Læsetid: 4 min.

Kineserne hetzer hinanden på nettet

Lav moral, fejhed og forræderi mod nationen straffes af internetmasserne - for de 'skyldige' har det ofte farlige og ødelæggende konsekvenser, som bringer minder fra Kulturrevolutionen
Fra heltinde til skurk. Den kinesiske handicap-idrætskvinde Jin Jing blev først nationalhelt, da hun forsvarede den olympiske flamme mod demonstranter i Paris. Siden har bloggere hængt hende ud på nettet, fordi hun såede tvivl om det fornuftige i at boykotte en fransk supermarkedskæde, som angiveligt skulle støtte et frit Tibet.

Fra heltinde til skurk. Den kinesiske handicap-idrætskvinde Jin Jing blev først nationalhelt, da hun forsvarede den olympiske flamme mod demonstranter i Paris. Siden har bloggere hængt hende ud på nettet, fordi hun såede tvivl om det fornuftige i at boykotte en fransk supermarkedskæde, som angiveligt skulle støtte et frit Tibet.

Yoan Valat

Udland
17. juni 2008

BEIJING - Da Sichuan sidste måned blev ramt af kæmpejordskælvet, var Fan Meizhong i gang med at undervise i litteratur i en skole i byen Dujiangyan.

"Tag det roligt, det er et jordskælv!" nåede han at råbe, inden han spurtede af sted. Ud af klasseværelset, ned ad trapperne og ud på sportspladsen.

Han skrev senere på sin blog, at først da han selv var i sikkerhed, "gik det op for mig, at ingen af mine elever var med mig".

Da de senere dukkede op, heldigvis uskadte, spurgte de: "Lærer, hvorfor hjalp du os ikke?"

Hans svar har fået sindene i kog i Kina: "Jeg har aldrig været en modig mand, og jeg bekymrer mig i virkeligheden kun om mig selv."

Fans ærlighed har nu placeret ham i epicentret for en internethetz. Bloggere kalder ham "Kinas største kujon". Nogle mener, han som minimum bør miste sit job. Andre, at kun en voldelig straf vil være tilstrækkelig.

På tudou.com, en kinesisk videoportal, er et af de mest populære indslag for tiden sangen om 'Løberen Fan'. Til tonerne fra en Ricky Martin-sang og ledsaget af en tegnefilm, hvor Fan sorgløst løber rundt mellem sammenstyrtede bygninger, synges om den vanærede lærer, der er "hurtigere end en kanin" og "ligeglad med alle børnene".

Internetjagt

Fan er blot det seneste offer, for det, kineserne kalder både 'internetjagt' og 'internetvold'. Cyberspace bruges i stadig større grad til at opspore personer, der i de anonyme kinesiske internetmassers øjne har forbrudt sig mod samfundets normer. De hænges ud, rakkes ned og chikaneres.

Inden for de sidste år er kinesere blevet brændt på internetbålet for alt fra en promiskuøs livsstil til mere farlige og ødelæggende anklager om forræderi mod nationen.

De udsættes for det, der i Kina hedder 'menneskekøds-søgemaskinen', hvor mange af landets nu 220 mio. internetbrugere sammen jager som et kobbel blodhunde, indtil de 'skyldiges' identitet, adresse og personlige informationer er blevet afsløret - og deres liv i mange tilfælde ødelagt. Det tog fart for to år siden, da en kvinde på internettet viste en video af sit bestialske drab på en kattekilling. Den efterfølgende harme førte til en internethetz, der endte med, at hun mistede sit arbejde.

Samtidig modtog en universitetsstuderende, der blev anklaget for at have en affære med en gift kvinde, trusler via internettet fra hele Kina. Folk var så ivrige efter at fordømme ham, at de dukkede op på hans universitet.

Han blev tvunget til at opgive sin uddannelse og barrikaderede sig i familiens hjem.

Alarmklokker

I et forsvar af jagten siger internetbrugerne, at de bruger deres keyboard og mus som våben for at "opfylde vores samfundspligt" og for at "forhindre samfundet i at falde fra hinanden".

Men det har også fået alarmerne til at ringe i et land, hvor den slags masseforfølgelse og blind iver efter at få anklagede til at angre over for masserne tidligere har ført til vold.

Specielt en gruppe elevers hårde opførsel over for deres lærer sidste år fik kinesere til at drage ubehagelige paralleller til Kulturrevolutionen i 1960'erne, hvor horder af studerende ydmygede og voldeligt angreb deres professorer.

Eleverne i Beijing viste på internettet en fem-minutters video, hvor de hånede deres 70-årige lærer. En elev slog lærerens hat af ham, en anden kastede en plastikflaske mod ham, mens resten af klassen verbalt svinede ham til.

På internettet spredte kritikken af elevernes opførsel sig. Deres navne blev afsløret, nogle hackede sig ind på skolens hjemmeside for at fordømme eleverne, mens andre opsøgte dem i den virkelige verden for at udtrykke deres fortørnelse.

Cybernationalisme

Nogle af de mest uhyggelige episoder har dog været drevet af kinesernes voksende nationalisme, der i stor grad er kommet til udtryk på internettet.

Jin Jings skæbne er et klassisk eksempel på den intense og til tider ondartede cybernationalisme. Den handicappede atlet, som i april var med til at bringe den olympiske fakkel gennem gaderne i Paris, blev hyldet på internettet som en heltinde, da hun fra sin rullestol forsvarede faklen mod angreb fra tibetanske demonstranter.

Men den 'smilende engel', som hun blev døbt, blev blot to uger senere brændemærket som forræder, da hun udtrykte tvivl om, hvorvidt det var klogt at boykotte den franske supermarkedskæde Carrefour, som ifølge rygter i Kina støttede Dalai Lama.

Den 28-årige, der mistede sit højre ben pga. kræft, mente, at boykotten blot ville skade Carrefours 45.000 kinesiske ansatte. Men det var ikke et argument, der fandt tilhængere på internettet, hvor hun bl.a. fik denne kommentar med på vejen: "Først mangler hun et ben, nu mangler hun også en hjerne."

En forræder

At kinesiske internetbrugeres vrede kan føles uden for Kinas grænser, kan den unge kineser Grace Wang bekræfte. Hun forsøgte i april ved Duke University i USA at skabe dialog mellem demonstranter, der kritiserede Beijings Tibet-politik, og kinesere, der forsvarede deres land.

Den kinesiske side mente, at hun med sine handlinger havde støttet Kinas kritikere og gik ind for tibetansk uafhængighed. Med det samme fik hun hængt ordet 'forræder' om halsen.

Tilbage i Kina begyndte truslerne at flyve i chat-rooms. Grace Wang skulle skydes og hugges i "10.000 stykker", hvis hun vendte hjem til Kina.

Bloggere offentliggjorde hendes forældres adresse i den østkinesiske by Qingdao. De flygtede, mens hjemmet blev udsat for hærværk.

Wang frygtede, at anklagerne kunne "ødelægge min fremtid for altid".

I et brev til New York Times skrev hun: "Denne korsfæstelse af mig er uacceptabel. Jeg tror, at kineserne også selv ved det. Men det er, når de ophidser hinanden så meget og opfører sig som en pøbel, at det bliver farligt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her