Læsetid: 7 min.

På vej mod menneskehedens 'tipping point'

Det går hurtigt med klimaforandringerne, siger den britiske regerings hidtidige chefrådgiver, Sir David King. Udfordringen er enorm, men et skift i menneskehedens syn på, hvad der er vigtigt i tilværelsen, er på vej og giver håb
En udtørret flod bugter sig gennem landskabet i det østlige Chad, der som mange andre steder i Afrika er præget af ørken, der breder sig og af konflikter om naturressoucerne. Ressourcer, som klimaforandringer gør stadig mere knappe i bl.a Afrika.

En udtørret flod bugter sig gennem landskabet i det østlige Chad, der som mange andre steder i Afrika er præget af ørken, der breder sig og af konflikter om naturressoucerne. Ressourcer, som klimaforandringer gør stadig mere knappe i bl.a Afrika.

Finnbar Reilly

Udland
23. juni 2008

Sir David King tager imod i et fashionabelt hjem i Londons Kensington-kvarter. Ikke hans eget, men et hjem tilhørende den britiske finansmillionær Martin Smith og hans hustru Elise Becket Smith, med hvem Sir David King senere på aftenen skal drøfte initiativer i kampen mod den globale opvarmning.

"Smith-familien er et eksempel på, hvordan mennesker er begyndt at nære en ny omsorg for planeten og fremtiden. Der er et enormt antal mennesker, som her i landet er begyndt at handle af egen drift, og det får mig til at tro på potentialet for et kulturskift. Et skift, der kan tænkes at indtræde meget hurtigt, hurtigere end regeringsforsøg på at gennemføre forandringer med en 'top-down'-strategi. Jeg tror på tipping points for den menneskelige kultur, sådan som vi videnskabsfolk kender dem fra naturen," siger Sir David.

Skulle det komme til et markant holdningsskred i synet på, hvordan vi kan tillade os at omgås miljøet og klimaet, kan David King tage sin del af æren for det. Med en faglig baggrund i fysisk kemi og en stilling som forskningschef og professor på Cambridge University var han i perioden 2000-2007 Tony Blairs og siden Gordon Browns chefrådgiver i klima, miljø- og videnskabsspørgsmål og leder af regeringens kontor for videnskab.

Det var King, der i denne egenskab i 2004 kritiserede præsident Bush for at svigte klimaudfordringen og kaldte den globale opvarmning "det alvorligste problem, vi er stillet over for i dag - alvorligere end selv terrortruslen." Udtalelsen blev fulgt op af Tony Blair, der karakteriserede klimaændringerne som "nøgleudfordringen, vi står over for" - samtidig med at Downing Street 10 i et internt memorandum anmodede King om ikke at give kontroversielle interviews om dette emne under sit besøg i USA.

Ikke integreret

Sir King fratrådte posten som regeringens chefforsker og -rådgiver med udgangen af 2007 for at blive direktør for en ny miljøvidenskabelig institution på Oxford University, Smith School of Enterprise and Environment.

"Jeg tror, at jeg i arbejdet med den britiske premierminister og regering har haft held til at bringe klimaændringerne højere på dagsordenen, f.eks. under Storbritanniens G8-formandsskab i Gleneagles i 2005," siger David King.

"Det giver naturligvis en vis stolthed, men hvis du spørger mig, om klimaperspektivet så er blevet en integreret del af den britiske regerings virke, er jeg nødt til at svare: Nej, det er det ikke."

"Jeg tror ikke, regeringen til fulde erkender problemets omfang, før den har integreret spørgsmålet om klimaændringer i ethvert aspekt af sin politik. Væksten i bruttonationalprodukt er fuldstændig integreret i alle vore politikområder, og jeg ønsker at se CO2-reduktion som en lige så integreret del. At fjerne CO2-udledning fra økonomien skal sidestilles med at udvikle økonomien."

Når man sporer en vis utålmodig frustration i den tidligere regeringsrådgivers udsagn, er det fordi, han nøje følger klimaændringernes overraskende acceleration.

