Læsetid: 3 min.

Bomben ryster danske muslimer

Bomben mod den danske ambassade i Pakistan rammer lige ned i den skillevej, Danmark står ved: Vil vi lukke os inde i kolonihavehuset, eller åbne os mod verden?
4. juni 2008

Blandt muslimer rundt om i verden har Danmark fået et dårligt image. Det mener formanden for Islamisk Trossamfund, Bilal Assaad, og nævner den uendelige karikaturkrise, tørklædesagerne, krigene i Irak og Afghanistan samt Dansk Folkepartis de facto-kontrol med den stramme danske udlændingepolitik som årsager. I går stod en kvinde, hvis hus blev ødelagt af bombeangrebet, frem på den arabiske tv-kanal Al-Jazeera. Selv om hun boede ved den danske ambassade, og et familiemedlem blev såret af bomben, var hun glad for angrebet mod Danmark, der ifølge hende har hånet Profeten, er racister og er ligeglade med muslimer.

Bilal Assaad var chokeret, da han fik nyheden og kalder angrebet "fuldstændig uacceptabelt". Han frygter også, at det vil påvirke de danske muslimer, som det gør hver gang der er terrorhandlinger rundt om i verden.

"Vi betragter os som en del af det danske samfund og er kede af det, der er sket. Også fordi angrebet betyder beskyldninger og dårlig behandling af muslimer. Det er os, der tager imod de slag igen og igen og igen," siger han og frygter "mere ballade" både i Danmark og resten af verden.

Åbne eller lukke

Sherin Khankan, forkvinde for foreningen Kritiske Muslimer, tager afstand fra alle former for drab på uskyldige civile.

"Selvfølgelig kommer det meget tæt på, fordi den danske ambassade er et meget specifikt angreb. Det gør mig ked af det og sætter en masse tanker i gang," siger Sherin Khankan, der tror, at nogle danskere vælger at lukke endnu mere af over for muslimer:

"Vi står over for et afgørende valg, hvor vi skal vælge, om vi vil fokusere på det, der forener eller skiller os som mennesker. Vil vi lukke os inde i vores kolonihavehuse eller åbne os mod verden? Jeg tror, der er nogle danskere, der er virkelig bange, hvilket går ud over deres generøsitet. Samtidig er der mange, der føler, at terroren kommer for tæt på. Det vil give vind i sejlene til Dansk Folkeparti," siger Sherin Khankan, der mener, at det nu er vigtigt at betragte Danmarks rolle og ageren internationalt.

"Regeringen er nødt til at se på Danmarks aktive rolle i Irak-krigen, som majoriteten af befolkningen var imod. Alt hænger sammen. Det er en af globaliseringens konsekvenser. Vi er kommet tæt på hinanden og kan ikke bare leve isoleret, men må forstå, at vi er en del af et større skæbnefællesskab, og at det, vi siger, har konsekvenser andre steder i verden på godt og ondt," siger Sherin Khankan.

Fællesskab

Også imam i Islamisk Kultur Center, Abu Suhaib, efterlyser samhørighed og opfordrer i en udtalelse fra syv muslimske foreninger og organisationer "det danske samfund, med al dens mangfoldighed og herunder også de danske muslimer, til at udvise sammenhold og fællesskab, på trods af denne utilgivelige handling."

Hos Islamisk Trossamfund opfordrer Bilal Assaad regeringen til at kigge den diskriminerende politik over for muslimer efter i sømmene og tage afstand fra Dansk Folkeparti. Ifølge ham har den danske debat om, hvorvidt dommere må bære tørklæde allerede været jorden rundt flere gange.

"Der kører en kampagne mod muslimer, og dem, der tror på, at volden løser problemerne, vinder over de danske muslimer, der arbejder for dialog. Regeringens politik gør fundamentalistiske muslimer stærke. Samtidig griner Dansk Folkeparti hele vejen rundt," siger Bilal Assaad.

Ifølge Sherin Khankan er det ikke en kamp om islam versus kristendom.

"Islam og sekularisering er fuldt ud forenelige størrelser. Og islam er jo en faktor i det danske sekulære demokrati," siger hun.

"Der er mennesker i verden, der forsøger at manipulere et kunstigt modsætningsforhold mellem islam og sekularisering. Disse kræfter kan se det som en øget distance mellem muslimer på den ene side og sekularister på den anden." Et livssyn, der ifølge Sherin Khankan deles af den menige 'kolonihavehus-dansker.'

"Kritiske muslimer arbejder ihærdigt for at nuancere debatten, så hændelser som disse ikke får befolkningen til at tænke kategorisk. Det er vigtigt, at man skelner og ikke sidestiller terror med islam og forstår, at det ikke er islam, der begår terror - men mennesker. Og det er mennesker, der skal stilles til ansvar, ikke en bestemt religion," siger hun og understreger, at angrebet på ambassaden er med til at cementere en forfejlet forestilling om, at der eksisterer to distinkte civilisationer, der er i kamp - islam og Vesten.

