Læsetid: 4 min.

Snapshots fra en eskalerende tragedie

Det er ikke vestlige medier og fotojournalister, der fastholder Irak-krigens gru for eftertiden, men irakerne selv - med deres mobiltelefonkameraer
Udland
23. juni 2008

Tre lig ses ligge på gaden i Bagdad på en brændende hed dag. Det, som ligger længst til højre, er en mand i hvid skjorte og lysegrønne bukser. Hans hænder er bagbundne. Til venstre ligger to andre, begge uden sko og iført ternede skjorter. Alle tre er losset af her ved en baggård fyldt med skraldepose - selv er de jo også en slags affald nu. Muren bag dem, en dyster barriere af gråbrune sten, skærmer denne rædselsscene fra et par to-etages villaer og en klynge palmetræer i baggrunden.

Kun denne mur skiller Bagdads normale liv fra Bagdads 'normale' sekteriske myrderier. Ingen kender identiteten af disse lig, for billedet stammer fra en mobiltelefon og er optaget i frygtsom hast gennem en bilrude af en ukendt forbipasserende iraker.

Det er et mobiltelefonbillede, for i dag er det kun det irakiske folks mobiltelefoner, der registrerer deres tragedie.

Et andet viser liget af en ung mand og er taget i en bils sidespejl - også hans hænder er bagbundne.

På et tredje billede stiger røgfaner fra bombeeksplosioner til vejrs over Bagdads skylinje som gruopvækkende spøgelser. Konturer af et amerikansk Humvee-panserkøretøj anes imod nogle træer. Endvidere ses ødelagte broer, sårede mennesker og blodige klæder.

Men der er også familier på nogle af billederne, sågar en muslimsk familie, der fejrer jul, alle med nissehuer på, og en eksamensfest, hvor pigerne har sorte beduinkostumer på med tørklæder med guldkant, og drengene har arabisk hovedbeklædning på og hvide abaya-kåber - klædedragter, som førhen ansås for fremmedartede for middelklassen i den by, der engang havde nogle af Mellemøstens bedst uddannende indbyggere.

Men det er mobiltelefonen, som har indfanget Bagdads forfærdende ansigt af i dag. Vestlige fotografer kan ikke længere strejfe om i gaderne i Iraks hovedstad og enkelte andre storbyer eller for den sags skyld i det sydvestlige Afghanistan, hvor det samme mobilkameraerne også er flittig brug.

Vi vesterlændinge må ty til de lokales fotografier for at få øje på deres tragedie, og deres klodsede, slørede og dårligt fokuserede billeder rummer deres egen grusomme skønhed.

Bagdad Calling

Et udvalg kan studeres i den 388 sider lange bog Bagdad Calling af den hollandske fotojournalist Geert van Kesteren, der har ønsket at dokumentere lidelserne for de titusindvis af irakere, som er blevet ofre for invasionen i 2003 og den efterfølgende besættelse og sekteriske strid.

Van Kesteren havde under besøg hos irakiske flygtninge i Jordan gjort den iagttagelse, at disse brugte deres mobiltelefoner som familiealbum, og han besluttede derpå - med den tidligere direktør for Magnum Photos i London, Brigitte Lardinois' ord, at "at lade almindelige, ikkeprofessionelle fotografers billeder fortælle historien denne gang".

Flygtningene bad venner i Bagdad om at fremsende flere billeder.

Nogle blev afvist på grund af suspekt oprindelse - medtaget er derfor ikke et billede af en amerikansk soldat, der affyrer sin riffel fra ryggen af et æsel - eller fordi de kan mistænkes for at være blevet digitalt redigeret, men andre har et helt anderledes autentisk præg.

De smilende familier, der gemmer sig i deres huse, men morderbander hærger på gaden, de unge mænd, der slapper af i det sikre Kurdistan, svømmer i en bjergsø, eller boltrer sig i nattelivet, eller den fedladne nevø til en af de anonyme mobiltelefonfotografer, der sidder på en skinnende rød sportsvogn må være sande aftryk af den irakiske virkelighed.

Horribel statistik

Det må have været vanskeligt for Van Kesteren at fravælge sine egne værker væk til fordel for denne blændende amatørsamling. Enkelte af hans billeder er dog medtaget i Bagdad Calling, men de er taget i Syrien, Jordan eller Tyrkiet og ud over et gruppebillede af nogle modige irakere, som er blevet fanget efter et illegalt forsøg på at krydse grænsen til Tyrkiet, men stadig er fast besluttede på at flygte fra deres land, savner de den umiddelbarhed og styrke i udtrykket, som kendetegner de irakiske snapshots.

Flygtningestatistikken er så horribel, at det er næsten ufatteligt. Fire millioner af Iraks 23 millioner indbyggere er flygtet fra deres hjem - indtil for nylig flygtede 60.000 om måneden - heraf angiveligt 1,2 millioner til Syrien, 500.000 til Jordan, 200.000 til Golfen, 70.000 til Egypten, 57.000 til Iran, op til 40.000 til Libanon, 10.000 til Tyrkiet og 9.000 til Sverige.

Langt færre er kommet til Tyskland, hvor en uhyrlig politisk debat er opstået over spørgsmålet, om kristne flygtninge skal have forrang for muslimske. Med den sædvanlige storsindethed, der kendetegner det land, som har ansvaret for at have udløst denne helvedeskatastrofe, har George Bushs Amerika accepteret at tage imod lidt over 500.

Irakernes mod

Denne fotosamling er derfor i lige så høj grad som den er et vidnesbyrd om irakernes mod tillige et anklageskrift imod os.

Galskaben sammenfattes i en e-mail, som Van Kesteren modtog af en Bagdad-borger: "I sommer," skrev han, "ville en arbejdsmand slukke sin tørst ved putte is i sin te. En bil kørte frem, chaufføren steg ud og begyndte at slå og sparke arbejdsmanden og forbande ham som en vantro. 'Hvad er det, du gør? Puttede profeten Muhammed nogensinde is i sit vand?' Manden, der blev udsat for overfaldet, blev lige så rasende og spurgte sin overfaldsmand: 'Tror du profeten Muhammed nogensinde kørte i bil?'

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Beklager:
"et er ikke "invasionen i 2003 og den efterfølgende besættelse" som er årsag til "sekteriske strid" og iraks elendighed. Det er irakerne selv. Hvorfor bruger de ikke denne fede mulighed de har fået ved at komme af med en forfærdelig dikator bedre?
Det er et meget rigt land som kunne få det meget bedre meget hurtigt - hvis de altså vil arbejde for det....
Det er ikke Bush eller amerikanerne som skyder dem.
De skyder hinanden og de må de tage ansvar for, og vi skal pladsere ansvaret hos dem - og så hjælpe med ro og orden, som amerikanerne jo også gør.

Irakerne er ikke offre for noget som helst - de er ansvarlig for deres handlinger og må selv skabe det gode samfund de gerne vil have ...

Helge Børven

^^ enig

Jeg mener at når rammerne for at skabe et civiliseret samfund er til stede, er det kun befolkningens vilje der sætter grænser.
Problemerne er kriminaliteten og lovløsheden i Irak, det faktum at menneskeliv ikke vægtes særlig højt, samt menneskehedens evige forbandelse: "religonskrigene".
Dette burde bare være noget der kunne rettes op på med hjælp fra det internationale samfund, og hvis den menige iraker ikke accpterede dette

Irakerne er ikke offre for noget som helst - de er ansvarlig for deres handlinger og må selv skabe det gode samfund de gerne vil have ...

Se også her

http://www.information.dk/161115#comment-53862

Ulrik Høstblomst

Iraq'erne ..

Kunne bare have lade være med at lade sig invadere !

Æv bæv - det er deres egen skyld ??

De, som synes, at det er irakernes egen skyld, skulle overveje, hvordan vores samfund ville se ud, hvis der pludselig kom nogen og fjernede alle samfundsinstitutioner inkl politi og domstole og forsøgte at skabe nye udfra fremmede værdisæt.

Hvor længe tror i der ville gå, før vores dejlige lille land lå hen i det anarki, man ser i irak i dag?

Ulrik Høstblomst

Nancy

Vi håber da på at det går så godt som muligt og at USA får de tæsk de bér om såvel i Iraq som i Afghanistan og at iraqere og afghanere genvinder kontrollen over deres egne liv uden dominerende amerikansk indflydelse

Ulrik Høstblomst

Jeps

Anytime

Jeg vil aldrig bifalde USA'a ekspansionstrang

om det så var komodovaraner det gik ud over

Det er den grundlæggende forskel på os to

Og at konflikten ender med "fred" i form af Pax Americana er ingen løsning

Fuldstændig korrekt det er et utænkeligt alternativ til USA's nederlag

Skildpadder må det være. Varanerne bor vel på øen Komodo.

Nancyboy,

Jeg tror, at du skal finde en ny kilde.

Komodovaraner lever sjovt nok kun på øen Komodo og et par andre nærliggende øer ved Indonesien.

Der lever dog meget store leguaner på Galapagos.

Ulrik Høstblomst

Nancy

Selektiv humanisme ??

At afvise Pax Americana ??

Skulle det være selektiv humanisme ?

Du må vist også finde dig en ny kilde når det gælder humanisme definitioner...

Ulrik,

Vi har sgu da levet fint med Pax Americana her i Vesteuropa de sidste 60 år, så helt galt kan det vel ikke være.

Ulrik Høstblomst

Kim

Touché

Det er jo lige det eneste ømme punkt du havde at naile mig på *S*

Indrømmet der har været ret fredeligt i Europa siden 1945 Pax Americana

Ulrik Høstblomst

Nancy

Jeg har faktisk ondt af de meninge amerikanere der mistede deres pårørende børn kærester og venner...

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt udtrykt andet noget sted

På det militære niveau var det en forbrydelse på linie med enhver anden massakre og modbydelig som enhver anden

Massakrer kan man ikke skelne mellem. de er altid onde...

Hvad jeg har sagt er at det var formidabelt at være vidne til at USA på det symbolske niveau fik sådan en på skrinet i "prime time" og at USA ikke formåede at stoppe formidlingen af det eller manipulere det væk fra de elektroniske medier de første timer efter angrebet

At vi så har set det i den grad være springbræt for det sidssyge projekt "Krigen mod Terror" er forventeligt og patetisk

At vi har set diverse stsatslige medier græde snot i baner over tabet af uskyldige amerikanere har fået det ti at vende det i mange af os der havde mindst lige så ondt af Fallujas befolkning eller af Baghdads---

Men de civile ofre i de amerikanske agresioner fik ikke noget tavst minuts ære med tårevædede reportager og hulkende præsidenter eller metervis af dokumentar og pårørendes oplevelser af deres tab

Tab man igen ikke kan skelne mellem - de er altid af det onde

Forstår du nu hvor jeg vil hen ???

Eller skal jeg forme det i vådt bølgepap ?

Det er præcis det modsatte af at være selektiv humanist

Ulrik

Det er sandt, at det ikke er irakernes skyld, at deres sindssyge diktator Saddam Hussein blve fjernet, for den ene halvdel af befolkningens loyalitet blev købt og betalt med oliepenge, også under embargoen, som FN-topembedsmænd gennemhullede.

Hvis han ikke var blevet fjernet, var han blevet efterfulgt af sine to sønner

Den anden halvdel af befolkningen blev tvunget til at underkaste sig, hvis de da ikke blev dræbt med det samme eller omkom i giftgasmassakre. Særlig brutalitet blev brugt mod kurderne i det nordlige Irak. Den såkaldte al Anfal-kampagne omfattede fysisk udslettelse af mange tusinde landsbyer og massakrer på hundredetusinder af mennesker. Blandt andet blev der brugt kemiske våben til at udslette hele landsbyer. Mest berygtet er giftgasangrebet på den kurdiske by Halabja, som resulterede i omkring 5000 døde og mange tusinde med alvorlige kemiske skader.

Så det er uigennemtænkt og usympatisk vrøvl, at irakerne er mindre frie nu, end under Saddam. Nu har de i det mindste en valgt regering. Selv de islamister, der nu bekæmper regeringen og amerikanerne, var stærke modstandere af saddam Husein, men de havde ikke en chance mod hans brutale socialistparti.

For Baathpartiet var skam et socialistparti, der prædiker panarabisk socialisme og Saddam Hussein havde lært sine diktatortricks ved at studere værker af nationalsocialisten Hitler og Stalin, der ligesom Saddam Hussein massakrede sin egen befolkning.

Fra wikipedia: "Ba'ath, Det Socialistiske Parti for arabisk Genfødelse, er et arabisk socialistisk parti. Kan også staves Ba'th, Ba'ath eller Baath.

Det blev stiftet i Damaskus i 1943 af Salah ad-Din al-Bitar og Michel Aflak som et arabisk sekulært nationalistisk politisk parti, der arbejdede for etableringen af en arabisk enhed. Det fungerede som et pan-arabisk parti med afdelinger i 6-7 arabiske lande. Det har dog kun i Syrien og Irak udviklet sig til et magtfuldt parti. Partiet kom til magten i Syrien i 1963. Bevægelsen har været præget af mange interne uenigheder, ligesom der har været konflikter med flere nordafrikanske ledere. I 1966 deltes de syriske og irakiske afdelinger i rivaliserende organisationer. Begge organisationer beholdt navnet. I 1970 overtog general Hafiz al-Assad magten i partiet i Syrien, hvilket skabte ro. Ba'ath-partiet overtog ledelsen af Irak i 1968, fra 1979 med al-Aassads rival Saddam Hussein som leder."

Det er måske derfor, at typer som Ulrik er så vrede over invasionen. Det var et af de sidste socialistiske diktaturer, som amerikanerne væltede ... Han og hans ligesindede viser jo dagligt deres voldsromantik og sin foragt for repræsentativt demokrati i debatspalterne ...

Uddrag fra http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9F01E7D91731F930A15750C0A...

"The Islamists and the Pan-Arabists could be compared, in these ambitions, with the Italian Fascists of Mussolini's time, who wanted to resurrect the Roman Empire, and to the Nazis, who likewise wanted to resurrect ancient Rome, except in a German version. The most radical of the Pan-Arabists openly admired the Nazis and pictured their proposed new caliphate as a racial victory of the Arabs over all other ethnic groups."