Læsetid: 2 min.

Kun 42 procent stemte i Irland

Lav valgdeltagelse ved Irlands folkeafstemning om Lissabontraktaten skaber øget bekymring i EU for et nej
Lav valgdeltagelse ved Irlands folkeafstemning om Lissabontraktaten skaber øget bekymring i EU for et nej
13. juni 2008

Frygten for et nej ved Irlands folkeafstemning om Lissabontraktaten er forøget i Bruxelles, efter at valgdeltagelsen viste sig at blive skuffende lav.

Først sent fredag eftermiddag vil det stå klart, om irerne har godkendt eller forkastet traktaten.

- Resultatet balancerer på en knivsæg, sagde kilder i det irske regeringsparti, efter stemmelokalerne lukkede sent torsdag aften.

Godt tre millioner irere havde mulighed for at stemme, men kun omkring 42 procent skal have afgivet deres stemme, ifølge vurderinger fra det statslige tv RTE. Der blev ikke foretaget valgstedsmålinger eller offentliggjort prognoser.

Irland har i modsætning til mange andre lande ikke en minimumgrænse for, hvor mange vælgere der skal deltage, for at en folkeafstemning er gyldig. I 2001 blev Nicetraktaten forkastet ved en irsk folkeafstemning, hvor kun lidt mere end en tredjedel af vælgerne deltog. Ved den næste afstemning om en revideret Nicetraktat var valgdeltagelsen på 49 procent.

Regeringen i Dublin sagde forud for afstemningen, at den regnede med, at et ja var sikkert, hvis 45 procent eller mere gik til stemmeurnerne.

- En historisk dag for Irland, erklærede premierminister Brian Cowen, da han ankom for at stemme på en skole i Tullamore midt på formiddagen på en overskyet og lidt blæsende valgdag.

Den mest markante nej-siger fra det venstreorienterede Sinn Fein parti, Mary Lou McDonald, stemte sidst på formiddagen i Castleknock i Dublin. Hun sagde, at hun ventede et næsten dødt løb ved afstemningen.

- Ja-siden tror formentligt, at den vil sejre. Det vigtigste er, at befolkningen benytter sig af deres demokratiske rettigheder. Jeg håber på, at vi får en høj stemmedeltagelse, sagde hun.

Det er en stærk sædvane for folkeafstemninger, der førte til, at Irland som det eneste af de 27 EU-lande har inddraget hele befolkningen i ratificeringen af Lissabontraktaten.

Lissabontraktaten afløste den tidligere EU-forfatningstraktat, som blev forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland i 2005, og under udarbejdelsen af den blev der fra alle medlemslandenes side lagt vægt på at få en traktat, som ikke ville indebære afgivelse af national suverænitet, hvilket ville indebære nye folkeafstemninger.

Også Irlands regering blev spurgt af det daværende tyske EU-formandsskab om den havde særlige ønsker til den nye traktat på dette område, men i Dublin stod det hele tiden fast, at Lissabontraktaten skulle lægges ud til en folkeafstemning.

Der er blevet afholdt fem irske EU-afstemninger siden 1986, og der har desuden været folkeafstemninger om en ny skilsmisselovgivning og om abortspørgsmålet, fremhæver EU-diplomater i Dublin og understreger, at det på den baggrund ville have været yderst kontroversielt for en regering ikke at lægge Lissabontraktaten ud til en folkeafstemning.
/ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kupmagernes "regering" i Danmark har i det stille afskaffet Grundloven

"Det er en stærk sædvane for folkeafstemninger, der førte til, at Irland som det eneste af de 27 EU-lande har inddraget hele befolkningen i ratificeringen af Lissabontraktaten."

I Danmark taler Grundloven utvetydigt om dette: der kan ikke afgives suverænitet i større grad uden folkeafstemning. Alligevel vil selvfølgelig den siddende udløber af Bushbanden (den såkaldte "regering" Fogh-Rasmussen), dvs. det USA-styrede globale finanskapitalistiske diktatur ikke længre høre tale om folkeafstemninger, hvilket med al ønskelig tydelighed viser, at rigets Grundlov nu er fjernet ved et kup i al stilhed. For at tilsløre dette stille kup mod rigets forfatning pisker det nu herskende antidemokratiske danske regime til religionskrig og fremmedhad omkring bagateller, falske anklager osv., selvfølgelig med velvillig bistand fra det globale mediaturs danske udløbere såsom den højreekstreme sprøjte Jyllandsposten (som jo under besættelsen var landets mest tyskvenlige organ på grund af sine forbindelser til agrar- og cementkapitalen - historien gentager sig).

At "E"U i stigende grad kommer i vanskeligheder så snart folk flest har reel mulighed for at tilkendegive sin mening, er naturlig, siden dette udemokratiske byrokratregime (en underafdeling under USAs globale finansdiktatur) nødvendigvis i stigende grad må angribe folkeflertallenes rettigheder og interesser, når det med stadig større frækhed beriger sine bagmænd på deres bekostning. "E"U har intet med europæiske demokratiske traditioner at gøre, men har sine rødder i fascistiske og storkapitalistiske planer og ideer fra mellemkrigstiden, som første gang fik sit magtudtryk i Hitlers "Neuropa"-begreb, som fik udtryk f.eks. også i den danske lydstatsminister Staunings ord fra 1940 om at Danmarks fremtid lå i det tyskstyrede Europa.

Ja irene er et fornuftigt folkefærd. De vil gerne bevare dere frihed, men her i landet kan vi jo godt lide centralisme, vi må ikke engang stemme om det. Og så har vi endda, var der nogen der sagde et liberalt parti? Ved regeringsmagten. Ikke engang, at der er nogen fare ved en folkeafstemning fordi hvis regeringen ikke kan lide resultatet, så laver den da bare en ny.
Det er jo demokrati på dansk om jeg så må sige.

I betragtning af, at nejsigernes politik har været at blide irerne ind, at EU ville påtvinge landet fri abort, burde det måske få folk til at tage den slags folkeafstemninger med et gran salt.

Metoden med at bilde folk ind, at en afstemning handler om noget helt andet, er jo velkendt her i landet lige fra jordlovemes "sorte hånd" over 72-afstemningens "for den daglige husholdnings skyld" og til Bondes manipulationer.

Det kunne være spændende med en folkeafstemning, hvor valgkampen faktisk handlede om det, man stemte om, men sådan en har vi endnu til gode.

Declan Ganley har stemt ja til EU, men efter at han læste Lissabon-traktaten, er den irske forretningsmand blevet pengemanden bag nej-kampagnen.

»Jeg begyndte at læse den, fordi det var relevant for min virksomhed. Men efterhånden som jeg læste, blev jeg mere og mere forfærdet. Traktaten er ikke bare udemokratisk, den er antidemokratisk, og det er langt værre,« siger han.

»Vores egen premierminister har indrømmet, at han ikke har læst traktaten. For mig at se ligger det i grænseområdet mellem uvidenhed og ansvarsløshed,« siger Declan Ganley, der er overbevist om, at enhver, der gav sig tid til at gennemlæse traktaten fra ende til anden, som han selv har gjort mere end otte gange, ville stemme imod.

»Aldrig har så mange mennesker overgivet så meget magt til så få. Vi overgiver den uden at få noget igen og håber bare, at de mennesker, der har magten, vil være gode, for de står ikke til regnskab over for vælgerne.« http://www.mustcare.dk/index_copy(14).htm
http://www.new.facebook.com/group.php?gid=30253865802