Læsetid: 3 min.

Høje fødevarepriser fører til ny skovrydning i Amazonas

Satellitbilleder afslører voldsomt accelereret fældning af træer i den brasilianske regnskov. Højere priser på sojabønner og oksekød er drivkraften
Rydningen af regnskoven i Amazonas accelererer voldsomt. Alene i april forsvandt 1.100 kvadratkilometer skov.

Rydningen af regnskoven i Amazonas accelererer voldsomt. Alene i april forsvandt 1.100 kvadratkilometer skov.

Marcelo Sayao

Udland
5. juni 2008

Fra FN's fødevaretopmøde i Rom udgår i disse dage indtrængende appeller om at øge den globale fødevareproduktion for at afhjælpe den knaphed og de høje priser, som nu truer med at drive 100 mio. flere mennesker ud i sult.

"Den globale fødevareproduktion må fordobles i løbet af de kommende 30 år," fastslog f.eks. Verdensbankens præsident Robert Zoellick i sin tale til topmødet i går.

Forud for topmøde-appellerne er markedssignalet imidlertid løbet. Inden for det seneste år er priserne på en række fødevareafgrøder op til fordoblet, og det er i sig selv et stærkt incitament til at starte nye landbrugsproduktioner.

Men dermed følger dilemmaer. Mellem hensynet til fødevareforsyning og hensynet til miljø og klima. Det illustreres nu i Brasilien, hvor nye satellitfotografier afslører voldsomt accelereret rydning af regnskov i Amazonas. Det brasilianske DETER-moniteringssystem har registreret, at et areal på godt 1.100 kvadratkilometer skov forsvandt i løbet af april måned, og at omkring 6.000 kvadratkilometer - lidt mindre end Sjælland - er blevet ryddet siden august sidste år. Det er mere end den samlede skovrydning i de 12 måneder, der gik forud.

Ifølge Marcelo Marquesini, skovekspert hos Greenpeace i Brasilien, er de store skovområder blevet ryddet af bønder for at give plads til især sojabønnedyrkning og kvægavl, som begge er blevet mere værdifulde produktioner. 70 pct. af træfældningen er sket i delstaten Mato Grosso i den vestlige del af Brasilien.

"Med stigningen i priserne på soja og oksekød er Mato Grosso igen blevet regionen med den heftigste skovrydning i Amazonas," siger Marcelo Marquesini.

Satellitobservationerne kunne på grund af skydække kun se halvdelen af skovarealet i april, og derfor kan rydningen vise sig at være endnu mere omfattende.

"Værre er, at vi stadig har de kritiske måneder for skovrydning foran os: Juni, juli og august," siger Marquesini.

Minister gav op

Den illegale træfældning og afbrænding af skov frigør store mængder CO2, som bidrager til de klimaforandringer, der er én af årsagerne til, at fødevareproduktionen svigter flere steder på kloden.

Den brasilianske regering har de senere år optrappet indsatsen for at beskytte Amazonas og bremse de illegale aktiviteter, og det er et tilbageslag, at skovfældningen nu på ny synes at accelerere. Landets miljøministerium er i en løbende konflikt med andre statslige instanser, der både opererer med store udviklingsprojekter og med voksende satsning på produktion af bioethanol fra sukkerrør. Brasiliens miljøminister de senese seks år, Marina Silva, der har en fortid som fremtrædende regnskovsaktivist, sagde i maj sin stilling op med henvisning til "de vanskeligheder jeg er blevet konfronteret med i bestræbelsen på at realisere det statslige miljøprogram."

Ifølge Greenpeace opfatter den brasilianske præsident Lula da Silva miljøhensynet som en sten i skoen, der irriterer og besværer færden fremad for Brasilien. Præsidenten kom i går i skudlinjen på fødevaretopmødet i Rom, hvor produktionen af biobrændstof blev udpeget som én af årsagerne til fødevareknaphed og stigende priser. Den britiske bistandsorganisation Oxfam anførte, at beslaglæggelsen af jord og afgrøder til fremstilling af bioethanol og -diesel forklarer 15-30 pct. af prisstigningerne på fødevarer. Også Japans premierminister Yasuo Fukuda påpegede konkurencen mellem fødevare- og biobrændstofproduktion.

Det brød Lula da Silva sig ikke om.

"Det er skræmmende at se forsøg på at skabe en sammenhæng mellem biobrændsel og stigende fødevarepriser. Det støder mig, at der peges fingre af den rene energi fra biobrændsel, fingre indsmurt i olie og kul," sagde præsidenten ifølge AP.

Den voksende brasilianske ethanolproduktion menes ikke direkte at forårsage øget skovrydning, men arealerne, der inddrages til sukkerrør, kan fortrænge andre landbrugsproduktioner såsom soja til endnu uberørte regnskovsområder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

gør noget ved problemet www.klimavenlig.dk

Carsten Friskytte

Det fryder mig som tidligere agerdyrker at se unyttig skov komme under plov! Dermed slipper vi for skrigende papagøjer, små irriterende kolibrier og farlige slanger. Det er mennesket opgave at gøre sig til herrer over Verdens dyr og andre umælende væsner.

Steen Rasmussen

Idiosynkrasi (eksplicit-implicit manifest-latent)

Man kan dybest set ikke udelukke, at reduktionen af omverdenen til nyttighed falder som alt andet end nyttig i omverdenen. Det kan godt være, at nogle bukker under, og at det er nyttigt at have nogle at sejle på, for dem, der vil flyde. Men man kan aldrig vide, om disse ”pontoner” ikke netop betragter de sejlende som et problem, selve det at være nyttig som alt andet end nyttigt.

Dybest set er det ikke sikkert, at alt, i omverdenen til det økonomiske system, er tilfreds med, at blive prissat - at alt, i omverdenen til de moralske, er tilfreds med enten at være ond eller god - at alt, hvad der findes i omverdenen til det politiske system, er tilfreds med at tjene magthaveren eller oppositionen - at alt, hvad der findes i omverdenen til det juridiske system, er tilfreds med enten at være lovligt eller ulovligt - at alt, hvad der findes i omverdenen til det videnskabelige system, er tilfreds med enten at være sandt eller falskt - at alt, hvad der findes i omverdenen til kunsten, er tilfreds med enten at være kunstnerisk eller f.eks. bare kunstigt - at alt, hvad der findes i min omverden, er tilfreds med at blive beskrevet som jeg gør.

