Læsetid: 1 min.

NATO freder opiumbønder

Udland
14. juni 2008

De afghanske bønder får lov til at dyrke opium i fred. I stedet skal myndighederne gå efter bagmændene og deres mobile laboratorier, signalerede NATO-landenes forsvarsministre ved et møde i Bruxelles i går. "Tidligere var der nogen, der talte meget om, at man skulle ud og brænde marker af," siger forsvarsminister Søren Gade. "Det nytter ikke noget at brænde markerne af, for så gør man bønderne til fjender," mener Gade. Hele 93 procent af verdens opiumsprodukter, såsom heroin, bliver produceret i Afghanistan, og narkotikabekæmpelsen foregår i et samarbejde mellem Afghanistans regering, G8-landene og NATO-styrken ISAF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Leer Jakobsen

Det er da uhyrligt, at Nato ikke vil gøre noget ved opiumsproblemet i Afghanistan.

Vi skal sætte en stopper for det og ikke tillade, at lade heroinen flyde frit over landegrænserne. Mage til dobbeltmoral skal man da vist lede længe efter ! Vi skal ikke tillade skumle bagmænd hverken i Afghanistan eller i Danmark at tjene sig fede på menneskers undergang.

Det er da en vederstyggelig tankegang, som Søren Gade her giver udtryk for. Ud fra en kortsigtet mål vil Nato ikke gøre noget ved opiumsdyrkelsen, men Nato vil godt udsætte narkomaner for heroinen i soldaternes hjemlande. Det hænger jo ikke sammen.

Sæt handling bag ordene. Om nødvendigt med flere Nato-tropper.

Få så brændt de opiumsmarkeder af !

Det er vesten, der er skyld i det. Under Taliban var der helt til bunden.

Jeg vil for en gangs skyld give Taslim ret. Hvis det virkelig er rigtigt at det ikke bare er 93% af opiumsproduktionen, men 93% af verdens raffinerede heroin som fremstilles i Afghanistan, er konklusionen at NATO ikke bare tillader heroindyrkning, men aktivt støtter det. Heroinproduktion er en kompliceret affære med en lang logistisk hale der er meget svær at skjule, det kræver ekspertviden, tonsvis af kemikalier og en politisk infrastruktur der sikrer konstante leverancer af disse.