"Netop nu er situationen f.eks. den, at vi mister is i Arktis meget hurtigere, end nogen modeller har kunnet forudse. Grønland mister i øjeblikket i størrelsesorden 200 kubikkilometer indlandsis pr. år - modellerne har forudsagt 35 kubikkilometer. Klimaforskerne oplever løbende, at de har været for konservative i deres vurderinger, hvilket beror på, at isens dynamik er så svær at modellerere."

"Konklusionen er, at vi har meget kort tid at handle i. I realiteten skulle vi have reageret i 1997 eller måske 1987, hvis vi ville have afværget risikoen for virkelig farlige klimaændringer. Den risiko kan ikke længere fjernes, og det handler ikke mere om at udelukke, at der sker skader - det handler om at gøre skaderne mindst mulige," siger King.

Derfor bekymrer det ham, at økonomisk krise nu synes at stjæle opmærksomheden i Storbritannien.

"Vi ser nu politikerne - oppositionens ledere såvel som premierministeren - blive temmelig stille, når det gælder CO2-spørgsmålet. Tilbage i november, mens jeg endnu var Gordon Browns rådgiver, holdt han en klimatale, hvor han sagde, at Storbritannien ifølge forskerne måtte stramme sine mål for CO2-reduktion fra 60 pct. i 2050 til 70-80 pct. 'Det vil vi gøre', sagde Brown. Siden har premierministeren holdt taler om innovation, om velfærdsskabelse, BNP-vækst osv., men han har ikke nævnt klimaændringerne."

"Når nationen har en inflation, der løber løbsk, så ved alle, hvad det gør ved økonomien. Hvis vi får klimaændringer, der løber løbsk, så vil det også ødelægge vore økonomier. Den kendsgerning mangler fortsat at blive forstået og accepteret af regeringerne," mener David King.

Atomkraft nødvendig

Han kalder udfordringen med at stille samfundene og økonomierne om til minimal CO2-udledning for "massiv".

"I dag svarer den samlede britiske udledning af drivhusgasser til 12 ton CO2 pr. indbygger pr. år. For USA er tallet 27 ton, for Indien 2,2 ton. I 2050 er vi nødt til at have reduceret vore udledninger til 2,4 ton pr. person pr. år, dvs. vi skal tæt på det indiske niveau i dag."

King mener derfor, at alle CO2-fri energiteknologier må tages i anvendelse. Af samme grund er han utryg ved planerne om nye kulkraftværker i Storbritannien.

"Det er energiselskabet E.ON, der har truffet beslutning om et nyt kulværk, og det må jo betyde, at de ser en fremtid for kul 30 år endnu. Det mener jeg ikke er korrekt - i mit hoved er der ingen tvivl om, at vi ikke behøver bygge nye kulfyrede kraftværker."

Til gengæld mener King, at Storbritannien ikke kommer uden om atomkraft.

"Når jeg rejser med Eurostar-tog fra London til Frankrig, hvilket jeg meget gerne gør, så ved jeg, at jeg bidrager ganske lidt til CO2-udledningen, fordi 80 pct. af den franske elektricitet kommer fra atomkraft. Og se på biltrafikken: Flere og flere biler vil blive udstyret med elektriske batterier, hvilket betyder, at vi kan overflytte vejtransportens energiforbrug fra benzin til el. Men det sætter elsystemet under pres, og jeg mener, at atomkraft er nødt til at være del af det."

- Kan vi fastholde væksten i den ma-terielle økonomi, uden uacceptable omkostninger?

"Forholdene omkring olie, fødevarer, vand, miljø, jobs og selve befolkningens størrelse er alle relaterede. Ved sidste århundredes begyndelse var der 1,5 milliarder mennesker på Jorden, og da var det ikke noget problem. I dag er vi 6,5 mia., og nu frembryder disse forhold virkelig problemer. Midt i århundredet vil vi være ni mia. mennesker, og det vil vi simpelthen ikke klare, hvis vi opretholder den forbrugerisme, som hersker i dag. Det er et radikalt udsagn, og det er en af grundene til, at nogle forsøger at miskreditere klimaforskningen: De fornemmer, at miljødagsordenen vil føre til ændringer af det økonomiske system. Der vil ikke være rum for rå, uhæmmet kapitalisme på en planet med ni mia. mennesker."

"Jeg frygter, at vi får konflikter og kampe om olie og andre energireserver, mad, vand, skrumpende landområder - i en situation med stigende befolkning. Det kan kun betyde én ting: Massive folkeflytninger samt modstand mod disse folkeflytninger fra dem, der har privilegier og magt. Jeg ser konflikter og terror op gennem dette århundrede, hvis ikke vi evner at håndtere udfordringen. Heldigvis skiller menneskeheden sig ud fra andre arter ved sin intelligens, gør den ikke?"

Vi må omfordele

- Der satses på ny og bedre teknologi for at bremse klimabelastningen, men der rejses også et krav om omfordeling og lighed?

"Absolut. Jeg er født i Afrika, og Afrika vil komme til at lide mest de kommende 50 år. Allerede i dag savner man ressourcer til at håndtere presset fra hiv-aids, malaria, sult m.m. Der er store problemer, men intet sammenlignet med hvad man er på vej ind i med effekten af klimaforandringer. Ørkendannelse fra nord og syd samt øget nedbør i det centrale Afrika."

"Så det er fuldstændig rigtigt: Lighed og ændret adfærd i vor del af verden er en betingelse. Vi fokuserer ikke længere på velfærd i form af menneskelig trivsel, men har i stedet udviklet en grådighedsmekanisme. Jeg har for regeringen lavet en analyse af fedme-fænomenet i Storbritannien, og prognosen er, at mere end halvdelen af briterne midt i dette århundrede vil være fede. Parallelt med dette udtryk for grådighed i overmål, er der mennesker, der sulter. Det misforhold må rykke op i toppen af dagsordenen."

- Din landsmand George Monbiot har foreslået, at man inspireret af 1930'erne indgår en 'new-green-deal': Et stort internationalt investeringsprogram for omstilling til klimamæssig bæredygtighed, som også kan hjælpe økonomien og beskæftigelsen. Er det vejen?

"Der er alle mulige grunde til, at vi har brug for det. Men disse eksempler signalerer ikke udfordringens enorme omfang. Det var et stort projekt at bringe Tyskland på fode efter Anden Verdenskrig med Marshall-hjælpen, men i dag har vi udfordringer af en helt anden størrelsesorden. Det handler om menneskehedens skæbne og fordrer en gentænkning af vor civilisation. Oven i det tekniske og økonomiske må vi revurdere, hvad vi attrår, stræber efter og ser op til. I dag beundrer vi højt energiforbrug, som det kommer til udtryk ved ejerskab af stort hus, stor bil osv. Det må vendes om," siger King.

Selv ser han de kulturelle forandringer vokse frem mange steder.

"Jeg er optimist, fordi vi har set den menneskelige kultur rette sig selv adskillige gange gennem historien. Det tror jeg, vi kan gøre igen. Vi er - både individuelt og kollektivt - begyndt at reflektere over, at vi har mistet af syne, hvad tilværelsen i virkeligheden handler om. I den erkendelsesproces vil vi ramme et tipping point, hvor mange pludselig ønsker forandringen," siger han.

Sir David King har i samarbejde med videnskabsjournalisten Gabrielle Walker netop på dansk udgivet bogen Klimakrisen på JP Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Væksten i bruttonationalprodukt er fuldstændig integreret i alle vore politikområder, og jeg ønsker at se CO2-reduktion som en lige så integreret del."

Det er det rene vrøvl. Så længe væksten i bruttonationalproduktet er "fuldstændig integreret" "i alle vore politikområder" (som det hedder på moderne byrokratanafalbet-antisprog) vil dette stå i fuldstændig modtrid til ethvert forsøg på at ændre kursen. BNP-religionen (også kendt som kapitalisme = kommunisme = islamisme = liberalisme = fascisme osv.) eller menneskehedens mentale AIDS påført den af alverdens overklasseløg gennem årtusinder med religion og vrøvl, i dag kendt som "nyheder" eller den daglige gudstjeneste for overklassens selvdyrkelse, lader sig ikke forene med at komme til fornuft. Og folk som tilbyder fred mellem sandhed og løgn og deres såkaldte "optimisme" og "håb" er der sandt at sige nok af efterhånden. Vejen til helvede er brolagt med dette mediefnidder.

