Drivhuse med modne tomater, bugnende salatbede, pastelfarvede nyopførte ferieboliger i luksusudførelse, der skal hidlokke solhungrende nordeuropæere, og prydelige golfbaner - 54 af dem opført inden for det seneste ti år. Alt kunne se ud til at trives og gro i dette hjørne af det sydøstlige Spanien.
Sandheden bag billedet af frodig overflod er en anden: Murcia-provinsen og store dele af naboprovinserne er på vej til at løbe tør for vand og står i fare for at få ørken-klima - en snigende, men støt udvikling, der sættes i forbindelse med følgerne af global opvarmning, men som i vidt omfang også er resultatet af en forceret og ilde gennemtænkt udvikling.
Lokale bønder og entreprenører kæmper år for år om adgang til de svindende vandressourcer, og på et fremvoksende sort marked er vandrettigheder blevet guld værd.
"Vandmangel bliver dette års største miljøbekymring," siger Barbara Helferrich, talskvinde for EU's Miljø-direktorat, til avisen International Herald Tribune. "Vi står over for et akut og presserende problem."
Allerede i foråret har der været problemer med vandknaphed - det varsler rigtig ilde for sommeren, tilføjer hun.
Ørkenspredning er et globalt problem, som truer med at drive 135 millioner mennesker bort fra deres hjemegn, vurderer FN. De fleste af disse er bosat i udviklingslande, men også Sydeuropa og Australien står i fare for at få ørkenklima.
Rigelig vanding
I Murcia er vandkrisen accelereret på grund af et stadig mere intensivt landbrug og af stærkt vandforbrugende anlægsprojekter. Afgrøder som salat behøver rigelig vanding, ferieboliger udstyret med hver deres svømmepøl kræver også enorme vandmængder, ligesom de mange nye golfbaner hver dag opsluger millioner af liter vand.
Vandforsyningschef for Murcia, Antonio Pérez Gracia, erkender at være en hårdt presset mand, der må imødese, at han kun er i stand til at levere hver familie i provinsen omkring 30 procent af deres normale vandmængde.
"Jeg aner ikke, hvordan vi skal klare den denne sommer," siger han til International Herald Tribune. "Folk kan klage så meget, de vil, men når der ikke er mere vand, er der ikke mere."
Vandmanglen forværres også af illegale brøndboringer, som har fået grundvandspejlet til at falde så meget, at pumperne efterhånden ikke kan nå ned til det længere. Hertil kommer, at vandtilførslen fra de nordligere provinser er blevet mere sparsom, da man også her trækkes med vandknaphed.
Vandjagten har medført flere skandaler. Lokale embedsmænd er blevet fængslet for at have modtaget bestikkelse for at give byggetilladelser i områder, hvor vand-ressourcerne er utilstrækkelige. Chema Gil, en journalist, der arbejder med at afdække sådanne sager, har fået tre dødstrusler og bevogtes dag og nat af Guardia Civil, Spaniens militærpoliti.
"Murcia bruger to en halv gange mere vand, end vores vandsystem kan klare. Med de fortsatte klimaforandringer får vi i fremtiden brug for at drikke alt det vand, vi nu hælder på salat og golfbaner," siger han.
'Afrikanisering'
Det spanske miljøministerium vurderer, at op til en tredjedel af landet risikerer at blive til ørken som resultat af klimaforandringer og rovdrift på vandressourcer. Gennemsnitstemperaturen i Spanien er siden 1880 steget med 1,5 grader, mens nedbørsmængden ventes af aftage med 20 procent frem til 2020 og med 40 procent frem til 2070, ifølge FN's fremskrivninger. Klimaforskere taler om en "afrikanisering" af Spaniens klima - et udtryk, som Antonio Serrano Rodriguez, generalsekretær for land- og biodiversitet i Spaniens miljøministerium, ikke er nogen ynder af.
"Vi er meget bedre gearede til at klare denne situation end Afrika, men vi står over for alvorlige problemer," erkender han.
En barsk omstilling venter, og mange jorder må opgives som udyrkbare, forudsiger han.
Forandringerne i dele af landbrugssektoren vidner allerede om, at klimaet er blevet varmere og mere tørt. For 30 år siden dyrkede Carlo Almarcha, en landmand i Abanilla, hvede og byg. Da nedbørsmængderne blev mindre, gik han for 20 år siden over til mandler. For 10 år siden skiftede han så igen afgrøde til oliven og figner, "som bedre kan modstå tørke".