"Terror er ofte politisk motiveret. Så kan rammen eller sproget være religiøst funderet," fastslår hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Den seneste bombe er vel endnu en understregning af relevansen af Kurt Vestergårds satiriske tegning. Mohammed har faktisk en bombe i turbanen i disse år. Islamismen præsenterer sig både ondskabsfuldt og grusomt. Derfor er det en ære at være forhadt blandt disse mennesker. En ære som Danmark iøvrigt deler med mange moderate eller frafaldne muslimer.

Jeg tror ikke der er en vej tilbage eller en fredelig sameksistens at søge med disse mennesker. Islamismen må bekæmpes og forhåbentligt knuses. Og jo flere der af frygt falder fra i den kamp, desto sværere for dem der bliver stående og tager kampen. Til de danske muslimer som vil stå vagt om vore frihedsidealer er der kun at sige "velkommen til, hæng tørklædet på knagen og træk i arbejdstøjet".

Den norske avis bragte igår denne tegning som reaktion på bombningen af den danske ambassade. Det forestiller ikke profeten men bare en "almindelig" selvmordsterrorist. Gad vide om muslimerne finder det mindre krænkende? Det kunne være interessant at få svar på.

Vi åbner os gerne ud mod verden. Vi gør ikke andet. Vi ønsker slet ikke at lade være. Vi elsker at vi er en del af en stor og spændende verden. Vi nyder at det meste af verden er åben for os og tager venligt imod os.

Det er dog ikke alle lande eller kulturer der er venlige overfor os og der er skikke og kulturer som vi ikke kan respektere simpelthen fordi de ikke behandler os godt.

Barbari og religiøs undertrykkelse af kvinder har f.eks. ingen interesse.

Det er vist ikke kun muslimer i Danmark der er rystede over angrebet på dansk (et stykke Danmark) ejendom i Pakistan.

Vi er også nogle danskere der er temmelig både rystede og forargede. Ikke mindst fordi vi kan se at der er megen intolerance i en del lande. Der er nogen der hader vores vestlige friheds- og demokratiske værdier enormt. De foragter vores frihedsværdier. De kan ikke unde os at vi har mere frihed end dem. Vi skal med bomber og trusler tvinges til at rette ind efter deres intolerante krav og forbud. Formørkede og dybt reaktionære krav og forbud.

Men trusler og bomber får os ikke til at ændre syn på vores eget. Tværtimod. Vi kommer til at sætte endnu mere pris på vores vestlige kulturkreds' frie og humane værdier. Vi bliver meget mere bevidste om hvad vi har at forsvare og værne om. Vi bliver mere værdibevidste i Danmark.

Dagens leder i Politiken:

"Svaret på angrebet på den danske ambassade i Islamabad er derfor at indse, at Danmarks omdømme har fået alvorlige ridser i lakken, og at der er behov for en endnu større satsning på et aktivt og åbent diplomati"

”Skæbnefællesskab” er artiklens overskrift.

Herefter ruller Information scenariet op.

Jeg skal altså iflg. Information føle skæbnefællesskab med Islamisk Trossamfunds Bilal Assaad, der omgående griber til den kendte offerretorik og angriber Danmark for alt der ikke lige har sammenfald med de Muslimske Brødres agenda.
Formanden for det trossamfund, der som talsmand for 27 muslimske organisationer sendte en bande løgnagtige imamer til Mellemøsten, medbringende fuldt legale danske satiretegninger – tilsat et par tåbeligheder tilsendt trossamfundet fra gadens parlament – her i blandt noget så uskyldigt som billedet af vinderen af en fransk grisehylerkonkurrence.
Deres formål var alene at skabe had til Danmark og danskerne. Information mener nu, at vi skal føle skæbnefællesskab med dette uintegrerbare segment – ræk mig lige spanden.

Jeg skal føle skæbnefællesskab med den tvetungede Sherin Khankan, der fuldstændigt har afsløret sig selv ved – som i øvrigt Muslimsk Trossamfunds tidligere formand - at møde op ved det totalitære Hizb ut Tharirs arrangementer, hvor man på bedste nazimaner udslynger had mod demokratiet, Danmark, danskerne og mod vor regering, samt rabler løs om det kommende verdensrige - kaldet kalifatet.

Lad mig sige det helt klart til Information til Sherin Kahnkan og Bilal Assad.
Jeg sikker på, ca. 85 % af danskerne absolut intet skæbnefællesskab ønsker med sådanne vanvidspersoner. For min del slutter jeg helt op om Villy Søvndals anvisning: ”De kan gå ad…….” og vælger de den af Villy anviste retning, så ingen alarm her fra.

