Læsetid: 5 min.

Afgørende uge for verdenshandlen

Medlemmerne af WTO mødes i denne uge til afgørende forhandlinger i Doha-runden. Bliver industri- og udviklingslandene ikke enige nu, bliver de det aldrig, vurderer eksperter. Samtidig bliver verdens fattigste lande, som runden især var udset til at hjælpe, kun fattigere. Høje fødevarepriser kan dog åbne for et resultat
Inden Doha-runden begynder i dag i Geneve er fronterne trukket skarpt op. Målet for forhandlingerne er at få afviklet den industialiserede verdens landbrugsstøtte til gavn for udviklingslandenes eksport.

Inden Doha-runden begynder i dag i Geneve er fronterne trukket skarpt op. Målet for forhandlingerne er at få afviklet den industialiserede verdens landbrugsstøtte til gavn for udviklingslandenes eksport.

William West

21. juli 2008

Doha-forhandlingsrunden har udviklet sig til et mareridt for verdenshandelsorganisationen WTO's 152 medlemmer. Siden forhandlingsrunden blev startet i WTO-regi for syv år siden, har den kun trukket ud og trukket ud og fronterne mellem de uenige parter er blevet skarpere og skarpere. Ikke en eneste deadline blev overholdt i forhandlingerne i de første 18 mdr., og siden har forhandlingerne været en lang række sammenbrud og politiske ydmygelser for de involverede politikere.

"Så kritisk står det til, at det på nuværende tidspunkt ikke er et spørgsmål om WTO kan rede Doha-runden, men snarere om WTO kan blive reddet fra Doha-runden," har Ernesto Zedillo, Mexicos tidligere præsident, sagt op til denne uges afgørende forhandlinger i Geneve.

Eller som en embedsmand, der ønsker at forblive anonym fordi han selv skal deltage i den kommende uges forhandlinger, udtrykker det:

"Det er nu eller aldrig. Hvis vi ikke kan blive enige, og forhandle os frem til et resultat nu og komme videre, bliver vi aldrig enige," lyder det fra embedsmanden, der blandt andet henviser til at først vil præsidentskiftet i USA udskyde nye forhandlinger, og derefter vil udskiftningen af EU-Kommissionen skyde dem yderligere ud i en uvis fremtid.

Fastlåste positioner

Doha-runden går også under navnet 'Udviklingsrunden', fordi den mest profilerede del af rundens forhandlingsoplæg, sigter mod at give udviklingslande øget adgang til de industrialiserede landes markeder.

Derfor er det også - som professor i økonomi ved Yale University, Koichi Hamada, siger "paradoksalt, at uenighederne i Doha-runden i dag står mellem netop de industrialiserede lande og udviklingslandene".

Med uenigheder henviser han først og fremmest til den nuværende fastlåste situation, hvor industrilandene afholder sig fra at lave landbrugsreformer, fordi de først vil have tilsagn fra rigere udviklingslande, især Brasilien og Indien om, at de til gengæld sænker deres told på industrivarer.

"Doha-runden blev sat i gang med henblik, på at de industrialiserede lande skulle opgive nogle positioner på det internationale marked for handel, og rundens logik er, at de industrialiserede lande giver sig først. Men lige nu er det USA, EU og til en vis grad Japan og Korea, der har låst forhandlingerne," lyder det fra Koichi Hamada.

'Give and take'

Mens Doha-runden er låst fast, lider dem, runden var udset til at hjælpe mere end da den startede. Omkring 800 millioner, hvoraf mere end halvdelen bor i Afrika, er ifølge Verdensbanken gledet ned under fattigdomsgrænsen bare inden for det seneste år som følge af stigningen på basale fødevarer som korn og ris.

Ifølge professor i international handel fra London School of Economic (LSE), Francis Snyder, er de fattigste udviklingslande lige nu fanget i et spil mellem EU og USA på den ene side og Indien og Brasilien på den anden.

"Uanset hvad der i sin tid var hensigten med Doha-runden, så er WTO grundlæggende baseret på et give and take-princip. USA og især EU vil gå langt for at hjælpe verdens fattigste lande. Til gengæld vil de have lande som Indien og Brasilien, der i de senere år har haft stor økonomisk fremgang, til at give adgang til vestlige industrivarer. På den måde har de rigere udviklingslande også en andel i den fastlåste position," vurderer Francis Snyder.

Han peger derfor også på Brasilien og Indien som afgørende brikker i forhold til at opnå en aftale i den kommende uge og på lidt længere sigt afslutte Doha-runden.

"De to lande er lige nu inde i en proces, hvor de omstiller sig fra at have økonomier baseret på landbrug til at være moderne industrinationer. Det har de haft økonomisk succes med i de senere år, men man skal samtidig huske på, at i et land som Indien udgør industriprodukter stadigvæk kun 15 procent af deres bruttonationalprodukt. Af den grund er deres industri ekstra sårbar over for udenlandske industriprodukter, der pludselig kommer ind over grænserne i en bedre og billigere form," siger Francis Snyder.

Mulige udfald

Han er på den baggrund skeptisk i forhold til om politikerne kan blive enige i Geneve i denne uge.

Francis Snyder mener især, at den nuværende krise i store dele af den internationale økonomi vil være med til at forstærke de mest protektionistiske lande - både blandt udviklingslandene og industrilandene.

Op til de kommende Doha-forhandlinger har Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy blandt andet været ude med en kraftig kritik af EU's chefforhandler i WTO-regi, EU-handelskommissær Peter Mandelson og WTO's chef Pascal Lamy.

"Til ingen verdens nytte vil de ofre landbrugsstøtten på den globale liberalismes alter," lød opsangen fra Sarkozy, der får en betydningsfuld rolle i Doha-forhandlingerne, fordi han lige nu også er formand for EU.

Han fremlagde samtidig en analyse, der konkluderer, at hvis EU fjerner landbrugsstøtten som der er lagt op til i forhandlingerne, vil den europæiske landbrugsproduktion falde med 20 procent. Effekten vil være tab af mere end 100.000 europæiske job.

På den anden side er der også en række ting, der taler for et resultat i Genevé der kan bringe Doha-runden tættere på et gennembrud end et sammenbrud.

Koichi Hamada peger på, at tidens høje fødevarepriser betyder, at mange landmænd tjener rigtig godt på deres produktion, så en reduktion af landbrugsstøtten vil ikke være så smertefuld.

Dertil kommer, at når først der bliver indgået en aftale om landbrugsstøtte og told, går den næste del af Doha-runden i gang. Den del handler om friere adgang for serviceydelser og handelslettelser. På de områder står de industrialiserede lande til at få meget store gevinster, og EU og USA har derfor et stort incitament til at få bragt forhandlingerne videre til de emner.

Et andet punkt, der taler for et resultat, er, at mange af forhandlingslandene reelt opererer med lavere støtte- og toldniveauer end det forhandlingerne drejer sig om.

"En Doha-aftale vil ikke få den store økonomiske betydning lige nu for WTO-landene, for uenigheden handler i virkeligheden mest om at have mulighed for at skrue op for støtte og told på længere sigt," vurderer Koichi Hamada.

Amerikanske landmænd får for eksempel i dag kun omkring 11 mia. dollar i støtte om året, fordi de har ekstraordinært høje indtægter på deres landbrugsvarer, men USA har i forhandlingerne lagt op til at have mulighed for at støtte med 60-70 mia. dollar om året.

Den nuværende fødevarekrise kan på den baggrund forvandle sig til et "mulighedernes vindue" for Doha-runden, som professor i international økonomi ved Columbia University, Jagdish Bhagwati, udtrykker det

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu