Læsetid: 6 min.

Katastrofe-kapitalismens krise er de progressives udfordring

Venstrefløjen har været for selvtilfreds og har forsømt at udvikle ideer. Man ændrer ikke verden med e-mails og sms'er, siger den canadiske journalist, forfatter og aktivist Naomi Klein
6. juni 2008

"Jeg tror på vigtigheden af at give tingene et navn," siger Naomi Klein.

I denne uge har den canadiske journalist, forfatter og aktivist turneret de nordiske lande for at fortælle om de to navne, hun har givet henholdsvis den strategiske tænkning og den økonomiske model, som neoliberale politisk-økonomiske lederskaber i og uden for USA har praktiseret de seneste årtier.

'Chok-doktrinen' er navnet for magthaveres bevidste udnyttelse af lammelsen og chok-tilstanden efter voldsomme begivenheder - krig, kup, naturkatastrofer - til at gennemtvinge deres dagsorden. Og 'katastrofe-kapitalismen' er den resulterende økonomiske model, karakteriseret ved deregulering af markedet, uhæmmet konkurrence samt privatisering af alt, som kan privatiseres.

I bogen Chok-doktrinen - netop udsendt på dansk - ser Naomi Klein over 667 sider de seneste 40 års amerikansk udenrigs- og indenrigspolitik gennem chok-doktrinens prisme. Dermed leverer hun en helt ny forståelse af fællestrækkene ved begivenheder, der spænder fra CIA's tortur-manual udviklet i 1960'erne over amerikansk støtte til Pinochets militærdiktatur i 1970'ernes Chile via 'krigen mod terror' efter 11. september 2001 og Irak-invasionen 2003 til privatiseringsoffensiven i New Orleans efter orkanen Katrina i 2005.

"Klein har måske afdækket vor tids store fortælling," skrev avisen San Francisco Chronicle i sin anmeldelse af bogen, der har været på bestsellerlisten i syv lande.

Sat skakmat

Selv siger forfatteren, at etableringen af et sprog for de uventede hændelser og overgreb, man udsættes for, er første forudsætning for at kunne håndtere dem.

"En del af det at være i chok er, at man mister evnen til at sætte ord på tingene. Vi er forvirrede, vi kan ikke finde udtryk for det, der foregår, orienteringssansen svigter. Det var meget tydeligt efter 11. september-attentatet, hvor progressive mennesker blev stumme. Det bidrog til et magttomrum, som passede de neokonservative omkring Det Hvide Hus perfekt."

Naomi Klein var faktisk i København en måned efter terrorangrebet og beskrev dengang, hvordan den indtil da så slagkraftige globaliseringskritiske bevægelse med ét blev sat skakmat, fordi man ikke længere kunne bruge sine udenomsparlamentariske protester og sit vrede sprog mod en amerikansk kapitalisme under morderisk angreb fra fundamentalistiske terrorister.

Anderledes godt forberedt var i denne situation de neokonservative kredse i amerikansk politik, der havde taget den ultraliberale økonom og Nobelpristager Milton Friedmans ord til sig.

Ét bestemt Friedman-citat fra 1962 vender Naomi Klein tilbage til:

"Kun en krise - den være sig aktuel eller forestillet - producerer virkelig forandring. Når den krise indtræffer, afhænger det, der sker, af, hvilke ideer der er tilgængelige. Det, mener jeg, er vores grundlæggende funktion: At udvikle alternativer til den eksisterende politik, at holde dem i live og tilgængelige, indtil det politisk umulige bliver politisk uundgåeligt."

"Det er den perfekte artikulering af, hvad jeg kalder chok-doktrinen," siger Naomi Klein.

"Citatet kan ses som et manifest for de højreorienterede tænketanke, der skød op i USA i 1970'erne og 80'erne. De skulle opruste ideerne om det fri marked som et perfekt system og holde dem rede, til det rette tidspunkt oprandt. Tænketankene var de konservatives reaktion på oplevelsen af, at man var ved at tabe den kulturelle værdikamp til venstrefløjen," påpeger hun og henviser til institutioner som Cato Institute, Heritage Foundation og Competitive Enterprise Institute.

De fik deres gyldne øjeblik efter 11. september 2001, hvor præsident Bush slog om og trak neokonservative rådgivere ind i magtens centrum for at sætte en ny, offensiv dagsorden.

"Deres begrænsning har imidlertid vist sig at være, at de har haft én idé, én løsning på alle problemer. De har ikke formået at udvikle sig, og i dag oplever vi alle, at idéen ikke duer," siger Klein.

Modellen har slået fejl

Hun henviser bl.a. til den åbenlyse fiasko for visionen om via "chok og ærefrygt" og efterfølgende masseprivatisering at gøre Irak til et dynamisk frimarkeds-samfund, "et arabisk Singapore".

Naomi Klein beskriver, hvordan store dele af Latinamerika i dag er i åbent opgør med den amerikanske model og den amerikanske indflydelse. Hun afdækker, hvordan privatisering af genopbygningsindsatsen efter orkanen Katrina har skabt et New Orleans, der er lige så klassedelt og plaget af sociale problemer, vold og ulighed som før orkanen. Og hun peger på dagens flerdobbelte krise på den globale scene - fødevare-, olie-, finans-, klima- og i Kleins optik også militær krise - som dokumentation for, at modellen med en dereguleret, af private erhvervsinteresser domineret og med chokterapi promoveret vækstkapitalisme er kommet til kort.

"Jeg mener, der er meget at lære af den nuværende situation, hvor vi står med adskillige sammenhængende kriser. Mange mennesker i hele verden gør nu kollektive erfaringer med den eksisterende models begrænsninger, herunder med chok-doktrinens virkemåder. De bliver chok-resistente og vanskeligere at overraske."

"Så Milton Friedmans udsagn om, at kriser er et budskab om behovet for nye tanker og ideer, er fuldstændig rigtigt og udgør en udfordring for dagens progressive kræfter. Venstrefløjen har været for selvtilfreds med hensyn til at udvikle ideer. I dag har vi organisering via internettet, hvilket er vældig godt til at få en masse mennesker bragt sammen på et bestemt sted. Det så vi f.eks. den globaliseringskritiske bevægelse gøre. Men det er ikke godt til at udvikle en konkret, avanceret politik. E-mail og sms-lister, det er hvad man er gode til i dag, men vi er nødt til at komme til et dybere niveau," siger Klein.

Vilje til nye løsninger

Hun håber, at italesættelsen af chok-doktrin og katastrofe-kapitalisme kan inspirere til det.

"Det er ikke altid, vi reagerer på chok med regression. Nogle gange bliver vi snarere voksne fra det ene øjeblik til det andet, når vi står over for kriser," skriver hun i bogen.

- Friedman og hans tilhængere mobiliserede ideerne, fordi de oplevede, at venstrefløjen satte dagsordenen, mens højrefløjen stod i stampe. Nu har neoliberale og -konservative sat dagsorden en tid, og nu rejser du så rundt og prøver at mobilisere nye tanker blandt de progressive?

"Jeg havde fra starten intet ønske om at sige, at vi bør bruge de aktuelle kriser til at fremme vore ideer. Jeg ville kortlægge nogle samtidshistoriske erfaringer med katastrofe-kapitalismen - ikke fortælle folk, hvad de skal gøre. Men det er den melding, jeg hele tiden får fra mit publikum: I lyset af de aktuelle kriser og indsigten om deres baggrund er der en enorm vilje til at finde nye løsninger. Så til sidst overgav jeg mig: Det er vel det, det handler om," ler Naomi Klein.

Obama er en klog mand

- Men i dag er Milton Friedman fysisk død, George Bush politisk død, og om lidt har vi måske Barack Obama i Det Hvide Hus. Er mareridtet ikke overstået?

"Der er sket en skade på det politiske system i USA. Folk mobiliserer på mange emner, men tingene stopper på det politiske niveau. Der sendes ikke noget ekko tilbage fra et politisk lederskab. Obama kunne sætte mange af de vigtige ting på dagsordenen, men han gør det ikke. Han er bange for at skræmme sine økonomiske støtter eller at blive en ny Jesse Jackson," siger Naomi Klein med henvisning til den progressive sorte menneskeretsforkæmper og tidligere aspirant til præsidentembedet, der har fastholdt sin radikalitet og i dag er politisk marginaliseret.

"Barack Obama er en klog mand, og han er villig til at lytte. Spørgsmålet er, hvordan man fastholder det meget stærke momentum i bevægelsen omkring ham. Den er en blanding af fægtekamp og rockkoncert, som savner en velfunderet organisatorisk basis og ikke har en måde at tale politik på, der når ud over 'støt din kandidat'-niveauet. Jeg tror, Obama selv er klar over det og har brug for, at bevægelsen er mere radikal og presser ham, så han sættes i stand til at gøre det rigtige og nødvendige."

- Har den neoliberale bølge påvirket selve den måde, folk tænker på, og gjort det vanskeligere at skabe forandring?

"En stor del af succesen for Friedman-projektet, som det blev forvaltet af bl.a. Ronald Reagan og af Margaret Thatcher i Storbritannien, har været at bringe flere mennesker til at tænke markedsagtigt. Incitamenterne til at skifte fra leje- til ejerboliger og til at begive sig ind på aktiemarkedet har f.eks. fået folk til i stigende grad at identificere sig med ejerens interesser. Men årene med Bush har undergravet de gevinster, man opnåede. Pensionsmidlerne blev svindlet bort, jobsikkerheden forsvandt, og nu er også boligsikkerheden forsvundet. For mig er markedsgørelsen ikke problemet. Problemet er fraværet af et politisk lederskab, der vil forholde sig til kriserne," siger Naomi Klein.

For Milton Friedman og hans tilhængere af fundamentalistisk kapitalisme repræsenterede kriser 'demokratifri zoner'. Klein håber, at ny krisebevidsthed nu kan lede til det modsatte.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Tænketankene var de konservatives reaktion på oplevelsen af, at man var ved at tabe den kulturelle værdikamp til venstrefløjen"
- Der var intet der tydede på at de konservative i USA, under Bill Clinton, var ved at tabe værdikampen. I slutningen af 1990erne var der, derimod et klart skred i den amerikanske befolkning hen imod mere konservative idéer, såsom anti-abort/homoseksuelle rettigheder.

"- Men i dag er Milton Friedman fysisk død, George Bush politisk død, og om lidt har vi måske Barack Obama i Det Hvide Hus. Er mareridtet ikke overstået?"
Objektiv journalistisk når det er bedst?

Igen, dårlig artikel, Jørgen Steen Nielsen. Artiklen ligner "For enden af en supercyklus", begge artikler er ikke andet end mikrofonholder, noget mere kritisk tilgang ville være rart.

For lige at få begge sider med Hr. Journalist & få afkræftet alt det sludder:

"Rarely are the simplest facts, many of which complicate Ms. Klein's presentation, given their proper due. First, the reach of government has been growing in virtually every developed nation in the world, including in America, and it hardly seems that a far-reaching free market conspiracy controls much of anything in the wealthy nations. Second, Friedman and most other free market economists have consistently called for limits on state power, including the power to torture. Third, the reach of government has been shrinking in India and China, to the indisputable benefit of billions. Fourth, it is the New Deal — the greatest restriction on capitalism in 20th century America and presumably beloved by Ms. Klein — that was imposed in a time of crisis. Fifth, many of the crises of the 20th century resulted from anti-capitalistic policies, rather than from capitalism: China was falling apart because of the murderous and tyrannical policies of Chairman Mao, which then led to bottom-up demands for capitalistic reforms; New Zealand and Chile abandoned socialistic policies for freer markets because the former weren't working well and induced economic crises."
(Kilde: TYLER COWEN, Shock Jock, d. October 3, 2007, URL: http://www.nysun.com/arts/shock-jock/63867/)

Yderlige kritisk læsning:

http://www.cato.org/pub_display.php?pub_id=9384

http://www.nysun.com/arts/shock-jock/63867/

http://www.lrb.co.uk/v30/n09/holm01_.html

http://www.slate.com/id/2175133/pagenum/2/

http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/books/...

http://www.ft.com/cms/s/215344fc-7b7d-11dc-8c53-0000779fd2ac,Authorised=...

@Skepsis

Chile only had socialistic political rule for a short period of time (1970-73) with Allende, before that the country was ruled right-winged presidents, - or if you prefer by oligarchy.

Today the same people are still rich, but maybe with their president Michelle Bachelet the country will continue what President Lagos began.

Kleins bog er uhyggelig og rammende. Den fortjener at blive nekrologen for en kleptokratisk bevægelse som har forårsaget uhyrlige skader på millioner af mennesker gennem årtier.

Cowens "anmeldelse" er til gengæld om muligt dårligere end Norbergs (fra Cato). Det virker ganske enkelt som om han har læst en wikipedia-artikel om den, istedet for bogen selv.

Heldigvis kan man læse bogen istedet for det republikanske partis propaganda om den. Det fortjener den.

Danmark har vist vejen væk fra katastrofe kapitalismen.

Intet land i verden har så stor en andel af økologi i det normale markdet. intet andet land har så stor en andel af vedvarnde energi i sin energi forsyning. intet andet land er velfærdsstaten så fundemental og urokkelig.

Vores forenings liv har og styre nu vores nasionale mentalitet, Danmark er stadigvæk en Brusforening. For på trods af at ARLA, og Danich crown nu er multinasionale andels foreninger. Så er de stadigt andels foreninger og derfor nødtil at lytte til den demokratiske opland der er fundementet for foreningens virke vi ser det gang på gang med mælke afregnings priser ,kød afregnings priser, debat om forenings virke mm. nej vores model er uanset hvad vaksioneret imod katastrofe kapatilismens skadevirkninger.

Derudover har vi vores fagforeninger, intresse foreninger den lokale sports forening antenne foreningen, foreningen for frimærke samlere foreningen foreningen og atter en forening. Dette er fundementet af danskheden.

VK har forsøgt at dreje udviklingen væk fra den små socialistiske danske dagsorden over til en mere privatiseret dagsorden. Trods 7 år med regerings magten så er det en umulig kamp der ikke kan vindes i Danmark.

VK taber regerings magten hvis de bare prøver at føre den politik som de faktisk ønsker at føre. Det er rent politisk selvmord bare at gøre forsøget. se bare eva kjær hansens udtalese om at ulighed styker konkurance evnen da hun var socialminister som et glimredede exembel på dette faktum.

Danskerne ønsker faktisk ikke et paralell privat hospital system for de rige medborgere danskerne ønsker et solidt offenligt system der løser opgaven solidarisk. nej danmark har vist vejen væk fra det totale libraliseredede system. Det er direkte politisk selvmord. Bare at tale om at indføre et totalt privatiseret hospitals system i danmark. kun hvis et privat hospital kan og vil virke som en andels forening. vil den få folkelig acept og almen annerkendelse som erstatning for et offenligt system.

Vores samfunds model er få fundementalt forankret i vores mentalitet så selv fundementalistiske liberalister der ønsker minimal statenen gennemført de er nødtil at gå langt til venstre politiks for at få magten og er nødtil at blive derover som et direkte "blåt" sjocialdemokrati for at bevare magten og denne værdi norm er faktisk også nu en ren venstre værdi .

Socialdemoktismen er politisk koncensus i danmark og vores folketing består mere eller mindre af 7 sjocialdemokratiske partier. hvor Socialdemokratiet og SF og de radikale Er de mest "fundemntalistiske" socialdemokratiske partier der ønsker denne model gennemført i hele samfundet.

Når krisen melder sig så vil vi se at at vi søger ind i vores model og automatisk søger fælles forenings løsninger på fælles problemer derfor er katastrofe kapitalismens forudsætninger nærmest umulige at gennemføre i et land som Danmark det er ganske enkelt imod vores folkesjæl.

@ martin sørensen

Det du siger er så langt ude, og så ude af trit med den aktuelle virkelighed, at jeg håber du er god til overraskelser, hvis du en dag skulle vælge at interessere dig for at samle tegn på det modsatte.

Det kan naturligvis ikke anbefales, hvis du har det godt i din nuværende boble, men er det nu ikke alligevel bedst at leve i overensstemmelse med bare et minimum af sandhed?

VK med støtte er ligeglade med demokrati og hvad folk vil have, fordi de ved selv bedst, og de fører allerede den politik de vil have. Folk ved det bare ikke, for 'velfærd' bruges af VK ikke som et begreb i socialdemokratisk forstand, men som et normativt ord i betydningen 'vi ved hvad der tjener jer vel'. Så man behøver ikke meget bagland for at bruge det ord anderledes end det almindeligvis forstås, og DF tjener også VK vel, fordi de er garanter for at medierne sætter marginale emner som vedrører indvandrings- og flygtningepolitikken på dagsordenen. Imens laver VK aftaler i lukkede kontorer, som tømmer staten for indflydelse og materiel, og som har fundamental betydning for Danmark i fremtiden.

Hallo?

Frej Klem Thomsen: Jeg kan forsikre dig for, at Cowen har læst den bog, han skriver om. Han er en af nettets bedste og mest seriøse bloggere i dag, og det ville klæde dig at forholde dig til de ganske rimelige kritikpunkter, han opstiller. Han har i øvrigt heller ingen tilknytning til det republikanske parti, hvis du forestiller dig det. Om noget så er Cowen for mild ved Kleins løgnagtige fordrejninger af, hvad Friedman og andre frimarkedsideologer stod for. Det er sandt, at The Washington Consensus (som ikke direkte har noget med Friendman at gøre - han var faktisk modstander af både WTO og IMF) ikke har ført de ventede mirakler med sig, som man havde håbet - men Kleins "alternative" historie er decideret misvisende.

Læs også Arzrounis anmeldelse i dag i Weekendavisen.

Til Information: Ganske enig med Søren Nørbak. Endnu et pinligt ukritisk mikronfonholder-interview med endnu en kapitalisme-kritiker uden styr på fakta men hovedet fuldt af konspirationsteorier og hengemte socialistiske drømmerier.

At kriser er et budskab om behovet for nye tanker og ideer, er fuldstændig rigtigt og udgør en udfordring for dagens progressive kræfter, siger Naomi Klein i interviewet. Under debatten efter hendes forelæsning på Handelshøjskolen sagde hun, at et konkret bud på en strategi kunne være Ecological Debt. Hun henviste til, at ideén bl.a. drøftes i Equador. Hun mente, at der bør arbejdes for, at inddragelse Ecological Debt kommer på dasordenen på klimatopmødet i København til næste år.

@Lars: "Det ville klæde dig at forholde dig til de ganske rimelige kritikpunkter, [Cowen] opstiller."

Det ville, som tidligere nævnt, klæde Cowen at forholde sig til den bog han "anmelder". Ingen af de "kritikpunkter" som fremgår har noget med den at gøre, andet end som falske postulater om dens indhold. Det er det man kalder en stråmand. Meget mere end det er det vist svært at sige til ham. At han skulle være en respekteret blogger er på den baggrund usædvanligt vanskeligt at tro på.

"Læs også Arzrounis anmeldelse i dag i Weekendavisen."

Arzrounis "anmeldelse" er såvidt jeg kan se, mere eller mindre en afskrift af Norberg fra Cato's anmeldelse, eller ihvertfald hans hovedindvendinger.