Andre bønder er dog gået i modsat retning og er, ansporet af de lokale myndigheders tidligere løfter om at investere i ny vandforsyning, gået over til at dyrke vandkrævende frugter og grøntsager, som traditionelt ikke er blevet dyrket i Sydspanien.
"Man kan ikke dyrke jordbær i Huelva, det er alt for varmt," siger Raquél Montón, klimaekspert hos Greenpeace i Madrid. "Og i Sarragosa, som er ørkenland, dyrkes der nu majs - den mest vandforbrugende af alle afgrøder. Det er galskab," siger hun.
Det er først nu ved at dæmre for sydspanierne, at vand ikke er en ubegrænset ressource. "Folk har ikke tænkt nærmere over, hvorfra vandet skal komme. Først efter gentagne gange at have oplevet, at der intet kommer ud af vandhanen, når de drejer på den, er de blevet bekymrede."
gør noget ved problemet www.klimavenlig.dk
Det må være muligt at afsalte havvand udelukkende ved hjælp af solvarme, når det er så varmt. Det kunne der både komme energi og vand ud af.
http://www.180grader.dk/nyheder/Information_fanget_i_plagiat.php
Hvordan kan denne artikel få lov at blive?
Hvordan kan Niels Ivar Larsen overhovedet få lov til stadig at skrive.
Hyklere!
her er originalen:
http://www.iht.com/articles/2008/06/02/europe/dry.php
med venlig hilsen
Lennart
Jakob:
Hvis din alge-teknologi virker, må Spanien være et oplagt sted at depolyere den.
Jeg har imidlertid hørt om en del af den slags projekter, og er med årene blevet ret så skeptisk. Producenten er naturligvis interesseret i at få det til at fremstå som en slags mirakel-medicin, men lad os nu se om det kommer op at køre.
Til Palle Weis, Informations ledelse/chefredaktion:
1) Er Niels Ivar Larsen stadig på lønningslisten på Information?
2) Samarbejder Information generelt gerne med folk, der plagierer?
3) Er Information dobbeltmoralsk? Eller har man opfundet en dårlig undskyldning til lejligheden?
4) Får en kommentar som denne lov til at blive stående, eller er det bedre at censurere, når Information selv fanges med bukserne nede?
http://www.iht.com/articles/2008/06/02/europe/dry.php
"Det må være muligt at afsalte havvand udelukkende ved hjælp af solvarme, når det er så varmt. Det kunne der både komme energi og vand ud af."
Enig.
Ovenstående kommentar knyttede sig til Jakob Schmidt-Rasmussens kommentar.
Lennart Kampmann,
tak for linket.
Der er ingen tvivl om, at Niels Ivar Larsens artikel er bearbejdet på grundlag af Internation Herald Tribune artikel. Den er dog barberet ned til ca. det halve, er lidt mere generel osv. Desuden henviser artiklen flere (to) steder til International Herald Tribune.
Det er muligvis din hensigt, at opfordre til en diskussion om, hvorvidt det mere tydeligt skulle have fremgået af Niels Ivar Larsens artikel, at dele af den er taget fra Internation Herald Tribune?
I så fald jeg gerne for, og synes ikke der er et problem. Hvilket muligvis også er din position, da du ikke kommentere linket du bragte?
Niels Ivar Larsen oversætter som bekendt mange artikler, og i disse tilfælde angiver NIL ikke sig selv som forfatter, men som oversætter, og fra hvilket medie artiklen er taget.
Nærværende artikel er ikke er oversættelse, men en omarbejdning af en artikel bragt i IHT. Så naturligvis NIL ikke optræde som oversætter, men i det mindste som medforfatter. Men da IHT artiklens forfatter næppe tages med på råd om NIL danske udgave, ville medforfatterskab derfra være en eklatant fejl. Naturligvis kunne denne ikke stå inde for den danske artikel.
Så hvad kan Niels Ivar Larsen have gjort bedre? Det kunne have været nævnt, at artiklen var et omarbejdet udsnit af IHT artiklen, evt. med et link til originalartiklen. Og IHT kunne have været nævnt flere gange i artiklen, end de to gange det skete.
Så fortjener Niels Ivar Larsen en begmand, og i så fald, hvor stor skal den være? I min optik, ser jeg ingen grund til at der skal uddeles begmænd i denne anledning. Men det kunne have været gjort lidt mere korrekt...
Hvad kunne Niels Ivar Larsens motiver være til at undlade at gøre tydeligere opmærksom på sine kilder? Jeg kan forestille mig tre. Den ene er naturligvis, at der ikke behøvede yderligere henvisninger. Den anden kunne være at avisen måske kunne undgå at betale royalties for IHT artiklen. En tredie kunne være, at NIL belønnes ekstra for artikler end for oversættelser.
Umiddelbart tror jeg kun på motiv nr. 1. Ergo ren frisag...
Tilbage står, at nogen synes, at der er en sag, der skal bores i. Det tema får vente for nu...
Citat fra artiklen: "For 30 år siden dyrkede Carlo Almarcha, en landmand i Abanilla, hvede og byg. Da nedbørsmængderne blev mindre, gik han for 20 år siden over til mandler. For 10 år siden skiftede han så igen afgrøde til oliven og figner, "som bedre kan modstå tørke"."
Uanset om journalisten har hugget teksten, hvilket jo ikke er ualmindeligt, så burde han have vidst, at det citerede har været bønders vilkår i årtusinder, og det er aldrig lykkedes at skabe en effektiv lovgivning mod disse vilkår. Men miljøtosserne kan jo kaste sig ud i kampen for at få en sådan lovgivning optaget blandt Europarådets og FN's menneskerettigheder.
Men de vil jo nok hellere rende rundt i hylekor foran tv-kameraerne og pressefotografernes linser.
Terror som miljøbeskyttelse?
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4695
Er der andre alternativer?
Bjørn Holmskjold
Nisseguden Allan endte som selvmordsbomber.
Carsten Friskytte (en af Ørkenens sønner) fører sig igen frem med nihilistiske indlæg skrevet for eget egos skyld.
Bag-rationen hengiver sig igen til litterær, exhibitionistisk onani - føj!
Kan vi ikke komme ind på realitererne i artiklen i stedet for en dybt uinteressant diskussion om Niels Ivar Larsens hæderlighed?
Det er vel realiteterne bag tørkeproblemerne der er til diskussion?
Apropos afsaltning af havvand: Med de vandmængder der er behov for kan jeg ikke se at det skulle være en realistisk løsning
Kan du forklare hvorfor, Ole Falstoft? Er det den omfattende solopvarmning, der ikke er mulig? Eller?
Har du forslag til et link eller to til emnet, ville det være fornemt? Emnet er unægteligt meget interessant, i det omfang det er muligt og realistisk.
Du har ret i, at debatten om Niels Ivar Larsens hæderlighed i forbindelse med nærværende artikel, er temmeligt søgt, og sikkert skyldes nogle bøvede hævn eller trusselsmotiver. Men hvis nogen vil argumentere emnet i denne tråd, så lad dem. Som du kan se, har jeg lagt for... Hvis der er en sag, så lad os da endeligt få substansen på bordet i denne tråd, er min holdning.
Et fantastisk selvmål til gudedyrkeren Holmskjold! Hva' si'r profeten, Holmskjold?
Ang. afsaltning:
Det kan selvfølgeligt bruges i begrænset omfang f.eks. i private husholdninger og i gartnerier men ikke ved alm. landbrugsdrift. Afsaltinngsanlæggene fylder meget og de er dyre og transporten af vandet til de områder der mangler vand koster mange penge og så er der de logisktiske problemer der er enorme etc. Desuden er erfaringen med kuntsvandning at det kan gøre problemerne værre på længere sigt. Forkert brugt vil det trække saltet i undergrunden op til overfladen og umuliggøre alm. dyrkning. Det ses idag i mange områder der engang var frugtbare men i dag et saltørkner ( Irak det kendeste eksempel)
Hvorfor i al verden har jeg fået slettet mine indlæg, om den nye teknologi med at fremstille olie af alger?
De overtræder ingen debatregler og er relevante for en diskussion om følger af drivhuseffekten, fordi det er en realistisk, ny energiteknologi, som er CO2-neutral.
Teknologien er så realistisk, at verdens største flykonglomerat har indgået en samarbejdsaftale med Algea-link og et andet firma, Algenol, har netop indgået en konstrakt på 850 millioner dollars med Biofields. Desuden er de største olieselskaber også ved at investere i teknologien, der betyder, at der kan dyrkes afgrøder til biobrændstoffer uden at bruge landbrugsjord:
Det er hverken nødvendigt at rydde regnskov eller at benytte landsbrugjord til at fremstille biobrændstoffer:
Flere firmaer udviklet teknologier, der gør det muligt at fremstille biobrændstof af alger:
Algenol fremstiller 3. generations biofuel af alger, så teknologien betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge landrbugsjord eller spiselige afgrøder til at fremstille brændstoffet.