Det er yderst sandsynligt, at intet svarer til sin beskrivelse, at intet af det beskrevne er en beskrivelse. Det er yders sandsynligt, at det farlige for det moderne er det moderne samfund, hvis erfaring tilsyneladende er i stand til at forveksle sig selv med sin genstand.

Men som sociale væsner kan vi kun kommunikere, beskrive og orientere os i de betydninger og former for mening, som lever i det sociale og som strukturerer vore egne små lukkede cirkler, vore egne små idiosynkratiske psykiske systemer.

Oplevelsen, af det begrænsede i andres erfaringers gyldighed, manifesterer sig i kraft af fortrængningen af vore egne erfaringers begrænsninger.

Man kan aldrig udelukke muligheden for, at vore egne begrænsninger dukker op i refleksionen over vore egne erfaringers forudsætninger. Man må gå ud fra at muligheden ligger der et eller andet sted under det hele, implicit og utematiseret.

Carsten Friskytte

Hvad skal det nytte med al denne filosofi? Hvad skal filosofferne spise?

Steen Rasmussen

Hvad den fattige forstand ikke forstår, det eksisterer ikke for den.

Det som ikke kan manifestere sig i den økonomiske betragtning, har ingen eksistens for den økonomiske tænkning. Det, at den økonomiske vækst tenderer mod at underminere sin egen omverden og dermed sine egne forudsætninger, det har ingen relevans i andet end økonomisk forstand for den økonomiske forstand.

Således opfører den herskende økonomiske orden sig. Som om alle det økonomiske systems følgevirkninger kunne reduceres til det, der kan registreres i kraft af systemets egen tænkning. Som om det eneste relevante var et spørgsmål, om at få råd til at tage sig af problemerne, også hvad angår de problemer, der opstår i forlængelse af de økonomiske bestræbelser på at øge sit økonomiske råderum.

Det faktum at bestræbelserne på at afskaffe den økonomiske mangelsituation i økonomisk forstand skaber mangel i reel forstand, det at økonomien har overtaget administrationen af flere og flere domæner, som ellers ikke var af økonomisk betydning, det at dens vækst i nominel forstand er funderet i skabelse af mangel i reel forstand, har aldrig forhindret den i at lukke sig fuldstændigt om sine egne snævre betragtninger, som om alt af betydning kunne reduceres til dens egne fattige betydninger. Således har både Karl Marx og Adam Smidt gjort sig skyldig i den fejlslutning, at alt i deduktiv forstand kan udledes af økonomiske system, at alt i sidste ende skulle ses som legitimeret og forklaret med udgangspunkt i pengeøkonomien. Det er en fejlslutning, som kan betragtes i kraft af andre former for betragtning, som står i modsætning til de økonomiske, som er eksterne i forhold til de økonomiske. Man skal ikke lede efter begrænsningerne i den økonomiske tænknings gyldighed hos økonomerne eller i det moderne samfunds herskende selvforståelse. I det hele taget må det moderne samfund belæres om begrænsningerne i den indsigt, som styrer det, om at det ikke er i stand til at se sig selv som det, det er, nemlig sin egen største trussel. Hvem og hvad kan manifestere sig i samfundet med den viden der afslører det modernes mangel på selvforståelse. I demokratiets navn og i de herskende succeskriteriers vold tenderer alt mod at blive nivelleret til den samme truende adfærd.

De moderne succeskriterier tenderer mod at negere sig selv. Det er det største tabu i det moderne. Problemet er at den syges sygdom forhindrer den syge i at se sin egen sygdom, den dumme i at se sin dumhed.

Hvordan forklarer man en kålroe at den er en kålroe, Carsten Friskytte at han er Carsten Friskytte i anden forstand end hans egen?

Carsten Friskytte er en yders nyttig idiot. Et perfekt pædagogisk indslag!

Carsten Friskytte

Problemet med disse vældigt kloge intellektuelle er, at de tror, at de er herrer i åndernes rige; men de er blot ånder i herrernes rige. Måske arbejder nogle af dem "under cover" for enormt rige truster med interesser i tropiske skove?

Men også meningsagenter skal spise, sove, skide og bolle. Det sørger deres profane undersåtter så for (at de har grundlaget for). Jeg klarer mig utroligt godt med min mådelige forstand; tilsat lidt rural snuhed.

Ole Steen Rasmussen opfatter jeg som en unyttig idiot, der negerer sig selv. Husk at trække ud efter dig, Ole Steen Rasmussen!

Det er hverken nødvendigt at rydde regnskov eller at benytte landsbrugjord til at fremstille biobrændstoffer:

Algenol fremstiller 3. generations biofuel af alger, så teknologien betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge landrbugsjord eller spiselige afgrøder til at fremstille brændstoffet.

Algenol skriver på sin hjemmeside:

1. Does NOT require food based feedstocks like corn or sugarcane.

2. Does NOT require harvesting.

3. Does NOT require fossil fuel based fertilizers.

4. Does NOT require fresh water.

5. Does NOT require large amounts of fossil fuel.

6. Does NOT require arable land.

7. Does use desert land and marginal land.

8. Does make fresh water from seawater during the process.

9. Does use treated manure instead of fossil fuel based fertilizers.

10. Does have an energy balance over 8 : 1 (energy output : fossil fuel input).

Algenol har lige indgået en kontrakt på 850 mio dollars med BioFields.

teknologien afsalter endda havvand, som så kan bruges i landbruget!

Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof
Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 28. maj 2008 kl. 07:28

Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.

Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af.

Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.

De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.

Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse.

Klar til flybrændstof allerede i år
Hollænderne er så langt fremme, at flyselskabet Air France-KLM, verdens største målt efter omsætning, har tegnet en aftale, der giver eksklusive rettigheder til alge-olien til flybrændstof. De første liter skal leveres allerede i år, selv om det endnu ikke er klart, hvor store mængder der bliver tale om, eller hvornår Air France-KLM er klar med en raffinering, så det kan hældes på flytankene.

Algealink er selv gået i gang med at opføre ti anlæg i Spanien, som hver skal producere to tons tørrede alger om dagen. Det første skal tages i brug, inden året er omme.

Desuden har selskabet indgået en aftale med et unavngivent rederi, som vil producere alger på et krydstogtsskib.

De algeproducerende anlæg SKAL HELST STÅ I NÆRHEDEN AF EN GEDIGEN CO2-FORURENINGSKILDE, FOR EKSEMPEL UDSTØDNINGSDAMPEN FRA ET STORT SKIB ELLER RØGEN FRA ET KRAFTVÆRK. DE BEHØVER STORE MÆNGDER CO2, FOR AT FORMERE SIG HURTIGST MULIGT.

(Det vil altså være oplagt at forlange, at store skibe og kulkraftværker skal rense røgen med dennee eller en lignende teknologi. Hvorfor sende den dyrebare CO" ned i undergrunden, når den kan bruges til at fremstille biofuel ... Min bemærkning)

Dansk folkeparti har bedt regeringen undersøge, om Algea-links teknolgi giver basis for en lovændring, hvad angår afgifter på de forskellige former for natur- og biogas.

Er her kun hjernedøde forbrugerorganismer tilstede, der er vokset op uden anden kærlighed, end til deres forbrug?

Er mennesket at betragte som Homo sapiens sapiens for Charles Darwin, så er mennesket at betragte som Homo egoismus stupidimus for Sigmund Freud.

For der gør sig tilsyneladende to slags evolutioner gældende. Hvor den ene udvikler sig mange gange hurtigere, end den anden!

At hjernen er blevet større, og måske tilmed klogere, vil Darwin sikkert påstå, som en tilsyneladende logisk konsekvens af evolutionen. Hvor Freud vil medgive, at nok er hjernen blevet større, men vil i modsætning til Darwin fastholde, at den bestemt ikke er blevet klogere.

For hvilken anden art i denne verden har fornødent at sende forældrene på kursus… for der at lære yngelpleje?

Darwin vil hertil svare… Øhhh! For han vil vide, at menneskeslægtens udgangspunkt fortsat har denne ikke uvæsentlige yngelplejeevne i behold, som det naturligste i verden. Freud vil herefter angribe den gamle Darwin med et lusket spørgsmål… Om mon ikke også den sociale arv er nedstammende fra aberne?

Darwin vil ikke vide det med sikkerhed, idet han jo ikke evner at psykoanalysere med samme indsigt som Freud. Men han vil med evolutionens tidsperspektiv i tankerne gøre gældende, at han i forhold til hjernes udvikling, med sine kun 75.000 år, nødvendigvis må erkende, at der på dette punkt ikke kan være sket den store evolutionære udvikling siden vi i sin tid blev bevidste om egen eksistens.

Freud vil nu begynde en større udredning af, hvorledes den sociale arv, der jo hos primaterne har det ene formål, fra slægtled til slægtled , at betinge ungerne samme adfærd, som forældrene, og dermed den samme sociale- og nonverbale adfærd, som hos den beslægtede art. Hvilket jo selv sagt er ret væsentligt.

Da individerne indbyrdes ellers hverken ville kunne kommunikere, endsige genkende hinanden, som artsfæller. Freud vil nu fortælle, at det ungen modtager via den sociale arv indkodes meget dybt i det psykiske system, da den adfærdsmæssige indkodning jo ikke så gerne skulle kunne forandre sig med alderen.

Han vil ligeledes påpege, at med hjernens udvikling evner mennesket nu at forandre tingene og livsvilkårene med en sådan hastighed, at de urgamle psykiske mekanismer, herunder den sociale arv, i den grad vil komme til kort. For det psykiske system vil hverken halvt eller helt kunne følge den udviklingshastighed, som hjernen nu evner at skabe. For det psykiske system er jo forankret i generne, der følger evolutions langsomme udviklingshastighed.

Freud lader nu Darwin få tid til at tænke lidt over de to evolutionshastigheder. For han er jo den ældste, og den mest konservative, af de to. Men på et tidspunkt når Darwin dog frem til den meget logiske konklusion … ”Det er da noget skidt! For det kommer der sgu da kun problemer ud af!”

Freud griber nu chancen for endnu et uddybende foredrag, og understreger i den forbindelse, at det jo netop er grunden til at mennesket udvikler psykiske afvigelser, som den sociale arv konsekvent vil viderebringe til næste slægtled. Hvorved afvigelserne ikke blot fastholdes, ikke blot opformeres hele tiden, men også udbygges vedvarende med de tilkommende psykiske afvigelser, som vil udvikles i takt med at hjernen vedblivende opfinder endnu mere. Hvorved forandringerne af levevilkårene vil blive stadig mere afvigende det oprindelige. Og det stadig hurtigere.

Hvorfor adfærden hos mennesket i sagens natur skal tilpasse sig disse forandringer med stadig kortere intervaller…. Hvilket det psykiske system slet ikke kan følge! Darwin ser stadig mere skræmt ud. ”Men hvad med klogskaben, intelligensen?”, spørger han med en fortvivlet fornemmelse af, at mennesket tilsyneladende er dét i forhold til naturen, som cancer er i forhold til kroppen.

Se du! Freud tager en dyb indånding. Det forholder sig således, at mennesket tænker opvækstbetinget. Det vil sige, at mennesket oplever den eksisterende verden, som den tage sig ud fra fødselstidspunktet… som det naturligste i verden. Mennesket vil derfor dårligt kunne forestille sig at kunne leve på nogen anden måde. For med en hjerne, der til stadighed finder på, da vil mennesket meget nærliggende opleve denne evindelige udvikling af nye ting, som en udvikling, som man nødvendigvis må følge.

For hvordan skal mennesket kunne overleve uden en mobiltelefon og en bil? Mennesket er således med sin hjerne ikke blevet klogere. Blot mere opfindsom! Idet mennesket jo for eksempel ikke evner at forstå, at de er i fuld gang med at afvikle sig selv psykologisk.

Darwin lyser nu op i et stor smil. For nu genkender han igen noget fra evolutionen. ”De er ved at overspecialisere sig selv til udryddelse”, udbryder han glad. ”Det sker jo også for arterne i naturen. For de ved jo heller ikke hvad de gør!”, siger han og glemmer helt, at mennesket jo selv er en naturdikteret abe. Der, som de vildlevende, er underlagt naturens lovmæssigheder i alt de gør.

Freud skæver eftertænksomt over på Darwin, og tænker ved sig selv, om menneskeheden måske ville have disponeret udviklingen anderledes, dersom de to gamle sammen havde udviklet en freudiansk-darwinistisk helhedsteori om menneskets psyko-biologiske natur.

Der er jo det man kalder et godt spørgsmål!

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4838

Bjørn Holmskjold

Steen Rasmussen

Carsten Friskytte, af alle her på linien er du den mest nyttige. Vi ser med al tydelighed, hvad du ser i din omverden og hvordan du gør.

