SPD har spillet et nyt kort ud. Det tyske socialdemokratiske parti (SPD) har helt uventet kastet Gesine Schwan på bordet som kandidat til valget som forbundspræsident i maj 2009. Hermed er akademikeren Gesine Schwan hvirvlet ind i et politisk mummespil, der kan ende med, at SPD og Venstrepartiet finder hinanden i en kommende rød-rød tysk regering.
Spillet om Gesine Schwan og den ellers relativt betydningsløse præsidentpost skal afgøre, om de to partier kan komme til at danse sammen. I dag kan de absolut ikke. Det skyldes ikke mindst, at en af Venstrepartiet PDS's to formænd, Oskar Lafontaine, er tidligere partiformand for SPD. Det skift har SPD endnu ikke tilgivet ham.
Risikabel satsning
Gesine Schwan er den veltalende og dynamiske 65-årige rektor for Europa-Universitetet Viadrina i Frankfurt an der Oder. Hun er uddannet politolog, taler flere sprog, herunder flydende polsk, og i alle portrætter af hende fremhæves det, at hendes familie var på den rigtige side under krigen, hvor hendes forældre skjulte et jødisk barn.
Allerede for fire år stillede hun op som modkandidat til CDU's Horst Köhler, der dengang besejrede hende og blev Tysklands forbundspræsident.
Efter at SPD og partiformand Kurt Beck har genopstillet Gesine Schwan, knager det i den tyske regering. Her regerer SPD sammen med de to borgerlige unionspartier CDU og CSU.
Tysklands præsident vælges indirekte af en såkaldt Forbundsforsamling bestående af 1.224 delegerede, der udpeges af Tysklands partier efter bestemte regler. Der er altså ingen egentlig præsidentvalgkamp som f.eks. i USA eller Frankrig. Schwan kan kun vælges, hvis Venstrepartiets delegerede stemmer sammen med SPD og De Grønne.
Netop disse tre partier har faktisk flertal i dag i Forbundsdagen, men SPD har hidtil valgt at ignorere Venstrepartiets store parlamentsgruppe.
SPD's satsning på Gesine Schwan er risikabel. Meningsmålinger viser, at den populære præsident Köhler har 85 procent af befolkningen bag sig. Og i denne uge sank SPD's opinionstal til sit hidtil laveste niveau: Kun 20 procent af vælgerne ville stemme socialdemokratisk, hvis der var valg i morgen.
Til gengæld stormer Venstrepartiet frem og har nu 15 procent i meningsmålingerne, der er lavet efter Gesine Schwan blev bragt i spil.
En samlende kraft
Hvad ligger der bag dette tilsyneladende selvmorderiske intrigespil? Det har Information spurgt politologerne Gerhard Lehmbruch og Lothar Probst om.
"Opstillingen af Gesine Schwan har meget at gøre med SPD's identitetsproblemer. Hermed rykker partiet nærmere sine gamle venstreorienterede vælgere som f.eks. fagforeningsfolkene," siger Lehmbruch, der er professor emeritus fra Universität Konstanz.
Han fremhæver, at Gesine Schwan har gode samarbejdsevner og f.eks. i 1970'erne fik tyske politologer til at tale sammen på tværs af politiske skel.
"Det siger noget om hendes evner som eventuel forbundspræsident," mener han.
"Gesine Schwan har altid været en streng antikommunistisk socialdemokrat på partiets højrefløj, men hun har ingen berøringsangst og lader sig ikke spærre inde af nogen politisk fløj."
"Ved valget i 2004 fik hun f.eks. seks stemmer fra CDU og FDP. Det er meget sandsynligt, at det samme vil ske igen. Hvorimod jeg anser det for mere usandsynligt, at Köhler kan hente en eneste stemme hos SPD eller Venstrepartiet."
Lothar Probst er professor ved Universität Bremen og er ekspert i tysk politik til venstre for midten. Han understreger, at Gesine Schwan ikke kan blive valgt uden Venstrepartiets stemmer i Forbundsforsamlingen. Og et sådan samtykke vil partiet ikke give før delstatsvalget i Bayern er overstået i september.
Opblødning på vej
Information spurgte Lothar Probst, hvad der er sket i det politiske landskab, siden Venstrepartiet har fået en sådan magt.
"Tyskland var hyperstabilt og overskueligt, hvad partierne angik. Så faldt Muren, og PDS opsugede den utilfredshed, som genforeningen medførte i øst. I øst sidder partiet på 25-30 procent af stemmerne," siger han, men understreger, at Venstrepartiets fremtid afhænger af den fremtidige kompromisvilje i partiet.
"Der har været stor intern modstand mod bl.a. deltagelsen i delstatsregeringen i Berlin, hvor Venstrepartiet har været med til at gennemføre store besparelser. EU-traktaten er desuden i mange Venstreparti-medlemmers øjne socialfjendtlig og åbner videre muligheder for militære interventioner fra EU's side, som store dele af Venstrepartiet er imod," forklarer Lothar Probst.
"Faktisk er Europa- og udenrigspolitiske forskelle indtil nu et skel mellem SPD og Venstrepartiet. Her må Venstrepartiet bevæge sig, hvis det på længere sigt skal blive i stand til at deltage i en koalition på forbundsplan."
Lothar Probst mener, at kompromissøgningen så småt er begyndt, bl.a. i forhold til Israel. hvor gruppeformand Gregor Gysi taler om, at forholdet til Israel er en del af Tysklands 'statsræson' - et begreb som fru Merkel har anvendt. Også i spørgsmålet om internationale militære indsatser er der opblødningstendenser i partiet. Han er desuden sikker på, at Venstrepartiet også i forhold til Europapolitikken vil ændre kurs skridt for skridt.
"Men det vil man fra partispidsens side - især fra de østtyske reformister og pragmatikeres side - gøre meget langsomt, for ikke at bringe sammenholdet i partiet i fare. På det stadie hvor Venstrepartiet er nu, gælder det om at bygge partiet i vest op. Jeg er sikker på, at de inden 2013 - altså indtil det næste regulære forbundsdagsvalg, vil være koalitionsklar," siger Lothar Probst.
