Læsetid: 3 min.

Afrikansk åbning på G8-topmøde

Det handler om økonomisk krisestyring, muligheden for en global klimaaftale og glemte løfter til de fattige. Verdens udvalgte ledere har tre dage til det hele og lagde ud med Afrika
-G8 lederne bør yde, hvad de bandt sig til i Glenaegles og stille de lovede midler til rådighed,- sagde FN-s generalsekretær, Ban Ki-Moon, efter mødet mellem G8 lederne og de afrikanske statsledere i går.

-G8 lederne bør yde, hvad de bandt sig til i Glenaegles og stille de lovede midler til rådighed,- sagde FN-s generalsekretær, Ban Ki-Moon, efter mødet mellem G8 lederne og de afrikanske statsledere i går.

How Hwee Young

Udland
8. juli 2008

Da den tyske forbundskansler Angela Merkel lukkede og slukkede sidste års G8 topmøde i Heiligendamm, var det med ordene "en stor succes".

Konklussionen dengang skyldtes blandt andet, at de rige nationer fortsat var enige om at gøre noget ved særligt de afrikanske landes fattigdom.

"Budskabet til de afrikanske nationer er, at vi er vores ansvar bevidst og vil overholde vores forpligtigelser," lød det fra Angela Merkel.

Siden er de problemer, som G8 landene mødes om - den globale økonomiske tilstand - blot vokset: Alle troværdige klimaforskere kalder på en seriøs klimadagsorden, prisen på olie sætter næsten dagligt nye rekorder, det samme gælder fødevarepriserne, og de fattige får det ikke bedre. Tvært imod forudser Verdensbanken i deres oplæg til G8-topmødets ledere, at endnu 100-130 mio. mennesker risikerer at blive trukket ned i fattigdom som følge at den seneste tids eksploderende olie- og fødevarepriser. Samme melding lyder fra FN:

"De stigende fødevarepriser udgør den største udfordring, som vi har stået overfor i organisationens 45 årige historie," skriver FN's verdensfødevareprogram, WFP, i en pressemeddelelse forud for dette års G8-topmøde i Japan, hvori de kalder de voksende fødevarepriser for "en stille tsunami."

Ifølge opgørelser fra FN er prisen på majs steget med 70 procent indenfor det seneste år. Hvede er steget 55 procent, og prisen på ris er eksploderet med 170 procent. Årsagerne til prisudviklingen er både den globale efterspørgsel på fødevarer og især kød, ligesom globale klimaforandringerne tillægges en del af skylden. Men mere end noget andet er det EU og USA's forbrug af biobrændsel, der lægger stadig større beslag på verdens fødevarer.

Afrikas G8-dag

Set i lyset af den tiltagende udfordring på fødevareområdet var det derfor meget belejligt, at den første af i alt tre dage på dette års G8-topmøde på den japanske ø Hokkaido, stod i Afrikas tegn. Statsledere fra Algeriet, Etiopien, Ghana, Nigeria, Senegal og Tanzania var i den anledning inviteret med til dagens arbejdsfrokost. Her var det dominerende emne, den bistand som G8 landene siden G8 topmødet i Gleneagles i 2005 har lovet Afrika.

"G8 lederne bør yde, hvad de bandt sig til i Glenaegles og stille de lovede midler til rådighed," sagde FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, efter mødet mellem G8 lederne og de afrikanske statsledere.

For selvom G8-landene på de seneste tre topmøder har lovet at fordoble bistanden til verdens fattige lande inden år 2015, går det overordentligt trægt med udbetalingen af de ekstra 50 mia. dollar. Beregninger fra de rige landes egen organisation for økonomisk udvikling og samarbejde, OECD, viser, at landene samlet kun har leveret tre mia. Fortsætter tendensen vil der mangle 40 mia. af den lovede bistand i 2015.

Dagens andet afrikanske emne var Mugabes sololøb i Zimbabwe, hvor han uden modkandidat har erklæret sig som vinder af præsidentvalget den 27. juni.

USA's præsident, George W. Bush, havde forud for dagens møde med de afrikanske ledere luftet sin holdning til Mugabe, som han kalder "en bandit", og foreslået nye stramme sanktioner overfor Zimbabwe.

Og selvom Tanzanias præsident og aktuelle formand for den Afrikanske Union (AU), Jakaya Kikwete, er enig i beskrivelsen af Mugabe, så vil hverken han eller andre af de afrikanske statsledere tillade yderligere ekstern indblanding i Zimbabwe. Ikke foreløbigt i hvert fald.

"Vi forstår jeres bekymring med hensyn til Zimbabwe, og jeg vil gerne understrege, at den bekymring deles af mange af os på det afrikanske kontinent. Den eneste forskel er vores syn på vejen frem mod en løsning," sagde Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, på det efterfølgende pressemøde.

Dermed synes en løsning på spørgsmålet om Mugabe ikke at være kommet tættere på, ligesom de afrikanske landes tiltro til G8 landenes bistandsløfter efterhånden må kunne ligge på en meget lille sted. Alligevel var dagens positive melding endnu et bistandsløfte. EU's Kommissionsformand, José Manuel Barroso, stillede som forslag forud for mødet med de afrikanske statsledere, at oveskydende EU-landbrugsstøtte på 1 mia. euro skal gives i støtte til udviklingen af afrikansk landbrug.

Tirsdag og onsdag fortsætter G8 topmødet i Japan, hvor de langt mere komplicerede spørgsmål om en fælles klimadagsorden og løsninger på den globale økonomiske afmatning skal diskuteres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"De stigende fødevarepriser udgør den største udfordring, som vi har stået overfor i organisationens 45 årige historie," skriver FN's verdensfødevareprogram...

