Læsetid: 6 min.

Pakistans dystre dal

De indfødte plejede at kalde Swat-dalen i Pakistan for et paradis - i dag er idyllen forvandlet til et helvede, for selv om en våbenhvile har sat stop for kamphandlingerne mellem regeringshæren og Pakistans Taleban, er sidstnævnte stadig opsat på at herske gennem frygt
I november 2007 indledte den pakistanske hær en modoffensiv mod den Taleban-kontrollede Swat-provins. Det tog hæren tre måneder at generobre provinsen, og det kostede over 100 menneskeliv og drev tusinder på flugt.

I november 2007 indledte den pakistanske hær en modoffensiv mod den Taleban-kontrollede Swat-provins. Det tog hæren tre måneder at generobre provinsen, og det kostede over 100 menneskeliv og drev tusinder på flugt.

Tariq MAHMOOD

24. juni 2008

SWAT VALLEY - Den var førhen kendt som Østens svar på Schweiz: En riviera af bjerge, kløfter og blå, bugtede floder, hvis vand overrislede frugthaver med ferskener, æbler, abrikoser og jordbær.

"Vi troede, vi var i paradis - Pakistan var et helt andet sted," husker en indfødt kvinde, som nu er draget i eksil i Islamabad, for gennem det seneste år er Swat-dalen i det nordvestlige Pakistan blevet forvandlet til et helvede.

I juli 2007 stormede en kommandostyrke fra den pakistanske hær Den Røde Moské, som var blevet bastion for Taleban, med den konsekvens at den islamistiske bevægelse i dalen skiftede taktik fra at drive propagandavirksomhed til at indlede et egentligt væbnet oprør. Skoler for piger blev stukket i brand, og mænd offentligt halshugget for 'apostasi' (frafald fra islam). Swats politi blev angrebet, og deres politistationer løbet over ende af militante, der har svoret troskab over for 'Pakistans Taleban'. Og i november kunne deres leder - Maulana Fazlullah - hejse bevægelsens sort-hvide flag over de statslige myndighedskontorer i Swats landsbyer og erklære 'den vantro stats' (dvs. Pakistans, red.) love for ugyldige.

Det tog Pakistans hær tre måneder at generobre kontrollen i en modoffensiv, som kom til at koste over 100 menneskeliv og fordrev tusinder. Ved Pakistans parlamentsvalg i februar vandt Awami National Party (ANP), et sekulært nationalistparti, otte af Swats ni pladser på et løfte om "forhandlinger, ikke krig". Den 21. maj underskrev det en fredsaftale med Taleban, til lettelse for Swats 1,6 millioner indbyggere.

"Igennem syv år - lige siden 11/9 - har denne region været ramt af kaos," siger Bashir Bilour, ANP's chefforhandler.

"Tiden er kommet til at slå ind på en ny kurs. Hvis vi kan tale fred med Indien, hvorfor så ikke med vort eget folk?"

Washington og Kabul er imidlertid imod aftalen. De frygter, at fred i Pakistan kan betyde, at der bliver flere ledige krigere og våben til Talebans krig imod NATO i Afghanistan. Men Taleban i Swat interesserer sig ikke for Afghanistan," siger Bilour.

"De ønsker hurtig retfærdighed, dvs. indførelse af, hvad de kalder sharia-love."

Islamisk retfærdighed

Parveen Rehman er forstanderinde for en pigeskole i Mingora, provinshovedstaden i Swat, og hun er bekymret over fredsaftalen.

"Hvis de mener ægte islamisk sharialov, så alt i orden - så hilser vi det velkommen. Men hvis de mener Talebans sharia, så nej. Vi fik sidste år at se, hvad den stod for."

Parveens skole gik selv fri af Talebans angreb. Men trusler var nok til at få hende til at nedskære antallet af elever fra 800 til mindre end 200 om dagen.

"Forældrene var skræmt til døde," husker hun. "'Jo, vi ønsker, at vores døtre får skoleundervisning', sagde de til mig. 'Men vi ønsker også, at de skal bevare livet'. Jeg fik telefonopkaldt, der advarede om, at medmindre pigerne overholdte purdah, måtte vi selv tage følgerne'." (Ifølge purdah ('tæppe') skal piger og kvinder leve isoleret i hjemmet, adskilt fra det øvrige samfund, red.).

Parveen føler sig ikke overbevist om, at freden vil holde, "selv om bomberne er holdt op".

Hun ved heller ikke, hvem Taleban er, eller hvad de ønsker, men tvivler på, at de har særlig stor opbakning i folket. Men kravet om 'islamisk retfærdighed' har en vis genklang, navnlig blandt de fattige.

Mingoras distriktsdomstole er et rod af politifolk, bevæbnede stillinger med sandsække og menneskelig elendighed. Her er retfærdighed nærmest ikke-eksisterende. Ali Shah har i to år rendt domstolene på dørene i et forsøg på at få løst en jordstrid med sin onkel. Han er en stærk tilhænger af Talebans krav om islamisk lov.

"De statslige love fungerer ikke - de skelner ikke mellem undertrykt og undertrykker. Det gør sharialoven. Havde vi haft sharia i Swat, ville min sag have kunnet være afgjort på en måned."

Myndighederne i knæ

ANP's ledere indrømmer, at formålet med fredsaftalen primært er at købe tid. Så længe våbnene tier - og mullaherne samarbejder - kan der ske fremskridt i genopbygningen af en stat, der er blevet ødelagt af vold. Der er iværksat en plan til fire milliarder dollar, som skal skabe nye job, omskole militante og genoprette den politistyrke, som faldt fra hinanden under sidste års anslag fra Taleban.

Politiinspektør Sajad Khan kom til Swat for seks uger siden. I dag kommanderer han de nye rekrutter på Mingoras befæstede paradeplads.

Han indrømmer, at 2007 var "et dårligt år". 34 politifolk blev dræbt, og næsten 100 deserterede af frygt for deres liv. Myndighederne prøver at få dem genansat ved at lokke med bedre løn og løfter om fred.

"Og de er ved at komme," siger Khan.

Men han ser nødigt, at hæren forlader Swat. Ej heller tror han, at politiet alene kan magte at modstå Taleban.

"Vi har også brug for folkets støtte. Dermed mener jeg ikke, at folk skal gribe til våben, men at de bør give de militante en kold skulder. Alle steder, hvor Taleban har været oppe imod folkelig uvilje, er bevægelsen visnet hen."

Zaheer-ul-deen Khan trækker på skuldrene. Han er bestyrer for Mingoras Continental Hotel. 75 procent af alle job i dalen har forbindelse til turisme, siger han, "herunder også de drenge, som sælger stykker af vandmelon i vejkanten". Sidste år var hans hotel 90 procent belagt - i år har blot to ud af de 30 værelser kunnet lejes ud. 500 hoteller har måttet lukke. At få dem genåbnet er en nøgle til freden - og til at pacificere Taleban, siger han.

"Der er to samfundsklasser her - de rige og de fattige. Når der udbryder uroligheder, flygter de rige til Islamabad, mens de fattige vender sig til Gud - og til Taleban."

Han ser ikke for sig, at turisterne snart vender tilbage til dalen i stort tal. En tur ad landevejen langs Swat-floden antyder hvorfor. Efter et hårnålesving bliver man pludselig konfronteret med et af hærens vagttårne, en politibarrikade og to maskerede mænd, som undersøger forbipasserende for at sikre sig, at der ikke selvmordsbombere imellem. Det ser ud som og føles ligesom i Irak.

"Man kan ikke genindføre normalitet på grundlag af frygt," siger Zaheer-ul-din.

Taleban tilbage igen

Og ej heller en fredsproces, siger menneskeretsadvokat Sher Mohammed Khan. Han sidder på verandaen på sin hvide villa, hvorfra der en storslået udsigt til flodens rivende strøm. Til venstre leger hans børn ved flodbredden, til højre står Maderi, et tidligere seminarium omdannet til betonfæstning, som tidligere var Talebanlederen Maulana Fazlullahs hovedkvarter. Ifølge fredsaftalen skal det huse et islamisk universitet med Fazlullah i en af lærestolene. Den ordning sammenfatter jo hele situationen, siger Sher Mohammed.

"Fredsaftalen har styrket Taleban. Måske ikke her i byen, men derovre," siger han og peger imod de skovklædte bjerge på den anden side af floden, "i landsbyerne". Taleban er allerede dukket op til overfladen igen, stiller deres våben til skue og "hersker igen via frygt." Han afviser, at et sådan regime kan have noget at gøre med retfærdighed af nogen slags, islamisk eller ej.

"Taleban er ude efter at få den samme slags magt, som de havde i Afghanistan. Nu søger de blot at få den her i Swat."

Sher Mohammed har knapt turdet forlade sit hus i det sidste halve år. Som liberal advokat og kommentator, som tordner imod intolerance, ved han, at han udgør et oplagt mål "i dette ingenmandsland". Det er vanskeligt ikke at finde kontrasten imellem disse omgivelsers fredfyldthed og den terror, som hviler over lokalsamfundet, slående. Det er forskellen på fred og våbenhvile, siger han.

"Hvis der var fred, ville jeg kunne lytte til musik og sende min datter i skole uden at skulle frygte for, at hun blev angrebet. Så ville jeg kunne leve mit liv, som jeg ønsker det. Men i Swat kan man ikke foretage sig dens slags uden at frygte for, at en eller anden ukendt kraft vil straffe dig. Det er ikke fred."

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad nu ????

Ikke et ord om at det er amerikanerne og ærkeskurken G. Bush's skyld.

Det må være en fejl.

Er den sidste del af artiklen ikke med på nettet ???

Hvis du savner det aspekt, Travis, vil jeg da gerne minde om, at det er USA, der har bevæbnet de afghanske militser, Al Qaeda inklusive, fordi de bekæmpede Sovjetunionen og de fæle kommunister (der i parentes bemærket gav aghanske kvinder alle de rettigheder, talebanerne tog fra dem igen).

Per,

Det er meget længe siden og derfor ikke helt rigtigt.

Det er den pakistanske efterretningstjeneste, der har holdt gryden med islamistiske militser i kog. Det har de primært gjort for at bekæmpe deres hovedfjende Indien.

Biproduktet af den politik var en kraftig islamisering af det ellers relativt sekulære Pakistan.

@Kim Vibe
Bekymringen for den Pakistanske Jihad-kulturen og AQ Khan-nettverkets rolle med hensyn til atomvåpespredning var stor allerede i år 2000.

Problemet blir vansklig å analysere for de venstresosialisiske , antikapitalistiske analytikere.
De starter med noen forutsetninger som er vanskelige å få til å harmonere med virkligheten.

http://www.nato.int/docu/review/2007/issue3/norwegian/art3.html

Pakistan's Jihad Culture

By Jessica Stern

Foreign Affairs (November/December 2000).

http://ksghome.harvard.edu/~jstern/pakistan.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Al-Qaeda#1995-2000_fatwa_declarations_and_b...

Is Al Qaeda a Kremlin Proxy?

http://www.jrnyquist.com/nyquist_2005_0813.htm

AYMAN AL-ZAWAHIRI'S RUSSIAN ADVENTURE
by J. R. Nyquist

http://www.financialsense.com/stormwatch/geo/pastanalysis/2002/0716.html

Russia and Islam are not Separate: Why Russia backs Al-Qaeda

By Konstantin Preobrazhensky

Konstantin Preobrazhensky, a former Lt. Colonel in the KGB who defected to the United States in 1993, is an intelligence expert and specialist on Japan, about which he has written six books. His newest book Russian-American, A New KGB Asset will be published in late 2007. This article was first published by Gerard Group International, Intel Analyses, 31 August 2007.

http://cicentre.com/Documents/russia_islam_not_separate.html

I hodet til herskerne og maktklikkene som kontrollerer olje og gassressursene sør for Russland, må ganske riktig USA og de vestlige allierte demokratier være tapere for at diktatorene skal kunne beholde sin eneveldige makt.
På sjakkbrettet til de som ikke får sitt mandat gjennom demokratiske valg er det innlysende hvem som er fienden. En totalitær muslimsk stat kan fint eksistere sammen med et halvfascistisk diktatur så lenge de har felles ytre fiender. Etter tradisjonell, islamsk tolkning kan det ikke bli fred, Salam, med Dar ul-Harb, men kun en tidsmessigt begrenset våpenhvile , Hudna.
Dette forhold betegnes ofte som jihad, som egentlig betyr "anstrengelse".

http://en.wikipedia.org/wiki/Hudna

Var det denne tolkningen her du tenkte på ?

http://www.atimes.com/atimes/Central_Asia/IB21Ag01.html

Russia does not propose to ally with the Muslim world against the United States. Putin's initiative should be thought of as a hudna, a brief truce in a long war. With justification, Putin cites Russia's experience with the Islamic world.
It has been enmeshed in imperial ventures on its southern border for 300 years and now stands at the frontier between Islam and the Western world.

The Mother of all Rogue Regimes

Russia is the mother of all rogue regimes. Run by a proud KGB spy who has been clothed in the legitimacy of “elections,” it is armed to the teeth with ICBM’s and full of just as much hatred for Western values like democracy as Iran or North Korea ever were. It’s also prepared to weaponize its energy assets, and just as in Soviet times it couldn’t care less about diverting vital resources from a sick and diminishing population to foment geopolitical confrontation. Whether it knows it or not, the world’s democracies are in another cold war with another evil empire. If you listen to Vladimir Putin’s propaganda, then you believe that Russia is flush with wealth — and that means these arms sales are entirely gratuitous and unnecessary except as a political weapon.

http://russophobe.blogspot.com/2008/06/editorial-russia-mother-of-all-ro...