Mine eskapader ud i spekulationernes overdrev når ikke effekten af dine bombastiske udmeldinger til sokkeholderne, hvilket jeg her ikke lægger skjul på.

Alle kan se dinblindhed for alle andre værdier end dem der falder i forlængelse af dit infamt snævre begreb omkring nytte. Når du f.eks. skriver:

"Det fryder mig som tidligere agerdyrker at se unyttig skov komme under plov! Dermed slipper vi for skrigende papagøjer, små irriterende kolibrier og farlige slanger. Det er mennesket opgave at gøre sig til herrer over Verdens dyr og andre umælende væsner".

Det er meget nyttigt at du afslører denne form for dumhed, fordi den er så udbredt.

Skulle jeg lave en figur, med pædagogisk fortsæt, ville jeg ikke kunne skabe nogen bedre end dig.

Vi har selv fældet 99 procent af vores skov.

Det har de fleste industrialiserede lande, så hvordan kan vi skose udviklingslande for at rydde skov, hvis vi ikke kompenserer dem øknomisk?

Et sydamerikansk land - jeg tror, at det var Bolivia - har tilbudt rige lande, at det vil forhindre skovrydning, hvis det blev kompenseret for det store økonomiske tab. Ingen tog imod tilbuddet ...

3. generations biobrændstof fremstillet af alger vil sandsynligvis snart overflødiggøre biobrændstof fremstillet af spiselige afgrøder og så er jorden fri til at bruge til noget andet; f.eks. til at bygge nye, velplanlagte byer til de mange sydamerikanere, der bor i favelaer.

Desuden KUNNE skovrydningen betyde, at flere småbønder og lavtuddannede sydamerikanere kunne få en jordlod, hvilket både vil løse sociale problemer og skaffe flere billige lokaltdyrkede fødevarer, dr ikke behøver at blive transporteret flere tusinde kilometer for at blive forarbejdet og distribueret.

Carsten Friskytte

Ole Steen Rasmussen: Jamen, jeg repræsenterer jo den pureste visdom! Du kan jo ikke leve af skrigende papegøjer, dovendyr, okapier og dens slags eksotiske væsner. Det er meget mere smart at dyrke soyabønner, sende dem gennem svin, og så æde svinet bagefter. Hertil kommer at det give beskæftigelse til en masse mennesker. Det gør den åndssvage urskov jo ikke! Du og de andre naturromantikere lever på en helt fremmed planet i et andet univers. Tag dog konsekvensen af det!

Steen Rasmussen

Vor oplevelse af det begrænsede af andres erfaringers gyldighed manifesterer sig i kraft af fortrængningen af vore egne erfaringers begrænsninger. Dvs. forudsætningen for helt ensidigt at kunne fokusere på andres utilstrækkelige erfaringer, må vi for et kort øjeblik glemme det utilstrækkelige i vor egen. Og man kan aldrig udelukke muligheden for, at vore egne begrænsninger dukker op i refleksionen over vore egne erfaringers forudsætninger. Man må gå ud fra at muligheden ligger der et eller andet sted under det hele, implicit og utematiseret. Men man skal ikke regne med det, og hvad Carsten Friskytte angår, så er det nok udelukket.
F.eks. er det slående, at han på trods af sin kolossale overvægt, 130 kg, reagerer instinktivt med det eneste argument, han forstår, over for mine filosofiske udgydelser:
Carsten Friskytte
12. juni, 2008 #
”Hvad skal det nytte med al denne filosofi? Hvad skal filosofferne spise”?
Alt, hvad der ikke kan ædes, alt, hvad der ikke kan bidrage til hans overvægt, det har ingen nytte i Carsten Friskyttes snævre betydning af ordet, det har ingen eksistensberettigelse i Carsten Friskyttes fattige forstand.
Man kan dybest set ikke udelukke at reduktionen, at skyttens reduktion af sin omverden til nyttighed, falder som alt andet end nyttig i omverdenen. For det kan godt være, at regnskoven har betydninger for dem der bor i den, at den er med til at hæmme den globale opvarmning, at der findes former for liv i den, som ligger uden for friskyttens fatteevne, og at der findes problemstillinger, som findes uden for det univers, han lever mentalt befinder sig i, og det kan også godt være at selve det at være nyttig papegøje i friskyttesk forstand, opleves som alt andet end nyttigt. Måske fordi papegøjen har sit eget liv, lige som indianerne med deres, og at vores liv afhænger af regnskoven!
Men hvordan forklarer man en kålroe, at den er en kålroe, Carsten Friskytte, at han er Carsten Friskytte i anden forstand end hans egen? For at forstå rækkevidden af sin egen erfaring må han jo benytte sig af sin egen utilstrækkelige erfaring!
Det samme gælder det moderne samfund, som ikke forstår det selvnegerende i sin egen adfærd, sine egne succeskriterier.
Carsten Friskytte er en yderst nyttig idiot. Et perfekt pædagogisk indslag! Han er uden for rækkevidde, men han afslører begrænsningen i sin fatteevne så eksemplarisk, så han for alle andre udgør det perfekte pædagogiske indslag.
Endnu engang tusind tak for indsatsen. Effekten af et udsagn går tit imod intentionen.
De tilsigtede virkninger ved vore handlinger opstår sjældent som forestillet.

Carsten Friskytte

Kære Steen Ole Rasmussen!

Ingen årsag, min ven! Ja, jeg ville også gerne vide hvad du ville gøre uden mig, klassens dumme og tykke dreng. Så ville du ikke få lejlighed til at té dig som en lektor Blomme. Men heldigvis er jeg særdeles tykhudet - nærmest som et næsehorn, skulle jeg mene.

Når du nu er træt af at harcellere over min uforstand, vil du så godt fortælle mig hvem, der i dag savner den tåbelige gejrfugl eller den dumme pungulv? Eller mammuterne, eller..... Skide være med de der dumme dyr, som hører fortiden til. De er jo alligevel urentable som produktionsdyr, hvor grisen og koen er nemmere at have med at gøre, også de er tilpas dumme.

Og de der indianere, som lever i skovene, har vi jo alligevel onduleret de fleste af. Resten kan for mændenes vedkommende få noget sprut, og quindfolkene kan betjene liderlige skovhuggere og oliearbejdere - indtil de får syfilis, aids osv.

Det hjælper jo ikke at sidde og snøfte over noget, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved, så vi kan ligesågodt tage nedturen i en aller helvedes fart. Der bliver sgu intet tilbage til vore børn, børnebørn og oldebørn. Det er en illusion, Steen Ole. Og hvem har også sagt at der skulle være det? Gud? Det skulle sgu ikke unmdre mig at du også tror på sådan en naturgud-nisse, hæhæ!

Nej, æd - eller bliv ædt! Det er loven og det forkyndte budskab!

Steen Rasmussen

Kære Carsten Friskytte, uden dig, som jeg skriver til ud fra det forfængelige håb, at det giver mening for andre, ville mit liv have været anderledes. Men værdien af dine og mine udsagn er hverken nyttige eller forudsigelige.

Vi har det glimrende hver især, ved at indskrive os i hinandens univers som hinandens modsætning.

At té sig som lektor blomme, snøfte over hvad man ikke kan gøre noget ved, og lade være med at æde for selv at blive ædt, det er den depraverede position jeg indtager i dit univers.

Du er til gengæld eksemplarisk billede på de måder at orientere sig på, som jeg anser for at være det moderne samfunds største trussel, nemlig sig selv.

Din udtalte socialdarwinistiske position, den tykhudede hævdelse af den stærkes uindskrænkede ret til at sætte sig igennem på de vilkår der nu gælder, retten til at underordne den dumme natur de snævre formål, som lever ved den herskende orden af snæver nytteoptimerende rationalitet i teknisk og økonomisk forstand, den udtalte modvilje i forhold til det overhovedet at reflektere over sin egen rationalitet, sine egne succeskriterier, den totale mangel på vilje og evne til at se det selvnegerende i de herskende succeskriterier, den herskende orden ja det udtrykker du til U.G.

Og som jeg allerede har sagt, det andre evt. læsere kunne få ud af at se og sammenligne vore udsagn, ville sandsynligvis afsløre, at du bidrager væsentligt bedre til forståelsen af de problemer jeg forsøger at beskrive, end mine beskrivelser gør.

Endnu engang tusind tak for indsatsen. Effekten af et udsagn går tit imod intentionen.

De tilsigtede virkninger ved vore (tale)handlinger opstår sjældent som forestillet. Jeg ved det, og skriver på trods!

Carsten Friskytte

Kære Steen Ole Rasmussen!
Fra at have været en blandt absolut mange nulliteter, er jeg nu avanceret til at blive en ledestjerne i dit univers (ganske vist i negativ betydning!). Det er da en slags fremskridt - synes jeg (ikke mindst selv).

Og ja - selvopholdelsesdriften er den vigtigste grund/årsag til at arten stadig eksisterer. Kun svage mennesker (untermenschen) klynger sig til moral og etik i et forsøg på at plædere for deres eksistensberettigelse - hvilket de jo ikke har. Alle, der ikke kan klare sig på de til enhver tid gældende vilkår, bør overlades til deres fortjente og naturlige skæbne - med mindre der kan findes en umiddelbar rentabilitetskalkule, som gør deres eksistens berettiget.

Og endnu et ja: Du repræsernterer den degenererede type artseksemplarer, som ender med at trække alle ned i menneskehedens skæbnetime! Du og dine ligemænd og -kvinder vil få arten på jeres samvittighed. Desværre er I det store flertal - ikke mindst p.gr.a. diverse verdensreligioner, der alle appellerer til de svage slavesjæle; den sunde menneskeheds største svøbe!

Nietzsche, for helvede - kom tilbage!

Carsten Friskytte

PS. Hvis det går som jeg forudsiger, så bekræfter det jo at menneskeheden ikke har nogen eksistensberettigelse!

Mere end 90% af vores medicin stamer fra planter. Langt de fleste planearter findes i regnskoven, deraf mange uudforskede. Håbet om ny medicin mod en række sygdome dør sammen med regnskoven. Og jeg savner sgu både pungulven og mammutten. Stop den platte diskussion.
Det er bedre at et par hundrede illioner mennesker tager biletten end at regnskoven udryddes. For nu at blive i Carstens sprogbrug, hvem savner en samling dumme negre.

Carsten Friskytte

Hvis man ikke vil give plads for fremskridtet og civilisationen, så er man dum og har ingen eksistensberettigelse!

Det kan sgu da ikke betale sig at rende rundt i urskoven og kigge på botanik, når man kan fremstille alverdens medusin i et laboratorium! Naturen er ikke til at stole på - den er skidehamrende utroværdig. Det er derfor, at mennesket må kontrollere den. Basta!

Steen Rasmussen

Socialdarwinisme: ”Meningen med tilværelsen er at overleve”!

Socialdarwinismen er udtryk for et forsøg på at forklare tilværelsen. Socialdarwinismen gør en forskel, også selv om den på ingen måde forklarer noget.

Det har en politisk funktion, at man orienterer sig socialdarwinistisk. FX synes nogle ministrer at tænke, at man må fjerne det sociale sikkerhedsnet under borgerne, fordi sikkerhedsnettet fjerner opmærksomheden om selve meningen med tilværelsen fra de sikredes tilværelse, som er at overleve: ”Vi må gøre det til et problem for taberne at overleve, ellers kan de ikke forstå at det er meningen med tilværelsen”, synes man at tænke.

At taberne er politisk ideologisk konstituerende for socialdarwinismen er så noget andet. Dels definerer vinderne, de gode, deres opgave i afskaffe eller minimere det mislykkede, dvs. taberne, og semantisk er taberne nødvendige at have for pædagogisk og reelt at have konstituerende komplimenterende fænomener i forhold til vindernes fænomenale selv i deres selvbeskrivelse.

Nazisterne havde på den måde brug for jøderne i deres selvbeskrivelse, Søren Krarup og de kristne har brug for indvandrere af islamisk herkomst og DI har brug for kineserne for at banke arbejdsmarkedet på plads her hjemme, og for at fjerne opmærksomheden fra at samtlige i det her land for længst har opnået det materielle niveau, som der kræves for at få det gode liv.

Det faktum at menneskeheden for længst er nået ud over det stadium, hvor det behøver at være et problem at overleve, kan ikke forklares i socialdarwinistisk forstand. Socialdarwinismen docerer derfor sin ideologi blindt, dvs. kontrafaktisk og MORALSK. Man må for alt i verden leve som om det var et problem at overleve. Økonomisk vækst og selvdestruktion er resultatet. Paradokset er resultatet: ”Kun fordi vi lever, som om det var et problem at overleve, er det et problem at overleve”.

