Læsetid: 4 min.

Ringe tillid til pakistansk efterforskning

To døgn efter, at en bilbombe dræbte seks personer ud for den danske ambassade i Islamabad, er de afgørende spørgsmål stadig ubesvarede, og iagttagere vurderer, at det næppe er sandsynligt, at pakistansk politi finder frem til aktionens bagmænd
-Det pakistanske politi har gennemført utallige efterforskninger af selvmordsbombeaktioner og andre angreb i de senere år, men ingen af dem er noget frem til noget resultat-, siger en garvet pakistansk journalist, der ønsker at være anonym.

-Det pakistanske politi har gennemført utallige efterforskninger af selvmordsbombeaktioner og andre angreb i de senere år, men ingen af dem er noget frem til noget resultat-, siger en garvet pakistansk journalist, der ønsker at være anonym.

Aamir Qureshi

Udland
4. juni 2008

ISLAMABAD - Danmarks Ambassade i Islamabad, Pakistan er en bombetomt. Gul tape og politi i blå uniformer danner kæde rundt om et dybt krater, hvor en bilbombe slog mindst seks mennesker ihjel og efterlod bygningskomplekset som en sortsværtet, ulmende ruin. Mænd i hvide dragter ransager murbrokkerne, mens hunde snuser rundt i buskadset. Pressen holdes på armslængdeafstand.

"Vi leder efter spor - efter alt, der kan bringe efterforskningen videre," siger det pakistanske forbundspolitis chefefterforsker, Muhammed Mustafa. "I går var alt panik på dette sted, og når man er i panik, kan man let komme til at overse vigtige ting."

Der er ikke kun pakistanere til stede, adskillige nationaliteter er repræsenteret, alle i civilt tøj, en enkelt mand bærer også skudsikker vest. Kvarteret, der huser Danmarks ambassade, er også hjemsted for Ukraines ambassade, det indiske gesandtskab, den hollandske ambassade og den australske forsvarsattaché. Deres sikkerhedstjenester arbejder alle på overtid.

Umiddelbart efter eksplosionen lukkede Norge og Sverige også deres ambassader, samtidig med at Islamabad skruede op for et fuldt sikkerhedsberedskab. De tre tilbageværende diplomater arbejder stadig i hovedstaden - det oplyser en betjent bag den gule tape - "men selvfølgelig ikke på ambassaden". Hvis eller når Danmarks ambassade genåbner, vil det formentlig ske i den pakistanske hovedstads såkaldte 'Diplomatiske Enklave': en massivt befæstet og svært bevæbnet bydel omgivet pigtråd, der er hastigt på vej til at blive Pakistans eget svar på Bagdads 'Grønne Zone'.

Hvad skete der?

Men alle undersøgere, uanset om de er indfødte eller udlændinge, har to spørgsmål på læberne: Hvad skete der præcis mandag? Og hvem stod bag? Et døgn efter er ingen kommet nærmere et svar på nogen af dem.

De fleste er enige om, at en hvid Toyota kørte op til en politiafspærring ved ambassaden kl. 13 om eftermiddagen. Da politifolkene bemærkede, at den havde røde danske diplomatplader, vinkede de den igennem uden at undersøge den, hvorpå den kørte op til ambassadens port og eksploderede. Politiet oplyser, at de har fundet kraniefragmenter på eksplosionsstedet, hvilket tyder på, at en selvmordsbomber styrede bilen. Men pakistanske medier citerer en anden sikkerhedskilde for, at der findes optagelser fra et overvågningskamera, som viser "terroristen parkere bilen tæt på hovedindgangen til visumafdelingen og så løbe bort." I givet fald kan bilbomben være blevet detoneret ved fjernkontrol eller via en nedtællingsmekanisme.

Rehman Malik, der er rådgiver om indre sikkerhed for Pakistans premierminister, oplyser, at et specialteam af politi- og efterretningsfolk regner med at kunne offentliggøre resultaterne af deres foreløbige undersøgelse i løbet af i dag. Danmark har tillige sendt sit hold af sikkerhedsfolk og efterforskere til Pakistan for at hjælpe med opklaringen forud for udenrigsminister Per Stig Møllers forestående besøg. Men få pakistanere har tillid til, at myndighedernes efterforskning kan bringe sandheden for dagen.

'Røgslør'

"Politiet har gennemført utallige efterforskninger af selvmordsbombeaktioner og andre angreb i de senere år, men ingen af dem er nået frem til et resultat," siger en garvet pakistansk journalist, der ikke ønsker sit navn oplyst. "De er enten for sent på den eller har ikke den fornødne kriminaltekniske viden til at finde frem til de skyldige. Eller også er deres rolle alene at agere røgslør, fordi man på højeste sted udmærket ved, hvem der gjorde hvad, men bare ikke ønsker, at offentligheden skal få samme kendskab."

Det forekommer sandsynligt, at efterforskningen af ambassadebomben vil få same skæbne - især i forhold til at afklare, hvem bagmændene var.

'Regeringsembedsmænd' blev i går citeret for at sige, at metoden og de anvendte sprængstoffer havde slående lighed med, hvad man har set ved tidligere angreb udført af Pakistansk Taleban, en bevægelse, der huserer ved grænsen til Afghanistan og har en vis Baitullah Mehsud som leder - samme Mehsud er også blevet beskyldt for at stå bag sidste års mord på den tidligere pakistanske premierminister, Benazir Bhutto.

Rehman Malik vurderer dog, at eksplosionen ikke vil influere på regeringens aktuelle fredsforhandlinger med Pakistansk Taleban, og han er skeptisk over for, om denne bevægelse er involveret. Allerede mandag afviste en Taleban-talsmand ethvert kendskab til bombeaktionen.

"Det er usædvanligt for Taleban at fralægge sig ansvaret for et angreb," udtaler en pakistansk analytiker, som har indgående kendskab til bevægelsen. "Enten siger de intet, eller også påtager de sig ansvaret. At nægte at vedkende sig noget er i modstrid med stammekodekset."

Zawahiris opfordring

Det mest sandsynlige, vurderer han, er, at de skyldige skal findes blandt Pakistans myriader af jihadgrupper. Disses fremvækst blev engang stimuleret af den pakistanske efterretningstjeneste for at udkæmpe Pakistans stedfortræderkrige i Afghanistan og det indisk kontrollerede Kashmir, men siden har de vendt sig imod deres tidligere mentorer, og gennemført blodige angreb imod politi, hær og efterretningstjenester. Det er samtidig også dem, der er mest lydhøre over for al-Qaedas globale jihad-appeller, som f.eks. Aywan Zawahiris opfordring af 21. april til "enhver muslim, som kan skade Danmark" om gøre dette for at straffe offentliggørelsen af karikaturer, der skal forestille profeten Muhammed.

Der er en yderligere grund til, at de fleste iagttagere her ikke forventer nogen effektiv international efterforskning. Det sidste, pakistanerne ønsker, er, at udenforstående stikker deres næse i de nære bånd, som engang forbandt jihadisterne med efterretningstjenesten, og som i visse tilfælde muligvis stadig består.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Send Anna Pihl!

Nej, send Jan Guillou. Så finder han nok ud af at det var en israelsk Ubåd der stod bag.

En overset detalje er, at den pakistanske efterretningstjeneste anvender visse arbejdsmetoder, for at bibeholde et godt forhold til Vesten. Her er det vigtigt at vise, at der arbejdes hårdt med sagen og visse gerningsmænd er i søgelyset. Problemet er blot, at bevismateriale frembringes hurtigere ved vilkårlige afhøringer og tortur...

Pi:

"Problemet er blot, at bevismateriale frembringes hurtigere ved vilkårlige afhøringer og tortur..."

Når det os selv og vores allierede der foretager sig den slags ting hedder det waterboarding, moderat fysisk pres elller hårdhændede afhøringsmetoder.

Tortur er det vores modstandere foretager sig, og det er som bekendt noget forbandet svineri.

Til gengæld har tummelumsen ikke noget imod tortur, hvis den bare er rituel og religiøst begrundet:

Han håner "konsekvent" (som om det ord gav mening i forbindelse med hans usammenhængende holdninger) Ayanne Hirsi ali udelukkende fordi hun protesterer mod den kultur, der krævede at hendes familie skulle mishandle hendes kønsdele, for at kontrollere hendes seksualiet.

Så hans univers er tortur altså i orden, hvis det er vores islamistsiek modstandere, der står bag ...

Jacob Schmidt Rasmussen:

"Ayanne Hirsi Ali ...hendes kønsdele,..."

Der var den igen Jacob. Det var vist femte gang i dag. Måske skulle du prøve at ringe til hende? Eller måske skulle du starte med at sende en buket blomster?

Send Per Thomsen derned så vi kan få opklaret den sag. Han falder alligevel for tilknytningskravet , dvs. hans bånd til den Islamiske verden er stærkere end de danske.