Læsetid: 4 min.

Myter om en indisk middelklassepiges tragiske død

Mordet på en ung pige i Delhi i Indien, som familiens tjener med urette fik skylden for, har skærpet hadet og mistroen i hjertet af Asiens mest klasseopdelte samfund
Mord. Klassekammerater til den myrdede Aarushi Talwar tænder lys på gaden ved siden af hendes portræt. Mordet fik den indiske presse til at gå helt i selvsving over tjeneren.

Mord. Klassekammerater til den myrdede Aarushi Talwar tænder lys på gaden ved siden af hendes portræt. Mordet fik den indiske presse til at gå helt i selvsving over tjeneren.

27. juni 2008

For politiets i Delhis østlige forstæder syntes sagen oplagt. Da liget af den 14-årige pige Aarushi Talwar blev fundet i en blodpøl med halsen skåret over, og familiens tjener ikke var til at finde, var efterforskerne ikke i tvivl om, hvem morderen var. Ledende politifolk sagde ligefrem, at de havde spor, der viste, hvor den 45-årige nepalesiske tjener måske skjulte sig, og at en indisk politienhed var på vej til Nepal for at jage ham. Politiet så ingen grund til at hente sporhunde, tage billeder af åstedet eller blot tvinge en låst dør op, der førte ud til en terrasse - til trods for, at der var bloddråber på trinnene foran døren.

Et medievanvid brød øjeblikkeligt ud. Tv og aviser var fulde af makabre detaljer og kastede blindt skylden for det uhyggelige pigemord på Yam Prasad Banjade, den forsvundne tjener, der var kendt som Hemraj. Og så - en dag senere - var der nogen, der åbnede terrassedøren og fandt Hemrajs lig ligge der på gulvet og være i forrådnelse. Også han var blevet myrdet, også han havde fået halsen skåret over. Politiet var nødt til at genåbne mordsagen.

Frygt for de ansatte

Sagen har på ny skabt opmærksomhed om forholdet mellem Indiens middelklassen, og de allestedsnærværende tjenestefolk, som vasker tøj, laver mad, køber ind, kører herskabet, gør rent og passer haven. Sagen har også understreget den uro, mange middelklasse-indere føler: De lever i konstant frygt for, at deres tjenestefolk skal berøve dem, forgifte dem eller gøre det, der er værre. Denne frygt er et konstant samtaleemne blandt indere med tjenestefolk og har endog fundet vej ind i en populær ny indisk roman, som fortæller historien om en bitter chauffør i Delhi, der skærer halsen over på sin arbejdsgiver.

Mens det i Vesten var mere udbredt i tidligere generationer at have tjenestefolk, er det stadig helt almindeligt i Indien. Selv familier med mellemindkomster ansætter en tjenestepige eller to; for lige så arbejdsomme middelklasse-indere er i andre sammenhænge, lige så meget afskyr mange af dem husarbejde. Alene i Delhi anslås der at være mindst 60.000 tjenestefolk, hvoraf kun cirka en tredjedel er behørigt registreret.

Tjenestepiger, rengøringsfolk, chauffører og kokke tjener som regel jammerligt lidt og bor ofte under kummerlige forhold. Mange kommer fra Nepal eller fattige indiske delstater som Orissa og Bihar. En tjenestepige på fuld tid kan tjene så lidt som 2.000 rupier (230 kr.) om måneden, hvortil kommer en tarvelig kost og måske lidt billigt tøj. For den løn arbejder de 12-14 timer om dagen med måske en enkelt fridag om ugen. Normalt bor tjenestefolkene i et simpelt skur med tyndt tag bygget oven på husets tag. Der er bagende varmt i Indiens lange varme somre og bidende koldt i det nordlige Indiens korte vintre. Toiletforholdene er mestendels ubeskriveligt ulækre.

Hertil kommer, at mange af de ansatte er fra en lavere kaste end arbejdsgiveren, hvilket øger mistro og foragt.

Slet skjult slaveri

Selvom man hører om mange, der behandler deres ansatte godt, er der mange rygter om arbejdsgivere, der behandler de ansatte næsten som slaver. En 18-årig fyr, der bor og arbejder som kok hos en forretningsmand i Sardarjang-området i syd-Delhi, fortæller, at alt, hvad han gør, bliver fulgt af overvågningskameraer. Hvis han bliver taget i at forlade huset i arbejdstiden, bliver han straffet. Han siger, at både han selv og husets to teenage-tjenestepiger, ofte får tæv.

"Klasseforskellen mellem arbejdsgivere og ansatte er enorm, og det frister dem til at begå kriminalitet," siger en talsmand for Delhis politi, Rajan Bhagat, til Associated Press.

Men hvor meget af herskabets frygt for deres ansatte er berettiget, og hvor meget er blot vandrehistorier?

"Jeg tror, det er rigtig nok, og jeg tror slet ikke, vi hører om alt det, der faktisk sker," siger en fastboende udlænding i Delhi, der selv har ansatte boende og ikke ønsker at få sit navn frem. "Det er ved at blive værre. Tjenestefolkene har regnet den ud. De ved, at penge giver dem en udvej. Det er noget nyt. Folk er nødt til at være forsigtige."

Samfundet ændrer sig

Medierne viede usædvanlig meget opmærksomhed til mordet på Aarushi, og familiens advokat, Pinaki Mishra, mener, at tjenestefolk ofte står bag sådanne forbrydelser. Han siger, at der ligger mange ting til grund for fænomenet: den stadig større økonomiske ulighed, stigende tilstrømning af folk fra land til by og endog mafia-agtige grupper, der tvinger tjenestefolk til at stjæle fra deres arbejdsgivere.

"Indien er et samfund i total forvandling," siger han. "Der er en middelklasse med op til 300 millioner mennesker, og under den er der en opadstræbende klasse med lige så mange mennesker. Alle værdier bryder sammen, og ingen gider lave tyende-arbejde."

Drab som det på den unge pige udløser store overskrifter, men officielle tal tyder ikke på, at problemet er så udbredt, som nogle måske tror. Delhi-politiets talsmand Bhagat siger, at fem mennesker ud af byens befolkning på 16 millioner er blevet berøvet eller dræbt af deres tjenestefolk i år. Sidste år var antallet seks i alt.

Familien til en myrdet forretningsmand siger, at den ikke længere vil have tjenestefolk boende, om så det skal betyde, at de selv må udføre de opgaver, som hushjælpen tidligere udførte. Men er andre parate til at opgive at have hushjælp og selv nedlade sig til at vaske op? Nishant Singh, som er advokat og arbejder i Delhis europæiserede satellitby Gurgaon, tvivler på, at inderne helt vil undvære tjenestefolk. Den øvre del af Indiens økonomi blomstrer, så folk har penge til overs til hushjælp; og eftersom stadig flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, er der brug for folk til at udføre de opgaver i hjemmet, som kvinderne traditionelt har stået for. "Det har længe været almindeligt at have ansatte," siger han. "Det indgår i kulturen."

Oversat af Sara Høyrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu