Efter en overbevisende sejr ved parlamentsvalget i april kan Silvio Berlusconi med sindsro se frem til fem år som ministerpræsident i Italien. Mange havde derfor håbet, at han endelig ville træde i karakter som statsmand og lægge de interessekonflikter, der har domineret hans to foregående perioder som regeringsleder, bag sig: "Men ingen ændrer sig pludselig som 72-årig - slet ikke en egomaniker, som ikke tåler regler (etikkens, juraens, grammatikkens og den gode smags regler), og navnlig ikke, hvis man har stemmer og penge nok til at kunne at blæse på dem," skrev Italiens største avis, Corriere della Sera, torsdag om Berlusconi-regeringens seneste tiltag.
Dagen forinden havde oppositionen forladt Senatet i protest, da regeringsflertallet vedtog et dekret om kriminalitetsbekæmpelse, som bl.a. medfører, at hæren indsætter 3.000 soldater til at patruljere i de italienske storbyer: "Det svarer til at fylde operationsstuerne med erhvervspraktikanter, når der er brug for kirurger," udtalte en repræsentant for den italienske dommerforening om regeringens initiativ.
Udvandringen i parlamentet skyldtes dog en ændring af lovteksten, som betyder, at retssager om forbrydelser med en straframme på under 10 år, som er begået før juli 2002, fastfryses i et år. Regeringen vil gøre indhug i de ca. tre millioner sager, som det italienske retsvæsen har ophobet, og omkring 100.000 retssager om f.eks. skattesvig, bedrageri og vold bliver således foreløbig udsat. Dermed slipper Berlusconi også for at skulle møde ved retten i Milano, som havde berammet det første retsmøde til midt i juli i en sag, hvor ministerpræsidenten står anklaget for korruption. Det fik oppositionen til at indse, at han ikke har ændret sig, og at hans personlige interesser stadig vejer tungere end borgernes. Og så var det slut med de gensidige forsikringer om en bred og konstruktiv dialog.
Berlusconis plageånd
Marco Travaglio, som er blandt Italiens mest kontroversielle journalister, har skrevet, at Berlusconi er et menneske, der "hele tiden jages af sin fortid, en i mange henseender foruroligende fortid, der truer med at indhente ham, og som terroriserer ham".
Travaglio startede som retsreporter på Berlusconi-familiens avis, Il Giornale, i begyndelsen af 90'erne. Dengang blandede Berlusconi sig ikke i avisens redaktionelle linje, men det ændrede sig, da han besluttede sig for at gå ind i politik og i 1994 blev valgt som ministerpræsident for første gang. Sammen med en række andre journalister forlod Travaglio avisen i protest, og han har siden udmærket sig som Berlusconis værste plageånd med en af Italiens skarpeste penne. Han påpeger, at ministerpræsidentens fortid er blevet det italienske samfunds problem: "Når regeringen får hjælp af parlamentet til at stække retsvæsenet og nyhedsformidlingen, kan man vel kun definere det som et regime," siger Travaglio over telefonen fra Torino.
Kort efter valget testede Travaglio det politiske klima, da han i den bedste sendetid lørdag aften i et populært fjernsynsprogram på det statslige tv RAI talte om den nyvalgte senatsformand, Renato Schifanis fortid. Sidst i 70'erne ejede Schifani et børsmæglerfirma sammen med to personer, der senere er blevet dømt for mafiavirksomhed, hvilket for så vidt er en kendt sag, som bare ikke omtales på tv. I 2001 havde Travaglio på samme vis fortalt om Berlusconis forbindelser til den sicilianske mafia og blev efterfølgende udelukket fra at optræde på skærmen. Berlusconi lagde sag an mod Travaglio og programmets vært, komikeren Daniele Luttazzi, for bagvaskelse, men fik ikke medhold i retten. RAI behandler nu en disciplinærsag mod Travaglio for hans udtalelser om republikkens næsthøjeste embede, mens Schifani har annonceret et sagsanlæg.
Differentieret retssystem
"Vælgerne har løst Berlusconis interessekonflikt," udtalte Italo Bocchino, talsmand for regeringspartiet Popolo della Libertà (Frihedens folk), som svar på anklagerne om, at lovforslagene især tilgodeser partilederens personlige interesser. Regeringen reagerede på kritikken ved at genfremsætte et forslag om, at formændene for Senatet og Deputerkammeret, ministerpræsidenten samt forfatningsdomstolens præsident skal nyde den samme juridiske immunitet med suspension af alle verserende sager, som republikkens præsident allerede nyder. I 2003, da Berlusconi sidst var ministerpræsident, blev det samme forslag vedtaget i parlamentet, men siden afvist af forfatningsdomstolen.
"De ville egentlig gerne have et differentieret retssystem med forskellige straffelove for borgere i henholdsvis første og anden division. Problemet er, at det i sidste ende ikke lykkes for dem, og for at eliminere retssagerne mod Berlusconi sætter de så borgernes sikkerhed på spil ved at undlade at retsforfølge f.eks. tilfældig vold. Det er ganske enkelt forkasteligt, at Berlusconi, for at undgå at skulle møde i retten, sætter 100.000 andre retssager i stå," mener Travaglio.
Berlusconis advokat, Nicolò Ghedini, som også er medlem af Deputerkammeret for Popolo della Libertà, har antydet, at fastfrysningen af verserende sager fra før 2002 kan ophæves, hvis retten i Milano dropper den omtalte sag, hvor Berlusconi er anklaget for at have betalt den engelske advokat David Mills for at afgive falsk vidnesbyrd i en sag om skattesvig. Samtidig beskyldes Nicoletta Gandus, som er dommer i sagen, for at være politisk forudindtaget over for Berlusconi.
Ingen retsreportager
Regeringen vil også indskrænke brugen af telefonaflytninger. Fremover må anklagemyndigheden kun bruge aflytninger i forbindelse med drab, mafiakriminalitet og terrorisme: "Et forbud mod telefonaflytninger i forbindelse med forbrydelser med en straframme på under 10 år vil gøre det meget svært at opklare f.eks. røverier, kidnapninger, trafficking og narkotikakriminalitet," siger Travaglio.
Desuden vil regeringen forbyde journalister at viderebringe aflytningerne samt indholdet i enhver retssag, indtil der er faldet dom ved første retsinstans. Journalisterne kan imødese en bødestraf og fængsel i ét til tre år, hvis de refererer fra verserende sager: "I Italien vil man ligesom i de totalitære regimer i Sydamerika komme til at opleve fænomenet 'desaparecidos' (forsvundne personer)," forudser Travaglio: "Folk vil ende i fængsel, uden at man ved hvorfor. Hvis anklagerne viser sig at være rigtige, får ofrene for forbrydelsen ikke noget at vide om det. Men hvis anklagerne viser sig at være falske, kan offentligheden ikke længere få at vide, at en person har været uretmæssigt under anklage, eller hvordan vedkommende har forsvaret sig."
Det er nu op til republikkens præsident, Giorgio Napolitano, om han vil underskrive lovdekretet eller underkende regeringsflertallet blot to måneder efter valget. I avisen L'Unità har Travaglio skrevet, at regeringens retspolitik efter hans mening nødvendiggør civil ulydighed blandt journalister, og uanset de nye regler agter han således at fortsætte med at berette om verserende retssager og vil indbringe sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis han bliver straffet for at passe sit arbejde.
