Læsetid: 2 min.

EU skal løse det irske problem

Selv om irerne stemte Nej til Lissabontraktaten er den langt fra død. Mandag er der flere steder i Europa heftig aktivitet for at finde frem til en ny køreplan
Selv om irerne stemte Nej til Lissabontraktaten er den langt fra død. Mandag er der flere steder i Europa heftig aktivitet for at finde frem til en ny køreplan
Udland
16. juni 2008

MADRID - Når EU's udenrigsministre mandag stimler sammen til ministermøde i Luxembourg, er det forholdet til Israel, Irans atomprogram og udviklingen i Kosovo, der står på det officielle program. Et godt gæt er imidlertid, at der, uanset hvad programmet siger, også vil blive snakket en del om irernes nej til Lissabon-traktaten i sidste uge.

Irland var det eneste af de 27 EU-lande, som sendte traktaten til folkeafstemning, og irernes afvisning af traktaten har rejst en række spørgsmål om hele EU-samarbejdets fremtid.

Kilder i EU-apparatet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at de andre EU-lande nu først og fremmest klynger sig til håbet om, at der kan fremtvinges en ny afstemning i Irland, som så gerne skulle udmunde i et Ja. I så fald bliver køreplanen, at de lande, som endnu ikke har ratificeret traktaten, fortsætter den proces, så alle landene har sagt ja til den ved årets udgang.

Så kan der muligvis lægges så meget pres på irerne, at de kan overtales til at sende traktaten til folkeafstemning igen, hvis de får indføjet nogle mindre ændringer. Irerne var for eksempel bekymret over udsigten til at miste en kommissær i lange perioder. Og tabet af vetoretten på nye områder, frygtede mange irere, ville fratage dem retten til at kunne bestemme over deres egne regler og love.

Det er imidlertid ikke alle EU-landene, som ubetinget begræder irernes nedadvendte tommelfinger til traktaten. Den lettere EU-skeptiske tjekkiske præsident, Vaclav Claus, sagde allerede fredag, at Lissabon-traktaten nu var død og ikke kunne indføres, fordi det krævede grønt lys fra samtlige EU-lande.

Men Vaclav Claus får sandsynligvis ikke lov til at erklære traktaten for død uden sværdslag med EU's toneangivende magter. Mandag flyver den franske præsident, Nicolas Sarkozy til Tjekkiets hovedstad Prag for at holde møder med premierministre fra Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ungarn. Og Sarkozy lægger ikke skjul på, hvordan han mener, tingene skal fortsætte efter det irske nej.

- De andre må fortsætte med at ratificere, så begivenhederne i Irland ikke udvikler sig til en krise, siger Sarkozy, som ikke har tænkt sig at stå med et splittet EU, når Frankrig om få uger overtager EU-formandsskabet.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, holder ligeledes mandag møde med Polens premierminister, Donald Tusk. Polens præsident har endnu ikke underskrevet traktaten, selv om parlamentet har godkendt den.

Også i Norden bliver der sandsynligvis snakket om det irske nej på ministerplan, når de fem nordiske statsministre sammen sejler en tur på Götakanalen, som forbinder Göteborg med Söderköbing på østkysten.

Der bliver altså heftig europæisk møde- og rejseaktivitet dagen igennem, og intet tyder på, at resten af EU har tænkt sig at acceptere et irsk nej uden at blinke. Eller som den spanske EU-minister, Diego Lopez Garrido, siger det:

- Det irske nej er ikke godt, men det skal heller ikke overdramatiseres. De andre 26 medlemslande har sagt, at de vil fortsætte ratifikationsprocessen. Når denne proces er afsluttet i slutningen af året, så skal situationen evalueres, men jeg er ikke i tvivl om, at traktaten vil bestå sin prøve, sagde han denne weekend til avisen El Pais.
/ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her