The Guardian har offentliggjort en hemmeligholdt rapport forfattet af økonom Don Mitchell fra Verdensbanken, som fastslår at prisstigningerne på mad skyldes produktion af bioethanol - 75% af prisstigningerne - ifølge rapporten.

En tredjedel af USA`s kornproduktion bliver i dag brugt til brændstof i stedet for mad.

Det bliver spændende at se hvem i G8 der tør udfordre USA og Bush - hvis altså ikke diskussionen helt og holdent kommer til at dreje sig om CO2, det er jo sådan et dejligt uforpligtigende emne i sammenligning...

Der er stadig ingen, der har set den omtalte rapport fra The Guardian. Så det er svært at få en kvalificeret debat om den og tallene bag.

Man kan jo også sige, at i Danmark bruges der massevis af foder på at fodre heste, som blot bruges som hobby. Der er et markant pres for at braklægge landbrugsjord, så der ikke kan produceres fødevarer på disse. Skulle vi ikke holde op med det, og dyrke korn til de fattige ulande i stedet?

Desuden producerer Ethanol fabrikkerne i USA vistnok masser af proteinfoder, som bruge til at fodre husdyr med. Der er vist også noget med, at 5-7 % af majshøsten i USA bliver brugt til at lave sukker med, som bruges i Coca Cola.

Med til billedet hører også, at USA er den største eksportør af korn-afgrøder i Verden. Vejen frem må være, at få gang i landbrugsproduktionen i f.eks. Afrika. Engang var Zimbabwe Afrikas kornkammer, men nu er de importør af korn.

Jeg synes, at det er letøbt, blot at sige, at det er USAs skyld det hele, fordi de putter ethanol i bilerne. For øvrigt anbefaler Verdensbanken, at udviklingen af 2. generation bioethanolproduktion forceres, og det danske firma Novozymes siger, at de vil være klar med enzymer til dette i 2010.

Ja, som jeg skriver: "CO2, det er jo sådan et dejligt uforpligtigende emne i sammenligning..."

Fødevareproduktion og distribution er et meget kompliceret emne, men mennesker skal altså have mad hver dag, også i USA - det er der millioner der ikke får idag..

Så lad os da vente med bioethanol indtil 2. generationsproduktionen er på plads.

Men det skal i øvrigt nok vise sig at 2. generationsproduktionen giver udpinte marker world wide.

Ja, lad os alle sætte os ned og rå-dyrke vores bekymringer.

Ja privatbilismen er fare, uha uha....

Robert Kroll

Jeg mener ikke, at Verdensbanken er helt ædruelig, hvis den siger at 75% af fødevareprisstingningerne skyldes bioethanol -- det er max 25-30% ( reelt nok 20%, men det ved vi først når det statistiske materiale er færdigt til analyse.) (Bioethanol kan også¨laves af tang, der vokser 8-10 gange hurtigere end landplanter, så det går nok fint i sidste ende.)

Jeg undrer mig over hvor kort hukommelsen er hos de fleste.

I flg FAO var der i 1970 mere end 950 mio mennesker ( ud af ialt knap 4 mia), der manglede mad - nu er tallet helt aktuelt ca 860 mio mennesker ( ud af 6,4 mia) , der mangler mad - på en eller anden måde, så har vi altså world wide siden 1970 fromået at få fødevareproduktionen til at stige mere end befolkningstilvæksten - det er da hammergodt.

Hvorfor får vi så pludselg en "fødevarekrise" ? Der var relativt mere sult før i tiden.

Krisen er nok ovevejende skabt af ,at folk i mellemindkomstlande som f eks Kina og Indien bliver mere velhavende og trækker mere mad til sig pr capita - og det rammer dem der i forvejen mangler mad med optøjer og ballade til følge.

Det er det der "hitter" i nyhedsmedierne og får politikerne til at åbne øjnene - før der var nogen der lavede ballade, så levede man udmærket i bevdistheden om , at nogen sultede - det havde de jo altid gjort !

Løsningen ligger på længere sigt i at fremme landbrugsproduktionen i ulandene ,og her og nu må vi i Danmark og andre fødevareproducerende lande sætte produktionen ivejret alt havd vi kan. Jo mere mad vi laver i vores hjørne af verden , jo mere bliver der p g a domino-effekten til dem der sulter i de andre hjørner - alt andet vil være forbryderisk.

Hvis fødevarekrisen fører til ris- og kornkarteller samt eksportforbud og eksportbegrænsninger, så kan det hele vælte. Madvarer må ikke gå hen og blive en strategisk vare , der bruges til politisk afpresning, som olie bliver brugt idag. Derfor må og skal vi producere rigeligt med mad, og Danmark har som fødevareproducent et stort ansvar.

Iøvrigt bliver vi 9,4 mia mennesker år 2050 - der skal altså laves en hel del mere mad fremover.

Robert Kroll

Kære Holmskjold og Lauritzen.

Tja - mine tal om sult og befolkning i mit første indlæg er fra FN's fødevareorganisation FAO, så de er gode nok.

Jeg var - for ganske vist mange år siden - på gennemrejse i et "sult-område" i Afrika.

Det er en "oplevelse" , der har ætset sig fast i min erindring, og jeg har ikke så meget "is i maven", at jeg vil kunne stå model til afvise en fuldt forsvarlig og gennemførlig forøgelse af fødevareproduktionen i Danmark, som vil hjælpe nogen et andet sted med at holde fast i livet.

Vi kan både i Danmark og i det øvrige EU udvide fødevareproduktionen uden miljø-skader. I det Europa, der er uden for EU har vi f eks i Rusland store uudnyttede arealer, som kan tages i brug til kornproduktion, og det samme gælder i Ukraine, som iøvrigt får en rekord-høst i år. Det kan gøres, hvis ærligt vi vil bidrage til at løse problemerne.