Læsetid: 4 min.

Zimbabwes befolkning tvinges til valgurnerne

Frygten for repressalier sikrer, at dagens præsidentvalg gennemføres og at Mugabe genvinder præsidentembedet
Robert Mugabe kan være temmelig sikker på at vinde dagens valg som eneste kandidat. Men hans styre vil sandsynligvis presse folk til at stemme for at sikre det miskrediterede regime en eller anden slags legitimitet.

Robert Mugabe kan være temmelig sikker på at vinde dagens valg som eneste kandidat. Men hans styre vil sandsynligvis presse folk til at stemme for at sikre det miskrediterede regime en eller anden slags legitimitet.

27. juni 2008

For alle andre end Mugabe selv er dagens præsidentvalg i Zimbabwe en tragisk katastrofe.

Mugabe er ikke bare eneste kandidat, hvilket i sig selv udstiller valget som absurt, men Mugabe tabte også første valgrunde.

Derfor er dagens valg en underkendelse af landets og Mugabes egen valglov, der lyder, at hvis ikke en anden valgrunde afholdes indenfor tre uger, vinder sejrherren fra første runde. Det gjorde som bekendt Tsvangirai, der nu har søgt eksil på den hollandske ambassade i landets hovedstad, Harare.

Og midt i det politiske kaos ligger landet i økonomiske ruiner, der har sendt omkring en fjerdel af Zimbabwes befolkning på flugt.

- Så hvorfor vælger befolk-ningen at gå til urnerne i dag?

"Rigtig mange vil stemme af frygt. Rygter siger, at umiddelbart efter afstemningen iværksættes 'operation rød finger', hvor regimet tjekker om du har stemt," siger Rosemary Khumalo, der arbejder som menneskerettighedsaktivist i Zimbabwe.

Med 'operation rød finger' henvises til den ofte anvendte praksis, hvor alle der har afgivet deres stemme får en finger dyppet i rødt blæk, så det ikke er muligt at gå til urnerne mere end en gang. Men ligesom den røde finger i mange lande er blevet symbolet på demokrati og deltagelse, kan det den røde blæk i dag være afgørende for, om man er i sikkerhed i Zimbabwe, forklarer Rosemary Khumalo.

"Lige nu er stemningen meget anspændt her i hovedstaden. Alle ved, at valget er altafgørende for Mugabe. Han skal bruge et folkeligt mandat, og det har han ikke i øjeblikket," siger Rosemary Khumalo til Information.

Mugabes sidste runde

Lektor ved Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen, mener ligeledes, at det helt afgørende i dagens præsidentvalg er valgdeltagelsen, og at Mugabe ingen midler vil sky for at sikre sig sit folkelige mandat.

"Han vælger at gennemføre valget, fordi hans modkandidat vandt første valgrunde. Ligegyldigt hvor meget, der blev fusket, så vandt Tsvangirai temmelig stort. Derfor skal han gennemføre valget, for at kunne udråbe sig som vinder. Men styrets helt store udfordring bliver, at komme ud med en valgdeltagelse, der ser nogenlunde ud," siger Stig Jensen, der samtidig vurderer, at Mugabe har kørt sin sidste runde som præsident:

"Konklusionen er sikker: Mugabe vinder præsident-embedet, fordi han er den eneste kandidat. Men det bliver også hans sidste valg," siger Stig Jensen.

Det skyldes primært hjemlig utilfredshed med Mugabes fejlslagne økonomiske politik.

"Mugabe væltes ikke af en opposition. Mugabe væltes at sine egne tilhængere. Elitens magt eroderer langsomt pga. landets katastrofale økonomi. Eliten er ramt, og derfor er Mugabe væk inden næste valg," vurderer lektor Stig Jensen.

Nye afrikanske toner

Samtidig er et bemærkelsesværdigt stemningsskifte under vejs i den sydafrikanske region.

"Når en lang række afrikanske statsledere melder ud, at situationen er helt uacceptabel, så er det nye toner. Og det noterer man sig hos civilsamfundet i Afrika. Så på den måde, har valget i Zimbabwe enorm betydning for Afrikas politiske udvikling," siger Stig Jensen.

Fra Folkekirkens Nødhjælps kontor i Zambias hovedstad Lusaka følger Uffe Gjerding nøje udviklingen i Zimbabwe. Han arbejder normalt med civilsamfundsorganisationer i Zimbabwe, men mange af samarbejdspartnerne holder i øjeblikket meget lav profil. Men Uffe Gjerding er enig i, at det katastrofale valg i Zimbabwe har affødt en række positive politiske reaktioner.

"For bare seks måneder siden blev Mugabe modtaget med stående ovasioner, da han ankom til SADC-topmødet i Zambia, og historisk har SADC landene (det sydafrikanske udviklings fællesskab, red.) været meget sparsomme med deres kritik af Mugabes regime. Men nu lyder det fra alle sider, at valget i Zimbabwe er en farce. Og det er et lille lys for enden af tunnellen," siger Uffe Gjerding.

Mugabe har i mange år været populær hos store dele af de fattige befolkninger i mange afrikanske lande, da han stadig anerkendes som den frihedshelt, der smed det hvide styre ud af det tidligere Rhodesia. Samtidig har Mugabe kunnet styre sit land og folk nogenlunde uforstyrret, eftersom mange andre afrikanske statsledere gerne holder sig fra at kritisere interne forhold. Selv i nogenlunde stabile lande som Uganda, Angola og Egypten er præsidentvalg hverken helt frie eller særligt demokratiske.

Perfekt valg er en illusion

Uanfægtet den tiltagende kritik bakser myndighederne stadig på for at få alt klar til dagens valg i Zimbabwe. Fra den nationale valgkommission lyder det, at til trods for omverdens fordømmelser er et valg stadig muligt.

"Jeg mener, at volden er så omfattende, at der ikke skulle kunne gennemføres et troværdigt valg," siger Justice George Chiweshe, der er talsmand for den nationale valgkommission, ZEC.

Og Justice George Chiweshe mener i det hele taget, at rene valg er en illusion:

"Man vil aldrig være i stand til at afholde et valg, der foregår 100 procent perfekt," lyder det fra valgkommissionens talsmand.

Navnet på den lokalt ansatte menneskerettighedsaktivist i Zimbawe er ændret af hensyn til hendes sikkerhed. Personens identitet er redaktionen bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Danmark var i 2003 aktivt deltagende i en aktion for at fjerne tyrannen i Irak og gjorde dermed ikke bare Irak, men hele verden til et bedre sted, hvis vi skal tro, hvad hvad Vor Statsminister ved enhver given lejlighed har fastslået. Og hvad ikke mindst irakerne mærker hver dag.
Burde Danmark ikke, netop nu, tage initiativ til, at de samme gode kræfter gentager succesen og går i krig med Zimbabwe for at fjerne tyrannen og gøre verden til et endnu bedre sted?