Læsetid: 3 min.

GMO-koncerner på patentjagt

GMO-koncerner som Monsanto og Bayer spekulerer i klimaforandringer og fødevarekrise, lyder det i en ny rapport. Får de patent på gener, der kan gøre afgrøder mere modstandsdygtige, får de også magten over fremtidens fødevarer
Ny rapport forudser, at patentteknologierne vil føre til magtkoncentrationer hos de store koncerner som Monsanto og Bayer.

Ny rapport forudser, at patentteknologierne vil føre til magtkoncentrationer hos de store koncerner som Monsanto og Bayer.

Udland
10. juni 2008

Verdens største biotechvirksomheder søger nu at privatisere det globale forsvar imod klimaforandringer ved at indgive hundredvis af patentansøgninger på gener, der kan hjælpe afgrøder til at modstå dem. Således lyder konklusionen i en ny undersøgelsesrapport.

Undersøgelsen, der er foretaget af den ansete Action Group on Erosion, Technology and Concentration (ETC-gruppen), der har til huse i Ottawa, Canada, finder at ni selskaber har indgivet mindst 532 patentansøgninger verden over på 55 forskellige gener, der beskytter imod hede, tørke og oversvømmelse. Bliver de imødekommet, får disse koncerner kontrol over råmateriale, der vil være af afgørende betydning for at sikre fødevareforsyningen i en stadigt mere sulten verden.

Da verdens ledere mødtes i sidste uge i Rom for at diskutere fødevarekrisen, søgte de store GMO-producenter at markedsføre deres nye teknologier som svaret på den globale hunger, bl.a. gav Monsanto, der er det største og mest omstridte af disse virksomheder, "tilsagn" om at øge fødevareproduktionen ved at udvikle afgrøder, der behøver mindre vand.

"Sammen må vi imødegå behovet for øgede mængder af fødevarer, fibre og energi på en måde, så vi sikrer miljøet," udtalte selskabets direktør, Hugh Grant. "Med disse tilsagn har vi begivet os ud på en rejse, hvor vi vil trænge længere frem og dykke dybere ned i de kommende år."

Pr-strategi

ETC-gruppen betegner udspillet som "en opportunistisk pr-strategi" og tilføjer: "Mosantos virksomhed går ud på at sælge patenterede frø til et industrielt landbrug - ikke på at redde verden fra humanitære fødevarekriser."

Undersøgelsesrapporten viser, at Monsanto og BASF, som sidste år bebudede at gå sammen i et joint venture til 1,5 mia. dollar om at udvikle nye GMO-afgrøder - herunder sådanne, "som er mere tolerante over for forringede miljøvilkår såsom tørke" - har indgivet patentansøgninger på 27 af de 55 gener. Yderligere ansøgninger er ind-givet af sådanne storspille-re som Bayer, Sygenta og Dow.

Konsekvenserne af en sådan patentering spænder uhyre vidt, påpeger undersøgelsen. Et enkelt patentering vil således kunne dække over 30 afgrøder fra havre til oliepalmer, fra triticale (en krydsning mellem hvede og rug, red.) til te og fra kartofler til rajgræs - "stort set alle fødevareafgrøder" med andre ord.

Rapporten konkluderer, at "de store koncerners greb om de klimamodstandsdygtige gener" vil betyde, at "en håndfuld transnationale selskaber kommer i en position, hvor de kan afgøre, hvem der skal have adgang til væsentlige genetiske egenskaber, og hvilken pris de må betale herfor".

Småbønderne taber

Småbønder i udviklingslande vil blive særligt hårdt ramt af denne "klimaforandrings-spekulation". Patentbeskyttelsen vil gøre afgrøderne dyrere og nødvendiggøre, at de fattige bønder opkøber dem år for år på grund af et medfølgende forbud imod at gemme frø fra en høst til den næste.

Ifølge undersøgelsesrapporten gør konventionelle ikke-GMO-baserede teknikker bemærkelsesværdige fremskridt i udviklingen af afgrøder, der bedre kan tåle varme, oversvømmelse og tørke. En ny asiatisk rissort, der kommer på markedet til næste år, kan tåle at være oversvømmet i op til to uger, uden at det forringer dens udbytte, mens en ny afrikansk sort blomstrer tidligt om morgen og derved undgår middagsheden.

Men, hedder det i rapporten, "patentkontrollen lægger beslag på penge og ressourcer, der kunne bruges på lokalt baserede og lokalt finansierbare overlevelsesstrategier."

Den konkluderer: "Patentteknologierne vil i sidste ende føre til magtkoncentration hos de store koncerner, drive omkostningerne i vejret, modvirke uafhængig forskning og yderligere undergrave bønders ret til selv at gemme og udveksle frø."

Men Croplife, en interesseorganisation, som repræsenterer verdens plantevidenskabelige industri, tager til genmæle: "Patentlovgivning er uhyre vigtig. Kun sådan kan vi beskytte intellektuel ejendom og sikre, at vi kan blive ved med at bringe innovative teknologier ud på markedet," hedder det i en udtalelse, hvor Croplife også benægter, at de bioteknologiske selskaber skulle stile efter at monopolisere verdens fødevareforsyning.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en interessant artikel - vi har forsøgt at nuancere nogle af dens påstande her: http://www.dkpto.dk/weblog/journal_comments.asp?Journalid=1197.