Læsetid: 3 min.

Nej, nej og atter nej

Vi bliver ved med at sige 'nej', når vi bliver spurgt om EU. Trak-taterne er for indviklede, og det vil aldrig blive muligt at gøre det europæiske projekt til noget nært og forståeligt for borgerne i medlemslandene, vurderer eksperter
De irske nej-sigere jublede i går aftes over resultatet af folkeafstemingen.

De irske nej-sigere jublede i går aftes over resultatet af folkeafstemingen.

Andrew Winning

14. juni 2008

Danskerne, hollænderne, franskmændene og nu også irerne - for anden gang - har alle sagt nej til en EU-traktat. De har de, fordi traktaterne er meget tekniske og derfor alt for svære at sætte sig ind i. Det mener blandt andre Hans-Åke Persson, professor og EU-ekspert fra Roskilde Universitetscenter:

"Hele Europa-konstitutionen er svær at føre frem til folket. Det gør, at nationale emner bliver prioriteret snarere end de europæiske, og derfor er debatten ved alle afstemningerne kommet til at handle om noget andet end den pågældende traktat," siger han.

Falsk debat

Samme udlægning har Marlene Wind, der er lektor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet:

"Disse traktater er meget svære at gøre vedkommende for befolkningen. Derfor kommer debatten hver gang til at handle om noget andet - og ofte kører den op i en spids, og så er der måske mange af dem, der egentlig er positivt indstillede, der bliver hjemme, fordi de mister engagementet i det. Meget tyder på, at det er det, der er sket i Irland også," siger Marlene Wind.

Hun mener, at de svære traktater gør det let for EU-modstanderne at sætte dagsordenen:

"De, der har en anden dagsorden, som går mere på en utilfredshed med regeringen eller med globaliseringen, får gode vilkår i debatten. Nej-sigernes ledere er bedre til at appellere til følelserne. De abstrakte ting om økonomi og stemmeregler er ikke noget, der får folk op af stolene. Det er det samme mønster, vi har set hver gang," siger Marlene Wind.

Uffe Østergaard, der er professor ved International Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, mener slet ikke, at traktaten skulle have været til folkeafstemning:

"Man spørger folk om noget, som de fleste ikke har nogen interesse i. En traktat som denne er ikke beregnet for os almindelige vælgere. Den består af forslag til ændringer af ændringer af nogle gamle traktater, og det er grundlæggende knald i låget at sende den slags til folkeafstemning," siger Uffe Østergaard.

Prioriteres ikke højt

Marlene Wind mener, at EU's generelle problem er, at traktaterne ikke appellerer til folket:

"Traktater er ikke folkelige, det vil de aldrig blive, og det har de aldrig været. Det er svært at gøre dem interessante for befolkningen, for man skal jo også være saglig og tale om substans, og hvis teksten er svær at gå til, så vil det ofte være en tabersag," siger Marlene Wind.

Men de EU-positive politikere bærer en del af ansvaret for de mange nederlag, mener Hans-Åke Persson:

"Man prioriterer ikke at debattere EU-anliggender ude i de enkelte lande - måske fordi der ikke er nogen stemmer at kæmpe om. Desuden er det ofte politikere, der har gjort sig i den nationale arena, der ender i EU-Parlamentet, hvilket siger alt om prioriteringen. Det burde være vigtigere, og det er et paradoks for de EU-positive politikere, at man signalerer det modsatte," siger han:

Hans-Åke Persson er svensker, og han er ikke i tvivl om resultatet, hvis Lissabon-traktaten skulle til afstemning i hans hjemland:

"Hvis vi holdt afstemning i Sverige eller i Danmark, tror jeg også, det ville blive et nej. Vi ville få nationale debatter, for vi tænker ikke europæisk, vi tænker nationalt, og det er det, vi kan se på afstemningerne i Danmark, Holland, Frankrig og Irland."

