Læsetid: 3 min.

Frankrig vil skabe fælles EU-energipolitik

Nu skal det være slut med traktat-trakasserier og institutionssnak. Borgerne vil se resultater, og det franske EU-formandskab vil top-prioritere en fælles europæisk energipolitik
På tirsdag overtager præsident Nicolas Sarkozy EU-s formandskab. I den anledning har han besluttet at rykke energi- og miljøpolitikken op som prioritet nummer ét.

På tirsdag overtager præsident Nicolas Sarkozy EU-s formandskab. I den anledning har han besluttet at rykke energi- og miljøpolitikken op som prioritet nummer ét.

Benoit Doppagne

28. juni 2008

PARIS - På tirsdag sker det. EU's formandskab skifter. Som opvarmning vil Eiffeltårnet blive oplyst i et fyrværkeri af blåt og gult, og fra første dag vil den lettere uforudsigelige præsident Nicolas Sarkozy gøre sit ypperste for at skaffe "resultater for Europa - og dermed Frankrig," som hans loyale diplomater i Elysée-Palæet siger det. For at sikre målbare og konkrete resultater har Sarkozy taget en med danske briller vigtig beslutning: Energi- og miljøpolitikken er rykket op som prioritet nummer ét, på trods af at ambitionen om at levere en fælles europæisk energi- og klimaaftale, på forhånd af alle eksperter er udpeget som en af de sværeste forhandlinger at få landet med succes. Grunden til, at man i København har svært ved at få armene ned af glæde er naturligvis, at en fælles europæisk energipolitik er en af hovedforudsætningerne for succes ved klimatopmødet i København i december.

Skeptiske franskmænd

Beslutningen kom efter interne møder i den franske regerings top, i sidste uge. Information har talt med en deltagende embedsmand i møderne. Ifølge ham var emnet, hvordan formandskabet kunne finde "et populært projekt med appel til befolkningerne." Disse anstrengelser skal ifølge kilden også ses i lyset af en ny meningsmåling fra TNS Sofres, der viser, at blot 48 procent af franskmændene er positive over for Europa, mens sølle kun 31 procent har tillid til, at deres egen præsident kan levere "resultater for Europa."

Resultatet af regeringsdrøftelserne blev annonceret onsdag i denne uge. Målet er, hed det, at "sikre at Europa bliver verdens ledende bæredygtige økonomi." EU skal blive i stand til at lede forhandlingerne om en global aftale om reduktion af CO2-udledningerne post-Kyoto: "Europa kan ikke forlange en global omfordeling af kultveilteudledningerne, hvis Unionen ikke engang er i stand til at organisere en omfordeling mellem Unionens egne 27 medlemslande," hed det i erklæringen.

Den franske økologiminister Jean-Louis Borloo lovede, at Frankrig under sit formandskab vil gøre alt for at få vedtaget en fælles europæisk klimapolitik. "Målet er at nedbringe CO2-udledningerne, at videreudvikle vedvarende energikilder og specifikt en drastisk nedbringelse af den del af drivhusgasserne, som stammer fra nye biler senest fra 2012," sagde han til franske medier.

Følsomme strategier

Men det bliver svært at finde det fælles fodslag når det gælder følsomme spørgsmål som sikringen af landenes nationale energiforsyninger, anvendelsen af vedvarende energi, industrielle prioriteringer samt energiforhandlinger med Rusland, vurderer professor ved Sciences Politiques i Paris, Zaki Laïdi i Financial Times: "Problemet med energi er, at man skal imødekomme nationale strategier, som er ekstremt forskellige fra land til land."

En vanskelig knast i forhandlingerne bliver det franske ønske om at sænke energi-afgifterne for at lette pris-presset på forbrugerne. EU's "liberale akse" herunder Tyskland, Storbritannien, Holland og Danmark er lodret imod, ligesom Kommissionen også er det. "Det er skattestøtte, der går direkte fra de europæiske statsborgere over i Ruslands og OPEC's lommer," sagde den danske statsminister under topmødet.

Svære forhandlinger

Kommissionen leder forhandlingerne mellem EU og Rusland. Det første skridt vil blive taget ved et topmøde i Khanty-Mansiisk 27. juni. Herefter har Kommissionen et heldagsmøde 4. juli udelukkende for at diskutere forhandlingerne.

Den nuværende energiaftale mellem Rusland og EU stammer fra 1990'erne, og diplomaterne er nervøse for, at Rusland vil vide at udnytte sin position som storleverandør til et energitrængt Europa til det yderste.

Men også internt i EU har det været vanskeligt at få vedtaget forhandlingsmandatet. Der var to vetoer fra hhv. Polen og Litauen, før forslaget blev vedtaget i maj. De viste hvor forskelligt især de nye østmedlemmer ser på vedvarende energi, standarder på miljøområdet og byrdefordeling, når det gælder oprydning efter forurenende virksomheder i sammenligning med det "gamle Europa."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu