Læsetid: 4 min.

Udsigt til nej ved irsk folkeafstemning

Fronterne er trukket skarpt op forud for den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten på torsdag. Meningsmålinger giver nej-siden et lille forspring
Gadebilledet i Dublin er præget af ja- og nej-plakater forud for EU-afstemningen på torsdag. I skrivende stund er nej-siden lidt foran.

Gadebilledet i Dublin er præget af ja- og nej-plakater forud for EU-afstemningen på torsdag. I skrivende stund er nej-siden lidt foran.

Aidan Crawley

10. juni 2008

Ifølge meningsmålinger foretaget af den irske avis The Irish Times vil ja-fløjen tabe torsdagens afstemning om Lissabon-traktaten. Meningsmålingen giver ja-siden 30 procent mod nej-sidens 35.

Det betyder, at modstanderne har øget deres opbakning med 15 procent i de seneste to uger. Nej-siden har især gjort indhug blandt tvivlende vælgere. Under alle Irlands tidligere folkeafstemninger - 18 i alt siden Anden Verdenskrig - er to tredjedele af de tvivlende vælgere endt med at stemme nej.

"Det er den vigtigste afstemning i vores generation. Jeg opfordrer alle til at stemme ja på torsdag". Det sagde den irske premierminister Brian Cowen i et radiointerview i går. Men trods Cowens bønner er opgaven vanskelig for den irske ja-fløj.

Brian Cowen overtog embedet som taoiseach - som ordet statsminister hedder på gælisk - for få måneder siden. Det skete efter hans forgænger Bertie Ahern måtte gå af som følge af korruptionsanklager. Dette har ikke hjulpet kampen for et ja.

Selvom Fianna Fail - Cowen og Aherns nationalistiske parti - fortsat står til over 40 procent af stemmerne, er koruptionsaffæren pinlig for partiet. Historier om lyssky bankkonti og store kontantbeløb i kufferter er ikke noget der giver tillid i befolkningen.

"Dette er ikke noget der øger tilliden og det kan skade ja-siden," indrømmede Joan Burton, tidligere vice-premierminister - og ja-tilhænger - til avisen The Irish Independent i går. Det blev dog afvist af finansminister Brian Lenihan.

"Vælgerne evner at skelne mellem forskellige sager," sagde Lenihan til The Irish Independent.

Men det er måske problemet. Selvom et flertal af vælgerne fortsat støtter Fianna Fail - 43 procent ifølge seneste meningsmåling - er der intet, der tyder på at denne stigende støtte har ført til øget tilslutning til traktaten.

Stemningen vender

Som i så mange tidligere folkeafstemninger er ja-siden på papiret i en favorabel position. De fire største partier, det nationalistiske Fianna Fail, det social-liberale Fine Gael og det noget mindre socialdemokratiske parti Labour er alle for et ja til Lissabon-traktaten. Det samme er de store arbejdsgiverorganisationer IBEC (The Irish Business and Employers Confederation) og SFA (Small Firms Association), fagbevægelsens hovedorganisation (ICTU) (Irish Congress of Trade Unions).

Overfor disse står Sinn Fein - også kendt som den politiske arm af den nordirske terrororganisation IRA - mindre fagforbund (blandt andet visse landbrugsorganisationer) og organisationen Libertas. Det er især sidstnævnte organisation der har ændret billedet. I de tidligere folkeafstemninger havde ja-siden langt flere penge og ressourcer. Det er ikke længere entydigt tilfældet. Det skyldes Declan J. Ganley, en 39-årig internetmillionær. Ved brug af sin personlige formue og ved at bruge internettet har hans organisation formået at vende stemningen.

For få måneder siden var de irske vælgere apatiske og uinteresserede. Men Libertas har effektivt sået tvivl blandt vælgerne ved at antyde, at et ja ved folkeafstemningen vil føre til, at Irland ikke længere kan forblive neutralt (landet er ikke medlem af NATO) og at EU vil indføre fri abort (Irland stemte i 1992 nej til fri abort).

Libertas har endvidere argumenteret for, at Irland mister indflydelse og at Tyskland og Frankrigs indflydelse vil vokse. Mest af alt, har Libertas argumenteret for, at vælgere, der er i tvivl, bør stemme nej.

"En nej-stemme vil føre til genforhandling," siger Declan J. Ganley. Han henviser bl.a. til, at Danmark i 1992 fik indrømmelser efter nej'et til Maastricht-traktaten og til at Irland fik indrømmelser efter de havde stemt nej til Nice-traktaten i 2001.

Denne kampagne har været en succes. Om end den har været kostbar. Libertas har brugt over 1,5 millioner euro på deres kampagne. Det har overrasket ja-siden.

Under tidligere afstemninger har regeringen, de store partier og organisationerne bevidst spillet på, at modstanderne var marginale grupper på de politiske yderfløje.

Denne taktik virker ikke længere.

Partiet Sinn Fein er modstander af Lissabon-traktaten. Men Sinn Fein - der er i regering i Nordirland - er ikke længere en paria i irsk politik. Ved sidste parlamentsvalg fik partiet markant fremgang og de står nu til otte procent i meningsmålingerne. At Sinn Fein er blevet et politisk stuerent parti gør en skræmmekampagne mindre effektiv.

En anden faktor er, at Libertas grundlægger, Declan Ganley, er en anerkendt forretningsmand, der repræsenterer det moderne Irland. Et land, der er mere kendt for Ryanair end for Guiness og James Joyce. At repræsentanter for dette nye Irland går imod regeringen er kommet som en overraskelse for regeringen - og ikke mindst for Brian Cowen, der som finansminister tager æren for Irlands utrolige økonomiske vækst i de senere år. Blandt andet som følge af anseelige EU-tilskud er Irland blevet en økonomisk succeshistorie med den største økonomiske vækst i Vesteuropa. Men denne økonomiske udvikling vil næppe fortsætte efter østudvidelsen. De irske vælgere har derfor ikke nogen fordel i at stemme for yderligere integration.

Regeringen har traditionelt argumenteret for, at Irlands økonomiske succes er skabt af forretningsfolk som Ganley. De har hidtil kunnet regne med loyal støtte fra de nyrige kapitalister. Denne støtte har regeringen stadig i sin erhvervspolitik, men ikke i andre spørgsmål.

David og Goliat

Hvor folkeafstemninger tidligere fulgte et David mod Goliat-mønster er de to fløje i denne afstemning nærmest lige stærke - også selvom ja-siden er sikret støtte fra det mere traditionelle erhvervsliv.

I de seneste dage har regeringen ændret taktik. De har sat spørgsmålstegn ved hvorfra Libertas har fået deres økonomiske midler. Men det er spørgsmålet om denne strategi virker.

"Jeg tror de gør det rigtige. Men jeg tror også at det er for sent at ændre noget på udfaldet. De er kommet for sent i gang," siger Quintin Oliver, lobbyist og tidligere rådgiver til den Irske præsident, til Dagbladet Information.

Dette blev afvist af en talsmand fra Fianna Fail. Talsmanden forudsagde at ja-siden vil vinde med 10 procents forspring og at valgdeltagelsen vil blive over 60 procent. Vi får se.

i

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lissabon traktaten er et neoliberalt manifest, som vil plage Europa og Danmark i mange år fremover hvis ikke befolkningerne siger nej. Hvis Lissabon traktaten gennemføres i DK, vil det være ligegyldigt om K og DF støtter V i deres nyligt vedtagne privatiseringspolitik, for så vil EU støtte op om et yderligere pres for privatiseringerne. Og hvis det sker, er GATS forhandlingerne kørt i stilling til at give det sidste af velfærdsstaten dødsstødet.

Men måske er discount danskerne klar til lidt udsalg af Danmark? Irerne ser dog ud til at værdsætte stolthed og traditioner.

Det er jo ligemeget hvad de stemmer; hvis de er heldige kan de udskyde processen et par år, men Lissabon-traktat får de sgu', hvadenten de pipper eller skræpper.

"E"U har intet med Europas demokratiske tradition at gøre, men desto mere med den imperialistiske, enevældige og absoluttistiske tradition fra Romerriget, kejsere, Solkongen via Wienerkongressen og Napoleon d. 3.s diktatur til Hitlers "Neuropa".