Disse mennesker har for længst passeret grænsen for vor tålmodighed.

islam har i de seneste årtier taget en drejning som har medført at hundrede af millioner af muslimer nu lever i en mental kolonihave - og de lider - gid de snart finder vej ud igen af deres fangeskab...

Danmark er en internationalt orienteret nation med en yderst veluddannet befolkning - selvfølgelig medfører dette kritik af islam fra danskere - alt andet ville jo være foruroligende - ingen islamkritik ville betyde at danskere var ligeglade med folks lidelser

Sherin Khankan skrev i en kronik i Politiken fornylig at hun i egenskab af at være forkvinde for Kritiske muslimer ville gå i kritisk dialog med Hizb-ut-Tahrir. Samtidig kalder hun medlemmerne af HuT for sine "brødre og søstre" - fordi som hun siger, de er grundlæggende deler samme intention. Hendes kritiske dialog starter altså langt fra et neutralt ståsted. Hun er da også selv blevet set deltage i HuT's demonstrationer.

Som Anker Damsgaard skriver i sin kommentar er hun tvetunget. Her er uddrag fra hendes kronik:


Islamismen - en intellektuel udfordring
Hizb-ut-Tahrir og radikal islamisme skal bekæmpes intellektuelt – ikke ved forbud.

1.Reformislamister, der ønsker en islamisk reform af individerne og en genislamisering af samfundene i den muslimske verden, når der er konsensus i de muslimske befolkninger omkring ønsket om en islamisk stat.

2. Radikale islamister, Den islamiske stat skal indføres i den muslimske verden ved en samfundsrevolution, uanset om der er konsensus blandt befolkningen eller ikke.

3. Djihadister, hvor enkeltpersoner eller mindre grupper med ideologiske fællestræk med den radikale islamisme benytter vold som metode til at opnå politiske mål.

Jeg spurgte engang en bror fra Hizb-ut-Tahrir, hvordan de var i stand til at samle 1.000 tilhørere og sympatisører til deres konferencer.

Broren svarede: »Folk har altid et utal af undskyldninger for ikke at engagere sig i samfundspolitiske emner. Men vi er villige til at dø for vores SAG – etableringen af kalifatet i den muslimske verden, dvs. en forenet islamisk verden – politisk, militært, økonomisk og socialt. Intet er vigtigere.

En tilbagevenden til Koranens fundament skal løse de problemer, som koloniseringen har medført, og sikre den islamiske verden mod vestlig dominans og militære overgreb. Vores længsel efter kalifatet er større end enhver verdslig relation. Vi er villige til at forlade vore familier, hvis det bliver nødvendigt«, sagde han.
Jeg betragter Hizb-ut-Tahrir som mine muslimske brødre og søstre, og jeg ved, at vi essentielt deler den samme intention, om at tilbede Gud oprigtigt og korrekt. Men vores udlægning af og praksis af islam er meget forskellige.

Hvorfor gør Information igen det samme som pressen altid gør så snart der sker et eller andet der berører den muslimske verden, nemlig at agere mikronfonholdere for de mere rabiate muslimske organisationer og offentlige personer i DK? Hvorfor skal disse stærkt troende altid gives en stemme så man får det indtryk, at alle muslimer er noget nær fanatiske?
http://politiken.dk/debat/kroniker/article501393.ece

At formænd m/k for de muslimske organisationer lyver efter hvilket publikum de har, viser jo bare, at de er blevet godt integrerede i den danske politiske kultur: Der er ikke noget at komme efter; Irak har masseødelæggelsesvåben; Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet; osv.

Forlang nu ikke større moral af dem, end dem i selv har stemt på

Højrefløjen har altid travlt med at kræve "afstandtagen fra vold" af muslimer. Nu får de den så - og så er det også galt.

Samtidig med, at hverken "Jens", "Dorte" eller "alfons åberg" endnu har taget afstand fra adskillige voldelige overfald på sagesløse muslimer af hætteklædte personer i Danmark i kølvandet på bilbomben.

Men det skyldes måske, at de mener, ingen muslimer er "sagesløse"?

@Per Vadmand

" sagesløse muslimer af hætteklædte personer i Danmark i kølvandet på bilbomben"

Nu kommer disse volds-anmeldelser fra medlemmer af Islamisk Trosamfund, og derfor vender jeg lige skråen før jeg tager dem for gode varer. Salafisterne fra Islamisk Trosamfund har løjet flere gange før, og er dermed selv ude om, at jeg og andre er skeptiske når de udtaler sig.

Men viser Politiets undersøgelser at anmeldelserne er korrekte, så skal jeg være den første der tager dyb afstand fra den slags volds-metoder.

