Interview
Læsetid: 3 min.

EU har brug for en samlet udenrigspolitik

Vil Europa være en global spiller, er det nødvendigt med en EU-'udenrigsminister' og udenrigstjeneste, siger Brian Crowe, tidligere generaldirektør for udenrigspolitik og rådgiver for Javier Solana
Udland
11. juni 2008
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Storbritanniens tidligere premiermister Tony Blair deltog blandt flere andre lande i 2003 i USA-s invasion af Irak. Tidligere generaldirektør for politiske og militære anliggender i EU-s Ministerråd, Brian Crowe, kritiserer, at der i forløbet op til invasionen ikke blev gjort alvorlige forsøg på at samle de europæiske lande i en enig position. Skal EU komme til at spille en rolle i fremtiden er det nødvendigt, at EU får sin egen udenrigsminister, mener Crowe.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Storbritanniens tidligere premiermister Tony Blair deltog blandt flere andre lande i 2003 i USA-s invasion af Irak. Tidligere generaldirektør for politiske og militære anliggender i EU-s Ministerråd, Brian Crowe, kritiserer, at der i forløbet op til invasionen ikke blev gjort alvorlige forsøg på at samle de europæiske lande i en enig position. Skal EU komme til at spille en rolle i fremtiden er det nødvendigt, at EU får sin egen udenrigsminister, mener Crowe.

Jim Watson

"Hvis EU-landene ønsker at skabe morgendagens verden, er der ingen anden mulig vej end at gøre det sammen og gennem den europæiske union."

Sådan lyder det i en ny rapport af den britiske tænketank Chatham House forfattet af den tidligere generaldirektør for politiske og militære anliggender i Ministerrådet, Brian Crowe, der indtil 2002 arbejdede som rådgiver for EU's udenrigspolitiske chef Javier Solana.

Ifølge Brian Crowe er en EU-udenrigsminister og en udenrigstjeneste den eneste vej fremad for EU. I dag optræder EU nemlig ikke sammenhængende i udenrigspolitikken.

"Men forandringerne, der ligger i Lissabon-traktaten vil bidrage til at skabe de værktøjer, der skal til for at formulere og implementere fælles politikker, og dermed hjælpe med til at skabe den nødvendige politiske vilje til at skabe en fælles politik i medlemsstaterne," lyder det i rapporten.

Venter på Irland

Fremtiden er dog usikker.

"Alt afhænger af det irske resultat ved folkeafstemningen," slår Crowe indledningsvist fast i et interview med Information. Som alle andre forhenværende topfolk i EU kan han se konturerne af et nederlag i horisonten, der kan torpedere alle drømme om en mere samlet og sammenhængende Union.

Forudsat at irerne ikke stikker en kæp i hjulet på Unionen, så ser Brian Crowe imidlertid mange muligheder i det nye udenrigspolitiske arrangement, som efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2009. Den vigtigste ændring er udnævnelsen af en ny såkaldt høj repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som samtidig skal fungere som fast, permanent formand for rådet af udenrigsministre, og som også skal være næstformand for Europa-Kommissionen.

Repræsentanten - mere mundret EU's nye 'udenrigsminister' - vil blive serviceret af EU's nye 'udenrigstjeneste' med det formelle navn European External Action Service (EAS). Tanken er, at hele den nye institutionelle ramme skal forsyne Unionen med en mere sammenhængende udenrigspolitisk autoritet på den globale scene.

"Og det er højst tiltrængt," mener Crowe, der efterlyser "ledelse og implementering" af de fine udenrigspolitiske idealer, som Unionen har på papiret, men som har lidt så mange nederlag i praksis. Senest i forløbet op til Irak-krigen.

"Det var katastrofecasen, hvor der ikke engang på overfladen var så meget som et forsøg på at samle de europæiske lande i en enig position. Det gælder også på mange andre områder, se f.eks. holdningen til Zimbabwe," siger Crowe,

Vigtige institutioner

Crowe medgiver, at succesen "altid vil afhænge af den politiske vilje i medlemsstaterne." Men han påpeger, at forudsætningerne for denne vilje ikke desto mindre vil ændre sig til det bedre med Lissabontraktatens nye rammer:

"Man skal ikke undervurdere institutioner og ændringer på personalesiden; et gunstigt resultat afhænger af flere faktorer. EAS er et redskab for handling, og givet at vi ender med den rigtige type leder, kan nyskabelserne komme til at være vigtige."

Det vigtigste er, at medlemsstaterne ikke taber overblikket, at de er rede til at give den nye udenrigsminister spillerum og handlekraft, og at de også er villige til at sende nogle af deres bedste diplomater til den nye udenrigstjeneste.

- Er det ikke ret sandsynligt, at der vil komme en art konkurrence mellem Kommissionen, de store medlemslande, den nye 'præsident' eller formand for EU og så den nye udenrigsminister?