Råstof og brændstof junkierne, lyver, stjæler og myrder for at få deres stof.
Angsten for at miste det havende, for de havesyge til at lyve, stjæle og myrde.
Monarkens barn bliver monark, politikerens barn bliver politiker, præstens barn bliver præst, dommerens barn bliver dommer, lægens barn bliver læge.
Den sociale arv, den onde cirkel, kan den brydes, er indsatsen god nok.

Robert Kroll

Alle tidligere katastrofe-profetier har vist sig ikke at blive til noget.

Husk f eks på da man i 70'erne seriøst antog for givet, at verdens oliereserver ville være opbrugt ca år 2000. Der blev skrevet bøger om det og om 0-vækst samfundet ( jeg tror det var professor Meyer fra det , der idag hedder DTU, som i Danmark var primus-motor i 0-vækst ideen).

Vi kom fint over år 2000 !

Katastrofe-profeterne glemmer ofte den tekniske udvikling - jeg tror , at vi inden for 10 år har en brint-celle og andre alternative energiformer, som kan konkurrere med olie på markedsvilkår.

En massiv brug af kerne-energi, vind-energi o s v plus resultaterne / afkastet af den intense forskningsinsats på alternative energiformer vil givet redde os på målstregen.

Så bliver vores økonomi uafhængig af olieproducenternes politisk fastlagte priser, vi får en kæmpe og tiltrængt miljø-gevinst og vi kan være ligeglade med mellemøstens "krudt-tønder".

VI har de facto ikke andre muligheder end at håbe på den tekniske udvikling - vi er idag ca 6,4 mia mennesker på jorden og år 2050 skønner FN, at vi er 9,2 mia. Det forekommer mig naivt at tro, at vi kan klare den udfordring på dagens præmisser - desværre.

Robert H.: "Alle tidligere katastrofe-profetier har vist sig ikke at blive til noget."

Jaså.
Den amerikanske oliegeolog Hubbert forudsagde i 1950'erne præcis, at USAs olieproduktion ville begynde at falde fra slutningen af 70'erne - og fik ret. For en del år siden har han beregnet at verdens olieproduktion har nået toppen ca. nu (2007) og vil begynde at falde. Vi har allerede forbrugt mere end det halve af de totale forekomster som lader sig udnytte, og det vil kun tage en forsvindende del af den tid det tog at bruge den første (og lettest tilgængelige!) halvdel, at bruge den anden op. Videre:

1) Oraklet i Delfi advarede Kong Kroisos om at hans rige ville gå under, hvis han gik til krig. Og fik ret. 2) Thukydid advarede om følgerne af den peloponnesiske krig, og fik ret. En lang række lignende eksempler kan nævnes fra den ældre historie.

3) Heinrich Heine, tysk digter, skrev ca. 1850: "Der hvor man brænder bøger, vil man før eller siden også brænde mennesker." Vi ved alle hvordan det gik i Tyskland efter bogbålene i januar 1933. 4) Mange advarede i tiden op til første verdenskrig om den kommede katastrofe. Den kom, og værre end de fleste havde ventet. 5) Den tyske revolutionære socialist Rosa Luxemburg skrev i 1918 fra sit fængsel en artikkel med tittelen: "Den russiske revolution". Her advarede hun i utvetydige ord mod Lenins opløsning af det russiske parlament, Dumaen. Hun skrev bl.a.: "Der hvor byrokratiet er det eneste levende element dør det demokratiske liv ud, og en lille gruppe partibosser som regerer og dirigerer, forsamler fra tid til anden folket for at det skal klappe til bifald. Det bliver et diktatur, det er ganske vist, men ikke proletariatets diktatur, men derimod diktaturet til en liten byrokratisk klike." Hun fik ret, det blev en byrokratisk og diktatorisk katastrofe. 6) Kurt Tucholsky, Victor Serge, Arthur Rosenberg, Leo Trotskij og mange andre af en række forskellige politiske observanser, advarede helt fra tidligt i tyverne (Tucholsky helt fra 1919) om den fascistiske katastrofe som udviklede sig i Tyskland, fordi landets militaristiske og kapitalistiske elite ikke blev sat på plads af demokratiets kræfter. Antonio Gramsci advarede på tilsvarende måde mod Mussolini i Italien helt fra 1919. De fik alle ret, men ingen ville høre på dem. 7) Winston Chuchill talte fra tidligt i trediverne i det britiske underhus og advarede mod den tyske nazisme og dens oprustning. Ingen ville høre på ham, ikke før det næsten var for sent i 1939/40.

8) Drivhuseffekten er der blevet advaret om helt fra svenskeren Svante Arrhenius fremsatte sin temmelig nøjagtige vurdering af dens indflydelse på den globale temperatur tidlig på 1900-tallet. Han talte for døve ører, helt indtil 1988. 9) Utallige voldsomme naturkatastrofer er gennem menneskehedens historie (og før den) indtruffet uden at man havde tilstrækkelig kundskab til at varsle, desværre. For henved 71000 år siden blev den daværende lille menneskegruppe på kloden næsten helt udryddet af et udbrud af supervulkanen Toba som ligger under det nordlige Sumatra. Udbruddet dækkede det meste af Indien med et seks meter tykt askelag. Udbruddet skabte en global fimbulvinterperiode på syv år, og udløste og forstærkede sandsynligvis den koldeste periode af den sidste istid som varede helt til for ca. 10000 år siden. Antallet af mennesker på jorden var dengang en forsvindende mikroskopisk brøkdel af hvad det er nu, og de levede som stenalderfolk. Nu berøres årlig flere hundrede millioner mennesker af bla. klimarelaterede naturkatastrofer. At disse katastrofers virkning er så omfattende og så hurtigt voksende, skyldes ikke mindst samfundstoppens dybe kynisme og ligegyldighed overfor problemerne. De forholder sig som de sovjettiske GULAG-kommandanter til sine fanger, eller som tyske nazister eller som den britiske vicekonge i Indien omkring 1880 til den omfattende hungersnød der da, mens korn fra Indien blev sendt til England. Han skrev til sin kone i England at her levede alle de fattige i luksus - mod bedre vidende og mens de døde som fluer rundt om ham. I mentalitet var afstanden mellem ham (Lytton) og kejser Nero to tusind år før lig med nul.

I dag vrimler det af idioter og iskolde kynikere og massemordere på samme uciviliserede niveau. I nyhederne censureres virkeligheden væk.

Ole Falstoft

Robert:
'En massiv brug af kerne-energi, vind-energi o s v plus resultaterne / afkastet af den intense forskningsinsats på alternative energiformer vil givet redde os på målstregen'
Det er vist hvad man må kalde ønsketænkning? Det er jo ingen naturlov at der vil gå sådan - det kræver faktisk en massiv indsats fra verdenssamfundets side at få det til at lykkes. Du får mig til at tænke på Chamberlain der viftede med et stykke papir i 1939 efter en tur til Nazityskland og proklamerede 'fred i vor tid' . Sådan er historien fuld af eksempler på personer der ikke ville eller turde se situationen i øjnene
Der er et ureaistisk tiltro hos mange i vores verden til at videnskaben skal komme og redde os så vi ikke behøver at ændre vores levevis.
Det bliver nok en brat opvågen for mange når videnskabens begrænsninger viser sig

John Fredsted

@Ole Falstoft:

Jeg er fuldkommen enig med dig med hensyn til vor kulturs naive (barnagtige) forventninger til teknologien. Se gerne mit debatindlæg i Kristeligt Dagblad:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286257:Debat--Naturlovenes-ubar...