"Per Vadmand",

Hvad er det for nogle "voldelige overfald på sagesløse muslimer af hætteklædte personer i Danmark i kølvandet på bilbomben" du taler om? Er der noge3n der er blevet overfaldet? Jeg spørger af ren nysgerrighed, men jeg vil da gerne med det samme tage stærkt afstand fra al vold mod mennesker .... også selvom jeg ikke er højreorienteret ;-)

Kasem Said Ahmed har fået en lussing, to muslimske kvinder er blevet ruret
og Islamisk trossamfund har modtaget hademails.:

- Der kom pludselig en mand hen til mig og spurgte, om jeg ikke var en imam, og så slog han mig i ansigtet. Heldigvis kom der hurtigt to danske mænd og skubbede ham væk, forklarer Kasem Said Ahmed, der tror, at overfaldet hænger sammen med bomben i Pakistan.

Kvinder truet
Yderligere blev to kvinder på vej til bøn i Islamisk Trossamfunds moské på Dortheavej på Ydre Nørrebro truet af tre personer med elefanthuer. Og i løbet af mandagen tikkede flere hademails ind til trossamfundet fra vrede danskere.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/06/04/014210.htm

Det eneste der kan kaldes vold er den lussing Kasem modtog, så det er altså ikke så slemt foreløbig, men man må da håbe folk tager sig sammen og afstår fra yderligere vold. Vi skulle jo nødigt have pakistanske tilstande.
Også jeg tager kraftigt afstand fra al vold mod muslimer - og alle andre for den sags skyld...

K. Johansen:

"Det eneste der kan kaldes vold er den lussing Kasem modtog, så det er altså ikke så slemt foreløbig, men man må da håbe folk tager sig sammen og afstår fra yderligere vold."

Og så var der vist også lige avisbudet der blev tævet ihjel med en baseballkølle.

Nå nej det er også rigtigt, ham har vi jo vedtaget at vi ikke tæller med.

Jens:

"Og så er der alle de Danskere som af herboende muslimer er blvet dræbt, lemlæstet og voldtaget gennem de seneste 20-30 år."

Jeg er oprigtigt bekymret for, om du mon ikke ser lidt for mange videoer og dvdér Jens. Gyserfil, splatterfilm og hvad der ellers er forbudt for børn, og som du ikke har godt af at se...

@Heinrich R

selvfølgelig kan vold være et legitimt middel, blot undrer det hvordan et historisk set pacifistisk parti som de radikale pludselig kan ændre opfattelse, bare fordi en muslim selvantænder (dit ord, genialt) i pakistan.

"Og så er der alle de Danskere som af herboende muslimer er blvet dræbt, lemlæstet og voldtaget gennem de seneste 20-30 år. Men oikofob som dig er vel ligeglad med dem?"

Kunne vi få et par konkrete eksempler? Når du skriver "alle de" må et vel dreje sig om mindst et to- eller trecifret tal?

@Per Vadmand

hvis man ser på muslimernes over-repræsentation i danske fængsler skal vi nok snarere op i et fire- eller femcifret tal

Heinrich R. Jørgensen

Otto Bismarck:
"blot undrer det hvordan et historisk set pacifistisk parti som de radikale pludselig kan ændre opfattelse"

Jamen, hvorfor roser du så ikke Margrethe Vestager, når hun er blevet klogere og i det mindste på ét områder deler mening med dig? ;-)

Heinrich R

fordi hun vil have danmark til at ændre politik på baggrund af vore fjenders angreb. jo mere de bomber vore ambassader ,jo mere islam-føjelig bliver vores politik.

det kaldes "cowardness in face of the enemy"

Politiken:

"For mig - personligt - signalerer tørklædet ikke ligestilling. Tværtimod. Kvinder må selvfølgelig selv bestemme, om de vil bære tørklæde eller ej. Selvfølgelig må de det. Men det ændrer ikke ved, at tørklædet er et religiøst symbol på, at manden og kvinden ikke er stillet lige".

Ovenstående er at citat fra en af dagens grundlovstaler. Og nej det er ikke et citat fra Pia Kjærsgaards tale. Det er et citat fra Villy Søvndals tale.

Man bliver ikke i tvivl om at Søvndals spindoktorer er nået frem til at den store rorgænger skal smede nu mens jernet er varmt . Oven på bobmesprængningen i Pakistan er der en negativ stemning overfor muslimer i landet, og det er derfor vigtigt at SF rider med på bølgen og får markeret sig politisk lige nu med statements vendt mod muslimerne

Hvis man har fulgt udviklingen eller rettere sagt afviklingen af SF på det seneste, kan Villy Søvndals hadske angreb på de muslimske kvinder er ikke siges at være overraskende. Men angrebet er godt nok ikke sympatisk, og det er ihverfald ikke den slags tiltag vores land har brug for, for at fremme dialog og forståelse mellem befolkningsgrupperne.