"Den nye udenrigsminister har et meget krævende, følsomt og vanskeligt job foran sig. For det første skal han jo faktisk udføre et job, tre mennesker deles om i dag. For det andet afhænger succesen af en meget stor goodwill fra mange aktører - ikke bare medlemslandene men også Kommissionen, hvis formand udfører en del af de opgaver i dag," vurderer Crowe.

Han tilføjer: "Selvfølgelig kræver det en meget aktiv person, en der ikke opsluges i interne fløjkrige, men som har løbeskoene på fra starten. Men man skal ikke glemme, at det samtidig er en mulighed, som EU faktisk ikke har politisk råd til ikke at udnytte."

The Chatham House Report, The European External Action Service: Roadmap for Success er skrevet af Sir Brian Crowe og kan hentes på tænketankens hjemmeside.

Sir Brian Crowe er Deputy Chairman ved tænketanken Chatham House (Royal Institute of International Affairs). Indtil 2002 arbejdede han for Javier Solana som generaldirektør for 'External and Politico-Military Affairs' i EU's ministerråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Egentlig kan jeg ikke lide tanken om , at dansk udenrigspolitik skal håndteres i et fælles "EU-kogekar".

Alternativet - at sabotere eller afvise et EU fællesskab på dette område - forekommer dog så skræmmende, at min modvilje overvindes.

Vi skal ikke mange år frem , før der kun er tre superstater, der bestemmer - det bliver USA, Kina og Indien. Ingen europæisk stat (heller ikke Rusland) vil være "tung" nok til at sidde med ved bordet, når de 3 nye superstater taler "forretning".

Et EU med en fælles udenrigspolitik vil derimod være mere end "tung" nok til at spille med både økonomisk og militært.

Der til kommer, at verdens befolkning på idag ca 6,4 mia i 2050 vil være vokset til over 9 mia (FN's skøn) , og tilvæksten vil ske i udviklingslandene.

Hele det geo-politiske billede er allerede så småt ved for alvor at begynde at forskubbe sig - EU bør ikke komme for sent igang, for det er i de nærmest kommende år banen skal kridtes op til det fremtidige globale spil.

Enig med Robert H. Derfor skal vi til at diskutere traktaten i forhold til hvad vi vil med EU og ikke i forhold til om vi vil være med eller ej.

Jeg ser et problem i, at EU ikke føler sig forpligtet udenrigspolitisk af FN. Det vil reelt være et tilbageskridt for dansk udenrigspolitik, som jo i dag er hægtet så fast på FN, at det ifølge Ole Espersen var grundlovsbrud at gå i krig uden om FN i 2003.

Hvis EU skal være en modererende faktor i verdenspolitikken, så tror jeg det vil være kontraproduktivt at vi kan gå i krig uden et FN-mandat. Det for det første svække FN afgørende, at endnu en storspiller ikke regner det for noget, det er det væsentligste problem. Og for det andet vil vores snævre økonomiske interesser kunne bevæge os ud i eventyr ligeså sindssyge som USA, Kinas og Indiens.

Vi kan ikke have en samlet udenrigspolititk - det er fair nok, at vi har en 'samlet indsats' - men interesserne er forskellige! I øvrigt har vi en standard, som ville være fantastisk hvis den rent faktisk blev håndhævet: International Lovgivning! Vi skal have fælles institutioner, som rent faktisk håndhæver og monitorerer denne - det er hér, at der eksisterer et problem - for vi kan udemærket godt se, at IL er siddet overhørigt. En samlet udenrigspolitik lyder nazi-agtigt for at være helt ærlig.

Ja, god ide Jeppe. Lad os endelig deponere vores handlefrihed hos en flok diktaturstater. FN, tsk, tsk.

Og hvem er det så lige, der skal håndhæve dine love Poya?

drømmer du virkelig om, at supermagterne skulle overlade deres militære styrker til en eller anden tilfældig international myndighed.

Sov godt, og drøm bare videre.

EU er slet ikke konvergeret nok internt til at have en fælles udenrigspolitik. Så længe frø-æderne har storhedsvanvid, bureaukratimani (jfr. den halvårlige Strassbourg/bruxelles infantilitet) , insisterer på fransk og ikke magter engelsk, og vil have deres vinproduktion finansieret af EUs landbrugsstøtte, samt har et håbløst forældet socialistisk arbejdsmarked, sker der intet stort med EU.

Indfør engelsk som eneste sprog så det indre marked kan blive smidigt. Begræns landbrugsstøtten. Ryd op i Frankrig og Italiens lort (jfr Mafia / korruption / affald). Smid de korrupte embedsmænd i fængsel. Liberaliser arbejdsmarkedet, sænk skatterne, styrk den teknologiske og naturvidenskabelige forskning så vi ikke bliver Kinas bitch - kort sagt Tag Jer sammen! Så kan vi måske snakke om en fælles udenrigspolitik bagefter.

Ja, det er jo netop derfor, at vi allierede med USA. Enhver idiot kan jo se, at EU ikke virker og formentligt ikke kommer til det i vores levetid.