Læsetid: 4 min.

Vesten må holde sig til at mægle i Sudan

En ny borgerkrig truer Sudan men et tæt samarbejde med den krigsforbryderanklagede regering kan afhjælpe krisen, mener amerikansk professor. Nej, mener dansk seniorforsker. Vesten kan hverken styre krisen i Darfur, eller Sudans borgerkrige, som må udspille sig selv
Sudans olie har hidtil skærmet landets præsident, Omar al-Bashir og hans regering mod et vestligt pres.

Sudans olie har hidtil skærmet landets præsident, Omar al-Bashir og hans regering mod et vestligt pres.

Philip Dhil

Udland
24. juni 2008

En ny borgerkrig, der vil få krisen i Sudans Darfur-provins til at blegne, truer med at opløse Sudan og destabilisere hele Østafrika, vurderer USA's tidligere udsending til Sudan, Andrew S. Natsios. Men den gode nyhed er, at USA og Vesten kan forhindre det, hvis de engagerer sig i et forpligtende samarbejde med den krigsforbryderanklagede regering i Sudan. Og samtidig justerer magtbalancen mellem de stridende parter gennem militær bistand.

Det skriver Andrew S. Natsios i maj/juni-udgaven af det internationale tidsskrift Foreign Affairs, nu fra en stilling som professor i praktisk diplomati ved Georgetown University. Men ifølge Afrikaekspert og seniorforsker Bjørn Møller ved DIIS, (Dansk Institut for Internationale Studier) er Sudan bedre tjent med at blive delt i to. "Syd - og Nordsudan har udkæmpet to borgerkrige om de samme stridsspørgsmål, der har varet 30 år i alt. Og en midlertidig stabilisering løser ikke de andre småkrige, der foregår i den østlige og vestlige del af landet," siger Bjørn Møller.

Siden borgerkrigen i Darfur begyndte i 2003, og Sudans regering begyndte at dræbe og fordrive civilbefolkningen, har det internationale samfund forsøgt at true den sudanesiske regering med krigsforbryderdomstol, sanktioner og militær magt. Men det har ikke virket, og FN's til dato største styrke i Darfur har heller ikke gjort nævneværdig forskel. Nu truer en borgerkrig med at opløse Sudan, og derfor skal USA og resten af verden ifølge Andrew S. Natsios skifte konfrontation ud med samarbejde og gaver til Sudans regering i form af teknologi.

"Ligegyldigt hvor meget man afskyr Sudans regering for de grusomheder, de begår, så kan moralsk forargelse ikke gøre det ud for en praktisk politik, der har til formål at redde liv og skabe stabilitet," skriver Natsios, der frygter, at den amerikanske kongres samt pressionsgrupper i USA vil kæmpe imod et samarbejde med en regering, som Bush-administrationen har anklaget folkemord.

Ny borgerkrig

Der har med skiftende intensitet været borgerkrig i Sudan mellem nord og syd siden 1955, men i 2005 blev en skrøbelig fred underskrevet mellem oprørshæren i syd, SPLM (Sudans People Liberation Movement), og regeringen i hovedstaden Khartoum i Nordsudan.

En af betingelserne for freden er et nationalt valg om regeringsmagten i 2009, som regeringsleder Omar al-Bashir og hans NCP-parti (National Congress Party) står til at tabe - og derfor vil gøre alt for at spolere og udsætte - hvilket vil provokere SPLM til at genoptage krigen. Kommer krigen ikke her, kommer den med sikkerhed, når den næste folkeafstemning om Sydsudans selvstændighed ifølge fredsaftalen skal afholdes i 2011.

Ny strategi

Sudans olie har hidtil skærmet Omar al-Bashirs regering mod vestligt pres, men det er muligt at få Omar al-Bashir regering til at skifte strategi alligevel, vurderer Natsios. For det første skal Syd-Sudan styrkes med militær bistand, så det står klart for al-Bashirs regering i nord, at de vil tabe en militær konfrontation.

Men hvis Omar al-Bashir skal lokkes til en fredelig magtdeling med Sydsudan, skal forhandlingsklimaet forbedres. Vesten bør løfte de økonomiske sanktioner, slette Sudan fra USA's terrorliste, og forære regeringen i Sudan olieraffineringsteknologi, så olieindtægterne kan forøges. At FN's Sikkerhedsråd i denne uge indskærpede over for den sudanesiske regering, at de skal udlevere en minister og en Janjaweedmilitsleder, der er anklaget for krigsforbrydelser, er ifølge Natsios mere skadeligt end gavnligt.

"Regeringen i Khartoum er parat til at dræbe enhver, lide store civile tab og overtræde enhver international norm for at beholde magten, ligegyldigt hvor meget det internationale samfund presser dem, fordi de med rette er bange for, at de enten vil blive stillet for retten i udlandet eller vil modtage deres straf fra hævngerrige modstandere hjemme," skriver Natsios.

Opsplitning det bedste

Seniorforsker Bjørn Møller ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) er enig i, at freden mellem Nord- og Sydsudan "er meget skrøbelig", og at en snarlig krig er "meget sandsynlig", men han tror ikke, at en fred mellem Nord- og Sydsudan løser Sudans problemer - tværtimod.

"Set i lyset af 30 års borgerkrig, er den bedste løsning en deling af landet, med en klar grænsedragning mellem de to, som FN overvåger. En krig er sandsynlig, men en fuldstændig opløsning af landet er et skrækscenarium," siger Bjørn Møller, der vurderer, at det kun er kræfter i Sydsudan, der ønsker løsrivelse. Derudover er Khartoums kontrol med landet allerede begrænset, og spørgsmålet er, hvorvidt noget kan gå i opløsning, som allerede er ret løst. "Jo længere man kommer fra Khartoum, jo tyndere bliver skatteopkrævning og politikontrol, ligesom i de fleste andre afrikanske lande," siger Bjørn Møller, der mener, at konflikten i Sudan må udspille sig selv.

Detailstyring

"Vesten må erkende, at det ikke er muligt at detailstyre konflikten i Sudan. Hvis det lykkes at skabe stabilitet mellem Nord og Syd ved at dele landets ressourcer mellem de to, er der stadig en krig i gang mellem Khartoum og oprørsgrupper i Østsudan og i Darfur i vest, der også vil have en bid af kagen. Her virker magtbalancespil ikke, da de splitter op med så stor hyppighed, at det er svært at vide, hvem man skal balancere i forhold til hvem," siger Bjørn Møller.

Han mener, at Vesten må begrænse sig til rollen som mægler, uden at intervenere direkte i konflikten. Men selvom man ikke kan løse konflikten, kan man sagtens gøre mere for at hjælpe dens ofre.

"Darfurs 2,5 millioner flygtninge kan bruge mere nødhjælp, og vi kan også styrke FN-styrken med materiel og ressourcer, men Afrika er jo ikke så vigtig som Irak og Afghanistan."

- FN-styrken er p.t. en fiasko, er det overhovedet realistisk, at FN får en betydning?

"Det er ikke utænkeligt. Meget tyder på, at man kan lægge pres på regeringen i Khartoum, der nødtvungent har måttet acceptere FN-soldater i Darfur, men i praksis foreløbig har forhindret deres indsættelse. Det går altså fremad, men uendelig langsomt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her