Læsetid: 2 min.

EU-forsvar skal styrkes

Under sit formandskab fra 1. juli vil Frankrig forstærke EU's forsvar. EU og NATO skal gensidigt styrke hinanden, lyder visionen
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, satser på at udbygge europæisk forsvar og styrke samarbejdet med NATO.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, satser på at udbygge europæisk forsvar og styrke samarbejdet med NATO.

ERIC FEFERBERG

12. juni 2008

BRUXELLES - EU's fælles forsvarspolitik skal have nyt liv. Det er et af de vigtige mål for det franske EU-formandskab, der begynder 1. juli. En fransk hvidbog om EU's forsvar var ventet allerede i april, og i en tale for EU's forsvarsdel WEU bekræftede Frankrigs statssekretær for Europæiske anliggender de franske planer. EU's forsvarsdel skal "revitaliseres med en ny politisk vision", sagde Jean-Pierre Joyet foran WEU-forsamlingen.

"De stigende tal af kriser og de fælles udfordringer taget i betragtning, skal EU og NATO i dag arbejde sammen og gensidigt styrke hinanden," sagde Jouyet, "det er ikke længere NATO eller europæisk forsvar, det er europæisk forsvar og NATO."

Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem EU's forsvarsdel og NATO ikke just har været velfungerende, hvilket til dels netop skyldtes Frankrigs tøven over for NATO.

En anden vanskelighed mellem EU's forsvar og NATO er den delte ø Cypern, hvor græsk-cyprioter - der er med i EU - og tyrkere - der er med i NATO - har haft svært ved at mødes.

Fem punkter

Under sit seks-måneders formandskab vil Frankrig sætte en udvikling i gang, der styrker "Europas forsvar ud over blot vores formandstid", sagde Jean-Francois Jouyet. For selv om der har været nogen udvikling over de senere år, så er "europæiske ressourcer ikke parate til nuværende og fremtidige kriser, som vanskelighederne med at få EUFOR-styrken i Tchad har vist".

Konkret ventes Frankrig at satse på fem områder: En sikkerhedsstrategi, en styrkelse af EU's militære muligheder, et tættere samarbejde mellem mindre grupper af militært kapable lande, en udvikling af det indre marked for militært udstyr og en tilnærmelse til NATO.

Der skal udvikles en 10-årig sikkerhedsstrategi, som tager hensyn til, at EU nu har 27 lande, og at der er "trusler under udvikling". Det bliver bakket op af EU-Parlamentet, der sidste uge har opfordret EU's Høje Repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, tidligere NATO-generalsekretær Javier Solana, til at lave en skitse, en såkaldt hvidbog.

Frankrig vil styrke EU's militære muligheder, ved blandt andet at opbygge en luftværnsstyrke, der bygger på fransk og britisk materiel. Også et europæisk marked for militært materiel skal opbygges. Hidtil er militære indkøb undtaget fra reglerne om EU's indre marked. Lissabon-traktaten, der ventes at træde i kraft 1. januar 2009, giver mindre grupper af EU-lande muligheden for at gå videre sikkerhedspolitisk, hvis "deres militære evner opfylder højere krav". Frankrig vil tyvstarte denne udvikling, selv om beslutninger ikke kan træde i kraft før Lissabon-traktaten.

"Vi vil fremme en bred, omfattende tilgang, som tager så mange europæere med som muligt," siger Jouyet, der også understreger, at det styrkede samarbejde "ikke skal føre til en forsvarspolitisk elite. Ingen skal udelukkes".

Sarkozy-muligheden

Analytikerne har været tøvende. Er Frankrigs præsident Nicolas Sarkozys mange hensigtserklæringer fra dette forår alvorligt ment? Og er der opbakning til dem? Flere analytikere er i tvivl. Den tyske tænketank Stiftung Bildung und Wissenschaft peger dog på en mulig løsning for Sarkozy. Hvis han opretter et permanent civil-militærisk hovedkvarter for EU i geografisk nærhed af NATO's hovedkvarter i Bruxelles, kunne han fremme samarbejdet mellem de to på trods af modstand i forskellige lejre. Denne genistreg ville styrke Sarkozy hjemme i Frankrig - hvor der længe har været ønske om et EU hovedkvarter, og det ville få opbakning i de vigtigste europæiske hovedstæder, vurderer analytikeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu