Læsetid: 3 min.

Fint, fint og ret kedeligt

Irerne har stemt nej til EU-traktaten - men det bliver der ikke gjort noget ved. I hvert fald ikke lige nu. Derfor var det et noget tamt topmøde, selv om der jo, som statsminister Anders Fogh fremhævede var 'principielle debatter'. EU's ledere er blevet bedre til at håndtere et nej
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var i hopla på gårsdagens pressemøde efter EU-topmødet. Stemningen var klart bedre end for tre år siden efter det franske og det hollandske nej.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen var i hopla på gårsdagens pressemøde efter EU-topmødet. Stemningen var klart bedre end for tre år siden efter det franske og det hollandske nej.

Sebastien Pirlet

21. juni 2008

BRUXELLES - Pludselig er de færdige. Sådan er kadencen ofte ved EU-topmøder, og statsminister og udenrigsminister stiller op til pressemøde med den samlede danske journaliststand af tilrejsende og Bruxelles-korrespondenter.

Fredag er statsministeren i hopla igen efter torsdagens sene forhandlinger. Nu fortæller han pressen, at "ratifikationen kører videre", mens den irske regering finder ud af sine næste skridt.

For tre år siden sad Anders Fogh Rasmussen og hans kolleger til topmøde i Bruxelles efter det franske og det hollandske nej - og dengang var stemningen en ganske anden.

"Dengang var der egentlig krisestemning, for ikke at tale om en Bruxelles-depression. Det er enormt slemt," sagde Fogh muntert. Denne gang er der nemlig ikke tilnærmelsesvis samme stemning. Ulig dengang blev ratifikationen i de andre lande da heller ikke sat i bero. "Denne gang er stemningen, at nu skal vi komme videre, den slags har vi også fundet en løsning på før. Det er en stærk opmuntring for mig, at der er en positiv stemning. Man kan sige, at vi er mere erfarne i at håndtere den slags situationer," siger han. Nu skal der i stedet lægges vægt på et "resultaternes Europa", hvor fokus ligger på de politiske projekter, ikke på de institutionelle trakasserier.

Nej'ets anatomi

"Det kommende valg til Europa-Parlamentet skal helst gennemføres på basis af Lissabon-traktaten," siger Anders Fogh Rasmussen. "Ellers forudser jeg en masse problemer. Men som jeg hele tiden har sagt, så er det også vigtigt at give den irske regering tid. Så vi udsætter beslutningen til oktober."

I praksis betyder det, at irerne skal finde ud af, hvad de vil, og så ratificere traktaten senest den første april, mener statsministeren. Det er enkel tilbageregning: Flere lande skal lave deres valglove om inden parlamentsvalget, og det tager nogle måneder.

Der ligger lidt af en opgave til den irske regering, billedet i Irland er nemlig noget broget. Det viser en Gallup-undersøgelse, som EU-Kommissionen offentliggjorde i går.

Billedet på den typiske ja-siger er en ældre mænd, nogenlunde veluddannet og velstillet, gerne selvstændig. Hele 65 procent af de unge under 24 år stemte imod traktaten, 56 procent af kvinderne stemte nej, og 74 procent af arbejderne ligeså, viser undersøgelsen, der bygger på svar fra 2.000 adspurgte over 18 år.

Troværdigheden var et slemt problem for ja-siden, viser Gallups måling. Selv blandt dem, der stemte ja, mener næsten 60 procent, at nej-kampagnen var mere overbevisende end ja-kampagnen.

Mens ja-siden i store træk stemte ja, fordi de mener, at EU gavner Irland, var nej-argumenterne mere spredte. 22 procent synes, de ikke vidste nok, og 12 procent ville beskytte den irske identitet. Resten angav en lang række meget forskellige argumenter - alt fra frygten for at miste indflydelse over kravet om irsk neutralitet til mistillid til den siddende regering. Kun én procent af nej-vælgerne angav, at de ville undgå indvandring ved at stemme nej.

Næsten 90 procent af alle vælgerne støtter irsk EU-medlemskab, på nej-siden er det 80 procent. 76 procent af nej-vælgerne mener, at den irske regering skal genforhandle traktaten.

Danske forbehold

Men lige netop dét er de andre lande ikke det fjerneste interesseret i, kampen om kompromisserne er in mente, og den var hård og langtrukken. Køreplanen er nu, at den irske regering melder tilbage på oktober-topmødet. Indtil da fortsætter ratificeringen i de andre EU-lande.

Men Irland er ikke det eneste land, hvor EU's nye traktat ikke bare kan vinkes igennem. Under topmødet markerede Tjekkiet, at landet må vente på en afgørelse fra dets forfatningsdomstol.

"Jeg vil ikke tvinge parlamentarikerne til at støtte Lissabon-traktaten, og jeg vil nødig vædde 100 tjekkiske kroner (28 danske kroner) på et tjekkisk ja," sagde den tjekkiske premierminister Mirek Topolanek til nyhedsbureauet AFP. Også Storbritannien og Tyskland må vente på afgørelser fra deres højeste domstole.

Det irske nej påvirker i allerhøjeste grad også dansk politik. Fogh har hele tiden varslet, at han vil sætte et eller flere af de danske forbehold til folkeafstemning i denne valgperiode.

"Det er klart, at vi står i en ny situation med det irske nej. Jeg kan ikke komme det nærmere," sagde han. Den kommende tid vil han derfor tage en runde samtaler med partierne, og de danske politikere ser med spænding frem til den 30. juni, når Dansk Institut for Internationale Studier, (DIIS), offentliggør sin analyse af, hvad forbeholdene i praksis betyder for Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu