Læsetid: 5 min.

Klimaforskere: Nedtælling for Nordpolen begyndt

I dette forår foregår smeltningen af den arktisk havis endnu mere hidsigt end sidste år, hvor isdækket skrumpede mere end nogensinde. Nordpolen kan blive isfri til sommer, frygter fagfolk
Billedet viser Dove bugt i det nordøstlige Grønland. Nye målinger viser, at smeltningen af den arktiske havis går hurtigere i år end nogen sinde tidligere og kommmer stadig nærmere det grønlandske fastland.

Billedet viser Dove bugt i det nordøstlige Grønland. Nye målinger viser, at smeltningen af den arktiske havis går hurtigere i år end nogen sinde tidligere og kommmer stadig nærmere det grønlandske fastland.

Lars Gejl

12. juni 2008

8.000 kvadratkilometer. Mere end Sjællands areal. Det er ikke den mængde havis, som i øjeblikket smelter dagligt i det arktiske nord. Det er den ismængde, der hver dag smelter mere, end den daglige afsmeltning i foråret 2007 - året der slog alle hidtidige rekorder for issmeltning omkring Nordpolen.

Det er forskere ved US National Snow and Ice Data Center (NSIDC), der via satellitbilleder og med stigende bekymring følger, hvad der i øjeblikket sker med ismasserne på de nordlige breddegrader.

"Den arktiske havis er fortsat på vej mod ekstrem afsmeltning," lyder den aktuelle bulletin fra NSIDC.

Fra polarforskere ved Norsk Romcenter lyder samme melding.

"Flere forskere har meldt, at tykkelsen af isen i Polarhavet i vinter var mindre end før, og mange mener derfor, at der kan komme en ny afsmeltningsrekord i år," siger forskningschef Terje Wahl.

Den ledende klimaforsker ved NSIDC Mark Serreze sagde ved smeltesæsonens start til fagtidsskriftet New Scientist, at "der er i øjeblikket denne tynde førsteårs-is selv på Nordpolen. Det åbner mulighed for, at der bliver isfrit ved Nordpolen i år. Udsigten for denne sommer er foruroligende."

En dugfrisk undersøgelse fra US National Center for Atmospheric Research (NCAR), som offentliggøres i morgen, peger på, at den hastige issmeltning i Arktis kan føre til accelereret opvarmning over land på de nordlige breddegrader og dermed til en 'sneboldeffekt' af selvforstærkende klimaforandringer.

Den tynde is

Smeltesæsonen i Arktis starter hvert år i marts, når temperaturen stiger, og kulminerer i september, hvor havisen når sin mindste udbredelse, inden lave temperaturer på ny sætter gang i tilfrysningen.

Som følge af den globale opvarmning er havisens sommerudbredelse mindsket vedvarende gennem de seneste tre årtier. I 2005 satte afsmeltningen rekord med en sommerudstrækning af isen, der var 16 pct. mindre end gennemsnittet for årene 1979-2000. I september 2007 blev denne rekord eftertrykkeligt slået, da havisens areal skrumpede med yderligere 23 pct., så det isdækkede område kom ned på knap 4,3 mio. kvadratkilometer mod syv mio. som gennemsnit for perioden 1979-2000. Alt i alt var sommerisen sidste år reduceret til halvdelen af arealet for 50 år siden, oplyser NSIDC.

I den forgangne vinter har isdækkets udstrækning i Arktis været en smule større end forrige vinter, men i løbet af maj er afsmeltningen startet med overraskende stor hastighed.

Det er der ifølge NSIDC to sandsynlige årsager til.

"De gennemsnitlige lufttemperaturer over det Arktiske Hav var i maj generelt højere end normalt," fortæller man.

De fleste steder lå temperaturerne således en-tre grader over det normale, men over Baffin Bugten mellem Grønland og Canada var der hele seks grader varmere.

Nok så vigtigt er, at tidligere års forstærkede afsmeltning indebærer, at den is, der nu ligger i de arktiske farvande, er tyndere end normalt. Todd Arbetter fra det amerikanske National Ice Center (NIC) siger, at andelen af tyk, flerårig is er faldet vedvarende siden midten af 1990'erne, og det har skabt en ond cirkel, hvor høje temperaturer, vind og strøm om sommeren får stadig lettere ved at bryde førsteårs-isen i stykker.

"Inuitter rapporterer, at havisen ved Baffin Bay i år er begyndt at bryde op meget tidligere end normalt. De har allerede registreret brede sprækker i isen," oplyser NSIDC og bekræfter tilsvarende observationer andre steder i Arktis.

100 år for tidligt

Et internationalt forskerhold har netop afsluttet et norsk ledet togt til området øst for Grønland, hvor man næsten kun mødte tynd førsteårs is - ikke den tykke flerårige is.

Sidste efterår registrerede man øgede havtemperaturer i de områder, hvor isen forinden var smeltet.

"Dermed tager det længere tid, før ny is kan fryse til. Så selv om havet fryser til i løbet af vinteren, får vi totalt set mindre is. Næste sommer gentager det sig, og denne spiral vil bare blive forstærket, eftersom havet bliver varmere og varmere," forklarer leder af forskningstogtet Edmond Hansen, Norsk Polarinstitut.

FN's klimapanel har tidligere på baggrund af modelberegninger vurderet, at Polarhavet kan blive isfrit om sommeren ved århundredets afslutning. Siden har den accelererede afsmeltning og nye modelstudier fået forskere til at fremrykke tidspunktet til først 2040, så 2030 og siden til allerede omkring 2013. Nu siger altså fagfolk som NSIDC's Mark Serreze, at Nordpolen muligvis kan blive isfri allerede i år.

David Lawrence, klimaforsker ved det amerikanske center for atmosfæreforskning NCAR i Colorado, offentliggør i morgen i tidsskriftet Geophysical Research Letters nye modelstudier, der viser, at den hastige issmeltning kan have vidtrækkende konsekvenser.

"Vores undersøgelse viser, at hvis havisen fortsat skrumper hastigt i en årrække, så vil opvarmningen over land i Arktis samt optøningen af permafrosten sandsynligvis blive accelereret," siger NCAR-forskeren.

Hans model fortæller, at den hastige issmeltning kan føre til en opvarmning over land, der er 3,5 gange så høj som den gennemsnitlige opvarmningsrate i dette århundrede, forudsagt i de globale klimamodeller. Dette vil ifølge Lawrence forstærke optøningen af permafrosten og dermed frigørelsen af store mængder methan, en dybfrossen drivhusgas med langt stærkere klimavirkning end CO2, målt pr. molekyle.

I disse dage forhandler repræsentanter for 172 lande i Bonn om den globale klima-aftale, som efter planen skal undertegnes ved klimatopmødet i København i december næste år. Aftalens mål er at sikre globale indgreb mod udledningerne af drivhusgasser for at mindske risikoen for katastrofale klimaforandringer såsom smeltning af den grønlandske indlandsis og isen i Vestantarktis.

Ved en videnskabelig workshop under Bonn-mødet fortalte klimaforskeren Thomas Stocker, Oeschger Centre for Climate Change Research ved Berns Universitet, at atmosfærens koncentration af drivhusgasser nu stiger med en hast, der er 100 gange større end gennemsnitshastigheden de seneste 20.000 år. Samtidig beskrev de fremtrædende medlemmer af FN's Klimapanel Bert Metz, Michel den Elzen og Niklas Höhne fra den hollandske miljøstyrelse, hvordan i-landene må reducere deres udledninger med 25-40 pct. inden 2020 og med hele 80-95 pct. inden 2050, hvis der skal være en fifty-fifty chance for at undgå en opvarmning over de to grader, hvor irreversible processer som smeltningen af Grønlands indlandsis kan tage fart.

"Efter første uges forhandlinger i Bonn er der kun beherskede fremskridt, og en stor del af tiden er blevet brugt på at fremføre gammelkendte og fastlåste positioner," siger en dansk ngo-observatør ved klimaforhandlingerne, Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer.

Bonn-mødet slutter i morgen, fredag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ser ud til at overbefolkningsproblemerne er ved at løse sig selv!

Til orientering til de, der ikke kan se verden for visne ligusterhække.....

Men bedemænden glæder sig sikkert, og vil uden tvivl tilbyde børnerige familire mængde-rabat, hvis de vælger fælles-kister.

Men hvem pokker skal lave kisterne?

Bjørn Holmskjold

Ypperstepræsterne udtaler: "Isen smelter og vi kommer alle til at dø ... med mindre I hver som en gør som vi siger!". Lille Peter hører dette og løber straks hele landsbyen rundt mens han råber om den nært forestående dommedag. Ypperstepræsterne og Peter ignoreres imidlertid af befolkningen i landsbyen, da de har hørt melodien tusinde gange før, eller ...

Drivhuseffekten er ikke den mest dramtiske forandring af vante "naturkonstanter". Den første polvending i 800000 år er igang og det er jordens magnetfelt, der beskytter os mod solstorme og kosmisk styråling, som påviseligt har en stor indflydelse på jordens klima.

Desuden er der også store forandringer i gang i solens magnetfelt; vi burde have været to år inde i en ny solpletcyklus. Sidste gang solpletcyklussen gik i stå i længere tid resulterede det i en mindre "istid".

Men Holmskjold elsker at psykologisere om alle problemer. Det virker lidt underligt med denne psykologisering af økologiske problemer, når han altid når frem til, at løsningen på økologiske problemer ikke er at forstå dem og finde praktiske løsninger, men at størstedelen af menneskeheden udrydder sig selv.

Vi andre kan glæde os over, at Nordvestpassagen bliver åbnet og at minedrift i det arktiske ocean bliver realistisk. Det er allerede blevet muligt at dyrke grønsager på Grønland, som måske med tiden endelig vil leve op til sit misvisende navn ...

Robert Kroll

Det er desværre ikke noget nyt, at det snart kan begynde at blive ubehageligt.

Dertil kommer, at jordens befolkning på idag 6,4 mia mennesker vil vokse til over 9 mia mennesker inden 2050 - og de kræver alle en stadig bedre levestandard, og der skal derfor findes endnu mere energi.

Danmark og lande på tilsvarende teknisk niveau bør gå i spidsen og arbejde intenst på at gøre olie overflødig som energikilde.

Som Finland bør Danmark investerer i atom-kraft, og Danmark bør øge sit forskningsengagement i vindenergi, bio-energi (også fra dyrket tang i havet), brint.-celler, sol-celler o s v. (Vi kan ikke vente på klimakonferencerne - vi må forske og udvikle alt hvad vi kan.)

Jeg tror ud fra hidtidige erfaringer med den eksponentielle tekniske udvikling, at vi kan regne med et "alternativt-energi-gennembrud" inden for 10-12 år, så olien kan afløses på markedsøkonomiske vilkår.

Når det sker, så får vi en kollosal miljøgevinst, en kollosal økonomisk gevinst ( ikke mere i lommen på OPEC-landene m v) og en geo-politisk gevinst ( Mellemøsten er færdig som "krudttønde".).,

Det kan blive rigtig godt !

HELT enig, Robert H.

Det er hverken nødvendigt at rydde regnskov eller at benytte landsbrugjord til at fremstille biobrændstoffer:

Feks. har flere firmaer udviklet teknologier, der gør det muligt at fremstille biobrændstof af alger:

Algenol fremstiller 3. generations biofuel af alger, så teknologien betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge landrbugsjord eller spiselige afgrøder til at fremstille brændstoffet.

Algenol skriver på sin hjemmeside:

1. Does NOT require food based feedstocks like corn or sugarcane.

2. Does NOT require harvesting.

3. Does NOT require fossil fuel based fertilizers.

4. Does NOT require fresh water.

5. Does NOT require large amounts of fossil fuel.

6. Does NOT require arable land.

7. Does use desert land and marginal land.

8. Does make fresh water from seawater during the process.

9. Does use treated manure instead of fossil fuel based fertilizers.

10. Does have an energy balance over 8 : 1 (energy output : fossil fuel input).

Algenol har lige indgået en kontrakt på 850 mio dollars med BioFields.

teknologien afsalter endda havvand, som så kan bruges i landbruget!

Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof
Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.

Af Magnus Bredsdorff, onsdag 28. maj 2008 kl. 07:28

Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.

Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af.

Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.

De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.

Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse.

Klar til flybrændstof allerede i år
Hollænderne er så langt fremme, at flyselskabet Air France-KLM, verdens største målt efter omsætning, har tegnet en aftale, der giver eksklusive rettigheder til alge-olien til flybrændstof. De første liter skal leveres allerede i år, selv om det endnu ikke er klart, hvor store mængder der bliver tale om, eller hvornår Air France-KLM er klar med en raffinering, så det kan hældes på flytankene.

Algealink er selv gået i gang med at opføre ti anlæg i Spanien, som hver skal producere to tons tørrede alger om dagen. Det første skal tages i brug, inden året er omme.

Desuden har selskabet indgået en aftale med et unavngivent rederi, som vil producere alger på et krydstogtsskib.

De algeproducerende anlæg SKAL HELST STÅ I NÆRHEDEN AF EN GEDIGEN CO2-FORURENINGSKILDE, FOR EKSEMPEL UDSTØDNINGSDAMPEN FRA ET STORT SKIB ELLER RØGEN FRA ET KRAFTVÆRK. DE BEHØVER STORE MÆNGDER CO2, FOR AT FORMERE SIG HURTIGST MULIGT.

(Det vil altså være oplagt at forlange, at store skibe og kulkraftværker skal rense røgen med dennee eller en lignende teknologi. Hvorfor sende den dyrebare CO" ned i undergrunden, når den kan bruges til at fremstille biofuel ... Min bemærkning)

Dansk folkeparti har bedt regeringen undersøge, om Algea-links teknolgi giver basis for en lovændring, hvad angår afgifter på de forskellige former for natur- og biogas.

Er der ikke nogen, der ved, om der er forsket i sammenhængen mellem den igangværende polvending og klimaforandringerne?

""Er der ikke nogen, der ved, om der er forsket i sammenhængen mellem den igangværende polvending og klimaforandringerne?""
Jacob Schmidt-Rasmussen

Nikola Tesla og HAARP

Når man ikke mere tror på at koprutter er årsagen til klima ændringer og nedsmeltning af isen på Nordkalotten, så kigger man andre veje…nåh, ja man skal også lige udenom Gore’s ”skriven fanden på væggen” og Lomborg;-)

PROJECT BLUEBEAM H A A R P
High Frequency Active Auroral Research Program, HAARP (1993)
http://www.youtube.com/watch?v=w30ffve_JQM

HAARP at work?
http://www.youtube.com/watch?v=2jV6Dhza2G0&feature=related

Nikola Tesla - The Forgotten Wizard
http://www.youtube.com/watch?v=gt8Y93k0pB0&feature=related

BIGGG TESLA COIL OF OKLAHOMA
http://www.youtube.com/watch?v=FY-AS13fl30&feature=related

STRANGE CLOUDS OVER CHINA BEFORE 7.9 EARTHQUAKE

http://news.qq.com/a/20080513/004283.htm

Og ja,,,,, Nordvestpassagen bliver isfri. Det hele passer fint med, at der nu er check på olieforsyningerne fra Iraq og (snart) Iran ;-( via pipelines til østen: Kina, Indien mv og den materialistiske udviklings fortsætten…..

Klimaforandringer…..hmmm

EARTHQUAKE LIGHTS by PROJECT HAARP? CHINA QUAKE 7.8
http://www.youtube.com/watch?v=7BwIadY5FI8&feature=related
"Northern Lights" appeared 30 minutes before quake in Sichuan China. Research project H.A.A.R.P. in Alaska. HAARP dot NET
Top Secret ionsphere project to control weather ETC. Nikola Tesla experimented with this and he also claimed he could cause earthquakes anywhere he wanted. Research it.

Enjoy, take care + have a nice day

Jo højere uddannede folk bliver og jo mere teknisk udviklet den bliver, jo færre børn føder den.

Et højrere teknologisk niveau inden for miljøteknologierne og et konsekvent økologisk perspektiv i alle øvrige processer; ikke med henblik på et lavere teknologiniveau, men med henblik på en smartere måde at udnytte energien på, vil altså både føre til en lavere befolkningsvækst og mindre foruening.

Mere produktion behøver ikke føre til et overforbrug. Det, vi bør ændre, er, hvad vi opfatter som rigdom og hvilke succeskriterier vi stiller op for hinanden og der er jeg enig i, at en åndelig revolution er vejen frem. Men der er ikke en modsætning mellem en åndelig og en teknologisk revolution, som Unabombemanden troede og som du til en vis grad argumenterer for, når du støtter Al Queda. Den islamistiske kultur som Al Queda står for, fører til både overbefoldkning OG overforbrug.