Læsetid: 1 min.

Østeuropa kæmper for at få arbejdskraft til at vende hjem

Udland
17. juni 2008

Flere af de nyeste østeuropæiske medlemslande i EU har en akut mangel på faglærte arbejdere, efter at en større udvandring af netop denne type arbejdskraft har fundet sted. Nu arbejder flere af disse landes regeringer på strategier for at vinde deres udvandrede landsmænd tilbage fra det mere velstående Vesteuropa, skriver nyhedsbrevet EurActiv.

Problemet er, at lønnen i hjemlandene fortsat befinder sig et godt stykke under de forventninger, som arbejderne har til deres indkomst.

EurActiv har undersøgt forholdene i Bulgarien, Rumænien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Alle landene har problemer, men det er Bulgarien og Rumænien, der har de største problemer, skriver nyhedsbrevet. De to nyeste medlemslandes arbejdere mødes fortsat af restriktioner, når de vil arbejde i resten af EU, men det får dem blot til i stigende grad til at tage arbejde sort. Ifølge økonomer svarer værdien af de penge, de udvandrede arbejdere sender hjem til de to lande til den totale udenlandske direkte investering i landene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her