Læsetid: 3 min.

Israels fangeløsladelse er 'en sejr' for Hizbollah

En omfattende udvekslingsaftale mellem Israel og Hizbollah, der sætter en libanesisk terrordømt på fri fod, vækker kritik i Jerusalem og glæde i Libanon
En palæstinensisk dreng holder et billede af den libanesiske fange Samir Kontar. Efter 29 års indespærring er den nu 45-årige Samir Kontar centrum for en kontroversiel fangeudveksling mellem Israel og Hizbollah.

En palæstinensisk dreng holder et billede af den libanesiske fange Samir Kontar. Efter 29 års indespærring er den nu 45-årige Samir Kontar centrum for en kontroversiel fangeudveksling mellem Israel og Hizbollah.

MOHAMMED ABED

Udland
1. juli 2008

En drusisk familie festede i går. Efter 29 års indespærring løslades den nu 45-årige Samir Kontar fra et israelsk fængsel som led i en handel med Hizbollah. De udleverer til gengæld ligene af de to israelske reservister, militsen bortførte i 2006 fra israelsk område, en aktion, som blev optakt til den 34 dage lange 'sommerkrig'. I Israel omtaler kritikere udvekslingen som 'afpresning'.

Aftalen, der tillige omfatter fire Hizbollah-fanger fra 2006-krigen plus et luftigt løfte om løsladelse af et antal palæstinensiske fanger, er kommet i stand med den tyske FN-forhandler Gerhard Konrads mellemkomst.

"Det er klart, at vi er meget glade i familien," siger Bassam Kontar, den fængsledes bror, der er journalist i Beirut.

"Tid og sted for frigivelsen er ikke fastlagt, men den finder sted inden for de næste to uger."

I Beirut gættes der på 12. juli, hvor Hizbollah 'fejrer' toårs dagen for overfaldet på den israelske militærpatrulje, der efterlod tre dræbte mens de to, der er forhandlet om, Ehud Goldwasser og Eldad Regev, blev taget til fange.

Indtil for få dage siden var der tvivl om, hvorvidt de to soldater var i live, men Israels premierminister, Ehud Olmert, meddelte søndag, at de "så godt som sikkert" er døde. Han anbefalede udvekslingen ud fra princippet om, at Israel skal gøre alt for at hente sine faldne soldater hjem, døde eller levende, og fik medhold af 22 af de 25 kabinetsmedlemmer.

'Prisen' er steget

Shin Bet og Mossad, de to israelske sikkerhedstjenester, har kritiseret aftalen, dels fordi de mener, den vil blive opfattet som en 'sejr' for Hizbollah, dels fordi den kan gøre det vanskeligere at få løsladt en tredje israelsk soldat, Gilad Shalit i Gaza, der har siddet som Hamas-gidsel siden juni 2006. De to sikkerhedstjenester har fået ret i den forstand, at Hamas-kilder i går blev citeret for, at 'prisen' for Gilad Shalit - der bevisligt er i live - nu er steget.

Den israelske generalstabschef, Gabi Ashkernazi, støtter udvekslingen af samme grund som Olmert: I et land med værnepligt skal soldaterne vide, at staten gør alt for at få dem tilbage fra fjendtlig varetægt, døde eller levende.

Samir Kontar var 16 år, da han sammen med tre andre medlemmer af PLF (Palestinian Liberation Front) en nat i 1979 gik i land fra en gummibåd på stranden ud for en yndet ferieby, Nahariya, seks kilometer syd for grænsen til Libanon. Kontar, der er libanesisk druser, var én af to overlevende, da israelsk politi nåede frem til den boligblok, de fire terrorister havde angrebet. Han blev idømt 542 års fængsel for mordene på en israelsk politimand, en forsker, der boede i boligblokken, og dennes fireårige datter, som ifølge øjenvidner fik hovedet knust mod en klippe på stranden med Samir Kontars geværkolbe.

"Min bror har erkendt drabene på den israelske politimand og forskeren, men har afvist, at han dræbte den lille pige," siger Bassam Kontar i dag. Terroraktionen kostede endnu et dødsoffer, idet forskerens hustru, gemt i lejlighedens ventilationsskakt, kvalte parrets anden datter på to år ved at holde hende for munden for at hindre hende i at røbe skjulet.

FN-forhandlinger

Kontar og hans tre fæller var medlemmer af en militant gruppe ledet af palæstinenseren Abu Abbas, der blev anholdt af amerikanerne i Irak i 2003. Abbas var hovedmand i kapringen af det italienske krydstogtsskib Achille Lauro i 1985, hvor den invalide amerikanske jøde, Leon Klinghoffer, blev skudt og hevet over bord i sin kørestol.

Denne aktions formål var at få Samir Kontar frigivet, ligesom hans navn har stået på listerne i andre forhandlinger om fangeudvekslinger, men hver gang har Israel afvist at løslade ham, sagens traumatiske karakter in mente.

Nu sker det næsten 30 år efter terroraktionen i Nahariya. FN-forhandler Gerhard Konrad vil i de kommende dage få aftalen signeret af de to parter - enten hver for sig eller i Europa. Den omfatter ligeledes rapporter om den israelske flyversoldat, Ron Arad, der blev skudt ned over Libanon i 1986, og hvis skæbne hidtil har været ukendt.

Senest har Hizbollah meddelt, at han er død. Israel afleverer en rapport om mordet på fire iranske diplomater i 1982, begået af den kristne Falangist-milits, der den gang var allieret med Israel. Men som en iagttager i Beirut sagde: "Ingen af de to rapporter vil være definitive. Ligesom det ikke er definitivt, hvor mange palæstinensere, Israel vil løslade som del af aftalen."

I israelsk presse forlød det i går, at tallet er 50. Hizbollah har krævet 1000 løsladt: "Der er et tal," sagde iagttageren: "Og det er nok højere, men det holdes under bordet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thaera Badran

Jeg synes at du er dømmende når du bruger udtrykket "terrorister" for at tale om de fire modstands mænd der førte aktionen i 1979 i Naharaya. Du er ikke forlangt at bruge "modstand mænd "eller andre udtryk som modstand bevægelser bruger, men heller ikke udtryk som terrorister som Israelerne bruger. I så fald, du giver dig selv retten til klassificere folk efter en bestemt lands kriteria, og dette er ikke din ret eller competency som journalist.
Hilsen
Thaera Fra Libanon

Martin Kristensen

Folk der angriber boligblokke og dræber civile er terrorister. I modsætning til dem der angriber militærinstallationer hvor der er en helt anden gråzone.

Ingen andre ord dækker og ingen undskyldninger er brugbare.

Vilhelm von Håndbold

@ Ib Ling

Så når Israel smider en et-tons bombe i en tæt beboet boligblok for at myrde et hamas-medlem, så er det ikke terrorisme eller hvad?

Martin Kristensen

Hvis formålet er at dræbe et Hamas medlem, så nej. Hvis formålet er skræmme/terrorisere befolkningen så, jo (nogen mener at stater per definition ikke kan udøve terrorisme - så hedder det noget andet - men jeg mener godt man kan tale om statsterrorisme).

Under alle omstændigheder er det foragteligt - jeg er ingen Israel apologet.

Det ændrer dog ikke ved at den eneste korrekte betegnelse for de mænd der angreb civile i 1979 er terrorister.

Vilhelm von Håndbold

@Ib Ling

Dvs. at hvis jeg køber min datter en spejderkniv i næste uge, så kan jeg godt stikke den i brystet på ekspedienten for at 'afprøve skarpheden', uden at blive sendt i fængsel?

Hør her, i henhold til geneve-konventionen er man ansvarlig for den samtlige scenarier og efterfølgende konsekvenser; man kan ikke smide en et-tons bombe i et tæt beboet nabolag for at 'skræmme' - er du helt skør oven i dit hoved? Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt du er apologet eller ej, men der findes ikke gråzoner!

Martin Kristensen

Fisk?

Eller sagt på en anden måde; hvad hulen snakker du om?

Selvfølgelig må du ikke stikke kniven i brystet på ekspedienten, men du vil da ikke forsøge at påstå det er "terrorisme" hvis du gør det? Det er ganske simpel kriminel adfærd...

Måske aner du ikke hvad ordet terrorisme betyder, og så er det nok der du skal begynde. Terrorisme er ikke en samlebetegnelse for alt man er uenig i.

Eventuelt kunne du også kigge på forskellen på krigsforbrydelser og terrorisme - begge dele er forkerte og ville i en ideel verden få de ansvarlige dømt. Begreberne er dog ikke identiske.

Igen: Hvis Israel smider en kæmpebombe i et beboelsesområde for at dræbe en Hamas terrorist der gemmer sig der er det en krigsforbrydelse - men terrorisme er det ikke.

Derimod er det uden tvivl terrorisme når nogle -. i dette tilfælde PLF - angriber en boligblok udelukkende med det formål at dræbe civile. Derfor er artiklens ordvalg korrekt og Thaeras indvending forkert.

Vilhelm von Håndbold

@Ib Ling

1) Okay, krigsforbrydelse er statsterrorisme når man smider en et-tons bombe i et tæt beboet nabolag! Definitionen på terror er mangfoldig nu om dage, men den klassiske betydning er ikke op til diskussion. Personligt har jeg jævnført de amerikanske definitioner fra militærmanualer og fra den officielle U.S Code; den danske definition er ikke anderledes, formoder jeg:

Terrorisme er : "the calculated use of violence or threat of violence to attain goals that are political, religious, or ideological in nature. This is done through intimidation, coercion, or instilling fear."

2) Min pointe mht. afprøvning af skarpheden på en spejderkniv, skal afspejle at ordet 'intention' indbefatter samtlige påregnelige konsekvenser! Man kan ikke sige, at man er interesseret i at teste knivens skarphed, når den åbenlyse konsekvens er et fatalt åbent knivsår! Det kan du vel godt forstå, ikke har noget som helst at gøre med "fisk", ikk' Ib?

3) I henhold til international lovgivning for krigsførelse, findes der et filosofisk begreb, som ofte anvendes af akademiske krigsapologeter i henhold til tilsvarende situationer, som den vi diskuterer - jeg vil gøre opmærksom på, at vi hér ikke taler om et koncept men ud fra utallige fortilfælde. Dette begreb kaldes "double effect" og udspringer fra et doktrin. Idéen er, at krigshandlingen kan være moralsk tilladelig, selvom den omfatter en vis række skadelige konsekvenser og så længe de blot forudsigelige konsekvenser ikke er intentionelle. Det abstrakte underliggende princip i dette argument, som filosofien kalder "the doctrine of double effect", synes temmelig unkontroversiel blandt etikere, i det antagelsen er, at intention gør en forskel under en moralsk handling. Lad mig give et fjernt eksempel:

Underkastet proportionalitetsprincippet kan det være tilladeligt at bombardere en militærbase, selvom at man ved, at en nærliggende skole som resultat vil destrueres. Men det er selvfølgelig ikke tilladeligt at bombe skolen direkte, selvom at antallet af civile tab ville være tilsvarende. Dette er "the double effect": Du må ikke intentionelt myrde børnene i skolen, men du kan godt (underkastet proportionalitetsprincippet og sikkert andre indskrænkninger) intentionelt angribe militærbasen, selvom angrebet forudsigeligt vil resultere i selvsamme antal dræbte børn. Intention gør altså en forskel.

Forskellen er bare, at Israel rent FAKTISK sigter mod civilbefolkningen, så de kan ikke påberåbe sig dobbeleffekten overhovedet. En simpel modificering af de to ovenstående eksempler vil klargøre min pointe: forestil dig, at en soldat på tjeneste tilfældigvis befinder sig på skolen (evt. for at afhente sit barn). Nu kan man ikke bombe skolen direkte og hævde, at man er ude efter den enkelte soldat, og at de forudsigelige tab blot ikke er intentionelle. Selvfølgelig myrder man børnene intentionelt i sådan facon, da man sigter børnene såvel som soldaten. Dette modificerede eksempel passer bedre i overnstemmelse med mordene på hvem-hved-hvor-mange i forbindelse med "targeted assassins" (fx Salah Shehadeh). Dobbeleffekt kommer aldrig ind i billedet når Israel smider tunge bomber i tæt beboede nabolag, for at myrde enkelte hamas-medlemmer - i ulovligt besatte områder!

Så jo Ibsen...det ER terrorisme.

Vilhelm von Håndbold

@ P. Lauritzen

1) Hvis du er seriøs så opstil de 'mange' modsigelserne så jeg kan uddybe dem.

2) Der er ikke tale om kamphandlinger, men aggression, som i følge international lovgivning indbefatter samtlige forudsigelige hændelser og efterfølgende konsekvenser. Dette koncept er ikke op til diskussion, jf. genevekonventionens artikel 1 og artikel 50.

3) Anvend din sunde fornuft - hvis man smider en tung bombe i et tæt beboet nabolag uden for egne grænser, angriber man ikke en militærinstallation (som kunne betegnes som en kamphandling) og man forsvarer ikke sig selv mod et igangværende angreb. "Targeted assassins" som dræber utallige civile er en logisk umulighed; hvorfor de såkaldte "targeted assasins" ligesom "preemptive strikes" er i modstrid med international humanitær lov! Det kan man indse hvis man kan tænke sig ud af en papirpose, eller vælge at forkaste hvis man er en dybt beklagelig apologet som dig.

Vilhelm von Håndbold

@ P. Lauritzen

1) Du citerer mig forkert. Følgende ville være det korrekte uddrag:

"(...) krigsforbrydelse er statsterrorisme når man smider en et-tons bombe i et tæt beboet nabolag!"

Der er et element af sandhed i dit svar, navnlig at statsterror ikke er anderkendt af flere officielle institutioner. Men det er bestemt et begreb, som tages seriøst og jævnligt diskuteres i internationale affærer. Den relative negligering af statsterrrorisme, som en logisk følgelig betegnelse af pågældende handlinger, er grundet på politiske eller ideologiske holdninger fremfor empiriske og videnskabelige udfald. En ting man ved med sikkerhed er, at statsterror er den mest destruktive og dødbringende form for terror, som får anti-statsterror til at se blegnet og ubetydelig ud i sammenligning. Og hvis man udøver sin militærmagt udover sin egne grænser, som i pågældende situation er i modstrid med international lovgivning og international humanitær lovgivning, (som er udgjort af kerneartiklerne i genevekonventionerne og deres supplerende protokoller - jf. 1., 2. og 3. protokol tilføjet i 1977) så er det omfattet af konceptet statsterror, fordi man anvender statslige institutioner og militærmandskab til pågældende ulovlige handling. I henhold til "targeted assassins" på hamas-ledere, uden for egne grænser, på ulovligt besat territorium i et tæt befolket nabolag, hvor den direkte konsekvens er mordet på utallige uvedrørende uskyldige civile, er handlingen ikke i krig, forsvar eller forebyggelse - det er en mytisk forestilling at man kan ende terror ved at deltage i terror! Det er kalkuleret anvendelse af vold og manifestering af magt for at erhverve politisk overlegenhed for at gennemtrumfe politiske, ideologiske og/eller territorielle mål.
Du apologerer den fortsatte uforholdsmæssige og ofte uprovokerede angreb på den palæstinensiske civilbefolkning.

Hele den diskussion kunne tage på et akademisk seminar, men det er virkelig usmageligt i lyset af de triste forhold vi baserer debatten på. Du brugte din invending på at udpege, at du ikke troede at der fandtes et seriøst begreb som statsterror og at de institutionelle håndhævelser af international humanitær lovgivning ikke eksisterer... det resterende har jeg allerede gjort indlysende. Man lærer faktisk meget af at sætte sig ind i situationen Hr. Lauritzen, men jeg lærer lige så meget af det faktum, at du overhovedet ikke har gjort det.

Vilhelm von Håndbold

@ P. Lauritzen

And I rest my case...