Det nyligt frigivne gidsel Ingrid Betancourt blev mandag mødt med nye appeller om, at hun stiller op som præsident i Colombia. Andre opfordrer til, at hun får Nobels fredspris.
En meningsmåling offentliggjort i ugemagasinet Semana viser, at 31 procent af indbyggerne i Colombia vil stemme på Betancourt, hvis hun stiller op til præsidentvalg i 2010. Betancourt stillede op som præsident i 2002, men blev taget som gidsel af FARC. Betancourt siger nu til Semana: "Jeg er kommet til den konklusion, at jeg formentlig vil vende tilbage til politik, for det er min skæbne."
ritzau/AFP