere peger også på, at McCains revision af et klimalovforslag fremlagt med eks-demokraten Joseph Lieberman i 2003 ikke går særligt radikalt til værks. Det kaldes det mindst effektfulde udkast i Senatet til en kvoteordning for CO2-handel. Mest opsigtsvækkende mangler McCain-forslaget en mekanisme, hvorved forbundsstaten kan sætte virksomheders forureningstilladelser til auktion og placere indtægten i en fond.

Obamas klimaprogram

Barack Obama vurderer, at en sådan fond vil kunne indbringe 100 mia. dollar om året. Heraf skal 15 mia. dollar årligt investeres i grundforskning og udvikling af alternativer til fossilt brændstof, mens det resterende beløb på 85 mia. dollar refunderes til amerikanske forbrugere og husstande.

Den demokratiske kandidat ligger på næsten alle punkter overens med Al Gore. Han sigter mod, at 25 pct. af USA's elekstricitetsforbrug skal komme fra sol, vind og geotermisk energi i 2025. I dag er andelen 1 pct. Obama foreslår et gigantisk infrastrukturprogram, som skal indeholde en betydelig energikomponent. Som præsident vil han oprette en infrastrukturbank med en portefølje på 60 mia. dollar, der skal investere i hurtigtog og en mere effektiv energiinfrastuktur.

Obama støtter endvidere skattelettelser til udvikling af alternative energikilder. I 2030 skal alle nye bygninger være CO2-neutrale. Demokratens budskab er, at amerikanerne ikke kan fortsætte med en ødsel livsstil.

"Vi kan ikke blive ved med at køre rundt i firhjulstrækkere, spise så meget som vi begærer, holde en indendørstemperatur på 22 grader Celsius året rundt og så forvente, at andre lande siger: Det er okay! Det er ikke lederskab," sagde han til 75.000 mennesker i Portland, Oregon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmaalet er ikke om Al Gore støtter Obama, men om Obama støtter Al Gores ideer og politik. Jeg tror ikke vi skal vente nogen forandring i retning af efterlevelse af Kyoto-aftalen fra Obama heller.

Steen Rasmussen

Citat: "Vi kan ikke blive ved med at køre rundt i firhjulstrækkere, spise så meget som vi begærer, holde en indendørstemperatur på 22 grader Celsius året rundt og så forvente, at andre lande siger: Det er okay! Det er ikke lederskab," sagde han til 75.000 mennesker i Portland, Oregon.

Betyder det, at vi har en kandidat, som her gengivet sort på hvidt har sagt, at man ikke kan forbruge sig ud af enhver mangelsituation. At de velstillede ikke længere kan afhjælpe den mangel, som er opstået omkring dem, i forlængelse af deres beslaglæggelse og forbrug af de begrænsede ressourcer, med yderligere forbrug, at de herskende økonomiske doktriner dermed udfordres i deres grundvold af en præsidentkandidat?

Har vi en kandidat, som indrømmer knaphedens paradoks, det som består i, at den økonomiske bestræbelse, på at afhjælpe mangelen på knappe ressourcer (økonomiens genstandsfelt) et sted, medfører mangel på de samme ressourcer et andet sted, at man indrømmer, at der findes mangel, som ikke afhjælpes med øget forbrug eller bare nominel kapitaltilvækst, fordi kapital ikke kan erstatte alt, at pengenes værdi måske slet ikke svarer til noget entydigt.

Eller er det en overfortolkning?

Carsten Friskytte

Tænk, hvis der nu ikke kommer en klima- og energikatastrofe? Tænk, hvis det hele blot er indbildning? En ond drøm - sat i værk af ypperstepræsterne? Hvor mon vi så kan finde ypperstepræsterne og deres små messedrenge? Tænk hvis det hele blot er noget, som skatte- og afgiftsministre har sat i værk for at tvinge energipriserne op, og øge provenuet?

Hvad så, små venner?

Al Gore ligner mest af alt en fornærmet dansk socialdemokrat og storforbrugende miljøsvin med underholdning af tårepersende fiktioner med underholdning af klovnen, Oprah Winfrey.

@ Bjørn H.

Guds vilje... nåe... mindre kan vel også gøre det?

Det er rigtigt at vold desværre har en tendens til at påkalde sig opmærksomhed meget mere end fornuftig samtale.
Det forhold burde der laves om på.
Deri ligger, efter min mening, den hele udfordring.

Nu hører jeg så også til dem der ikke mener at skaberværket og skaberen er to forskellige ting.
Man skal behandle sin mor ordentligt, og det er ikke det menneskeheden gør for øjeblikket.

John Fredsted

@Steen Ole Rasmussen: Jeg håber, at du ikke overfortolker, for så er der måske endnu håb for en fredelig løsning på planetens trængsler.