'EU er ikke for folket'

Og det er det grundlæggende problem for EU - og årsagen til de mange nej-valg, mener Uffe Østergaard fra Handelshøjskolen:

"EU er ikke et folkeligt projekt. Afstemningerne i Frankrig og Holland var resultatet af endnu et mislykket forsøg på at inddrage folket. EU er ikke for folket, men for folkene repræsenteret ved regeringer," siger han og fortsætter:

"Politikere prøver jo af og til at sætte EU på dagsordenen, men det lykkes aldrig. Da vi havde den såkaldte tænkepause, blev det til en pause fra at tænke. Man støder overalt på herlig mangel på interesse for EU," siger han.

Og dette grundlæggende problem for EU bliver det meget svært at løse, mener Uffe Østergaard:

"Det er sådan set et uløselig problem. Et samarbejde mellem nationalstater via regeringer, som samtidig skal være et folkeligt anliggende, som kommer tæt på borgernes hjerter, er umuligt. De ting, man snakker om i EU, ligger meget fjernt fra borgerne."

Og det kan i sidste ende blive EU's død, spår Uffe Østergaard:

"Det er ikke umuligt, at samarbejdet lige så langsomt går i opløsning på grund af denne problemstilling. Jeg siger ikke, at det vil ske, men det er en mulighed."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Når vi ikke har grund til tillid til vore ledende politikere i sager, vi kan forstå - hvorfor i alverden skulle vi så have tillid til dem i forbindelse med EU (den stendøde union)?

Irland har stemt nej, og diverse politikere snakker allerede om Irlands næste afstemning om Lissabon traktaten, og om at de øvrige 27 lande bare skal køre på og få traktaten gennemført. De 27 lande som ikke har haft en folkeafstemning.

Det er jo absurd. Det ender da med en folkeopstand hvis ikke politikerne strammer hjelmen, og får øjnene op for at deres ønsker ikke er de samme som de befolkninger de er valgt til at repræsentere.

Et aftenkursus i demokrati kunne måske være på plads ? Det kunne vel afholdes i Bruxelles eller Strasbourg. Ét af stederne er der jo altid en sal tom ;)

Lars Peter Simonsen

Ja, ja, ja og atter nej! Vi vil s'gu ikke ha' Neuropa, Teuro eller United States of Europa! (Det sku' da lige være for at slippe af med Fjogh'et, hvis han bli'r præsident)

Stor TAK til Irland

Jeg, som sikkert mange andre, ventede med spænding på det irske valg angående EU's forfatningstraktat (undskyld: Lissabon-traktaten) forskellen er ikke til at få øje på. Den traktat som Holland og Frankrig allerede har forkastet. Det anfægter dog ikke det bureaukratiske, udemokratiske EU.
Man støver lige Forfatningstraktaten lidt af, piller et par uvæsentlige paragraffer ud, giver den et nyt navn ,,Lissabon-traktaten’’. Hokus pokus. Ny afstemning, men KUN til de europæiske parlamenters godkendelse. De europæiske befolkninger får ikke LOV til at stemme om de forhold der på afgørende områder vedrører befolkningerne. Ikke engang Danmarks befolkning fik LOV til at stemme. Smag lidt på ordet, ikke fik LOV til, på demokratisk vis, at stemme om den nye, udemokratiske traktat.
UNDTAGEN Irland. Irland fortjener al mulig TAK fordi de stemte klart NEJ.
Jeg føler mig overbevist om at irerne taler og stemmer på vegne af mange af Europas befolkninger. Gjorde befolkningerne i Europa en kæmpe tjeneste. Gav de europæiske, EU-fikserede politikere det slag i ansigtet de så inderligt fortjener. Deres tilsidesættelse af demokratiske spilleregler.

GUDSKELOV blev torsdag den 12. juni en glædens dag. Irerne nedstemte, sikkert på vegne af de almene europæiske borgere, Lissabon-traktaten og gjorde dermed de europæiske lande og deres befolkninger en uvurderlig tjeneste.
Det var et slag i ansigtet på de politikere, som overalt i Europa ville luske denne frihedsindskrænkende og udemokratiske traktat igennem udenom befolkningerne og dermed for alvor gøre EU til et EU af regeringer, ved regeringer, for regeringer, i stedet for et demokratisk, folkeligt EU.

Politikerne bliver nødt til at erkende, at Europas borgere ønsker et fornuftigt, demokratisk samarbejde, men ikke ønsker et Europas Forenede Stater og at befolkningerne ønsker direkte, demokratisk indflydelse på egen fremtid. At befolkningerne ønsker at blive hørt, stemme om, når der kommer ,,NYE?’’ traktater.
Europas borgere blev ikke spurgt, blev ikke hørt, fik ikke LOV til at stemme om hvorvidt EU skulle optage nye lande.

Forhåbentlig falder al tale om at udstyre EU med statslignende institutioner til jorden, at det må skrottes, at befolkningerne ønsker et mindre politisk betonet og mere handelsmæssigt betonet EU.
Politikerne SKAL, bruge deres tid på at fremme befolkningernes interesser frem for på stærke økonomiske interesser i EU's lovgivning.

Det fremgår vist med al tydelighed, at mange af de europæiske landes befolkningsflertal har mistet troen på EU og mere og mere tegner et negativt billede af det vakkelvorne projekt.

Politikerne har i deres verdensfjerne indspisthed mistet jordforbindelsen til folk. Den må de genskabe ved at sætte færre og mere folkeligt forankrede mål for EU's fremtid.
Der skal naturligvis holdes folkeafstemninger om traktaten, både i de lande der allerede har ratificeret traktaten og de lande der påtænker at ratificere den, hen over hovederne på Europas befolkninger.
Traktaten/traktaterne kan, ifølge EU's egne love KUN træde i kraft når samtlige lande har ratificeret traktaten. Vil EU ignorere det?
Den traktat der, reelt, allerede er forkastet af de eneste tre lande der har fået ,,LOV’’ til at stemme, Frankrig, Holland og nu senest Irland.
Hvordan ville resultatet blive hvis resten af Europas befolkning også fik ,,LOV’’ til at stemme?
Det sædvanlige postulat om grunden til at folk stemmer nej fordi de ,,ikke forstår traktaten’’ er en manipulerende grovhed. Mon ikke der er mindst lige så mange ja-sigere (sikkert flere) der ,,ikke forstår traktaten’’. Min egen personlige erfaring gennem de mange år er, at NEJ sigerne er væsentlig mere inde i sagerne, sætter sig mere grundigt ind i HVORFOR vi stemmer nej. Mange ja-sigere følger vist blot ukritisk det der bliver trukket ned over hovederne på os.
Arne Hornborg
Grafiker/forfatter
Spangåvej 34 . Sengeløse . 2630 Tåstrup

Hornborgs indlæg ville have noget større vægt, hvis man havde kunnet gå ud fra, at mere end et forsvindende mindretal af de irske (og danske) nejsigere havde sagt nej ud fra traktatens indhold og ikke ud fra højre- eller venstrefløjens skrækscenarier om, hvad et ja kunne medføre.

Tom W. Petersen

Det drejer sig ikke om, hvorvidt det er godt, at irerne stemte ja eller nej.
Om det er godt, er usikkert; det kan vi ikke vide. Heller ikke irerne. Per Vadmand har ret som sædvanlig.
Det drejer sig om noget andet, nemlig at så vigtige spørgsmål selvfølgelig skal til folkeafstemning, også i Danmark.
Og det drejer sig om, at demokratiet fungerer så skidt, at de politikere, som er tilhængere af f. eks. Lissabontraktaten, ikke er i stand til at overbevise befolkningen om, at den er et gode for befolkningen. Og hvad befolkningen ikke kan overbevises om, bør i et demokrati pr. definition ikke vedtages.
Men befolkningens tillid er slidt op af alt for mange løgne og skandaler. Og det ved ingen bedre end statsministeren.
Derfor ingen folkeafstemning. Vi skal have traktaten, uanset om vi vil eller ej.