965 kroner om året. Det bruger alle verdens indbyggere fra barn til olding på krudt og kugler. Det viser en ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.
Det er seks procent mere end for et år siden og 45 procent mere end for 10 år siden.
Dermed er de globale militærudgifter oppe på 1.339 milliarder dollar om året - en udvikling, der får forskerholdet bag rapporten til at opfordre politikerne verden over til igen at sætte nedrustning og våbenkontrol på dagsordenen.
"På tværs af politiske skel er der folk, som erkender værdien af nedrustning i betragtning af de store trusler mod menneskeheden, som verden står over for," siger SIPRI's leder professor Bates Gill, der mener, at en hel del af de penge, der spenderes på militært isenkram kunne anvendes bedre.
Årsager
Der er flere forklaringer på de løbske militærudgifter, hvor USA tegner sig for næsten halvdelen af det globale militærbudget.
Først og fremmest koster de store interventionskrige, som USA og dets allierede kører i Irak og Afghanistan, en masse penge, fremhæver både Sten Rynning, professor i international politik på Syddansk Universitet og Peter Viggo Jacobsen, lektor i international politik på Københavns Universitet. Det er i sig selv kæmpestore operationer, hvor der skal betales for alt fra kampfly til lønninger og lokumspapir.
Derudover investerer USA massivt i avanceret militært isenkram for at fastholde sin position som verdens eneste supermagt.
"USA satser store ressourcer på at bevare det militære forspring. Ved at bruge enorme summer på avancerede våbensystemer som f.eks. missilskjoldet sender USA et signal til især Kina og Rusland om at de lige så godt kan lade være med at konkurrere militært. De kan alligevel ikke følge med," siger Peter Viggo Jacobsen.
Trods USA's militære overlegenhed bruger Rusland og Kina også mange penge på militært isenkram, bl.a. fordi de fortsat opfatter USA som en trussel.
"Hverken Rusland eller Kina gør sig illusioner om at kunne konkurrere med USA, men på den anden side ønsker de heller ikke at danse efter Washingtons pibe," siger han.
Ifølge SIPRI skal en af forklaringerne på de stigende militære udgifter også findes i, at flere lande har fået råd til at investere i militært isenkram. Det gælder både Rusland og Kina, men også en række lande i det tidligere Østeuropa, hvor de militære investeringer er vokset med 162 procent de sidste 10 år.
Ustabile fjendskaber
De svenske forskeres opfordring til at genoplive nedrustningsbestræbelserne er de danske forskere skeptiske over for. De finder forslaget sympatisk, men især Sten Rynning betragter det som urealistisk. Han mener simpelt hen ikke de objektive forudsætninger er til stede.
"Nedrustning og våbenkontrolaftaler kan kun gennemføres, hvis man har at gøre med stabile fjendskaber som fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen under Den Kolde Krig. Den slags fjendskaber er der ikke mange af i dag. Tværtimod er USA's hovedfjende en terrorbevægelse og sådan en kan man ikke forhandle nedrustning med" siger han.
Sten Rynning peger også på, at nedrustning kræver, at alle parter skal være interesseret i en sådan aftale.
"Nedrustningsaftaler er ønsketænkning. Så længe USA og Kina ikke er enige om en sikkerhedsarkitektur i Asien, er det urealistisk at få parterne til at skrue ned. Det er tiden ikke moden til endnu," mener han.
Peter Viggo Jacobsen er en kende mere positiv over for ideen.
"Det er en meget sympatisk idé. For hvorfor skal man bruge milliarder på at udvikle våbensystemer som f.eks. missilskjolde, som ingen tror på kommer til at fungere, når man i stedet kan bruge pengene på at give alle amerikanere en sygeforsikring eller mindske vores afhængighed af fossile brændstoffer," spørger han og opfordrer til at betragte global sikkerhed som andet og mere end militær sikkerhed.
En sikrere verden
De to eksperter understreger, at de øgede militærudgifter ikke er ensbetydende med, at verden er blevet et mere usikkert sted. Snarere tværtimod. Bag de øgede militærudgifter gemmer sig bl.a. et rekordstort internationalt engagement i fredsskabende og fredsbevarende operationer rundt omkring i verden. Hele 61 fredsbevarende operationer er i gang over hele verden, omfattende ikke mindre end 167.000 soldater. Det højeste antal nogensinde.
Samtidig er antallet af væbnede konflikter faldet og det samme gælder antallet af ofre. Ifølge SIPRI's årsrapport er der i dag kun 14-15 større væbnede konflikter i verden, et tal, der har været jævnt dalende siden Murens fald. Derudover peger de danske forskere på, at den atomare trussel er kraftigt reduceret.
"I dag frygter vi kun enkelte terrorbomber og ikke tusindvis af atombomber; det må jo siges at være en markant forbedring," siger Sten Rynning.
Både han og Peter Viggo Jacobsen peger desuden på, at den militære oprustning rundt omkring i verden også kan have en afskrækkende effekt, der i nogle tilfælde kan forhindre nye konflikter i at bryde ud.
4
Ophobningen og prolifereringen af disse er i sig selv en alvorlig trussel mod menneskelig overlevelse - danske forskere må have hovedet op i numsen.
"I dag frygter vi kun enkelte terrorbomber og ikke tusindvis af atombomber; det må jo siges at være en markant forbedring," siger Sten Rynning.
Uden at google sagen, er det da mit klare indtryk at der dør flere mennesker i krig i dag, end der gjorde under den kolde krig. Jeg kunne godt tænke mig at se SIPRIS tal.
MAD-doktrinen var, trods sine uhyggelige logik, en effektiv fredsstifter fordi det frøs konflikterne ned. Da Sovjet gik ned og Rusland begynde at blive mindre militante, øjnede amerikanerne en historisk mulighed og begyndte at varme de optøede konfliktzoner op.
Derudover peger de danske forskere på, at den atomare trussel er kraftigt reduceret.
Vrøvl! Rent bortset fra den pågående atomspredning, lobbyer stærke interesser i Washington for at nedbryde atom-tabuet ved at udvikle mindre, taktiske våben. Det er jo svært at spå, men det kræver da ikke nogen særlig frodig fantasi at forestille sig at når først taktiske atomvåben har været deployeret, vil størrelsen og hyppigheden af atomeksplosioner hurtigt stige.
En atombombe er det ideelle våben: billigt, renligt og effektivt. Hvis en taktisk atombombe er blandt de midler som man realitisk råder over på slagmarken, ville det være en efterladende feltherre, der spildte liv og ressourcer på at nedkæmpe fjenden med konventionelle midler.
Charlotte Aagaard,
Du skriver, at der er "Hele 61 fredsbevarende operationer er i gang over hele verden, omfattende ikke mindre end 167.000 soldater."
Er der ikke omkring 155.000 soldater alene i Irak og omkring 30-40.000 i Afghanistan ?
Har jeg misforstået teksten ?
"I dag frygter vi kun enkelte terrorbomber og ikke tusindvis af atombomber; det må jo siges at være en markant forbedring,"
Sikke noget sludder, personligt er jeg lige så bange for at blive ramt af en false-flag terror-bombe eller en af de sjældnere rigtige,som jeg er for at blive spist af den Store Bukkebruse.
Derimod har jeg aldrig, heller ikke under den "kolde" krig frygtet atom-ragnarok mere end jeg gør nu. Personligt tror jeg ikke det kan afværges længere bla fordi MAD-doktrinen er totalt skæv-vreden og for at dens perverse logik skal fungere kræves naturligvis at begge parter i en konflikt kan destruere hinanden atomart og det er ikke tilfældet i dag med mindre Rusland og Kina blander sig i USA/NATO's korstog i den Muslimske del af Verden .