De samme ideologiske kræfter og de ideologisk kommercielt socialdarwinistisk fikserede kræfter hersker, når man i et væk kan få danskerne til at orienterer sig, som om de var truet af andet end de fremherskende selvnegerende succeskriterier. De samme kræfter pumper således kaskader af konforme bortforklaringer af verdens sande økologiske tilstand ud over os stakler samtidigt med at man i et væk hamrer på det globale perspektiv i økonomisk forstand, for at skabe et perverst indtryk af økonomiske trusler. Vindernes taberperspektiv hersker.

Carsten Friskytte

(så, nu giver han den sgu osse i rollen som offer!)

Kære Steen Ole Rasmussen!
Jamen, hele din eksistensberettigelse hviler jo på løgnen om den truende og nærliggende klimakatastrofe?

Jeg peger på økonomien, da vi ikke kan drager rundt med kokosnødder og gulerødder som betalingsmidler til forsikringer, husleje og transport. Du kan sikkert godt se fordelen i at have mønter, sedler eller plastickort, ikke?

Alt det der med "kontrafaktisk og moralsk" er det rene vås, min ven. Du tror på en eller anden naturnissegud, sten og træer med ånd og sjæl osv. Det er din/jeres "videnskabelighed" - et korthus, bygget på kviksand.

Nej, lad os glædes over den dejlig landbrugsjord, som nu kommer i drift. Så kan de sgu skyde en papagøje, og udstoppe den (de kan sikkert også fremstilles af træ, gummi og polyester). Op på traktoren og derudad!

Carsten Friskytte

Hm! Ham miljøpolitikkens Per Degn ligger nok stadig under dynen og græmmer sig..........

Fortvivl ikke, Carsten Friskytte. Du bliver nemlig ikke spurgt om hvad du synes og mener.... For det har nemlig ingen betydning!

Må den Største blive den Første…. og den Mindste den sidste

Muslimerne tilbeder den Ene Gud, men tolker ham på forskellige måde. Det lige fra den mest fundamentalistiske, den mest ufravigelige og den mest konsekvente forståelse af Guds vilje, og mod en stadig mere moderat forståelse af Gud.

Talrige er således de konflikter, som disse forskellige fortolkninger har afstedkommet, og talrige er således de muslimer, der er blevet dræbt af muslimer på den baggrund. Disse konflikter stopper først den dag, hvor muslimerne gør sig klart, at den Ene Gud har talt med én stemme, og derfor kun kan fortolkes på én måde. Nemlig den mest fundamentalistiske, den mest ufravigelige og den mest konsekvente måde.

Gud er med andre ord fundamentalist!

Således kan Guds vilje udledes af naturens fundamentalistiske, ufravigelige og meget konsekvente lovmæssigheder. Hvorfor Gud naturligvis ikke kan fortolkes på nogen anden måde, uden at fortolkningen derved at komme i modstrid med det, Gud selv skabte.

Gud handler ikke i modstrid med det han skabte!

Derfor skal muslimerne, som også Gud gør det, tale med én stemme. Gud skal fortolkes indenfor samme fortolknings-ramme, som er afgrænsende forståelsen af Edens Have. En afgrænsning, som let kan udledes af de naturlige lovmæssigheder, Gud skabte. Først da bliver muslimerne forenet i overensstemmelse med Guds vilje. Men indtil denne erkendelse bliver erkendt, om nogensinde, vil muslimer dræbe muslimer med baggrund i de mere eller mindre beslægtede fortolkninger af den Ene Gud.

Det er ikke i modstrid med Guds vilje, som den kan udledes af naturens love, at muslimer dræber muslimer, og da slet ikke enhver vantro. For det er alene op til mennesket ikke blot at tro på Gud, men også at rettolke Guds vilje. Det første, at tro, kan være let nok for de troende, men at forstå Guds vilje, uden i den forbindelse at indflette menneskets egen interesser og ønsker, er derimod en stor og meget afgørende prøvelse.

Det er Guds vilje, som den kan udledes af naturens love, at muslimerne indbyrdes selv skal bestå denne så afgørende prøvelse. Hvor hjernen er mere tænkende, end sværdet.

Tankevækkende er det, at ingen ”bog” er mere vejledende end den, Gud lod indskrive i skaberværket i form af naturens ufravigelige love. Tankevækkende er det også, at ingen anden bog er så tæt tolkende Guds vilje i form at de naturlove, som binder skaberværket sammen på alle leder og kanter…. end netop koranen!

For hen ved 1400 år siden tilgik der Profeten Muhammed en visdom, som de vantro end ikke er tæt på at forstå i dag, 1400 år senere! Nemlig, at Gud påbyder mennesket at handle i overensstemmelse med Sin vilje, og dermed i overensstemmelse med de begrænsninger, som naturens biologiske og psykologiske love er tilkendegivende. Mennesket skal derfor pålægge sig selv begrænsninger, dersom de skal forblive at være i overensstemmelse med Guds vilje. De, som ikke underkaster sig dette påbud, og som derfor vil handle i modstrid med Guds vilje, skal dø!

Dette er en ufravigelig fatwa!

For de vantro vil med deres afvisning af Guds vilje overskride grænsen, hvor det psykisk sunde bliver psykisk sygt. Hvorved de psykisk syge bliver en trussel mod de psykisk sunde.

I dyb respekt for Guds vilje underkaster rettroende muslimer sig betingelsesløst sharia og dennes love, som netop begrænser muslimerne i ustraffet at krydse grænsen mellem det psykisk sunde og det psykisk syge. Desuden påbydes mennesket at tage ansvar for skaberværket til Dommens dag. For kun derved kan de bevise, at de har forstået Guds vilje. Verden skal derfor underlægges et kalifat, hvor alene Guds vilje, og dermed naturens lovmæssigheder, efterleves.

Med mange profeters hjælp samlede Profeten Muhammed alle trådene til en sammenhængende fortolkning, som ikke kun gør Profeten Muhammed til den sidste profet. For der blive ikke mere at overbringe mennesket at forstå. Men som også gør islam til denne verdens mest rettolkende religion. Kun overgået at den vejledning, som Gud selv lod mejsle ind i skaberværket til evig tid i form af naturens fundamentale love.

Netop derfor skal muslimerne, som Gud, tale med én stemme, og det indenfor samme fortolknings-ramme, som er afgrænsende forståelsen af Edens Have, og som let kan udledes af det Gud skabte.

Gud tillader i overensstemmelse med de afgrænsninger, som danner Edens Have, og dermed det naturlige i verden, forskellige fortolkninger. Disse tolkninger skal blot forblive at være indenfor grænsen, hvor det psykisk sunde forbliver sundt, og må således ikke overskride grænsen, hvor det psykisk sunde bliver sygt.

Menneskenes verden skal derfor indrettes lav-teknologisk, som den var det på Muhammeds tid. Hvilket er den målsætning, som Al-Qaida altid er fremhævende i sin kamp mod de vantro, og som kan udledes af naturens love. Al-Qaida handler med andre ord i overensstemmelse med Guds vilje, og er dermed også i overensstemmelse med den rette fortolkning af naturens love.

Omvendt betyder det, at en afvisning af, eller et angreb på Al-Qaida, i lige linie er en afvisning og et angreb på rettolkningen af Guds vilje, og dermed af naturens love

Må de rettroende forstå ikke at dræbe rettroende, men lad dem forene sig som beslægtede i forståelsen af den Ene Gud. Dersom de, på deres måde, er efterlevende afgrænsningen for Guds vilje i ord og handling.

Må herefter den største af alle fjender blive den Første taber, og må den mindste af alle fjender blive den Sidste!

Forstå det, som skal forstås, da Guds ellers vil gør alle til tabere. For de har så intet forstået

Dette er ligeledes en ufravigelig fatwa!

Bjørn Holmskjold

Link til

Islamismen er verdens redning

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4791

Carsten Friskytte

Så, så - Steen Ole Rasmussen! Jeg slukker lyset på dit værelse, så kan du prøve at falde i søvn med alle de uhyggelige dyr fra urskoven under sengen.

Carsten Friskytte

F.eks. den meget farlige niagulard!

"dejlig landbrugsjord"...
I Amazonas-området er der 5cm frugtbar muld over ler og sand. 99% af all biologisk masse er i de planter og dyr der lever der. Ryd området for det op du står meget hurtigt tilbage med gold steppe.

Carsten Friskytte

Ork, det er ikke noget problem. Har du aldrig hørt om moderne jordforbedringsmetoder? Ler og sand er en god blanding; Leret holder på vandet, og sandet giver mulighed for planternes rodfæste. Hvordan skulle den forpulede urskov ellers kunne trives?

Den trives ved at den er et gennem årtusinder udviklet øko-system i hvilket all biomasse indgår i et meget tæt biologisk kredsløb.

Hvis (mis-)brugt til landbrug vil fjernelsen af landbrugsprodukterne fjerne så meget biomasse og næring at jorden udpines. Hvilket er det typiske der sker der og gennem årtier bevist, dokumenteret, undersøgt og publiceret af videnskaben. Men grådighed vinder over bedre viden hver gang.

Carsten Friskytte

Thomas Holm.
Jeg har en vis forståelse for, at miljøfundamentalister har bildt dig noget sludder ind, og at du har gjort dette til "viden" om miljø, klima osv. Disse suspekte individer dæmoniserer selvfølgelig deres modparter - ellers vil de ikke kunne opnå den ønskede effekt hos potentielle tilhængere.

Men tænk dig om! Hvordan har hollænderne kunnet skabe frugtbar landbrugsjord af inddæmmede områder, som består af det rene sand? Hvor kommer dine gulerødder fra? Det KAN lade sig gøre, men man kan selvfølgelig altid diskutere rentabiliteten - sådan som journalisten og forfatteren Keld Hansen gør i sin nye bog "Det tabte land". Står man overfor en sultkatastrofe, så kan man IKKE diskutere rentabilitet. Så skal der bare produceres fødevarer - selvom nogle vil have os til at mos og alger i stedet for kød.

Man kan selvfølgelig finde mange eksempler på, at landbrugsjorden ødelægges og misrøgtes. Hele menneskehedens historie er rig på eksempler på idiotisk/kriminel adfærd. Hvis disse eksempler skal betyde, at vi intet kan foretage os af skræk for hvad der kunne ske, kan vi ligesågodt lægge os til at dø, hoppe ud foran toget osv. Du - og andre - bedes venligst bemærke, at miljøfundamentalisterne aldeles ikke har ansvar for nogetsomhelst i denne verden! De giver den ene gratis omgang på værtshuset efter den anden på forventet efterbevilling. Jeg kunne godt tænke mig at tvangsbosætte dem i Etiopien, Sahel-bæltet eller lignende steder i mindst tyve år!

Altid er det samme sang fra dem: Back to nature! Alting var meget bedre i gamle dage.....osv. De har jo alle muligheder for at få den lykkelige, primitive tilværelse, som de vil pådutte andre: De kan flytte til Lapland, til indianereservater i Nord- og Sydamerika, Niger, Borneo etc. Det gør de selvfølgelig ikke! Næeh, nej - de bliver sgu i den danske kakkelovnskrog, selvfede og lumrende, Gudfaderpålokum! Hvad fanden er det for en skvattet holdning?

At du, Thomas Holm, vil slå følge med den slags, er helt og holdent din egen sag, og jeg håber da du kan holde ud at se dig selv i spejlet hver morgen. Men jeg er langt fra sikker! Sagen er nok snarere, at du - ligesom så mange andre - bare hyler med de ulve, som du er kommet i kobbel med. Den sørgelige kendsgerning er, at 99 ud af 100 bare er medløbere - for at opnå social accept. Og jeg skal indrømme, at gruppepresset kan være/er hårdt - ligesom i religiøse sekter, Tvind-imperiet, tidligere DKP, SAP og VS. Nuvel! Jeg skal ikke skose svage og uselvstændige mennesker. Svaghed og underkastelse er sørgelige menneskelige tilbøjeligheder, som vi møder overalt - til daglig og i historien. Og i alle slags samfund. Jeg forventer ikke, at alle skal optræde som dissidenter. Det er dog for omkostningsfyldt. Men de behøver heller ikke at blive medløbere...........

Oh my. Var der noget der skulle ligne et argument i den der [i]ad hominem[/i]?

Dog vokser de Hollandske gulerødder imellemtiden i et substrat der er så afhængig af ydre tilsætningsstoffer at Rhinen ved dens udløb er saltere end denne.

Carsten Friskytte

Men en medløber er og bliver en medløber.

Det kan være en god ide, at ryde en del regnskov, især hvis størstedelen af den ryddede jord gives til jordløse bønder, men det er ikke nødvendigt for at dyrke afgrøder til biobrændstof:

"Selv olieselskaberne tror nu på alger

Store virksomheder som Shell, Chevron, Boeing og Airbus ser alger som den nye kilde til fremstilling af biobrændstoffer til biler og fly. Stigende oliepriser sætter skub i udviklingen, men der er langt til kommercielle ­teknologier.

Af Sanne Wittrup, Søren Hebsgaard, lørdag 14. jun 2008 kl. 15:00

--------------------------------------------------------------------------------

Alger fjerner ikke CO2

Alger elsker CO2, og et ordentligt skud af drivhusgassen får dem til at gro ekstra hurtigt. Derfor overvejer man at bygge algefarme i forbindelse med kraftværker, som udleder store mængder CO2. Selvom algerne vokser af CO2, så fjerner det ikke noget fossilt CO2 fra atmosfæren, fordi alger og anden biomasse kun regnes som CO2-neutralt i det omfang, biomassen har optaget CO2 under opvæksten. Interessen for vandplanter som alternativ oliekilde blomstrer som alger i solvarmt vand, selv blandt de store olieselskaber.

De rekordhøje priser på fossil olie og en tiltagende kritik i verdenssamfundet af, at biobenzin- og diesel tager maden ud af munden på verdens fattigste, nærer interessen for alternative energikilder.

For få år siden var det primært mindre udviklingsfirmaer, som dyrkede forskellige former for alger og proklamerede potentialer og vækstrater, som var 10 til 20 gange større end landbaserede afgrøder. Men inden for det seneste års tid er giganter som flyproducenterne Boeing og Airbus samt Shell og Chevron gået i samarbejde med de små virksomheder.

»Biodiesel fra alger vil blive billigere end biodiesel fra palmeolie, rapsolie, soja- og solsikkeolie,« siger Jean Cadu, vicepræsident i Shells Biofuels.

Shell samarbejdet med virksomheden HR Biopetroleum på Hawaii, og projektet går ud på at dyrke mikroalger i gigantiske bassiner på lavt vand, hvor de skal fodres med CO2, som for eksempel kan komme fra et nærliggende kraftværk.

Bagefter høstes algerne og presses for olie, der omdannes til biodiesel. Shell regner med, at algerne kan producere 50 tons olie per hektar, mens man med palmer blot kan fremstille fire ton palmeolie per hektar.

»Shell finder alger afsindigt vigtige, fordi algeproduktionen ikke kæmper om landbrugsjorden som andre råvarer til biobrændstoffer. Derfor forfølger vi algeprojektet på Hawaii meget seriøst,« siger Jean Cadu.

Han vil ikke ud med, hvor meget Shell investerer i algeprojektet, men siger dog, at der er tale om investeringer i 100 millioner dollars-klassen. Olieselskabet håber på at have et stort kommercielt anlæg i drift i 2015 - som de første.

I Danmark er energiselskabet Dong Energy med på sidelinjen i et projekt med makroalger, ledet af Teknologisk Institut. Algerne skal dyrkes i en halv meter dybe bassiner med tilførsel af ekstra CO2. Her forventer man tre til fire gange så meget i udbytte målt i tørstof per hektar som ved korn, der på vore breddegrader kan levere 20-30 tons per hektar.

Olie eller sprit
Når man taler om alger, kan de groft sagt deles op i mikro- og makroalger, hvor mikroalger primært anvendes til udvinding af olie og makroalger til ethanol på grund af et højt indhold af stivelse.

Det er dog overvejende mikroalgerne - under to millimeter i diameter - som er i søgelyset, fordi de vokser meget hurtigt og er meget olieholdige.

Mikroalger kan dyrkes både i lukkede og åbne bassiner, hvor de åbne er billigst, men sværest at kontrollere med hensyn til bakterier og levevilkår. I lukkede bassiner kan man derimod give lige tilpas næring og holde algesuppen ren. Til gengæld er denne metode dyrere.

En særlig finesse ved alger er, at de vokser hurtigere, jo mere CO2 man tilfører dem, hvilket har sat gang i planerne om at bygge algefabrikker i sammenhæng med kraftværker.

Algerne høstes ved filtrering, centrifugering eller ved udfældning, og olien kan derefter presses ud rent mekanisk eller ved hjælp af forskellige kemikalier eller enzymer.

Udnyttelse af alger til fremstilling af brændstof er i øvrigt ikke nogen ny idé. Fra 1978 til 1996 arbejdede de amerikanske energimyndigheder med emnet, men konkluderede i 1996, at olie fra alger ikke kunne blive konkurrencedygtigt med fossile brændsler. Men i 1996 var olieprisen også kun på knap 20 dollars per tønde.

»Med brændstofpriser på over 100 dollars per tønde er det klart, at folk tænker helt anderledes nu,« siger Shells Jean Cadu.

Langt igen
Også branchefolk med mere traditionel biomassebaggrund kan se fidusen i at dyrke alger, selvom det ikke får den store europæiske biomasse-brancheforening, Aebiom, til at skære ned på udviklingen af biobrændstoffer på basis af de traditionelle biomasseråvarer.

»Alger er en lovende mulighed. Både fordi produktiviteten per hektar er meget stor, og fordi vi kan genbruge CO2-udledningen fra kraftværkerne - det er virkelig win-win,« siger Jean Jossart, generalsekretær i den store europæiske biomasse-brancheforening, Aebiom.

Han mener dog, at der er lang vej igen, før kommercielle anlæg vil være klar, og at der er brug for mere research og flere pilotprojekter.

I den danske biomassebrancheforening, Danbio, er man også begyndt at interessere sig for alger på grund af det meget højere udbytte per hektar end fra de bedste afgrøder på land.

»De kendte algetyper har en stivelsestype, som er lettere at omsætte end det stivelse, som findes i for eksempel hvede. Derfor er algerne så spændende,« siger formanden for foreningen, Svend Brandstrup.

Han vurderer, at udfordringen her i Danmark bliver at finde den type alge, som giver mest af den rigtige slags stivelse, og som samtidig passer til vores klima.

»Og så skal vi kunne høste algerne, uden at vi bruger for meget energi,« siger han. "

Carsten Friskytte er Ørkenes fortaler. Så kan man da ikke nå lavere.

Carsten Friskytte

Nå, ikke? Det er du da ellers et levende bevis på, hr. Bag-ration!