Algenol skriver på sin hjemmeside:
1. Does NOT require food based feedstocks like corn or sugarcane.
2. Does NOT require harvesting.
3. Does NOT require fossil fuel based fertilizers.
4. Does NOT require fresh water.
5. Does NOT require large amounts of fossil fuel.
6. Does NOT require arable land.
7. Does use desert land and marginal land.
8. DOES MAKE FRESH WATER FROM SEAWATER DURING THE PROCESS.
9. Does use treated manure instead of fossil fuel based fertilizers.
10. Does have an energy balance over 8 : 1 (energy output : fossil fuel input).
Algenol har lige indgået en kontrakt på 850 mio dollars med BioFields.
teknologien afsalter endda havvand, som så kan bruges i landbruget!
Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof
Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.
Af Magnus Bredsdorff, onsdag 28. maj 2008 kl. 07:28
Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.
Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af.
Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.
De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.
Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse.
Klar til flybrændstof allerede i år
Hollænderne er så langt fremme, at flyselskabet Air France-KLM, verdens største målt efter omsætning, har tegnet en aftale, der giver eksklusive rettigheder til alge-olien til flybrændstof. De første liter skal leveres allerede i år, selv om det endnu ikke er klart, hvor store mængder der bliver tale om, eller hvornår Air France-KLM er klar med en raffinering, så det kan hældes på flytankene.
Algealink er selv gået i gang med at opføre ti anlæg i Spanien, som hver skal producere to tons tørrede alger om dagen. Det første skal tages i brug, inden året er omme.
Desuden har selskabet indgået en aftale med et unavngivent rederi, som vil producere alger på et krydstogtsskib.
De algeproducerende anlæg SKAL HELST STÅ I NÆRHEDEN AF EN GEDIGEN CO2-FORURENINGSKILDE, FOR EKSEMPEL UDSTØDNINGSDAMPEN FRA ET STORT SKIB ELLER RØGEN FRA ET KRAFTVÆRK. DE BEHØVER STORE MÆNGDER CO2, FOR AT FORMERE SIG HURTIGST MULIGT.
(Det vil altså være oplagt at forlange, at store skibe og kulkraftværker skal rense røgen med dennee eller en lignende teknologi. Hvorfor sende den dyrebare CO2 ned i undergrunden, når den kan bruges til at fremstille biofuel ... Min bemærkning)
Dansk folkeparti har bedt regeringen undersøge, om Algea-links teknolgi giver basis for en lovændring, hvad angår afgifter på de forskellige former for natur- og biogas.
Niels Ivar Larsens artikel er slet og ret en oversat, forkortet udgave af Elisabeth Rosenthals artikel i Internation Herald Tribune. Der er ikke for fem øre selvstændig journalististisk indsats i hans version. Højst en sproglig bearbejdning. Derfor er der klart tale om et plagiat eller tyveri af en anden journalists arbejde. En formildende omstændighed er det, som nævnt i
Heinrich R's indlæg, at IHT nævnes 2 gange i forbindelse med citater fra interviews. Og en grundig læser kan godt regne ud at substansen stammer fra en artikel i IHT. Derved adskiller plagiatet sig trods alt fra Christopher Arzrounis i Weekendavisen. At Information måske kunne undgå at betale royalties for IHT artiklen og redaktionen derfor fungerede som en slags "hæler" for Niels Ivar Larsen, kan jeg ikke afvise som en mulighed, men hvad fortæller det i givet fald om Informations kollegiale solidaritet? Og kunne samme motiv ikke tænkes at ligge bag Arzrounis plagiat?
Bag redaktionens larmende tavshed ser jeg som Philip C Stone i læserbrevet "Plagiat med pynt" fra 12. juni angsten for at Informations aggressive fremfærd i forhold til Arzrouni og Weekendavisen skal fremstå som topmålt hykleri. Men er det ikke lige hvad det er?
Her er en ny energikilde som firmaet Vulcan Power Co åbenbart har tænkt sig at forsøge at realisere: Den mest radikale form for geotermisk energi - vulkanenergi!
Tuesday, January 22, 2008
Northwest looks to develop energy from volcanoes
(McClatchy Washington Bureau 01-22-2008 Northwest looks to develop energy from volcanoes.mht)
By Les Blumenthal | McClatchy Newspapers
WASHINGTON — Deep beneath the Cascades Mountains in the Northwest, where molten magma heats the Earth's crust and occasionally bursts through cracks and fractures in violent volcanic eruptions, lurks an energy source that scientists think could be tamed to help power the region.
Though there's been little exploration, and no deep test holes have been drilled, the geothermal potential of the Cascades — which run from Washington state south through Oregon into Northern California — is starting to attract a buzz. In the next 10 or 15 years, some predict, commercial-sized power plants could start generating electricity.
"As this area is predicted to contain vast geothermal resources, development plans for the Cascades are becoming an increasingly frequent topic of conversation," said a report late last year for the Department of Energy.
Behind Iceland, which gets more than 26 percent of its electricity from geothermal plants, the United States is a world leader in geothermal development, with plants producing more than 3,000 megawatts of electricity. California is No. 1, and resources in such other Western states as Nevada, Utah, Idaho and Oregon are being developed. Nevada has been dubbed the "Saudi Arabia of geothermal."
A recent Massachusetts Institute of Technology study found that the amount of geothermal power that could be recovered from deep drilling would represent almost 3,000 times the amount of energy currently consumed in the United States.
Last year's Energy Department report said the Cascades contained "potentially significant" geothermal resources, but it cautioned that the effort to tap these resources — including drilling miles into volcanoes to tap "supercritical fluids" — won't be easy.
Even so, the hunt is under way, and some energy companies have zeroed in on areas that they think could be developed.
Near Baker Lake, north of Seattle, an Oregon company is waiting for leases from the Forest Service and considering a 100-megawatt geothermal plant that could provide enough electricity for 100,000 people. Steven Munson, the chief executive of Vulcan Power Co., said there was more than an 80 percent chance that the plant would be built. It would be designed to blend into the landscape, and the power it would produce would be cheaper than the electricity from a new natural gas-fired generating plant, Munson said.
"We are very serious about this," he said.
On the east slopes of the Cascades, in Yakima and Kittitas counties south of Seattle, a Utah firm, Raser Technologies Inc., is focusing on 5,000 acres of International Paper Co. land for possible development.
"There is a lot of geothermal in Washington state," said Richard Putnam, a Raser executive. "It's already happening. It's a matter of how much and when."
In the rough triangle from Mount St. Helens and Mount Adams in southern Washington state to Mount Hood, east of Portland, Ore., there's enough geothermal potential to develop 1,000 megawatts of electricity, the equivalent of three or four gas-fired generating plants or a large nuclear plant, said Susan Petty, the president of AltaRock Energy in Seattle and a geologist.
The Cascades are part of the so-called "Ring of Fire" of active volcanoes and earthquake faults that surround the Pacific Ocean. Geothermal development also is under way in such countries as Japan and Indonesia.
Southeastern Washington, eastern Oregon, southern Idaho, eastern California, Utah and Nevada are in a zone — known as the Basin and Range — where the North American continent tried to pull apart 30 million years ago. The area is marked by deep fractures in the Earth's crust that tend to be pathways to the deep circulation of hot water.
Though that water is hot enough to run steam turbines, Petty and others said the temperatures of the geothermal water and hot rocks underlying the Cascades might be even better for producing power. And because magma is closer to the surface in the Cascades, the drilling holes there might not have to be as deep.
Hot springs and other surface indications of geothermal activity are easier to spot in arid areas. In the Cascades, the "rain curtain" and runoff from melting snow make it harder to pinpoint potential geothermal areas.
"The Cascades have always been an area of interest, but it is so wet the heat flow is masked," said John Lund, the director of the Oregon Institute of Technology's Geo-Heat Center in Klamath Falls.
Some potential hot zones underneath the Cascades might contain hot water that could be pumped to the surface and used to produce electricity. In others, water might have to be injected into dry hot rocks, then pumped back to the surface.
One reason for the growing interest in geothermal in the Cascades is a requirement that 15 percent of the energy that Washington state's major utilities use come from renewable sources by 2020. California and Oregon have similar requirements.
Democrats failed in their effort to include a federal renewable requirement in the energy bill that Congress approved last year.
But Sen. Jeff Bingaman, D-N.M., has introduced legislation that would set a national goal that 20 percent of electrical production in the United States come from geothermal resources by 2030.
The bill also would authorize spending nearly $500 million over the next five years on geothermal development."